For Jan Andersen, landsformand for Danske Vandværker er de vigtigste ønsker for 2025.

At drikkevandet får den nødvendige plads i de lokale grønne treparter

For at kunne indløse potentialet for mest mulig synergi i den kommende omlægning af Danmarks areal, er det helt afgørende, at vi ikke venter til 2027 med at lægge drikkevandsperspektivet ind, men får det tænkt med fra start.

Danmark står de kommende år overfor historisk store forandringer af vores landskab, når den grønne trepartsaftale skal føres ud i livet lokalt. Mindst 400.000 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift til fordel for blandt andet skov og natur. Første skridt i den vedtagne rammeaftale for de lokale grønne treparter, er at der skal laves omlægningsplaner. Her er det rettidig omhu ikke at skubbe hensynet til drikkevandsperspektivet, men i stedet arbejde det aktivt ind i omlægningen fra begyndelsen. I Danske Vandværker opfordrer vi derfor vores medlemmer til at indgå aktivt i dialogen om beskyttelse af grundvand, og hvordan omlægning af arealer og mere natur også kan give mere grundvandsbeskyttelse.

Det handler om partnerskaber, om tillidsfulde samarbejder og om at løfte potentialet i den lokale forankring. Det er her, at forbrugerejerskabet virkelig kan flytte noget, og hvor de lokale kræfter kan skubbe udviklingen frem og sikre den rigtige retning og rækkefølge. Og oppefra handler det om at anerkende drikkevandets rolle i udmøntningen og sikre, at rammerne er tydelige og helt på plads, så de lokale aftaler får de bedst mulige betingelser.

At den decentrale indvinding og det direkte ejerskab til drikkevandet for alvor bliver anerkendt som en styrke

I Danmark har vi et stærkt netværk af vandværker, der sikrer, at drikkevandet hver dag kommer ud til danskerne. Den decentrale indvinding og forsyningsstruktur er også et plus for forsyningssikkerheden, når vi ser på den øgede trussel både i forhold til cyberangreb og fysisk sikkerhed. Her er den decentrale struktur en klar fordel, fordi den gør vandforsyningen mere robust og sværere at ramme.

Det direkte ejerskab til drikkevandet gør, at forbrugerne er sikret en stemme, når andre interesser – industrien, byudviklingen og landbruget – også lægger billet ind på drikkevandet som fælles ressource. Grundvandet skal forvaltes bæredygtigt både nu og fremover, lige som retten til vandet fortsat bør blive forvaltet demokratisk.

Vi har derfor også en stor og vigtig opgave i fortsat at synliggøre mulighederne og række ud, så vi sikrer, at endnu flere engagerer sig – både i bestyrelseslokalerne og i vandbranchen generelt. Det handler både om synlighed, nytænkning – og måske også om at vise, hvor meget drikkevandsområdet egentlig handler om lokal forankring og fællesskab. For drikkevandet er noget, vi ejer sammen og er fælles om at passe på. Og det skal vi virkelig værne om.

At der kommer konkret handling i forhold til jordforurening

I 2024 har den ene sag efter den anden om forurenet jord ryddet forsiderne. Nu er det på høje tid, at myndighederne tager handsken op og håndterer udfordringerne – både for naturens og grundvandets skyld.

I slutningen af 2024 satte Danske Vandværker sammen med Danmarks Naturfredningsforening spot på kommunernes pligt til at løfte ansvaret for beskyttelsen af de boringsnære områder (BNBO). Også miljøministeren reagerede og har nu lovet at sikre, at der bliver holdt skarpt øje med, om beskyttelsen kommer i mål til tiden.

Samme handlekraft ønsker vi os i 2025 på jordforureningsområdet: Her bør reglerne blive strammet op, ligesom kravene til test bliver tidssvarende og desuden suppleres med jordudvaskningsprøver. Ud fra et forsigtighedsprincip bør det skrives ind i jordforureningsloven, at der ikke må lægges jord ud i områder omkring vores boringer.

Ellers ender vi med at beskytte områder på den ene side og samtidig åbne for at der kan ske ukontrollerede forureninger på den anden. Vi behøver ikke flere eksempler på, at der bør handles: Grundvandet bør aldrig blive taget som pant som følge af jordudlægning.