Danske Vandværker deltog i går i et temagruppemøde med en række frivillige organisationer, fagforeninger og andre brancheorganisationer.

Overskriften var Hvor bliver de unge af? Og det var for alle deltagerne en højaktuel udfordring – for mange foreninger mangler yngre mennesker, både som medlemmer og som aktive i bestyrelser og udvalg.

Med til at svare på, hvordan vi gør os attraktive for den unge generation, var fire foreningsengagerede unge, som i en paneldebat nuancerede udfordringerne og stillede kritiske spørgsmål tilbage til de fremmødte: For er vi som organisationer, der sukker efter yngre kræfter, egentlig gode nok til at række ud efter forskellige ungetyper og åbne vores organisationer for de forandringer, som det naturligt vil føre med sig, når vi gerne vil øge generationsmangfoldigheden?

Som ung – som for så mange andre – er det, der møder en, når man første gang åbner døren ind til et bestyrelseslokale ret afgørende for, om man kan se sig selv deltage fremover. Der skal først og fremmest være en sag, der er vigtig – og så skal fællesskabet være åbent og inkluderende.

Et budskab var, at vi skal være bedre til at involvere unge i selve udviklingen af de opgaver, der skal løses og være villige til at afgive kontrol og ansvar, så tingene også kan tage en ny retning. Og imødekomme, at engagement også kan tage andre former end det traditionelt forpligtigende, for eksempel være mere ad hoc-præget.  

Ambassadører viser vejen

I vandværkerne skal vi være gode til at vise, at der er plads til nye generationer og fortælle de gode historier. For at sprede budskabet og vise, hvem vi er og hvad vi kan, er det en god idé at bruge de unge, som i forvejen er engagerede, som ambassadører. De gode rollemodeller og forbilleder kan give andre lyst til og mod på, at deltage.

Panelet kom også med et konkret råd til, hvordan vi sikrer synlighed: Ryk generalforsamlingen eller bestyrelsesmødet derhen, hvor de unge i forvejen er – på en skole eller en ungdomsuddannelse.

Men hvad så med det her med, at mange foreninger og organisationer ikke tilbyder et ungefællesskab, men et fællesskab på tværs af generationer? I panelet blev det fremhævet, at den læring, de erfaringer og den viden, der kan ske i et samarbejde på tværs af generationer, også er attraktivt. Særligt hvis det ikke kun er de unge, der skal lære af de ældre, men hvis læringen går begge veje.     

For de fire unge paneldeltagere var der ikke tvivl om, hvad der primært optager unge i dag: Klima og trivsel.

Som organisation, der skal tale til de unge, er det vigtigt at tage stilling til, hvordan man arbejder med de dagsordener, for eksempel ved at sikre at koblingen mellem drikkevand, vandværksarbejdet og en bæredygtig fremtid er tydelig, og ved at vise, at det fællesskab, der er omkring et vandværk, er åbent og indstillet på at udvikle sig.    

De fire paneldeltagere var:

• Niclas Tylvad, hovedbestyrelsen, Dansk Aktionærforening
• Johan Hedegaard Jørgensen, forretningsudvalget, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
• Olivia O. Grant, konst. direktør i Ungdomsbureauet
• Elisabeth From-Pedersen, forkvinde i netværket af Ungdomsråd

Temagruppemødet blev afholdt d. 24. august og var arrangeret af Helle Staberg, der rådgiver og hjælper foreninger med at være ambitiøse på medlemmernes vegne og med at fastholde og tiltrække medlemmer. Helle er desuden sekretær for Strandmarkens Vandværk på Bornholm.

Fakta: Dansk Ungdoms Fællesråds årlige ungeanalyse for 2023 er netop udkommet. Her kan du bl.a. læse om, at foreningsaktive unge trives bedre, og se fem punkter, der gør, at organiserede fællesskaber kan styrke unges trivsel:

FEM AKTIVE INGREDIENSER der gør, at organiserede fællesskaber kan styrke unges trivsel:

1. Social forbundethed: Unge oplever venskaber, sammenhold og positive sociale relationer med hinanden og den involverede voksne.
2. Udvikling af kompetencer: Den unge oplever at blive bedre til de færdigheder, som aktiviteten kræver.
3. Udvikling af selvtillid: Unge udvikler en tro på egne evner og kan bidrage til aktiviteten med deres kompetencer.
4. Lystbetonet deltagelse: Unge deltager i fritidsfællesskabet af egen lyst og motivation, og ikke grundet andres forventninger.
5. Tryghed og tillid: Unge oplever fællesskabet som trygt og tillidsfuldt, og som et sted, hvor der er plads til at ’være sig selv’.

Kilde: Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfælleskab for unge (2023) – udgivet af Sundhedsstyrelsen og SDU