>>> Hent skabelon til kogeanbefaling her til højre

De mikrobiologiske parametre er en samlet betegnelse for alle mikroorganismer, der findes i drikkevandet.

Mikrobiologiske parametre er blandt andet coliforme bakterier, kimtal 22 og E. coli, og vandværkerne analyserer hyppigt vandet for disse bakterier, da de er hygiejne- og tilstandsparametre i boringerne, vandværket og ledningsnettet.

En mikrobiologisk forurening kan i værste fald føre til akut sygdom hos forbrugerne.

Vandværkerne skal analysere for tilstedeværelsen af indikatorbakterier- og organismer, der normalt findes i afføring fra mennesker og dyr, og som derfor med en vis sandsynlighed kan relateres til egentlige sygdomsfremkaldende bakterier.

De mikrobiologiske parametre analyseres i de såkaldte GruppeA-parametre, og det er vandværkets oppumpede vandmængde, der afgør, hvor ofte vandanalyserne skal tages.

Kimtal 22 grader C

Alt drikkevand har et mindre indhold af godartede bakterier, som lever ved forskellige temperaturer. De fleste jord- og vandbakterier kan måles med en såkaldt Kimtalsanalyse ved 22 grader (Kim22).

I vandforsyningsledninger eksisterer bakterierne i en naturlig form for biofilm, som klæber på indersiden af vandrørene, og som til tider kan smide enkelte kolonier fra sig til vandbanen. Disse er typisk helt ufarlige og måles hos forbrugeren i Kim22-tal.

Grænseværdien for Kimtal ved 22 grader er 200 kolonier pr. ml.
Der kan forekomme et forhøjet Kimtal efter et reparationsarbejde på ledningsnettet, kraftig gennemskylning (løsrivning af biofilm), eller længere opholdstider (stillestående vand), som øger vækstbetingelserne for de naturlige drikkevandsbakterier. For at sikre sig, at en forøget forekomst af Kimtal ikke er sygdomsfremkaldende, måler man samtidig omfanget af indeksbakterierne: E. Coli og Coliforme bakterier.

Tidligere analysekrav i drikkevandsbekendtgørelsen omfattede også Kimtal ved 37 grader mikroorganismer, som kan vokse ved kropstemperatur. Kimtal 37 blev fjernet i 2018, men flere vandværker har valgt, at blive ved med at analysere for Kimtal 37 for at give forbrugerne en ekstra sikkerhedsmargin.

Coliforme bakterier

De coliforme bakterier er en familie af bakterier, som findes naturligt i jord, rådnede plantedele og overfladevand. De fleste coliforme baktier udgør ikke en sundhedsrisiko, men må ikke påvises i drikkevand.  Coliforme bakterier må ikke direkte forveksles med E. coli-bakterier.

En lav forekomst af coliforme bakterier på under 20 enheder pr. 100 ml kan skyldes utætheder omkring dæksler, små revner i rentvandstanke eller manglende beskyttelse af åbne sandfiltrer.

Ved større fund – typisk over 20 enheder pr. 100 ml – er der tale om mere betydningsfulde fejl på vandforsyningen, som kan stamme fra en større indtrængning af overfladevand i boringerne. Ved tal over 20 coliforme bakterier udløses som regel en kogeanbefaling fra kommunen.

Escherichia coli (E. coli)

E. coli er en særlig gruppe af coliforme bakterier, som findes i tarmkanalens mikroflora hos mennesker og dyr.

Hvis der findes E. coli i drikkevandet, kan det være et tegn på fækal forurening, og risikoen for at andre sygdomsrelaterede mikroorganismer som salmonella og campylobacter også er til stede.  E. coli vokser ikke naturligt i vandforsyningssystemet, derfor stammer høje fund af E. coli ofte fra en forurening med spildevand, hvorimod lavere fund kan være et tegn på forurening fra for eksempel snegle.

Drikkevandskvalitetskriteriet for E. coli er som for coliforme bakterier ikke målelig (i.m.)

Intestinale enterokokker

Enterokokker udgør en gruppe nært beslægtede indikatorbakterier med over 30 forskellige arter, primært fundet i tarmen hos mennesker og dyr.

Selvom enterokokker generelt ikke er sygdomsfremkaldende, kan de være mere robuste end E. coli, men deres overlevelse i dansk drikkevand er sammenlignelig. Disse bakterier kan dog være mere modstandsdygtige over for desinfektion end E. coli.

Naturligt forekommer intestinale enterokokker ikke i dansk grundvand, så deres tilstedeværelse i råvand og drikkevand antyder forurening fra kilder med afføring fra enten dyr eller mennesker. Mens frisk menneskelig afføring typisk indeholder flere E. coli end enterokokker, kan afføring fra visse dyr domineres af specifikke enterokokker.

Ved forekomst af enterokokker i koncentration >1 pr. 100 mL tilrådes kogeanbefaling, teknisk tilsyn og kildesopsporing.

Andre mikrobiologiske parametre

Andre mikrobiologiske parametre såsom Cl. Perfringens (sporer) kan på baggrund af en konkret vurdering blive inddraget i vandværkets obligatoriske kontrolprogram.

Det kan f.eks. ske, hvis drikkevandsforsyningen helt eller delvist består af indvinding af overfladevand. I andre tilfælde inddrages et eller flere mikrobiologiske parametre i forbindelse med kildeopsporing, for at få kortlagt de sundhedsmæssige konsekvenser som følge af en forurening efter et fund af coliforme bakterier, eller E. coli i den regulære drikkevandsprøve.