Forskningsinstitutionen GEUS udgav i 2021 en rapport, der fortæller, at der er fundet giftrester i 70 procent af det øvre grundvand. Det giver anledning til bekymring, fordi det øvre grundvand gerne skulle blive vores drikkevand om 30-40-50 år, når det er sivet ned gennem jorden til vores grundvandsmagasiner.  

For mange af landets vandværker vil stigende fund af giftstoffer tvinge dem til at enten lukke drikkevandsboringer eller fortynde sig ud af problemet. Men den strategi vil ikke blive ved med at kunne gå, advarer Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor på Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø. 

På et tidspunkt kan rensning af drikkevandet blive et nødvendigt redskab. Finder man pludselig giftstoffer et sted, hvor man ikke har en nødforsyning eller mulighed for at etablere nye boringer, har man et alvorligt problem, advarer Hans-Jørgen Albrechtsen.  

Vi bør derfor allerede nu gentænke måden vi håndterer forureningerne på, lyder opfordringen fra professoren.  

I øjeblikket er vi meget optaget af grundvandsbeskyttelse, men det er vigtigt at huske, at vi først vil se effekten af denne indsats om mange år. Giftstofferne, som er brugt indtil nu, er langsomt, men sikkert, på vej ned i vores grundvand. De vil derfor genere os de næste 30-40-50 år, selv hvis vi får stoppet alle forureningskilder. Og hvad gør man så i mellemtiden?, spørger Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Indtil vi om mange år kan se effekten af grundvandsbeskyttelse, bør vi kraftigt overveje at rense drikkevandet, mener DTU-professoren.  

Han understreger dog, at rensning på ingen måde overflødiggør behovet for grundvandsbeskyttelse. 

Vi skal fortsat gøre alt, hvad vi kan for at beskytte fremtidens drikkevand. Rensning af drikkevand, bør vi kun ty til imens, vi venter på at kunne se effekterne af grundvandsbeskyttelse om mange år. Lidt ligesom det er smart at have et reservehjul i bilen, hvis nu man skulle få en punktering , lyder det fra Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Ikke problemfrit at rense vandet 

Men rensning er på ingen måde svaret på alle vores problemer. For miljøet kan det være starten på en række nye problemer, hvis vi begynder at rense drikkevandet. 

I Danmark snakker vi meget om, hvordan vi er bæredygtige og klimaneutrale. Der må man bare sige, at man ved at rense drikkevandet bruger noget energi. Der savner vi et overblik over, hvad det ville betyde, hvis gik mere i retning af at rense vandet, lyder det fra Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Ligesom rensning ikke er lige effektivt over for alle forureninger.  

Hvis man laver en aktiv kulbehandling for at fjerne eksempelvis BAM, vil der garanteret også være andre, og mere ukendte stoffer, som også bliver fjernet. Men DMS og måske også nogle PFAS-stoffer vil fise direkte igennem aktivt kul og derfor betyder rensning af drikkevandet ikke nødvendigvis at vi kan være helt trygge, forklarer professoren.   

Vi er lidt på bar bund i forhold til at håndtere mere alvorlige forureninger som dem vi aktuelt ser med de perfluorerede stoffer. Derfor har jeg længe også efterspurgt en statslig taskeforce, der undersøger metoder som kan bruges til håndtering af disse forureninger, slutter Hans-Jørgen Albrechtsen.