Tilslutning af fjerntliggende ejendomme
Almene vandværker er forpligtede til at levere vand inden for deres naturlige forsyningsområde. Ved naturligt forsyningsområde forstås det område som vandværket naturligt kan forsyne i betragtning af dets kapacitet og beliggenhed. Ved tilslutning af en ejendom skal man dermed vurdere om omkostningerne ved tilslutningen er fornuftigt i relation til fordelingen blandt de allerede tilsluttede. Det er altså et spørgsmål om, hvornår ligger en ejendom så langt væk, eller etableringen af anden årsag vil koste så meget, at princippet om ligedeling for medlemmerne bliver for skævt. (Vandforsyningsloven § 45)
I praksis er den økonomiske fordeling indregnet i taksbladet. Ofte er der både takster for by- og landzoner. Der er altså her tale om de mere ekstraordinære situationer.
For eksempel har Miljø- og fødevareklagenævnet afgjort, at 3 ejendomme der ville kræve 3,5 km ledning, ikke var inden for det naturlige forsyningsområde. (NMK-42-00533).
I modsætning til det naturlige vandforsyningsområde, er der vandforsyningsområdet efter vandforsyningsplane. Vandforsyningsområdet efter vandforsyningsplanen er det område vandværket skal kunne forsyne i fremtiden, når vandværkets anlæg er udbygget og herefter naturligt vil kunne forsyne dette. Vandforsyningsområdet er altså et større geografisk areal som ikke nødvendigvis er det naturlige forsyningsområde.
Flere vandværker kender problemet. Der ligger landejendomme lang pokker i vold, de har egne boringer, og pludselig vil den ene forbruger tilkobles vandværket. Der ligger samtidig andre ejendomme relativ tæt på, og de vil – eller måske vil de – gerne tilslutte sig senere. Spørgsmålet rejser sig. Skal den, der ønsker at tilslutte sig nu, betale det fulde beløb for tilslutning, og de ledninger der medfølger? Og hvad skal de senere tilsluttede betale for brug af samme ledning?
Problemet er ikke afgrænset til landejendomme, men det er ofte her, vi ser det i praksis. Der er flere løsninger på problemet:
Vandværket lægger ud
Den første og som regel bedste mulighed er, at vandværket selv lægger ud for omkostningerne. Derefter kan vandværket løbende opkræve anlægsbidrag på normal vis, når de enkelte ejendomme tilsluttes. Det forudsætter selvfølgelig, at vandværket har økonomi til dette.
Husk, at er der tale om nye takster, der kan være indført og ikke fremgår af takstbladet, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Kommunen står i forskud
Efter vandforsyningslovens § 53a har kommunalbestyrelsen mulighed for at stå i forskud. Det vil sige, at kommunen lægger ud for etableringen af ledninger. Der skal afregnes med kommunen løbende efterhånden som de enkelte ejendomme tilsluttes.
Det er valgfrit for kommunalbestyrelsen. I praksis har vi både set, at det forekommer, men også at nogle kommunalbestyrelser synes det er for besværligt og derfor ikke ønsker at deltage på denne måde.
Passagebidrag
Det er muligt med kommunalbestyrelsens godkendelse at pålægge de ejendommen, der ikke tilsluttes med det samme, at de skal betale et passagebidrag.
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, men de bygger i sin helhed på, at det skal give mening at opkræve passagebidraget. Alle de følgende betingelser SKAL være opfyldt for at kunne opkræve passagebidrag:
- Ledningen ligger inden for det forsyningsområde, der er fastlagt for den almene vandforsyning i kommunens vandforsyningsplan, herunder eventuelt en delplan for vandforsyningen
- Det er besluttet, at ledningen ved en konkret afgørelse efter vandforsyningslovens kapitler 4, 6 eller 8. Altså det er bestemt af miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
- Den bebyggelse på ejendommen, som skal vandforsynes fra ledningen, helt eller delvis ligger inden for 100 meter fra ledningen, og at ledningen fører forbi eller hen over den del af ejendommen, hvor bebyggelsen ligger.
- Det ikke er bestemt i vandforsyningsplanen, at ejendommen ikke skal forsynes med vand fra vandforsyningen, eller vandforsyningen ikke kan levere i det nødvendige omfang.
- Hvis ejendommen får vand fra en boring, skal boringen ikke leve op til de gældende kvalitetskrav, eller boringen er indrettet utilfredsstillende.
Fastsættelse af passagebidrag
- Fastsættelse af bidraget skal ske på grundlag af ejendommens anvendelse på tidspunktet, hvor det betales.
- Det skal som udgangspunkt fastsættes i overensstemmelse med takstbladet. Hvis der er omstændigheder, der gør dette umuligt eller urimeligt, skal en ny takst godkendes af kommunen.
- Det kan ikke omfattet hovedanlægsbidrag.
Tidspunkt for opkrævning
- Bidraget kan tidligst opkræves 1 år forud for igangsættelsen af ledningsarbejdet.
- Sker arbejdet i flere afsnit, kan opkrævning tidligst ske 1 år forud for det afsnit, der omfatter ejendommen.
- Hvis arbejdet udskydes efter betalingen, er sket, kan det kræves tilbagebetalt med renter efter lov om renter ved forsinket betaling.
I kan læse mere om betingelserne her i bekendtgørelse om passagebidrag.
Passagebidraget udgør forsyningsledningsbidrag og stikledningsbidrag efter takstbladet (her vil det være en ny særtakst).
Det er derfor vigtigt, at det dokumenteres, hvem der har betalt passagebidrag, for når ejendommene senere tilsluttes, skal der selvfølgelig kun betales hovedanlægsbidrag efter gældende takstblad.