Gå til indhold

Folkemøde 2025

Danske Vandværker deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm med Drikkevandsteltet. Se programmet her.

Danske Vandværker har planlagt en række events i Drikkevandsteltet. Desuden deltager Danske vandværker i debatter i andre organisationers telte.

Du finder os i Drikkevandsteltet i Danchells Anlæg A14 – vi glæder os til at se dig!

Programmet opdateres, og vi tager forbehold for evt. ændringer.

Torsdag 12. juni

Kl. 9.00-17.30: Fakta om drikkevand, forbrugereje og quiz

Hele dagen har vi fokus en god dialog med dig, der er på Folkemødet.

 

Test din viden om drikkevand og vind bæredygtige drikkedunke.

 

Vi deler ud af tips til, hvordan du kan spare på vandet i hjemmet og i haven.

 

Ved du hvilket vandværk, du får dit vand fra? Der er en god chance for, at det er et forbrugerejet vandværk. Det betyder, at du som forbruger kan være med til at bestemme i vandværk – for det er os der bruger vandet, der også ejer det!

Kl. 10.00-10.45: Vandet vi drikker og leder væk – hvordan forbinder det os?

Vandet vi drikker og leder væk – hvordan forbinder det os?

 

Grøn trepart er i gang, men er vandet med fordel tænkt ind i de nye samarbejder og strategier?

 

Danmark er forbundet af over 300.000 km drænrør, og kun ca. 50.000 km drikkevandsledninger. Hvad fortæller den massive usynlige infrastruktur om vores prioriteringer? Og hvad sker der med drikke-vand-landskabet, når vi med Grøn Trepart reducerer dræn-kilometerne og skaber mere natur og naturlig hydrologi? Hvad er egentlig vores, dit og mit, forhold til vand?  

 

Skovgro inviterer til nysgerrig samtale, visuelle inputs og geologiske indsigt i vores fælles vandressourcer. Kom og deltag i dialogen, der med faglig viden, lokalpolitiske perspektiver og kunstnerisk sanselighed kaster lys på vandet, på det sindrige underjordiske netværk, og åbner for dialog om hvad vi skal have for øje, når vi former landskabet og vores fremtid.  

 

Samtalen er aktualiseret af de igangværende forandringer af landbruget, og af Skovgros overvejelser om at fjerne drænrør på et jordstykke.

 

Skovgro er en forening, der dyrker skov i fællesskab, hvor drikkevandet er truet og skaber viden og kunst om skov. Skovgro er en del af Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning, som er et samarbejde mellem Region Sjælland og Danske Vandværker.

 

Deltagere

  • Hans-Jørgen Albrechtsen, Professor, DTU
  • Nis Rømer, Billedkunstner, Artist in Residence Holbæk Kommune m.fl., Initiativtager Skovgro
  • m.fl.

 

Arrangør: Skovgro, Region Sjælland og Danske Vandværker

Kl. 10.00-10.45: War games – Strømmen er gået! Andet telt.

Hvor: Resiliensen, Danchells Anlæg A11 

 

Wargames – Strømmen er gået!

 

Strømmen er gået i hele Jylland, og der er ikke udsigt til, at den kommer tilbage foreløbig!

 

Butikkerne kan ikke holde åbent, og derhjemme bliver stearinlys og dåsemad fundet frem fra prepperlageret.

 

Hvor afhængig er Danmark af elektricitet? Vi wargamer over svigt i forsyningskæderne, ser på de afledte effekter – og eksperterne får deres sag for, når kriserne skal afværges.

 

Deltagere

  • – Jesper Florin, Afdelingsleder for sikring og resiliens, DBI samt leder af Resilienscenter Danmark, DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

 

  • Christian Friis, kontorchef SAMSIK, Styrelsen for Samfundssikkerhed

 

  • Neel P. Olsen, Danske Vandværker – formand Region Øst
  • Moderator: Laurids Hovgaard, Redaktør, ResilienceTech/Ingeniøren

 

  • Arrangør: Dansk Brandsikringsinstitut – DBI

 

Kl. 11.00-11.45: Kan AI, data og digitalisering fremme folkesundheden?

Kan AI, data og digitalisering fremme folkesundheden?

 

Digital sundhed i en brydningstid: Potentiale og udfordringer for tillid og datakontrol

 

“Når verden vakler, skal vi rykke tættere sammen,” skrev 17 civilsamfundsorganisationer. Med afsæt i dette inviterer Nationalt Netværk for Borgerskabte Data til debat med civilsamfund, erhvervsliv og forbrugerorganisationer.

