Gå til indhold

Landsbestyrelsesmøde 10. december 2025

Årets femte ordinære møde i landsbestyrelsen blev holdt som et fysisk møde den 10 december 2025.

Drøftelse af politik om digitalisering

Landsbestyrelsen havde en drøftelse af det politiske emne ”Den digitale og teknologiske vandsektor” samt tilhørende politiske målsætninger, som både skal udgøre fundamentet og mandat for sekretariatets arbejde og understøtte foreningens strategi.

Den danske vandsektor er i fuld gang med at implementere brug af kunstig intelligens, sensorer og data til beslutningsstøtte for at forbedre og optimere driften. Det er derfor vigtigt, at Danske Vandværker arbejder for at styrke viden og kompetencer, så medlemmerne følger med udviklingen og udnytter mulighederne.

Det politiske emne samt målsætninger skal endelig godkendes af repræsentantskabet i juni 2026.

Ny strategi for foreningen

Landsbestyrelsen fik en orientering om fremdriften på arbejdet med den nye strategi for Danske Vandværker, hvor der efter repræsentantskabets godkendelse af kommissorium for arbejdet er afholdt det første møde i projektgruppen. På mødet blev blandt andet den nuværende strategi evalueret, og mødedatoer og datoer for regionale dialogmøder blev aftalt.