Kontaktbedrageri er en form for it-kriminalitet, hvor svindlere kontakter deres ofre via internettet eller telefon for at franarre dem penge eller værdigenstande. Svindlen er i stigning, og rammer ofte ældre, men også foreninger er udsatte. At blive svindlet medfører alvorlige økonomiske og følelsesmæssige konsekvenser.

Udlever aldrig betalingskort eller koder, opfordrer Politiet til.

Herunder kan du læse nogle råd fra Politiet.

Hvordan kontakter bedragerne ofrene?

Bedragerne kontakter næsten altid ofrene gennem kanaler, som du allerede bruger og har tillid til.

Typisk ser vi:

• Telefonopkald (ofte hvor de udgiver sig for at være bank eller politi)
• SMS’er: F.eks.: “Hej mor”-beskeder fra en “pårørende”
• Mails med links til falske sider
• Sociale medier, hvor der opbygges relationer over tid
• Hackede beskedtjenesterf.eks. Messenger og Snapchat

Fælles for det hele er: Svindel starter med kontakt – ikke med penge.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvem der kan finde og kontakte dig.

Hvem er de typiske mål?

Mange tror, at det kun er “sårbare” borgere, der bliver svindlet, men det er ikke hele billedet. Politiet ser ofte:

• Ældre borgere, som er tillidsfulde og hjælpsomme
• Kognitivt udfordrede borgere, som har svært ved at være kritiske og gennemskue konsekvenser
• Borgere med offentligt tilgængelige kontaktoplysninger
• Personer, der er vant til at klare sig selv og derfor ikke forventer at blive snydt

En vigtig pointe er: De fleste ofre troede ikke, at det kunne ske for dem.

Det er ikke mangel på fornuft. Men fordi situationen opleves som tryg, og svindlerne er meget overbevisende

Hvordan får svindlere snakket sig ind på ofret?

Bedragerne er dygtige til at skabe tillid og pres.

De bruger typisk:

• Autoritet: “Det er fra banken eller politiet”.
• Hast: “Det haster – dine penge er i fare”.
• Omsorg: “Hej mor, jeg har brug for hjælp”.
• Fortrolighed: “Du må ikke sige det til nogen”.

Samtalen kan vare længe, og svindlerne bliver ved, indtil borgeren bliver tryg eller føler sig presset til at handle.

Det afgørende er: Situationen føles rigtig – også selvom den ikke er det.

Hvordan arbejder Politiet med kriminaliteten?

Politiet arbejder med:

• Efterforskning og opklaring af sager.
• Samarbejde med banker, teleselskaber og platforme.
• Forebyggelse gennem oplysning, hands-on hjælp og samarbejde med kommunerne, som har kontakt til de potentielle målgrupper.

En vigtig erkendelse er: Vi kan ikke efterforske os ud af problemet alene.

Derfor er forebyggelse – især før kontakten sker – helt central.

Hvordan kan man forebygge og forberede sig?

Der er to vigtige spor:

Spor 1. Reducér risikoen for at blive kontaktet

A. Få udeladt telefonnummer, så vises dit navn, adresse og telefonnummer ikke på nummeroplysningsportalerne (Krak og ligneden)

Se om dit telefonnummer ligger på Krak. Hvis ja, så kontakt dit teleselskab og bed om at få udeladt dit nummer.

B. Begræns, hvad du deler på sociale medier
Gennemgå din Facebookprofil og begræns offentlig profil vedrørende dine personlige informationer og venneliste.

C. Vær opmærksom på, hvor du afgiver dine oplysninger
Klik ikke på links i SMS og mails. Gå i stedet ind på den formodede afsenders hjemmeside, app eller lignende.

Vær særlig varsom på annoncer. Svindlerne bruger disse til at skaffe og misbruge dine oplysninger.

Spor 2. Forbered din reaktion

Aftal med dig selv:

• Jeg lægger altid på og ringer selv tilbage.
• Jeg giver aldrig oplysninger eller overfører penge i en samtale.
• Jeg spørger altid én, jeg stoler på.

Man kan ikke altid gennemskue svindlen i situationen. Men man kan træne sin reaktion på den.

Vær forberedt

Kontaktbedrageri er som et islag på fortovet om sommeren. Alt føles trygt … lige indtil, man rammer isen.

Derfor handler forebyggelse ikke kun om at være opmærksom – men om at være forberedt.