Fremtidsvisionen er klar. Nu er det op til miljøministeren at sikre den politiske opbakning og samle branchen, så vi har rent grundvand til brug for kommende generationers drikkevand

Kære miljøminister
Jeg vil gerne dele en drøm med dig. En drøm om, at vi i 2053 kan se tilbage på tredive års målrettet indsats for at beskytte drikkevandet.

Om 30 år har vi i fællesskab genskabt en ren og lækker grundvandsressource, vi som forbrugere kan tappe fra alle vandhaner i Danmark, uden at skulle tænke på, om vandet mon indeholder forurenende stoffer. Den store indsats, som blev sat i gang i 2023, har båret frugt – også bogstaveligt talt.

Om 30 år kan mine børn, børnebørn og måske oldebørn trygt plukke jordbær i haven og spise så mange æbler og pærer fra frugttræerne, at de får ondt i maverne.

Når jeg fra min stue i seniorbofællesskabet ikke kan dy mig for at komme med en lille anekdote om dengang, hvor jorden og vandet kunne være forurenet med PFAS, kigger de på mig med store, undrende øjne.

Den tid er heldigvis forbi, hvor man ikke passer på grundvandsressourcen. Nu er der for længst indgået aftaler om at beskytte områderne omkring vores boringer mod risiko for forurening og brug af pesticider.

Den gode, samlende plan

Om 30 år er jeg taknemmelig for, at vi fik taget hånd om de store forureninger fra fortidens synder. Tænk, at det lykkedes at samle alle de relevante parter om bordet og lægge en plan for både den kortsigtede indsats og den fremtidige beskyttelse, så vi nu kan nyde godt af de ressourcer, vi naturligt har til rådighed.

Grundvandsparkerne, der beskytter de områder, hvor vores grundvand dannes, dækker nu omkring fem procent af landet og sikrer både nuværende og kommende generationers drikkevand. Samtidig er de et bidrag til, at vi igen i Danmark har fået mere natur og flere uberørte områder til gavn for dyre- og plantelivet.

Nogle steder i fin kombination med rekreative arealer, hvor offentligheden også har adgang. Vi har virkelig vist, at genoprettelsen af natur og grundvandsreserven går hånd i hånd.

Vandsektoren som eksportsucces

Om 30 år har vi sandsynligvis brugt et par årtier på at rense vores drikkevand. Det var nødvendigt, fordi vi ikke i tide havde grebet ind og sikret drikkevandet som ressource.

Mange nye teknologier har gjort det muligt at rense vandet, og Danmark har formået at gå foran og være et internationalt forbillede for udviklingen af nogle af de mest brugte teknologiske løsninger.

Udviklingen tog rigtig fart, da statens grønne fonde i 2020’erne begyndte at øge deres investeringer i vandteknologi. På den måde har vi givet et stort og vigtigt bidrag til, at både udviklingslande og resten af verden fik vendt vandskuden, så mængden af rent drikkevand er støt stigende internationalt. Og det har også i den grad kunnet ses på den økonomiske bundlinje, at vandsektoren i Danmark er blevet en af vores største eksportsucceser

Ingen stod alene med regningen

Om 30 år har vi sikret, at det ikke var forbrugerne i de områder, der var hårdest ramt, der endte alene med den store regning. I stedet har der været en solidarisk økonomisk støtte og fordeling, som har sørget for, at alle har haft råd til rent drikkevand, og at ingen skulle hæfte uretmæssigt for andres forurening af vores fælles grundvandsressource.

Om 30 år har vi igennem en årrække renset og samtidig sørget for de nødvendige investeringer, som sikrer, at grundvandsressourcen igen er tilbage i topform. Derfor er det heldigvis muligt at gå tilbage til tidligere tiders simple løsning, så vi uden den store behandling kan sende rent vand ud til alle danskere igen.

Sammen om vandet

Om 30 år har det vist sig at have en stor effekt, at vand er kommet på skoleskemaet som obligatorisk fag i grundskolen. De nye generationer er fuldt oplyst om, hvorfor vand er en vigtig og knap ressource, som vi skal værne om. Drikkevand er i høj grad noget, vi er sammen om at passe på.

Om 30 år har de globale klimaforandringer desværre ført til varmere vejr i Danmark, længere perioder med tørke og flere skybrud. Derfor har det været altafgørende for, at vi stadig har en rig grundvandsressource, at der blev lagt en politisk plan for samtænkningen af produktion af drikkevand med andre arealformål og interesser, og at vi er blevet meget bedre til at udnytte vandet effektivt både i industri, landbrug og private husholdninger. Den komplette digitalisering af drikkevandsområdet har også gjort, at det er nemt at holde vandbudgettet og på den måde undgå ressourcemangel.

Lokalt ejerskab

Om 30 år er vandværkerne over hele landet blevet en endnu større del af det lokale fællesskab. Det har både afspejlet sig i interessen for at bidrage og helt konkret i de mange bestyrelsers sammensætning, hvor udfordringer med generationsskifte slet ikke er på agendaen.

De kompetente vandværksbestyrelser nyder nemlig godt af den store diversitet i bestyrelseslokalet, som skaber basis for, at der bliver truffet mange gode, fremtidssikrende beslutninger. Og der er kø for at få lov til at bidrage til dette.

Om 30 år er det stadig helt tydeligt, at vand fortsat skal være på forbrugernes hænder. I de dele af verden, hvor man har privatiseret drikkevandet, har vi set, hvor store konsekvenser det kan få, når vand bliver solgt som en vare til højest bydende og dermed dræner den lokale forsyning, så man ikke længere kan få friskt, rent drikkevand lokalt. I Danmark har drikkevand i mange år haft status som fødevare, og det giver så god mening, når nu grundvandet er vores mest essentielle fødevareressource.

Vi nåede det!

Om 30 år er jeg meget lettet og taknemmelig. For da jeg i 2023 så ud over vandområdet, var det bestemt ikke en selvfølge, at vi ville stå så godt, som vi gør i dag. Det var helt afgørende, at vi på det tidspunkt fik en miljøminister i stolen, som formåede at koble konkrete indsatser med en langsigtet vision for drikkevandsområdet, og som tog hånd om de mange udfordringer, der truede grundvandet som ressource. Så tak fordi du så, hvad der skulle til og formåede at omsætte det til realpolitiske handlinger. Vi nåede det!