 

Teknologiske fremskridt giver borgere adgang til sundhedsviden og nye, individualiserede tilbud fra offentlige, private og civile aktører. Dette åbner store muligheder for folkesundheden.

 

Men mulighederne ledsages af udfordringer: at fastholde tillid, sikre privacy, undgå ulighed, styrke digitale kompetencer og garantere borgernes datakontrol. Geopolitik og tech-giganters adfærd øger bekymringen for datamisbrug. EU’s GDPR sætter en ramme, men der er brug for en national indsats, der fremmer folkesundheden med borgernes rettigheder og tillid i centrum.

 

Debatten fokuserer på, hvordan AI, data og digitalisering kan styrke folkesundheden uden at kompromittere borgernes tillid og datakontrol.

 

Deltagere

  • – Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI 
  • – Annemette Broch, direktør og stifter, Fonden DATA for GOOD 
  • – Jesper Olsen, formand for Transparency International og Forbrugerrådet TÆNK samt lektor på KU 
  • Moderator: Pernille Tranberg, forfatter og bl.a. medstifter af DataEthics

Arrangører

  • – Danish Life Science Cluster
  • – Alexandra Instituttet
  • – Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • – Data for Good Foundation
  • – Teknologisk Institut
  • – Danske Vandværker
Kl. 12.00-12.45: Sådan bliver du en god prepper

Sådan bliver du en god prepper

 

Vi skal kunne klare os selv i tre døgn, hvis vand, strøm og varme lammes. Ved du hvordan?  

 

Myndighederne har meldt ud, at vi skal kunne klare os selv i tre døgn, hvis kritisk infrastruktur som vand, strøm og varme rammes af sabotage eller på anden måde sættes ud af spillet.   

 

Borgerberedskabet – en del af Beredskabsforbundet – kommer forbi Drikkevandsteltet og fortæller, hvordan I kan forberede jer på at tage vare på jer selv og familien, naboen og jeres bolig.  

 

Kom og få gode råd til, hvordan du bliver kriseklar.   

 

Foredrag     

  • Lise Lotte Toft, direktør Danske
  • Vandværker byder velkommen 
  • Malou Laursen, projektleder i Borgerberedskabet  
  • Betina Foget, uddannelsesleder i Borgerberedskabet 

 

Kl. 13.00-13.45: Er skræmmebilleder blevet hverdagskost?

Er skræmmebilleder blevet hverdagskost?

 

Hopper vi på ”frygtens karrusel”, når vi læser artikler om farlige stoffer i fødevarer og drikkevand?  

  

Når komplekse emner bliver fordrejet og forstørret, puster det frygten. Vi diskuterer om hvordan manglende nuancer i mediedebatten bidrager til forbrugernes frygt for, at vores drikkevand er sundhedsskadeligt og maden fyldt med pesticider.

 

Ved at dykke ned i temaer fra bogen ”Frygtens Karrusel” sætter vi frygt, fakta og fornuft i perspektiv. Bogen beskriver hvordan der er stor forskel på, om man træffer beslutninger baseret på viden, usikkerhed eller uvidenhed – og at der er brug for sund fornuft, lidt skepsis og et gran salt til at håndtere historier fra ”den store farlige verden”.  

 

 

Deltagere  

  • Hans Jørgen Nielsen, forfatter til bogen ”Frygtens Karrusel”
  • Thomas Ravn-Pedersen, direktør, Verdens Bedste Nyheder
  • Anders Johnsen, seniorforsker, GEUS
  • Moderator: Gitte Lillelund Bech, selvstændig rådgiver  

 

Arrangør

CropLife Danmark og Danske Vandværker

Kl. 14.00-15.15: Workshop – Styrk lokalt demokrati: Sammen om indflydelse og engagement

Workshop: Styrk lokalt demokrati: Sammen om indflydelse og engagement 

 

Hvordan får vi flere til at tage ansvar, tage ordet – og tage del i forbruger- og beboerdemokratiet?  

 

Kom med til en inspirerende eftermiddag fyldt med spændende samtaler, engagerende workshops og “dotmokrati”, hvor du er med til at sætte retningen.

