Regeringen præsenterede tirsdag sin 2030-plan
Tirsdag i denne uge præsenterede regeringen sin 2030-plan med forslag til, hvordan det økonomiske råderum kan disponeres.
Vi er glade for, at 2030-planen også har fokus på drikkevandet: Det er positivt, at regeringen vil fortsætte arbejdet med at få ryddet op i generationsforureninger og øge indsatsen mod PFAS-forurening, lige som der bliver lagt op til, at beskyttelsen af strategisk vigtige drikkevandsområder samtænkes med etablering af mere natur.
Men vi mangler at se, der bliver sat handling bag ordene. For eksempel bør beskyttelse af vores vand ikke vente til efter 2026 – og dermed efter et valg. Vi skal have sat skub i beskyttelsesindsatsen parallelt med den nationale kortlægning af beskyttelsesbehovet. Ellers er der risiko for, at vi ikke får handlet i rette tid for at sikre de vigtige drikkevandsområder.
Udmøntningen af 2030-planen bør ske med særligt fokus på:
- Synergi mellem indsatser: Den foreslåede lov om natur og biodiversitet bør også sætte fokus på drikkevandet, lige som drikkevandet bør samtænkes med andre naturindsatser – for eksempel de nye naturnationalparker og skovplanen for at etablere 250.000 hektar ny skov.
- Med 1,5 milliarder kr. i 2024 og over 3 milliarder kr. årligt fra 2025 bør der være nok midler til også at prioritere beskyttelsen af strategisk vigtige områder for drikkevand.
- Handle parallelt med kortlægning: Regeringen lægger op til, at kortlægning af områder med behov for drikkevandsbeskyttelse først vil være afsluttet i 2026. Men indsatsen for at beskytte vigtige drikkevandsområder kan godt begynde allerede i 2025 i takt med, at der bliver udviklet en model for udpegning af områder. Her er det vigtigt at finde den rette finansieringsmodel, så lodsejere kan få kompensation. Og regeringen bør være mere ambitiøs i tidsplanen og sætte gang i den konkrete beskyttelse allerede i indeværende valgperiode.