Etablering af skov bliver brugt mange steder til grundvandsbeskyttelse. Tilplantning med skov forudsætter, at området ikke er udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket i Kommuneplanen.

Skovrejsning anvendes ofte, når der er behov for at beskytte større arealer. For BNBO kan det komme på tale for større BNBO’er, og i princippet også for de mindre, men hér skal man være opmærksom på, at der kan være en mindstegrænse for at opnå tilskud. For mindre arealer vil andre virkemidler også ofte være mere relevante.

Skovrejsning tjener – ud over grundvandsbeskyttelse – også andre formål, for eksempel at understøtte områdets biodiversitet, binde CO₂ fra atmosfæren og skabe bedre rekreative muligheder.

Mindst ca. 20 procent medfinansiering

Som tommelfingerregel skal vandværket regne med mindst ca. 20 procent medfinansiering. Medfinansiering kan være for eksempel være kontanter eller medgået tid.

Den øvrige finansiering af skovrejsningsprojekter kan komme fra flere forskellige kilder, herunder statsstøtte, kommunal medfinansiering, eller igennem en af de mange fonde, der tilbyder medfinansiering under bestemte forudsætninger.

De forskellige muligheder beskrives nedenfor.

Større skovrejsningsprojekter

De mest almindelige samarbejdspartnere for et vandværk, der vil gennemføre et større skovrejsningsprojekt, er Naturstyrelsen eller Hedeselskabet og kommunerne, for eksempel med en finansiering på henholdsvis 20 procent fra vandværket og 40 procent fra kommunen og Naturstyrelsen eller Hedeselskabet.

Opgaver og ansvar fordeles typisk sådan

• Naturstyrelsen/Hedeselskabet står for etablering af skoven, og den efterfølgende drift af den nye skov.
• Kommunen bidrager med penge eller jord til projektet.
• Vandværket opkræver et særskilt beløb til skovrejsningen over vandprisen.

Kommuner med egen park- eller skovforvaltning står ofte selv for skovrejsningsprojekter tættest på byen. På den måde skaber de en glidende overgang til byens øvrige grønne struktur.

Kommunen kan via EU få 50 procent af udgifterne til planter finansieret. EU støtter ikke køb af jord.

For arealer på mindst 2,0 ha er der mulighed for at få tilskud via statslige tilskudsordninger.

• Se mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Vandværket kan bidrage til både kommunal og statslig skovrejsning. Det har for eksempel Aalborg, Odense, Silkeborg og Århus gjort.

Informationshæfte om skovrejsning og grundvand

Hæftet fra Naturstyrelsen indeholder et godt overblik over fordele og ulemper ved skovrejsning i forhold til grundvandsdannelsen, samt bud på forskellige samarbejdsmodeller.

Hent informationshæftet Skovrejsning og grundvand på Naturstyrelsens hjemmeside.

Skovrejsning på mindre arealer

For mindre arealer kan det i nogle tilfælde også lade sig gøre at få tilskud til plantning af skov fra flere forskellige fonde mv.

Mulige fonde og finansiering

I disse år støtter en flere fonde skovrejsningsprojekter med forskellige formål. De kan, afhængig af det konkrete område, overvejes som finansieringskilde.

Klimaskovfonden

www.Klimaskovfonden.dk støtter skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder med dokumenteret klimaeffekt. Der er flere årlige ansøgningsrunder, hvor der kan søges støtte til klimaprojekter og et ansøgningsspor med særligt fokus på drikkevandsarealer.

Klimaskovfonden er nedsat af Folketinget i 2020.

Nyskovfonden

For arealer på mindst 1,0 ha kan der søges om tilskud fra Nyskovfonden, der har fokus på klimaeffekten, og har frist for ansøgning 1. september 2023.

Du kan læse mere om betingelser for ansøgning og ansøge her

Nordea- fonden

Har puljer indenfor ‘Liv i det lokale’. Aktiviteter, der styrker fællesskaber i lokalområdet, og som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Man kan søge op til 200.000 kr.  

Det typiske uddelingsbeløb er på 10.000-40.000 kr., da fonden vægter at støtte mange.

Der kan ansøges løbende og ansøgninger 11 gange årligt.

15. juni fonden

Fonden støtter bl.a. natur og jagtorienterede projekter.

Se mere her.

Hedeselskabet

Støtter både større udviklingsprojekter og mindre konkrete initiativer – alle inden for natur, miljø og energi.

Hedeselskabet støtter projekter, der gør en forskel i forhold til benyttelse og beskyttelse af naturen.

Se mere her

Growing Tree Network

Growing Trees Network støtter etablering af biodiversitetsskove og Folkeskove via donerede træer fra privatpersoner, fonde og virksomheder mfl. Der er løbende behandling af ansøgning, og vi støtter arealer på 1 hektar og derover. Hvis Naturstyrelsen er involveret i skovrejsningsprojektet, bistår Growing Trees Network med træerne. Folkeskovene indvies med folkelige og festlige indvielser med håndplantning af træer.

Siden 2018 er Growing Trees Network kommet med sponsortræer til alle Naturstyrelsens skovrejsninger i såkaldte Statsfolkeskove. De penge, Naturstyrelsen sparer til den pågældende skovrejsning, tager de med til jordopkøb til yderligere skovrejsninger.

Se mere her

Læs også: Glud Vandværk og Growing Trees Network har indgået en aftale om rejsning af 5.7 hektar skov ved Snaptun.

Øvrige fonde

• Aage V. Jensens Naturfond (Den Danske Naturfond)
• 15. juni fonden – naturpriser
• Jem & fix – i fixer, vi støtter
• Fonden for Træer og Miljø
• William O. Berntsens fond
• Tuborgfondet
• Friluftsrådet

Hertil kommer de nationale og EU-puljer

• LAG Nordvestsjælland
• Miljøministeriet, naturstyrelsen/miljøstyrelsen
• Landdistriktspuljen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
• Interreg South Baltic
• Interreg öresund-kattegat-skagerak
• Interreg Deutcheland-Denmark

Endelig kan i nogle tilfælde overvejes fonde til det gode sociale liv

• Lokale og Anlægsfonden
• Realdania