 

Vi dykker ned i, hvordan vi sammen styrker det lokale engagement, medindflydelsen og demokratiet – i alt fra de lokale vandværker til beboerdemokratier over hele landet. 

 

Hvad skal der til for, at netop du får lyst til at engagere dig? Og hvordan skaber vi sammen fællesskaber og beslutningsrum, der er vedkommende, relevante – og ikke mindst vigtige? 

 

Workshoppen faciliteres af Signe Bøgelund Vahlun, Tænketanken Demokratisk Erhverv.

 

En række frivillige fra andre organisationer deltager i workshoppen.

 

Arrangør: Region Sjælland, Boligselskabet Sjælland og Danske Vandværker

KL. 15.30-16.15: Foredrag – Hvordan får vi unge med i vandværket

Foredrag: Hvordan får vi unge med i vandværket?

 

Foredrag med Emilia van Hauen – en af landets mest eftertragtede foredragsholdere. 

 

Hvordan får vi de unge til at tage del i det lokale vandværk – ja, måske endda tage en tørn i bestyrelsen? Hvis vi skal lykkes med at tiltrække og fastholde yngre kræfter i det frivillige arbejde, må vi forstå, hvad der driver dem. Og ikke mindst: Møde dem med sympati og nysgerrighed. 

 

Sociolog Emilia van Hauen tager os med på en inspirerende og tankevækkende rejse ind i de forskellige generationers styrker, drømme og udfordringer. Med sit karakteristiske nærvær og humor sætter hun ord på, hvad der samler os på tværs af alder – og hvordan vi kan bruge den indsigt til at skabe levende og inkluderende fællesskaber omkring noget så essentielt som vores drikkevand. 

 

Undervejs inddrages publikum aktivt, når Emilia stiller spørgsmål som: Hvad er det, vi hver især bidrager med? Og hvordan omsætter vi det til meningsfuldt engagement? 

 

Kom og bliv klogere på, hvordan vi gør næste generation nysgerrig på en rolle i vandværket – og hvorfor det er vigtigere end nogensinde før. 

 

Arrangør: Region Sjælland og Danske Vandværker

Fredag 13. juni

Kl. 9.00-15.45: Fakta om drikkevand, forbrugereje og quiz

Hele dagen har vi fokus en god dialog med dig, der er på Folkemødet.

 

Test din viden om drikkevand og vind bæredygtige drikkedunke.

 

Vi deler ud af tips til, hvordan du kan spare på vandet i hjemmet og i haven.

 

Ved du hvilket vandværk, du får dit vand fra? Der er en god chance for, at det er et forbrugerejet vandværk. Det betyder, at du som forbruger kan være med til at bestemme i vandværk – for det er os der bruger vandet, der også ejer det!

Kl. 10.00-10.45: Giftig jord truer fremtidens drikkevand

Giftig jord truer fremtidens drikkevand

 

Jordforurening påvirker drikkevandet – Få nu styr på hullerne i loven. 

 

Hvert år flyttes 15 mio. tons jord, og i mange tilfælde er der tale om forurenet jord, der dumpes fuldstændig ukontrolleret på landbrugsjord.     

  

I Danmark arbejder mange aktører seriøst med at beskytte grundvandet gennem BNBO, udpegning af grundvandsdannede områder og Grøn Trepart. Dette arbejde kan være fuldstændig forgæves, hvis jordudlæg fortsat sker uden kontrol. Og det er dybt bekymrende.    

  

Der er brug for politisk handlekraft og vilje nu. Vilje og mod så som skærpede krav til, hvad deponeret jord må indeholde samt en grundig kontrol med jordudlægning.      

  

Vi taler om de trusler, der er, og hvad vi kan gøre for at stramme op, så vi kan undgå at grundvandet bliver forurenet. 

 

Deltagere

  • – Anette Raben udvalgsleder i FRI’s Vand- og Miljøudvalg og Kommerciel direktør, Vand globalt i Rambøll Danmark

 

  • – Pernille Blach Hansen, Senior Vice President, NIRAS
  • – Lars Gårdhøj (S) formand Region Hovedstaden

 

  • – Thomas Monberg (S), miljøordfører

 

  • – Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker
  • – Moderator: Alexander L. Nepper, politisk chef i Danske Vandværker.
Kl. 11.00-11.45: Kommunalvalget: Drikkevandet må ikke drukne

Kommunalvalget: Drikkevandet må ikke drukne

 

Kommunikationsstrategi for åben mikrofon: Lokalpolitikere skal tale om drikkevand!

