PFAS, pesticider og rensemetoder
DMS, desphenyl-chloridazon, BAM og ikke mindst PFAS – miljøfremmede stoffer kommer i mange former.
Kender du pesticiderne og PFAS, og hvordan man renser for dem? Hvis ikke, så er dette kursus noget for dig.
Igennem de sidste par år har der været mange overskrifter i medierne om pesticidrester og nu også PFAS i drikkevandet, og det er enhver vandværkmands værste mareridt, hvis resultater af vandprøven viser spor af pesticider, der er over det tilladte.
Kurset gennemgår mulige handleplaner og tiltag, der kan iværksættes ved forurening med PFAS, pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter. Tiltagene omfatter både videregående vandbehandling og mere simple tiltag. Forskellige videregående vandbehandlingsteknikker gennemgås og sammenlignes teknisk og økonomisk.
Miljøstyrelsens ”Vejledning om videregående vandbehandling” benyttes som grundlag for en gennemgang af, hvad der kræves i forbindelse med ansøgning om tilladelse til videregående vandbehandling.
Udbytte
Formålet er at introducere kursisten til forskellige typer af miljøfremmede stoffer , begreber og teknikker til, hvad der kan gøres, når der konstateres forurening. Desuden gennemgås rensemetoder og andre mulige tiltag man kan benytte for at levere rent drikkevand på en sikker og økonomisk ansvarlig måde tilpasset vandværkets størrelse og driftsforhold.
Målgruppe
Kurset henvender sig til medlemmer i vandværkets bestyrelse og driftsfolk, der ønsker en grundlæggende viden om emnet.
Indhold
På kurset gennemgår vi:
- Pesticider, deres anvendelse og nedbrydningsprodukter
- PFAS, deres anvendelse og hvorfor de udgør et problem ift. drikkevand
- Forureningskilder og -omfang
- Handlingsplaner
- Mulige tiltag uden videregående vandbehandling
- Videregående vandbehandlingsteknikker: aktiv kul, membraner, kemisk oxidation
- Krav til ansøgning om videregående vandbehandling
- Økonomi ved rensning og andre tiltag
Underviser
Mia Keller
Procesingeniør, Krüger A/S. rnMia er civilingeniør i kemisk og biokemisk teknologi, og har arbejdet med drikkevand i 2 år – herunder behandling for miljøfremmede stoffer.
Forplejning
Der serveres en varm ret med et glas vin, øl eller vand til arrangementet