I Havnelev er Puk Duerlund Falkenberg i bestyrelsen sammen med en formand, der har siddet lige så længe på posten, som Puk har levet. Fremtidssikring af forbrugerejerskabet handler blandt andet om at sikre en god overlevering på tværs af generationer. Og om god stemning, åbenhed og plads til irriterende spørgsmål.

Generationsskifte. Flere kvinder i vandværkernes bestyrelser. Flere unge, veluddannede i landområderne. På mange måder er Puk Duerlund Falkenberg billedet på det, mange efterspørger. Hun er kvinde, 34 år gammel, har en kandidatgrad i Change Management og arbejder som ledelsesrådgiver. Og så er hun for to år siden flyttet fra København til Stevns Kommune, hvor hun sidder i bestyrelsen for Havnelev Vandværk.

Puk har altid engageret sig aktivt i sit lokalmiljø, både som frivillig træner i diverse boldklubber som barn og ung i Vejle og senere som aktivitetschef i en studenterforening, mens hun studerede i Odense. Men lige drikkevandet har ikke tidligere optaget hende.

”Jeg har altid boet i byer og ikke tidligere tænkt så meget over, hvordan der kom vand ud af min vandhane”, fortæller Puk Duerlund Falkenberg med et grin.

Efter studietiden boede hun i København, men det var som om, der manglede noget.

”Jeg er en af de få, der ikke passede så godt ind i København. Jeg er drevet af at lære folk at kende gennem frivillighed og gøre noget for det område, jeg bor i. I København havde jeg svært ved at finde min vej ind i at præge lokalsamfundet. Der var venteliste, mange om buddet eller man skulle kende de rigtige”, siger Puk Duerlund Falkenberg.

Hele min levetid

Da hun flyttede med sin mand til Stevns, var det vigtigt at blive en aktiv del af lokal samfundet. Så ud over sit engagement i bestyrelsen for Rødvig Gymnastik og Idrætsforening, mødte Puk Duerlund Falkenberg også op på vandværkets generalforsamling i det lokale forsamlingshus med æblemost på glasflaske, dåseøl og en stemning af, at der både skulle være plads til mødeformalia og hygge.

”Jeg sad i den fjerneste ende af lokalet sammen med en anden, som også var flyttet hertil, og som også var mødt op for at forstå det her med vandværker, og hvad det betød. Formanden fortalte, at han trådte til som formand i 1988, og jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Han har jo været formand hele min levetid”. Det syntes jeg var imponerende”, fortæller Puk Duerlund Falkenberg om sit første møde med Havnelev Vandværk.

”Og da en af de tidligere bestyrelsesmedlemmer meget gerne ville træde ud af bestyrelsen, så kom der sådan en akavet stilhed. Sådan noget er jeg ikke så god til, så jeg rakte hånden op og meldte mig”, fortæller Puk Duerlund Falkenberg.

Puks engagement i vandværkets bestyrelse blev også en del af at lære lokalmiljøet at kende og få et netværk.

”Man kan jo lige så godt starte med nogle, der har boet her hele deres liv og ved en masse. Jeg går i hvert fald til det med en stor portion ydmyghed og forsøger at lære alt, hvad jeg kan. Og så er bestyrelsen i Havnelev meget positiv. Her er plads til hygge og ingen sure opstød eller brok. Jeg er havnet i en god bestyrelse, hvor de har tænkt sig om for at gøre det attraktivt også for nye at være med”.

Arbejder med åbenhed

Bestyrelsesformanden i Havnelev Vandværk er uddannet ingeniør, og ved med Puks ord ”supermeget om vand og er superdygtig”.

”Bestyrelsen er i gang med at tænke i generationsskifte og arbejder for at gøre det spiseligt for folk uden samme erfaring og viden at være med også. Så de sidste par år har de blandt andet gjort mere ud af årsberetningen for at give mere information og fortælle mere til dem, der kommer til generalforsamlingen”, siger Puk Duerlund Falkenberg.

Havnelev Vandværk har også indført et mindre årligt honorar til de bestyrelsesmedlemmer, der varetager en specifik opgave. Og så er bestyrelsen meget opmærksom på kun at holde de møder, der er nødvendige, så mødeaktiviteten ikke bliver for stor.

For Puk Duerlund Falkenberg er det ikke nyt at samarbejde på tværs af generationer. Og hun afviser også de meget stereotype forestillinger om, hvad hun som yngre bestyrelsesmedlem har skullet bidrage med.

”De havde helt styr på alt med it-systemer og lukkede wifi. Alt det der it, som man lidt stereotypt tror, at min generation er bedre til, det havde de bare styr på i forvejen”.

Banale spørgsmål og vilde blomster

Et af de områder, som hun gerne på sigt vil sætte på dagsordenen, er at styrke den gode dialog med andelshaverne og åbne vandværket mere op, så flere får lyst til at komme forbi. Lige som det har været en succes at arbejde med at så vilde blomster ved vandværket og skabe noget smukt, samtidig med at det øger synligheden.

Med arbejdet som ledelsesrådgiver har Puk også trukket på erfaringer fra konsulentbranchen, hvor noget af det vigtigste er at sætte refleksioner om egen praksis i spil.

“Som konsulent er jeg vant til helt bevidst at stille lidt irriterende og banale spørgsmål for at prikke til det, der er usagt. Der er så meget man tager for givet, når man er inde i et fagområde og antager, at alle ved alt. For eksempel har det været anledning til, at vi har genbesøgt vores nødforsyning og strammet op på nogle ting. Den tilgang gør, at jeg lige så stille og roligt bliver klogere og mærker mig frem i forhold til, hvor det giver mening at udfordre den praksis, der er”, slutter Puk Duerlund Falkenberg.

Puk Duerlund Falkenbergs tre gode råd til større diversitet

1. Invitation Man skal være klar over, at folk ikke kommer af sig selv, hvis der ikke er en invitation. Man kan for eksempel arbejde med en plan for at nå ud til nytilflyttere, hvor man som vandværk gør noget særligt for at gøre opmærksom på sig selv, eventuelt i samarbejde med andre lokale foreninger.

2. Åbenhed og tålmodighed Når der dukker en ny op, er det vigtigt, at der er stor åbenhed og imødekommenhed. Bestyrelsen skal have et godt introduktionsprogram for nye medlemmer med en ordentlig indføring i de forskellige opgaver og tematikker. Som etableret bestyrelse skal man kunne rumme spørgsmål fra nybegyndere og tage sig tid til at svare og forklare.

3. Professionelt bestyrelsesarbejde Et honorar kan gøre en forskel. Der er et tydeligt signal i, at hvis du tager en af de større ansvarsposter i bestyrelsen, så følger der også noget med det ansvar. Men det behøver ikke kun være økonomisk. Tillid og ansvar kan også ses som honorering, så det behøver ikke alene handle om penge. Og så er mange unge drevet af at bygge deres CV op. Det er også en motivation at få erfaringen med bestyrelsesarbejdet.

Om Demokratisk TalentLab

I dag er unge ikke repræsenteret i særlig høj grad i danske bestyrelser.

Hvis demokratiske virksomheder ikke når ud til unge, så er hele den demokratiske ejerform på spil, når de gamle kræfter trækker sig tilbage.

TalentLab er et nyt projekt, som skal vende udviklingen, så unge ser potentialet i at engagere sig i demokratiske virksomheder. Puk Duerlund Falkenberg er medlem af advisory boardet for Demokratisk Talentlab.