 

Alle er enige om, at vi skal passe på det grundvand, der bliver til vores drikkevand. Men hvor meget fylder drikkevand egentligt i en lokalpolitikeres bevidsthed og på den kommunalpolitiske dagsorden op til valget den 18. november? 

 

Det er et relevant spørgsmål, for danskerne er bekymrede. Der er fundet pesticider i over halvdelen af alle drikkevandsboringer. Så hvorfor er drikkevandet ikke et lige så stort emne som folkeskolen, daginstitutionen eller erhvervsudvikling?  

 

Og er det overhovedet muligt at få lokalpolitikerne til at forpligte sig til et drikkevandsløfte? Det undersøger vi i Drikkevandsteltet, når Danske Vandværker og DANVA inviterer til valgmøde. 

 

Deltagere

  • – Roger Buch, ekspert i kommunalpolitik og -valg
  • – Jan Andersen, Byrådsmedlem Mariagerfjord Kommune (V), Øster Hurup Vandværk, Landsformand i Danske Vandværker
  • – Lone Loklindt, Viceborgmester Frederiksberg Kommune (R), Frederiksberg Forsyning, Bestyrelsesmedlem i DANVA
  • – Christina Foldager, borgmesterkandidat Kolding Kommune (C)

Moderator

Erkan Özden, journalist

 

Arrangør: Danske Vandværker og DANVA

 

Kl. 12.15-13.00: Mød beredskabsministeren: Vandværker kan levere vand efter dag 3

Samtale mellem minister og vand-direktør  

 

Myndighederne opfordrer danskerne til at gemme drikkevand til tre dage. Men hvad sker der bagefter? 

 

Vandværkerne står klar – også efter dag 3. Over hele landet forbereder vandværkerne sig på at kunne levere rent drikkevand – også i en krisesituation med f.eks. strømsvigt.  

 

Den decentrale struktur i den danske vandforsyning er en styrke, når samfundet presses. De mange lokale vandværker gør det muligt at opretholde forsyningen, selv når dele af infrastrukturen er udfordret.  

 

Kom og hør, hvordan vandbranchen arbejder for at sikre vand til danskerne – også under pres.  

 

Deltagere

  • Torsten Schack Pedersen, Minister for samfundssikkerhed og beredskab

 

  • Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker

Jan Andersen, landsformand i Danske Vandværker, byder velkommen og stiller alle de relevante spørgsmål. 

Kl. 13.10-13.55: Det bedste vand er det, vi ikke bruger!

Det bedste vand er det, vi ikke bruger!

 

Hos Boligselskabet Sjælland arbejder vi hver dag for at reducere vandbehovet og forebygge lækager.

 

Hos Boligselskabet Sjælland mener vi, at hver eneste dråbe tæller! Derfor har vi i mange år arbejdet målrettet for at spare på vandet og stoppe unødige lækager. Det har allerede gjort en stor forskel, for indsatsen betyder, at vores lejere samlet set sparer over 120 millioner liter vand om året.

Vi tænker nyt med lækagesensorer på toiletter, der skal forebygge ubehagelige efterregninger, vandbesparende løsninger på badeværelserne og individuelle vandmålere. Vores fokus er klart: mindre spild, mere omtanke – til gavn for både miljø og pengepung.

 

Deltagere

  • – Ulrik Eggert, Bæredygtighedschef, Boligselskabet Sjælland
  • – Jan Andersen, landsformand Danske Vandværker

 

  • – Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ

 

Moderator:

  • Henrik Bielefeldt, Projektudviklingschef, Sustain

 

Arrangør:

Danske Vandværker og Boligselskabet Sjælland

Kl. 13.00-13.45: Fremtidens infrastruktur – klar til klima, kriser og kunstig intelligens? Andet telt.

Fremtidens infrastruktur – klar til klima, kriser og kunstig intelligens?

 

Hvor: Resiliensen, Danchells Anlæg A11

 

Velfungerende infrastruktur er afgørende for at opretholde et moderne og funktionsdygtigt velfærdssamfund. Med klimaforandringer, geopolitiks uro og en grøn, digital og resilient omstilling i fuld gang, står Danmark overfor en omfattende opgave med at fremtidssikre energi- og transportinfrastrukturen – både den fysiske og den digitale. Kan digitale tvillinger, AI, IoT og sensorer blive vores redning? 

