Debatindlæg Af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, er bragt i Energy Supply 26. april 2024

Nu er der afsat midler til drikkevandet med den grønne fond. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan pengene bliver brugt, skriver Danske Vandværkers direktør Susan Münster.

I midten af april løftede regeringen og partierne bag aftalen om Grøn Fond sløret for, hvordan godt to milliarder kroner skal fordeles frem mod 2030. Her er 200 millioner øremærket drikkevandsbeskyttelse. Og det beløb står forhåbentlig ikke alene. For at få mest mulig synergi, bør det samtænkes med de Grøn Fond-midler, der er afsat frem mod 2030 til henholdsvis rejsning af ny skov (625 millioner kroner), PFAS-indsats (210 millioner kroner) og indsatsen over for generationsforureninger (550 millioner kroner).

Helt konkret beskytter vi bedst muligt grundvandet ved at sikre de steder, grundvandet bliver dannet. Det er de strategisk vigtige indvindingsområder, der under en samlebetegnelse er kendt som grundvandsparker. En stor del af de afsatte midler bør derfor også målrettes grundvandsparker. Her er et af de mest oplagte håndtag at udtage nogle af de – for vandet – mest problematiske landbrugsarealer, så der ikke kan sprøjtes og gødes.

Samspil med lokale indsatser

Der er allerede en række gode eksempler på, hvordan både forsyninger og frivillige borgergrupper og natur- og miljøforeninger på lokalt niveau arbejder for at opkøbe landbrugsarealer og sikre, at den fremadrettede brug stemmer overens med hensyn til grundvandet. Når midlerne i Grøn Fond skal udmøntes, kan det med fordel ske med et blik på de indsatser, som i forvejen bidrager til at beskytte den decentrale vandforsyning i Danmark – også i forhold til mindre arealer.

Her er det helt oplagt, at rejsningen af ny skov i så vid udstrækning som muligt kommer til at spille sammen med drikkevandsbeskyttelsen. Derfor ser vi også midlerne fra Grøn Fond, der er sat af til ny skov, som et oplagt håndtag til at styrke indsatsen for grundvandsbeskyttelse.

PFAS-udfordringer

Truslerne mod grundvandet er mange. Flere af de sager, der fylder for Danske Vandværkers medlemmer, handler også om pesticider og PFAS. Her investerer vandværkerne, og går blandt andet foran for at løse PFAS-udfordringerne, når de tester og medudvikler nye rensemetoder.

Flere vandværker har også i den seneste tid udtrykt stor bekymring i forhold til udlægning af jord tæt på vandboringer. En af udfordringerne er, at de nuværende krav til, hvad jorden skal testes for, ikke er tidssvarende. Der er blandt andet ikke krav om test for PFAS-stoffer. Det virker helt paradoksalt, at der udlægges jord, som muligvis indeholder PFAS-stoffer, tæt på vandboringer, samtidig med at flere og flere vandværker finder rester af PFAS-stoffer i grundvandet.

Både investeringerne i nye rensemetoder og tidssvarende krav til og kontrol af jordudlæg bør derfor også tænkes med i udmøntningen af midlerne i den samlede PFAS-handlingsplan.

Om Grøn Fond

Etableringen af Grøn fond blev aftalt i juni 2022 mellem den daværende socialdemokratiske regering, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Udmøntning af de 2,085 mia. kr. til indsatser på miljøområdet løber frem mod 2030

Grøn fond afsætter med den nye aftale:

• 625 mio. kr. til rejsning af ny skov.
• 500 mio. kr. til en havnaturfond
• 200 mio. kr. til drikkevandsbeskyttelse
• 550 mio. kr. yderligere til regionernes arbejde med at rydde op efter de store generationsforureninger.
• 210 mio. kr. til en PFAS-handlingsplan oveni de 198 mio. kr., der er afsat fra forskningsreserven og finansloven for 2024.
• Fonden har afsat 53,5 mia. kr. til investeringer i den grønne omstilling frem mod 2040.