Gå til indhold

Sådan forholder du dig til PFAS

PFAS-forureningerne fylder i øjeblikket meget i medierne. Vi har samlet nogle spørgsmål og svar, der er relevante for dig som forbruger. 

Skal jeg være bekymret for at drikke vand fra vandhanen? 

Med mindre man specifikt får information fra enten vandforsyning eller kommunen om ikke at drikke det lokale vand, kan man fortsat roligt drikke vand fra hanen i Danmark.

Du kan også tjekke vandværkets hjemmeside for de seneste analyserapporter. 

Se også indslaget fra TV SYD, hvor Susan Münster fortæller om PFAS i drikkevandet: https://www.tvsyd.dk/nyheder/04-08-2022/1930/1930-04-08-2022

Hvem holder øje med drikkevandets kvalitet?

Alle vandværker i Danmark skal tage prøver for PFAS både i deres vandboringer og i det vand, som sendes ud til borgernes vandhaner – og det har de skullet siden 2015. Den 1. januar 2022 blev grænseværdien fore fire PFAS-stoffer ændret til to nanogram per liter.

Kommunen udarbejder specifikke prøvetagningsprogrammer for hvert vandværk, som beskriver, hvilke stoffer der skal tages prøver af – og hvor ofte. Det sker i henhold til Drikkevandsbekendtgørelsen. Det er et analysefirma, som tager vandprøverne, og resultaterne indrapporteres efterfølgende til Jupiter-databasen ‘; efter at kommunen har valideret resultaterne.

De nyeste viser, at der det seneste år er taget prøver for PFAS på omkring tre fjerdedele af landets vandværker. Nogle efter den gamle grænseværdi og andre efter den nye. Vi forsøger at danne os et overblik, men det er kompliceret stof, da der fra prøven er taget, kan gå op til to en halv måned før oplysningerne er tilgængelige i databasen.

Hvordan håndteres udfordringerne med PFAS?

Onsdag den 10. august mødes vi med Miljøminister, Lea Wermelin, hvor vi blandt andet vil fremføre vores bud på løsninger, som kan sikre befolkningen mod forurening med PFAS i drikkevandet.

Drikkevandsboringer skal beskyttes mod PFAS

Vores drikkevandsboringer skal naturligvis beskyttes mod PFAS, særligt i områder, hvor det kan være svært at finde alternativ drikkevandsforsyning.

Der skal derfor være ekstra fokus på alle PFAS-forureninger, som kan true indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Og der bør afsættes flere midler til regionerne til at afværge og oprense PFAS-forureninger.  

Udfasning af PFAS i industrien

Der skal være skærpet fokus på udfasning af PFAS i industrien. Vi bakker derfor stærkt op om den danske indsats for at forbyde alle ikke-kritiske anvendelser af PFAS på EU-niveau, et forslag der forventes sendt til behandling i Det Europæiske Kemikalieagentur i januar 2023.

Forbud mod spildevandsslam i OSD-områder

Der skal være forbud mod udbringning af spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ofte vil spildevandsslam indeholde rester af PFAS, som ved at blive spredt på markerne risikerer at havne i grundvandet – og i sidste ende i drikkevandet. Det bør vi sætte en stopper for.

Fremme af forsøgsprojekter ift. rensning og destruktion af PFAS

Man bør fremme forskning og udvikling, herunder forsøgsprojekter, ift. rensemetoder for PFAS på vandværkerne og videre destruktion. For eksempel brug af aktivt kul eller oxidation. Da destruktionsprocessen typisk er den mest omkostningstunge del af renseprocessen, er det vigtigt også at fremme forskning og udvikling af nye effektive metoder til at destruere det opfangede PFAS. 

Samlet overblik over fund

Der bør skabes et samlet overblik over fund af, og kilder til, PFAS i Miljøministeriets digitale dataportal, MiljøGIS, hvor data offentliggøres i samarbejde med kommuner, regioner og styrelser.

Det vil sige, at PFAS skal indgå som et særskilt temalag på linje med for eksempel grundvandskortlægningen. På den måde vil det være nemmere at følge udviklingen.

Derudover vil Danske Vandværker opfordre til, at man finder en model, så vandværker ikke skal stå alene med det økonomiske ansvar.

Vandværkerne er uden skyld i PFAS-forureningen, og fordi forureningen ofte vil ramme forbrugerne skævt, bør det være et statsligt anliggende at medfinansiere oprydning og rensning efter PFAS-forurening. Også fordi der kan være tilfælde, hvor der ikke kan udpeges en forurener, og så er der ingen myndighed, som har økonomisk eller juridisk mulighed for at tage ansvar for det.

Udgivet 05. aug. 2022