 

  • – Tommy Bysted, CEO, FORCE Technology

 

  • – Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker

 

Arrangør: Force Technology

Kl. 14.00-14.45: Kan skov og natur sikre drikkevandet? 

Kan skov og natur sikre drikkevandet?

Den grønne trepart giver færre marker og mere natur – og det kan være et plus for drikkevandet.  

  

Med den grønne trepart er en massiv ændring af det danske landskab i gang. Og det er godt for drikkevandet, når markerne bliver til natur og skov. Men hvad skal der til, så planen kan lykkes? Og hvem sikrer at vi kommer i mål, når statens 43 milliarder til grøn trepart nok lyder af meget, men langt fra er tilstrækkeligt? Det er et enormt kludetæppe af indsatser, der sammen skal løse kvælstof- og CO2-udfordringer, sikre natur, skov og fremtidens drikkevand.   

  

Vi har allerede gode eksempler på, hvordan opgaven kan løses: Her er lokale partnerskaber, private investeringer og fondsmidler, og vandforsyninger og forbrugerejede vandværker med til at sætte turbo på arealomlægningen. Ud over midlerne fra staten bidrager også fonde med historiske store beløb.  

  

Men hvordan får alle dem, der gerne vil gøre en god, grøn indsats, overblik over, hvordan løsningerne hænger sammen, så de også kommer drikkevandet til gode? Og hvilke interesser er på spil, når vi skal gentegne Danmarkskortet? 

 

Deltagere

  • – Peter Vind Larsen, Head of Land Sustainability, IRKBI Climate

 

  • – Christian Bogh, Hedeselskabet  eller Mads Flinterup, Hedeselskabet

 

  • – Carl Emil Larsen, direktør DANVA

 

  • – Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker

 

To cases præsenteres ved:

  • – Anja Lundstrøm Grønhøj, bestyrelsesmedlem i Aabybro Vandværk
  • – Rasmus Thomsen Ingstrup, områdechef for Bæredygtig Udvikling, VandCenter Syd

 

Moderator: Erkan Özden, journalist

 

Arrangør: Danske Vandværker og DANVA

Kl. 15.00-15.45: Banke, banke på: Hvem åbner bestyrelsesdøren?

Banke, banke på. Hvem åbner bestyrelsesdøren?

Vandværksbestyrelser mangler talenter til fremtiden – så hvordan får vi flere med i vandet?

Mangfoldige bestyrelser kan tiltrække og fastholde talenter – og mangfoldighed handler om mere end køn og alder: Det handler om at bringe mange perspektiver i spil og kunne rumme alle former for talenter.

Vi taler om, hvad der skal til for at en bestyrelse kan stå stærkt? Hvordan prioriterer man mangfoldighed? Og hvordan skaber man inkluderende miljøer, som tiltrækker og fastholder forskellige former for talenter. Vi hører også om de stærke kvinders første-gangs-oplevelser, da de trådte ind i bestyrelseslokalet. Hvordan bruger de den oplevelse konstruktivt i mødet med nye bestyrelsesmedlemmer?

Sidste år tale vi om, hvordan vi kan få flere havfruer ind i vandbranchen. I år gentager vi samtalen og fokuserer på både havfruer, havmænd, søstjerner og andre talenter.

Deltagere i panelet
Neel Ploug Olsen: Formand i Gelsted vandværk og formand i Danske vandværker Region Øst

Ulla Röttger: Bestyrelsesmedlem i Åhuse Vandværk og næstformand i Danske Vandværker Region Øst

Anja Lundstrøm Grønhøj, bestyrelsesmedlem i Aabybro Vandværk og bestyrelsesmedlem i Danske Vandværker Region Nord

Signe Bøgelund Vahlun, Projektleder i Tænketanken Demokratisk Erhverv for Demokratisk TalentLab

 

Kl. 15.00-15.45: Drikkevandsboringer er ramt af pesticider, hvad gør vi? Andet telt.

Scenen for Samfundsansvar – ESG, F18  (F – Ved Folkemødehuset)

 

Drikkevandsboringer er ramt af pesticider, hvad gør vi?

Danskerne er bekymrede for deres drikkevand, kan grøn trepart hjælpe – hvad siger ministeren?

Aftalen i grøn trepart siger, at der skal tages et historisk stort dyrkningsareal ud af drift for at opnå CO2-mål for landbruget. Målet er, at der udledes mindre kvælstof fra markerne, som skal omdannes til skov.

