Pesticidforurening: En nedlagt maskinstation var årsagen til, at Slimminge Vandværks drikkevandsboringer blev forurenet. Det er slået fast efter en grundig undersøgelse, som Region Sjælland har gennemført. Konklusionen placerer samtidig ansvaret for at rydde op hos regionen, da der er tale om en ældre punktkildeforurening.

Slimminge Vandværk i nærheden af Ringsted og Køge er i dag lagt ind under det nærliggende Borup Vandværk. Men hvis vi går tilbage til 2015, så starter historien om vandværkets samarbejde med Region Sjælland, som blev involveret i sagen.

“Tidligere var pesticider ikke en del af regionernes opgaver, da der specifikt står i jordforureningsloven, at fladeudbringning af pesticider ikke er en del af loven. Men da der var mistanke om, at vandværkets udfordringer med pesticider i drikkevandsboringen kunne skyldes en såkaldt punktkilde, besluttede Region Sjælland at gå ind i sagen og har gjort det lige siden ved andre punktkilder”, fortæller Nanette Schouw, chefkonsulent i Region Sjællands afdeling for Miljø & Ressourcer.

Kemisk fingeraftryk viste vejen

For at afdække problemet undersøgte Region Sjælland flere forskellige ting, blandt andet hvordan vandet strømmer omkring boringen. Arkiver blev gennemgået, og man indsamlede oplysninger om gamle mergelgrave, hvor man typisk vaskede sprøjter.

“Vi interviewede også borgere med bopæl i oplandet for at høre, om de kunne huske, hvor der var brugt, håndteret og deponeret pesticider tidligere. Og vi besigtigede forskellige områder for at finde andre relevante pesticidpunktkilder. Gennem interviews viste det sig, at en maskinstation, som gennem tiden havde holdt til på to lokationer, havde brugt en del – på det tidspunkt – godkendte pesticider. Jord- og grundvandsprøverne viste, at det kemiske fingeraftryk matchede de kemikalier, vi fandt på maskinstationens højt forurenede områder – de såkaldte hotspots”, fortsætter Nanette Schouw.

Regionens rolle er at undersøge og oprense gamle pesticidpunktkilder. Derudover er regionen initiativtager til udviklingsprojektet Bæredygtig Vandfor- syning, som Danske Vandværker også er en del af, hvis formål er at lære og forstå med henblik på at forebygge pesticidforureninger.

Afværgeboring og rensning

I Slimminge Vandværks boring fandt man kemikalierne dichlorprop og 4-CPP (også kaldet phenoxysyrer), efter den var blevet og til sidst ledes det rensede vand ud i Slimminge Å”, fortæller Nanette Schouw og fortsætter:

“I dag er al drikkevandsindvinding fra Slimminge Vandværk stoppet og vand- værket er lagt ind under Borup Vandværk. Men afværgeboringen og renseanlægget, der blev installeret tilbage i 2015, er på ingen måde spildt”.

Afværgeboringen er i dag en del af de almindelige driftsopgaver, da Region Sjælland skal beskytte grundvandsressourcen. Selv om Slimminge Vandværk har indstillet aktiviteterne, er området også kildeplads for HOFORs (Hovedstadens Forsyning) indvinding, Slimminge Kildeplads.

Hvad sker der, når der er kombination af flade- og punktkildeforurening?

“Vi er i gang med at undersøge omfanget af forureningen af HOFORs kildeplads, som vi mener, er en kombination af flade- og punktkilde, da der er konstateret en højkoncentreret forurening på en gårdsplads, og samtidig kan midlet være blevet benyttet på marken ved siden af indvindingsboringen”, siger Nanette Schouw.

Imidlertid er det vandværket, der sam- men med kommunen skal undersøge, hvordan markerne kan blive sprøjtefrie, så forureningen kan stoppes. Nanette Schouw uddyber:

“Når et pesticid bringes ud på en mark, vil størstedelen omsættes i pløjelaget, og kun en mindre del kan sive ned mod grundvandet fra hele fladen under marken. Det er den regelrette brug af midlet, der administreres efter Miljøstyrelsens godkendelsesordning. Så hvis først der sker nedsivning fra markarealet, kan regionen, der udelukkende arbejder inden for rammerne af jordforureningsloven, ikke gennemføre nogen afhjælpende indsats her. Hvis der skal gøres noget for at stoppe de stoffer, der allerede er på vej ned mod grundvandet fra markarealer, kan et vandværk selv bekoste en afværgeboring, der kan aflaste vandboringen i en kortere periode”.

”Hvis forureningen vurderes at være en kombination af punkt- og fladeforurening, kan vandværket forsøge at gå sammen med regionen. Men det kræver jo, at der er midler til rådighed begge steder til denne indsats. Men med viden om, at et pesticid kan sive ned mod grundvandet i et aktuelt område på grund af særlige sårbare forhold, kan kommunen i sin indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastsætte krav om, at arealet fremadrettet skal være sprøjtefrit, for at beskytte grundvandet”, slutter Nanette Schouw