Ny strategi for cybersikkerhed vedtaget
Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse trussels- og risikobillede siden anden verdenskrig. Rusland fører aktuelt hybridkrig mod NATO og Vesten, og det er meget sandsynligt, at den hybride trussel vil stige de kommende år.
Cybertruslen er alvorlig, og danske myndigheder, virksomheder og borgere udsættes dagligt for cyberangreb fra både statslige og ikke-statslige aktører. Angreb kan variere fra forstyrrende overbelastningsangreb til destruktive cyberangreb, som potentielt kan udfordre samfundsvigtige funktioner.
Samtidig rammer cyberkriminelle hele tiden nogen i Danmark med forskellige cyberangreb, fra omfattende ransomware-angreb til tyveri af sensitiv viden og svindel af den enkelte borger
Det fremgår af Styrelsen for Samfundssikkerheds årlige trusselsvurdering af cybertruslen mod Danmark.
”Det er rigtig godt, at vi nu har en ny strategi for cybersikkerhed, der tager højde for den tid, vi lever i. Strategien understøtter det arbejde, vi allerede har gang i sammen med vores vandværker og det brede, tværsektorielle samarbejde, vi allerede indgår i, med en række interessenter,” siger Lise Lotte, Toft, direktør i Danske Vandværker
Den nye strategi er bygget op om fire pejlemærker
- Borgerne har de rette kompetencer til at begå sig sikkert digitalt og beskytte sig mod digital svindel
- Virksomheder, med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder, har adgang til viden, kompetencer og metoder til håndtering af trusler, der matcher deres risikoprofil.
- Sikkerhedshændelser i kritisk infrastruktur håndteres effektivt på tværs af sektorer, myndigheder og private aktører i cyberøkosystemet.
- Cybersikkerhed og kompetencer er en styrkeposition for erhvervslivet
Nedslag i aftalen
Etablering af SMV-CERT
Der etableres en offentlig-privat SMV-CERT (Computer Emergency Response Team), som er en konstruktion kendt fra øvrige sektorer.
SMV-CERT skal give de små og mellemstore virksomheder en rolle i cyberøkosystemet og løbende varsle og give adgang til relevant viden og udvikle værktøjer, der matcher virksomhedernes behov
Det skal bidrage til, at cyberhændelser og forsøg på cyberangreb opdages hurtigt mhp. at relevante myndigheder og virksomheder kan blive varslet og reagere med passende foranstaltninger
Udvikling af nationalt øvelseskoncept
Der udvikles nationale øvelseskoncepter, som skal skabe klarhed over roller og ansvar, og der igangsættes nationale, scenariebaserede øvelser
Der er behov for en målrettet indsats for at rekruttere, uddanne og fastholde talenter med relevante tekniske og analytiske kompetencer, der kan bidrage til at styrke beredskab og situationsforståelse på tværs af både offentlige og private aktører.
Fakta om aftalen
Aftalen om en ny strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029 blev indgået 28. januar 2026 mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, LA, Konservative, Enhedslisten, DF, Radikale, Alternativet og Mike Fonseca.
Økonomi: Aftaleparterne er enige om at afsætte 211 mio. kr. i 2026-2029 og 33 mio. kr. årligt i 2030 og frem til initiativerne. Aftalen finansieres af reserven til styrket samfundssikkerhed og beredskab, der er opført på finansloven for 202