 

Men hvor blev beskyttelsen af drikkevandet af i aftalen om grøn trepart? Drikkevandet var nemlig skrevet ind i kommissoriet fra begyndelsen?

 

Over halvdelen af alle drikkevandsboringer er påvirket af pesticider og kemikalier. Men er det argument nok til, at grundvandet, hvor vi indvinder vores drikkevand fra, skal beskyttes med bl.a. de 250.000 hektar skov, der skal plantes i den grønne trepart?

 

Kom og hør debatten med ministeren for grøn trepart, vandselskaberne, landbruget, grønne organisationer m.fl.

 

Deltagere

  • – Jeppe Bruus, Minister for Grøn Trepart, Socialdemokratiet
  • – Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker
  • – Carl-Emil Larsen, direktør DANVA
  • – Moderator: Lars Trier Mogensen, Kommentator og vært på radioprogrammet “Guld og grønne skove”

Arrangør: DANVA og Danske Vandværker

Kl. 16.00-17.00: Vandkamp i quizformat!

Vandkamp i quizformat!

Har du styr på, hvad et udpumpningsanlæg er? Eller hvad “råvand” betyder?

Hop med på vores quizhold og test dig selv mod vandværksfolk fra øst og nord.

Vi lover sjove spørgsmål, skarpe quizmastere og mulighed for vinde præmier.

Quizzen foregår helt uden teknik – bare mennesker, vand og masser af grin!

  

Arrangør: Danske Vandværker Region Nord og Region Øst 

Kl. 17.30-19.00: Reception: Kom og hils på vores nye direktør, Lise Lotte Toft!

Kom og hils på vores nye direktør, Lise Lotte Toft!

 

I år er noget særligt – Danske Vandværker har fået ny direktør!

 

Det skal selvfølgelig fejres, og derfor inviterer vi til en hyggelig reception i Drikkevandsteltet på Folkemødet fredag den 13. juni kl. 17.30-19.00.

 

Er du på Folkemødet, så læg vejen forbi og hils på Lise Lotte og mød øvrige repræsentanter fra Danske Vandværker og andre gode folk fra vandbranchen.

 

Vi har en kold fadøl og måske lidt at spise – samt det bedste vand fra hanen!

 

Underholdning foregår på bedste bornholmske vis med visesange.

 

Vi sender en invitation. Tilmelding på kursus@danskevv.dk er nødvendig af hensyn til madspild

 

Lørdag 14. juni

Kl. 9.00-19.00: Fakta om drikkevand, forbrugereje og quiz

Hele dagen har vi fokus en god dialog med dig, der er på Folkemødet.

 

Test din viden om drikkevand og vind bæredygtige drikkedunke.

 

Vi deler ud af tips til, hvordan du kan spare på vandet i hjemmet og i haven.

 

Ved du hvilket vandværk, du får dit vand fra? Der er en god chance for, at det er et forbrugerejet vandværk. Det betyder, at du som forbruger kan være med til at bestemme i vandværk – for det er os der bruger vandet, der også ejer det!

Kl. 10.00-10.45: Kan egetræ, trane og shelter beskytte fremtidens vand?

Kan egetræ, trane og shelter beskytte fremtidens vand?

 

Mere natur, flere levesteder til fugle og dyr, økologisk landbrug og naturoplevelser i øjenhøjde.

 

Mere natur, biodiversitet og økologisk landbrug er et stort plus, når vi skal have godt drikkevand i fremtiden. Det handler om at få samlet alle gode kræfter, når vi skal beskytte det grundvand, som ligger under jorden.

 

Vi er allerede godt på vej. Derfor sætter vi hinanden scene på Folkemødet for at give håndslag på, hvad vi sammen skal gå i gang med på den anden side af sommerferien. Det handler om at have en klar køreplan op til kommunalvalget i november: Hvem gør hvad – og hvad skal vi løfte sammen, så drikkevandet, naturen, biodiversiteten og økologien kommer helt højt op på dagsordenen i alle 98 kommuner?

 

Deltagere

DANVA

Danske Vandværker

m.fl.

 

Arrangør:

DANVA og Danske Vandværker

 

 

Kl. 11.00-11.55: Kritisk Infrastruktur: Hvordan sikrer vi Danmarks livsnerve?

