Jan Andersen kalder 2024 ”et begivenhedsrigt år” i dette første afsnit i CleantechWatchs interviewminiserie med de danske brancheorganisationer inden for vand, affald og miljøteknologi.

”Det siger man måske altid, men dette er lige et nyk over det sædvanlige,” siger Jan Andersen.

”Helt overordnet har 2024 været året for de helt store, grønne aftaler med enten direkte eller indirekte konsekvenser for vores drikkevand nu og i fremtiden.” 

Hvilke overskrifter i vandbranchen har været de største for dig i 2024?

”I april blev det offentliggjort, at der blev øremærket midler for 200 mio. kr. direkte til drikkevandsbeskyttelse. Det skal ses sammen med den synergi, der er i mange af de andre indsatser under Grøn Fond, som blandt andet skovrejsning.”

”Med udmøntningen af Grøn Fond blev der også afsat penge til en PFAS-handlingsplan, og den politiske aftale om PFAS-handlingsplanen fra slutningen af maj prioriterede en pulje på 110 mio. kr., som skal bruges til at rense for PFAS i det vand, vi pumper op til drikkevand. Det er en direkte politisk anerkendelse af den store opgave, som særligt mindre vandværker står med, når de uforskyldt må håndtere regningen for PFAS. Kompensationen har været en mærkesag for Danske Vandværker, siden PFAS-udfordringerne begyndte at vise sig og som vi som brancheorganisation har arbejdet intenst for.”

”Og så har 2024 jo om noget stået i den grønne treparts tegn: Det er en aftale, som med den politiske vedtagelse her i efteråret, utvivlsomt kommer til at være den ramme, som meget andet skal tale enten direkte ind i eller stå i forhold til. For Danske Vandværker er det helt centralt, at udmøntningen kommer til at sikre bedst mulig synergi med drikkevandsbeskyttelse. Og så holder vi skarpt øje med, at beslutningen om, at man vil tillade mere intensiv drift på de landbrugsjorde, der ikke skal udtages af hensyn til vandmiljøet, ikke sker på bekostning af grundvandsbeskyttelsen.”

”I 2024 er beredskab også rykket endnu højere op på aktualitetslisten, også for landets vandværker. Både i forhold til at forberede sig bedst muligt ud fra det øgede trusselsniveau, og de kommende direktiver med betydning for fysisk og online sikkerhed på vandværkerne.”

”Endelig var utroligt vigtigt, at det i år blev politisk anerkendt, at den økonomiske regulering af vandsektoren loven var for tung. Nedsættelsen af vandreguleringsudvalget vil forhåbentlig sikre en mere smidig og enkel regulering, så vi ikke ender med en papirtiger, som ingen kan være tjent med. Kompleksiteten skal skæres ned, så vi kun står tilbage med den relevante regulering og har fjernet unødvendigt bureaukrati.” 

”Vi skal af med de regler, som spænder ben for langsigtede investeringer, og som dobbeltregulerer de i forvejen eksisterende kontrolmekanismer – hvile-i-sig-selv-princippet, simpel benchmarking og tiltro til generalforsamlingen bør være tilstrækkeligt. Der skal være gode rammebetingelser, uanset om man er en stor eller lille vandforsyning.”

Hvad har i din optik været mest kritisabelt?

”Det har det, at grundvandsbeskyttelse blev skrevet stort set ud af den endelige politiske aftale om den grønne trepart.”

”At der stadig ikke er styr på, hvad den jord, vi lægger ud, indeholder, og hvilke konsekvenser det kan have for grundvandet.”

”At flere kommuner sår tvivl om, hvorvidt de når i mål med beskyttelsen af vores boringsnære beskyttelsesområder til den lovfastsatte tidsfrist i foråret 2025.”

”At vi endnu ikke har en samlet plan for at få vores grundvand beskyttet.”

Hvilken begivenhed kommer du til at holde øje med i 2025?

”Jeg vil først og fremmest holde øje med implementeringen af de lokale grønne treparter: Danske Vandværker skal finde de gode, konstruktive løsninger og hjælpe vores medlemmer med, hvor og hvordan de kan spille ind, så vi sikrer, at udmøntningen af den grønne trepart også kommer grundvandet mest muligt til gavn.”

”Vi afventer også stadig en udmelding fra myndighederne om eventuelle nye grænseværdier for nitrat. Vi kan ikke leve med det, når for store mængder kvælstof truer vores vandressource, sundheden og miljøet generelt. Samtidig får det store økonomiske og administrative konsekvenser for de enkelte vandværker, hvis grænseværdien sænkes, fordi der i så fald skal renses i langt højere grad end tidligere. Derfor skal der findes en løsning, som ikke lader vandværkerne i stikken de steder, hvor der eventuelt skal renses fremover.”

”Vi har heldigvis fået rettet opmærksomheden mod, at det kræver noget ekstra at få beskyttelsen i BNBO i hus til tiden: Miljøministeren har lovet Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening, at han har øje på, om kommunerne giver påbud i tide – og det vil Danske Vandværker naturligvis holde ham op på.”

Hvad kommer du og Danske Vandværker særligt til at arbejde for i det kommende år?

”Danske Vandværker vil i 2025 fortsat arbejde for at, at drikkevand er noget, vi taler om og forholder os til – også i den brede befolkning. Nu har den grønne trepart sat en retning for, hvordan vi beskytter fjordene og vandmiljøet og får mere natur og biodiversitet. 2025 skal været året, hvor vi får en samlet plan for, hvordan vi skal beskytte grundvandet.”

”Vi kommer til at arbejde videre for en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder. Det handler om at få beskyttet det vand, vi skal bruge til drikkevand for de kommende generationers skyld. Andet kan vi ikke være bekendt.”

Hvad fik dig til at trække på smilebåndet i årets løb?

”Jeg har trukket på smilebåndet mere end én gang i år, heldigvis. Ikke mindst fordi potentialet for at koble kultur med drikkevand i 2024 for alvor fik luft under vingerne. Jeg tror, at vi kan komme meget længere ud med vores vigtige budskaber og dagsordener, hvis vi tænker i nye baner. Derfor er jeg stadig meget stolt over det samarbejde, Danske Vandværker havde med Østre Gasværk i foråret 2024, hvor kultur, satire og drikkevand gik op i en højere enhed, og som gav Danske Vandværker en helt ny scene at kommunikere fra.”

”Jeg er også begejstret over, at det nye klimakunstværk “Be more – Use less” gav taletid til Danske Vandværker og drikkevandet med fokus på de små forandringer, som alle kan bidrage til for at hjælpe klimaet og fællesskabet. Klimakunstværket er lavet af kunstneren Lise Vestergaard i dialog med en række danskere, der er engagerede i forskellige hjørner af klimadagsordenen.”