Gå til indhold

Møde med miljøminister om PFAS

Danske Vandværker har holdt møde med miljøminister Lea Wermelin om PFAS, og der er enighed om, at forbrugerne også i fremtiden skal kunne have tillid til drikkevandet.

Direktør Susan Münster siger:

Det var et godt møde, og vi er glade for ministerens lydhørhed. Af hensyn til forbrugernes tillid er det vigtigt, at vi hurtigst muligt kommer i mål med prøvetagningen. Og man er heldigvis godt i gang på vandværkerne. Vi er også tilfredse med, at der er igangsat et arbejde med at reformere Jupiter-databasen, som ikke for alvor er blevet opdateret siden 2007. Set i lyset af det store fokus, der er på PFAS, er det vigtigt, at vi får opbygget et validt datagrundlag for såvel PFAS som for andre uønskede stoffer, så vi har overblik og løbende kan sætte ind, hvor der er brug for det.

Danske Vandværker er tilfredse med, at Miljøstyrelsen, som opfølgning på de nyeste tal for fund af PFAS i grundvand, fortsætter med at undersøge for PFAS i grundvandet med nye analysemetoder, der kan detektere lavere koncentrationer. Foreningen er også meget positiv overfor, at PFAS fremadrettet vil indgå i de årlige GRUMO-rapporter ifølge oplysninger fra GEUS.

Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, når jeg tillader mig at kalde Jupiter for lidt af et kludetæppe. Derfor er jeg glad for, at vi i forbindelse med regeringens digitaliseringsstrategi kan se frem til at få bedre styr på vores data, herunder PFAS. Det er meget vigtigt, at vi har opdateret viden i forhold til vores drikkevand. Og vi ser både frem til at indgå i arbejdet med at reformere databasen og drøfte politiske løsninger på de generelle udfordringer i forbindelse med PFAS, fastslår direktør Susan Münster.

Vandværkerne er uden skyld i PFAS-forureningen, og fordi forureningen ofte vil ramme forbrugerne skævt, bør det være et statsligt anliggende at medfinansiere oprydning og rensning efter PFAS-forurening. Også fordi der kan være tilfælde, hvor der ikke kan udpeges en forurener, og så er der ingen myndighed, som har økonomisk eller juridisk mulighed for at tage ansvar for det.

Danske Vandværkers løsningsforslag:

Drikkevandsboringer skal beskyttes mod PFAS

Vores drikkevandsboringer skal naturligvis beskyttes mod PFAS, særligt i områder, hvor det kan være svært at finde alternativ drikkevandsforsyning.

Der skal derfor være ekstra fokus på alle PFAS-forureninger, som kan true indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Og der bør afsættes flere midler til regionerne til at afværge og oprense PFAS-forureninger.  

Udfasning af PFAS i industrien

Der skal være skærpet fokus på udfasning af PFAS i industrien. Vi bakker derfor stærkt op om den danske indsats for at forbyde alle ikke-kritiske anvendelser af PFAS på EU-niveau, et forslag der forventes sendt til behandling i Det Europæiske Kemikalieagentur i januar 2023.

Forbud mod spildevandsslam i OSD-områder

Der skal være forbud mod udbringning af spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ofte vil spildevandsslam indeholde rester af PFAS, som ved at blive spredt på markerne risikerer at havne i grundvandet – og i sidste ende i drikkevandet. Det bør vi sætte en stopper for.

Fremme af forsøgsprojekter ift. rensning og destruktion af PFAS

Man bør fremme forskning og udvikling, herunder forsøgsprojekter, ift. rensemetoder for PFAS på vandværkerne og videre destruktion. For eksempel brug af aktivt kul eller oxidation. Da destruktionsprocessen typisk er den mest omkostningstunge del af renseprocessen, er det vigtigt også at fremme forskning og udvikling af nye effektive metoder til at destruere det opfangede PFAS. 

Samlet overblik over fund

Der bør skabes et samlet overblik over fund af, og kilder til, PFAS i Miljøministeriets digitale dataportal, MiljøGIS, hvor data offentliggøres i samarbejde med kommuner, regioner og styrelser.

Det vil sige, at PFAS skal indgå som et særskilt temalag på linje med for eksempel grundvandskortlægningen. På den måde vil det være nemmere at følge udviklingen.

Udgivet 12. aug. 2022