Debatindlæg af Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker. Indlægget er bragt i Ingeniøren.dk den 10. oktober 2025.

Danske Vandværker repræsenterer godt 1.600 forbrugerejede vandværker fra hele Danmark, der leverer omkring 45 procent af drikkevandet i Danmark. På vandværkerne bliver der hver eneste dag gjort en professionel indsats for at sikre kvaliteten af drikkevandet og fremtidssikre drikkevandsressourcen.

Det gælder også ansvaret for at kunne levere drikkevand i en krisesituation.

Men vi har særligt behov for to ting for at lykkes: For det første skal myndighederne tydeligt melde ud, hvilket kriseniveau og -situationer, vi skal forberede os til: Hvor meget vand skal vi kunne levere, og til hvor mange dage?

Og for det andet skal vandværkerne tænkes ind i det nationale brændstofberedskab. 

En kritisk ressource

I en tid med hybridkrig og eskalerende trusler mod vores sikkerhed, så kan det være vigtigt at holde beredskabskortene tæt til kroppen af sikkerhedshensyn. Samtidig skal omverdenen forsikres om, at der er styr på det. Og den balance kan være svær. Men vandværkerne kunne godt bruge en forsikring om, at vi selvfølgelig er tænkt ind i det nationale brændstofberedskab. Så kan vi i princippet levere vand i en ubegrænset periode til vores forbrugere.

Det nationale brændselsberedskab skal netop sikre forsyningssikkerheden og støtte samfundet i krisesituationer, så samfundets infrastruktur fortsat kan fungere under en krise. 

I sidste ende er beredskabet til for at beskytte borgerne og sikre et velfungerende samfund, selv under vanskelige omstændigheder. Og vand må siges at være vores mest kritiske ressource.    

I søgelyset

Derfor var vandværkerne også i mediernes søgelys i slutningen af sidste uge: Fokus var netop på, at der endnu ikke er kommet en udmelding fra myndighederne, der giver klare retningslinjer for, hvad vandværkerne egentlig skal være forberedt på.

I sidste uge bad Miljøstyrelsen os og resten af branchen om at skærpe både den fysiske sikkerhed, cybersikkerhed og den generelle opmærksomhed omkring anlæg.

Og miljøminister Magnus Heuniche bebudede et lovforslag om øget beredskab i vandsektoren, som skal give miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om drikke- og spildevandselskabers beredskabsplaner. Det fremgår af lovprogrammet for folketingsåret 2025-2026, at lovforslaget efter planen vil blive fremsat i Folketinget til februar 2026.

Her må jeg understrege, at ingen sidder på hænderne: Vandværkerne er allerede i fuld gang. Og den decentrale struktur, hvor mange vandværker er spredt over hele Danmark, er i sig selv en resilient indretning af forsyningen, som gør det svært at lægge alt ned på en gang. Men der er heller ingen tvivl om, at den forberedelse, der sker på det enkelte vandværk, kan blive mere præcis, hvis vi får at vide, hvad vi skal kunne levere i tilfælde af en krise.

Tydeligt ansvar og klare udmeldinger

Generelt har vi en god dialog med myndighederne om hele beredskabssituationen, og vi ser derfor også frem til, at der kommer endnu tydeligere retningslinjer på området. Lokalt er det kommunerne, der har ansvaret for den overordnede kommunale beredskabsplanlægning, herunder retningslinjer for borgerne. Det handler om prioritering, tydeligt ansvar og klare udmeldinger. Derfor opfordrer vi stærkt til, at kommunen indleder den lokale koordinering nu i hele forsyningskæden med både vandværker og spildevand og hensyn til kritiske forbrugere.

Vandværkerne er i fuld gang med at sikre, at der kommer godt drikkevand ud til forbrugerne. Med en brændstof-backup, tydelige retningslinjer og en styrket lokal dialog og koordinering med kommunerne for bordenden vil drikkevandsforsyning være endnu bedre sikret i tilfælde af kriser.