Replik: Ingeniørens lederskribent går galt i byen
Replik af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker
Under overskriften Hellere rent end demokratisk drikkevand sender Ingeniørens leder en bredside mod den forbrugerejede del af vandsektoren.
Jeg må erkende, at jeg er ærgerlig over, at lederskribenten har leveret et skriftligt fusions-køkken, som efter min mening er temmelig ufokuseret.
Men lad mig starte med at slå fast – og dermed give lederskribenten ret i, at den samlede danske drikkevandsforsyning er udfordret af mange fund af uønskede stoffer – og senest er fokus rettet mod de svært nedbrydelige PFAS-stoffer.
Men herefter må jeg sige, at æbler og pærer bliver blandet i en grad, så jeg er nødt til at komme til tasterne. Udfordringer med forureninger rammer vandforsyninger bredt fra Gedser til Skagen og uanset størrelse og ejerskabsform.
Alle vandforsyninger skal håndtere udfordringerne, men lederskribenten går galt i byen, når hun skriver, at Danmarks mange små privat- og forbrugerejede vandværker er udfordret af udviklingen såvel økonomisk som kompetencemæssigt. Jeg følger også med i medierne, og må for retfærdighedens skyld betone, at jeg flere gange har læst om store kommunale vandforsyninger med en høj grad af professionalisme, som lederskribenten kunne ønske sig bredt ud over den samlede vandbranche, som også er blevet ramt af forureninger, og at udfordringen dér ikke er løst på en formiddag.
Lederskribenten smider den forbrugerejede, demokratiske vandforsyning ind under professionalisme-bussen og beskylder de mange engagerede og kompetente vandværksmænd og -kvinder for at være inkompetente. Men sagen er den, at de forbrugerejede demokratiske vandværkers bestyrelser er befolket med rigeligt med vandfaglige kompetencer. Det ved lederskribenten øjensynligt ikke, men et kig i vores seneste medlemsundersøgelse dokumenterer det.
67 procent af de frivillige bestyrelsesmedlemmer har en baggrund inden for vandfaglig viden, og 37 procent har kompetencer indenfor miljøteknisk viden: Her taler vi blandt andet om uddannelser som ingeniører, laboranter, kemikere og biologer. Andre igen har anden relevant erfaring, f.eks. ledelseserfaring. Alle som en arbejder disse mennesker hårdt for at levere kvalitetsvand til deres forbrugere. Se illustration herunder.
Private boringer er ikke vandværker
Og så ærgrer det mig usigeligt, at lederskribenten ikke har gjort sit hjemmearbejde tilstrækkeligt. Der står … de private boringer, der forsyner 40.000 borgere er fra politisk side fritaget for kontrol. Private boringer er ikke vandværker, men brønde ejet af en enkelt husstand, og som direktør for en drikkevandsforening, er mit fokus udelukkende på, hvorvidt de almene vandværker kan løfte de opgaver, de bliver pålagt af de danske myndigheder.
Følger med tiden og udfordringerne
Men tilbage til de forbrugerejede demokratiske vandværkers evne til at agere professionelt. Lederskribenten ser med afsæt i konsulentrapporter fra Deloitte og McKinsey, at løsningen er at konsolidere vandbranchen i større selskaber, så de mindre vandværker får bedre økonomi, og at kompetencerne samles, som det formuleres i lederen.
Jeg må blot sige, at det allerede sker. Hver eneste dag arbejder de forbrugerejede vandværker sig nærmere på hinanden – enten ved at fusionere eller ved at danne samarbejdsselskaber for på den måde at polstre sig med flere kompetencer. Det behøver de forbrugerejede vandværkers bestyrelser ikke stort anlagte analyser fra konsulentvirksomheder til at fortælle sig – det sker i hele landet og i stor stil, ganske enkelt fordi det er sund fornuft, og fordi det virker.
Derudover understøtter vi i Danske Vandværker denne udvikling, så vandværkerne følger med tiden – bl.a. med kurser og webinarer for hele tiden at udbygge kompetencerne.