Sådan får du dit vandværk i avisen
Vandposten har sat Bjarne Stenbæk, som er områderedaktør på Sjællandske Medier i Sorø, stævne for at få et indblik i, hvordan vandværkerne kan blive omtalt i avisen.
Bjarne Stenbæk lægger ud med en meget opmuntrende udtalelse:
“Vand er faktisk ret interessant, så vandværkerne skal absolut ikke holde sig tilbage. Jeg tror ikke, at ret mange danskere ved, hvordan de får vand i hanerne. Så rent journalistisk er det absolut relevant at fortælle læserne, hvordan det hele hænger sammen på vandværket. Vand er jo rigtig vigtigt, og der er mange gode historier om vand og vandværk.
Den gode historie
Vil man i pressen, gælder det om at have en god historie. Og holdes der for eksempel byfest, eller sker der andre ting i lokalområdet, så kan vandværket koble sig på eventen og invitere både presse og forbrugere indenfor.
Sker der noget særligt på vandværket, kan arrangementet ofte blive nævnt i spalterne. Vi kan i sagens natur ikke deltage i alle arrangementer, men vi fortæller i hvert fald gerne, hvis borgerne kan få adgang til vandværket og på den måde lære noget om driften af vandværket, fastslår områderedaktøren.
Forbrug kan være en god historie
En anden ting, som redaktionerne godt kan lide, er interessante fakta om vand. For eksempel er det ret spændende, at man på vandværket kan følge med i, hvornår vi bruger henholdsvis meget og lidt vand.
Den varme sommer forrige år var også en god historie for os. Vi fortæller gerne om vandingsforbud fra et specifikt vandværk. Det kan nemlig godt være relevant for andre forbrugere, også selv om det ikke gælder for dem. Jeg tror, at de fleste af os gerne vil gøre det rigtige. Så hvis vi hører om et vandværk, der har problemer med at levere vand på grund af tørken og indfører forbud mod havevandig, så tilpasser vi vores opførsel og begynder sandsynligvis også selv at spare på vandet. Også selv om det måske ikke lige er et problem dér, hvor vi bor. Og et eller andet sted er det vel bedst, hvis vi selv adfærdsregulerer, fastslår Bjarne Stenbæk.
“Når der udstykkes grunde, eller når en stor lokal virksomhed udvider, så kan en journalist godt spørge sig selv, om det mon har betydning for vandværket. Skal det udvide, eller kan det håndtere det større forbrug?”
Udvidelser og navnestof er interessant
Vi vil også gerne skrive om udvidelser på vandværket, og hvis der er kommet nye mennesker i bestyrelsen. Vi skriver også meget gerne om jubilæum, specielt hvis det er bundet op på en person, som kan fortælle noget om, hvordan tingene var før i tiden. Der ligger mange gode historier gemt hos mennesker med en lang karriere. Navnestof er generelt set et hit på redaktionerne, fortæller områderedaktøren, og fortsætter:
“På dagsordenen fra Sorø Kommune kan vi se, at politikerne er meget optaget af forskellen i vandpriserne og i de omkostninger, vandværkerne opkræver i forbindelse med åbning og lukning af vand.
Kontakt os på alle måder
Når det gælder om, hvordan vandværket skal kontakte medierne, er Bjarne Stenbæk ganske klar i mælet:
Vandværkerne kan kontakte os på den måde, det passer dem bedst. Det kan ske på mail, telefon eller personlig henvendelse på redaktionen. Naturligvis kan vi ikke dække alle historier, og nogle gange er der bare så meget stof at vælge imellem. Andre gange sker der ikke så meget, og så er der gode chancer for at komme igennem nyhedsstrømmen. Jeg ved godt, at mange mennesker siger, at vi kun vil skrive om en sag, hvis noget er gået galt. Og der er da heller ingen tvivl om, at en rutinemæssig køretur fra Sorø til Slagelse vil blive mere interessant rent pressemæssigt, hvis der sker en ulykke, for det er det usædvanlige, som er interes- sant. Så selvfølgelig er forureningssager også interessante at fortælle om.
Lykkedes det ikke, skal man absolut ikke lade sig kyse, men bare prøve igen på et senere tidspunkt. I det hele taget må vandværket hellere henvende sig en gang for meget end en gang for lidt.
“Jeg ved godt, at mange mennesker siger, at vi kun vil skrive om en sag, hvis noget er gået galt. Og der er da heller ingen tvivl om, at en rutinemæssig køretur fra Sorø til Slagelse vil blive mere interessant rent pressemæssigt, hvis der sker en ulykke, for det er det usædvanlige, som er interessant. Så selvfølgelig er forureningssager også interessante at fortælle om.
De journalistiske kriterier for en god historie
K: Konflikt.A siger sådan, mens B siger sådan. Der er altså for- skellige synspunkter i en sag.
A: Aktualitet.Er det noget, som sker nu eller i den nærmeste fremtid. Er det oppe i tiden?
V: Væsentlighed.Er det noget, som vedrører mange. Er det vigtigt?
I: Identifikation.Kan jeg se mig selv i historien og for eksempel tænke – bare det var mig, eller godt det ikke er mig?
S: Sensation.Har du hørt, har du hørt. Er der noget helt nyt og epokegørende, eller er det noget, alle taler om.
Jo flere af ovenstående elementer der er til stede, jo bedre er historien.