Kritisk Infrastruktur: Hvordan sikrer vi Danmarks livsnerve?

 

Vi tager strøm, vand, varme og internet for givet. Men bør vi det, og hvordan kan vi sikre os bedre?  

Danmarks kritiske infrastruktur er under pres fra både cyberangreb, klimaforandringer og geopolitisk usikkerhed. Hvordan sikrer vi, at vores samfund forbliver robust og modstandsdygtigt, når vi står over for udfald af både el- og vandforsyning samt digitale trusler?

 

I denne debat dykker vi ned i, hvordan vi bedst beskytter og styrker vores forsyning af strøm, vand, varme og internet – med fokus på både teknologiske risici og klimaforandringer. Vi ser nærmere på, hvad vi kan lære det omfattende strømsvigt i Sydeuropa, og hvordan vi kan bygge et stærkere beredskab lokalt. Hvordan skal ny lovgivning om kritisk infrastruktur skabe værdi og samtidig styrke virksomheders og samfundets modstandsdygtighed? Kom og vær med til en vigtig samtale om fremtidens løsninger og hvordan vi sikrer vores fundamentale forsyninger i en usikker verden. 

Panel: 

  • – Jan Andersen, landsformand Danske Vandværker 
  • – Helle Katrine Andersen, sekretariatschef, DANVA 
  • – Jesper Florin, Afdelingsleder for sikring og resiliens, DBI samt leder af Resilienscenter Danmark 
  • – Nicolai Siegumfeldt, underdirektør, Tekniq 
  • – Thomas Nissen, fagchef for forsvar og beredskab, Dansk Erhverv 
  • – Jesper Tholstrup, kontorchef, Energistyrelsen 
  • – Tommy Bysted, CEO Force Technology 

Moderator: Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech/Ingeniøren 

 

Kl. 12.00-12.45:
Kl. 12.00-12.45: Forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur. Kan EU selv? Andet telt.

Samfundssikkerhed og Beredskab, Danchells Anlæg A11

 

Forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur. Kan EU selv?

 

Hvad betyder forstyrrelserne i vores forsyningskæder?

 

Globale kriser, geopolitiske spændinger, cyberangreb og klimaforandringer giver forstyrrelser i vores forsyningskæder. Forsyningssikkerhed er mere aktuelt og relevant end nogensinde før.

 

I årtier har myndighederne i Danmark ikke skulle bekymre sig over, om de kunne få de nødvendige varer og forsyninger. Men verden er en anden i dag. Og det skal vi forholde os til.

 

Hvordan arbejder myndigheder, virksomheder og forskere med at gøre Danmark robust og have en plan for, hvordan man både kan stå stærkt til hverdag og i en krise? Vigtige ressourcer for vores samfund kan være alt lige fra vand, el og varme, til mikrochips, IT-systemer, standere til biometri, medicin, kanyler, værnemidler eller fødevarer.

 

Deltagere

Carsten Bryder Thejls, adm. direktør i Norlys Fibernet

Jörg Hübner, direktør Nanolab DTU

  • Nicholas Kühn Hove, beredskabschef Fødevarestyrelsen
  • Christian Friis, kontorchef Styrelsen for Samfundssikkerhed
  • Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker

Arrangør: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab

Kl. 14.00-14.45: Drikkevandet er under pres – heldigvis tager mange ansvar

Drikkevandet er under pres – heldigvis tager mange ansvar

 

Truslerne mod grundvandet er mange: Klimaforandringer, ekstremregn, næringsstoffer, PFAS og andre miljøfarlige stoffer. Samtidig er der bred enighed om, at vores drikkevand skal beskyttes – og heldigvis bliver der også handlet.

 

Men midt i bekymringen er der også håb. Over hele landet arbejder lokale, andelsbaserede vandværker ansvar. De spiller en vigtig rolle i arbejdet for at beskytte drikkevandet – og de gør det tæt på borgerne.

 

Kom forbi Drikkevandsteltet og hør, hvordan ildsjæle og eksperter hver dag gør en forskel. Du får indblik i deres arbejde og deres løsninger – og hør, hvordan deres fælles indsats gør en reel forskel.

 

Deltagere

Ole Silkjær, direktør Eurofins Miljø Vand A/S

Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker

Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd,

Lars Holmegaard, direktør Klimatorium

Thorbjørn Gjessing, driftleder Tejn Vandværk

Moderator: Stener Glamann