Hjem ~ Nyheder ~ Jordens potentiale giver svarene, som Grøn Trepart har brug for

Jordens potentiale giver svarene, som Grøn Trepart har brug for

Når planerne i den grønne trepart skal konkretiseres, er der hjælp at hente. Roskilde Universitets værktøj til helhedsorienteret arealplanlægning kan gennem jordens potentiale vise, hvordan drikkevand, natur, klima og landbrug kan planlægges i sammenhæng.

”Indsatsen må ikke blive for snæver. Drikkevand, klima, natur og landbrug hænger uløseligt sammen. Hvis vi planlægger helhedsorienteret, kan vi sikre, at hver hektar jord bruges til det, den er bedst egnet til. Og hvis Danmark skal have mest muligt ud af de mange milliarder, der investeres i grøn omstilling, skal planlægningen tage udgangspunkt i jordens potentiale. Her kan værktøjet fra vores udviklingsprojekt gøre en stor forskel,” siger Lise Lotte Toft, direktør hos Danske Vandværker.

Jordens potentiale som kompas

Hos Roskilde Universitet har forskere udviklet et digitalt værktøj, der giver et realistisk billede af, hvad jorden faktisk kan bruges til. Værktøjet bygger på geodata og opdeler landskabet i ensartede områder med samme naturgivne forudsætninger – såkaldte geotoper – der viser, hvor det giver mening at plante skov, udtage lavbund, beskytte drikkevand eller fortsat dyrke landbrugsafgrøder.

”Dermed er det jordressourcen, der er afgørende for, hvad vi bruger jorden til, og vi undgår en overfladisk arealplanlægning, hvor synergierne mellem drikkevand, klima, natur og landbrug ikke udnyttes til fulde,” siger Andreas Aagaard Christensen, lektor på Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi.

Kimmerslev viser vejen

Et konkret eksempel findes i Kimmerslev i Køge Kommune, hvor Danmarks Økologiske Jordbrugsfond gennem datterselskabet Dansk Økojord har opkøbt et areal på 50 hektar. På arealet er der tinglyst deklarationer om drikkevandsbeskyttelse, og netop dette har givet anledning til en analyse af det omgivende landskab.

Analysen er foretaget af planlægningsfirmaet URLAND, der har brugt den klassiske arealplanlægning i samspil med Roskilde Universitets arealværktøj. Målet er at opnå en dybere forståelse for de 50 hektars beliggenhed, funktion og potentialer i samspil med omgivelserne – og samtidig skabe scenarier, der samtænker drikkevandsbeskyttelse, natur, klima og landbrugsinteresser i et samlet område på godt 1.000 hektar.

”Når pladsen er knap, bliver det nødvendigt at bruge jorden effektivt og intelligent, så både kulstoflagring, klimatilpasning, biodiversitet, rent drikkevand og bæredygtig landbrugsproduktion kan sikres på samme tid,” siger Helga Grønnegaard, der er projektchef hos URLAND og fortsætter:

”Resultatet af vores analyse er soleklart: Helhedsplanlægning er ikke bare mulig, men nødvendig. Det skaber klare gevinster for både miljø og landbrug – og giver samtidig en langsigtet tryghed i investeringer. Samtidig er det en mulighed for at indtænke rekreation og friluftsliv i det nye landskab. Bedre adgang til naturen er en mærkbar gevinst af den grønne trepart. ”

Hos Dansk Økojord, der står bag opkøbet af arealet i Kimmerslev, ser man et stort perspektiv i at bruge jordens potentiale som kompas for fremtidens arealplanlægning.

”Med geotopkortet er man uden tvivl et skridt foran den grønne trepart, hvor man kigger på langt færre parametre. Jeg tror også på, at flere lodsejere vil være åbne for at samtænke interesser, som grundvandsbeskyttelse, vedvarende energi og rekreative aktiviteter, når vi nu har en metodisk tilgang til at lægge det puslespil. Det vil øge rentabiliteten og det er interessant for enhver lodsejer,” siger Kim Qvist, direktør for Dansk Økojord.

Det ekstra spadestik Grøn Trepart mangler

Den grønne trepart fokuserer især på kulstof og kvælstof. Men de afgørende synergier mellem drikkevand, klima, natur og landbrug risikerer at blive overset.

Når de 23 lokale treparter hver især skal levere signaturprojekter på mindst 1.000 hektar, er det ikke nok at tegne cirkler på et digitalt Danmarkskort. Det kræver værktøjer, der kan håndtere kompleksiteten – og som samtidig giver landbruget et bedre beslutningsgrundlag for den del af jorden, der fortsat skal dyrkes.

”Det handler ikke kun om grundvandsbeskyttelse og biodiversitet, men også om at optimere de 2 millioner hektar jord, vi fortsat skal dyrke i Danmark. Værktøjet viser, hvordan vi får mest ud af jorden, så hvis vi bruger det i den grønne trepart, kan det blive vejen til både bedre miljø og et mere konkurrencedygtigt landbrug. Helhedsorienteret arealplanlægning er ganske enkelt en gevinst for alle parter,” siger Helga Grønnegaard.

Kimmerslev Casen

Kortet fra Kimmerslev viser, hvordan det samme areal kan give flere gevinster, når planlægningen tager udgangspunkt i jordens potentiale. De mørkeblå områder rummer flest synergier – her hænger rent drikkevand sammen med klimatiltag, bedre vandmiljø, rigere natur og nye rekreative muligheder. Lysere områder giver færre, men stadig vigtige, gevinster.

Drikkevandsbeskyttelse bliver dermed ikke en begrænsning, men et afsæt til at skabe mere værdi. Kimmerslev viser, at vi kan beskytte grundvandet og samtidig få bedre natur, mindre CO₂, stærkere landbrug og flere friluftsoplevelser.

Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning

Udviklingsprojektet hører under Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning, der er et samarbejde mellem Region Sjælland og Danske Vandværker, hvor der også er repræsentanter fra følgende organisationer, foreninger og kommuner: Dansk Økojord A/S, SEGES, Danmarks Naturfredningsforening, FORS, DANVA, URLAND, VKST, GEUS, Miljøstyrelsen, Lejre Kommune og Køge Kommune. Roskilde Universitet leder det videnskabelige arbejde i projektet, der omfatter kortlægning, analyser, metodeudvikling og udgivelse af resultater.