Hjem ~ Nyheder ~ Hvad er vigtigst på drikkevandsområdet i efteråret 2025?

Hvad er vigtigst på drikkevandsområdet i efteråret 2025?

Indlæg af Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker bragt i Ingeniøren 06.08.2025

Et kommunalvalg i drikkevandets tegn

I efteråret 2025 kommer kommunalvalget utvivlsomt til at fylde en stor del af dagsordenen. Det sker samtidig med, at landets kommuner står midt i den vigtige opgave med de lokale, grønne treparters omlægningsplaner, der skal vedtages inden udgangen af året. Beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet fylder for borgerne, så kommunalvalget har potentiale til at stå i drikkevandets tegn. Jeg holder i hvert fald øje med, hvilke kandidater der har drikkevandet som mærkesag, når jeg skal sætte mit kryds.

Der er heller ingen tvivl om, at beredskab fortsat kommer til at fylde på dagsordenen

Behovet for et styrket beredskab er accelereret de seneste år. Den geopolitiske situation betyder, at vi alle – fra det individuelle til det samfundsmæssige niveau – skal have styr på en række ting: Lige fra nok drikkevand til os selv til tre dage til den samlede koordinering af myndighedsansvar. Beredskab er på få år blevet en integreret del af alt, hvad vi rører ved. Også i vandbranchen. Og selv om de nye direktiver for fysisk- og cyberberedskab ikke kommer til at gælde for mindre vandværker, betyder det ikke, at alle landets vandværker ikke kan og skal være klar, hvis krisen rammer. Med den lokalt forankrede forbrugerejede struktur har vi i Danmark heldigvis et stærkt netværk af vandværker, der sikrer, at drikkevandet hver dag kommer ud til danskerne. Den decentrale indvinding og forsyningsstruktur er også et plus for forsyningssikkerheden, når vi ser på den øgede trussel både i forhold til cyberangreb og fysisk sikkerhed.

Beskyttelse af grundvand må og skal prioriteres politisk

Danmark er forpligtet af EU’s Vandrammedirektiv og skal leve op til målene om god kemisk og kvantitativ tilstand i alle grundvandsforekomster senest i 2027. Men i dag bliver der fundet rester af pesticider i over halvdelen af landets aktive drikkevandsboringer. Den udvikling skal vendes, for ellers ender det med at blive unødigt dyrt for fremtidige generationer at få rent drikkevand: Fremtidig rensning er markant dyrere, end rettidig beskyttelse.

Lige nu er beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) stadig ikke i mål. I efteråret forventer vi også at få Ankestyrelsens afgørelse i forhold til de 25 kommuner, som 1. april i år var længst fra at være i mål med BNBO, og som miljøministeren derfor meldte til styrelsen.

Men beskyttelsen af BNBO er kun det første skridt. Vi skal fremtidssikre drikkevandet ved ikke at sprøjte eller på anden måde risikere forurening i af grundvandet i alle sårbare grundvandsdannende områder (SGO), som dækker over omkring 200.000 hektar. Der er derfor behov for en politisk udmelding og en samlet plan, som viser, hvordan arealerne hurtigt og effektivt kan sikres.

Udlægning af jord skal ikke tillades i sårbare, grundvandsdannende områder

Ud over at det ikke længere skal være tilladt at sprøjte med pesticider og andre forurenende stoffer, så har forurenet jord heller intet at gøre de steder, hvor det grundvand, som vi skal bruge til drikkevand, bliver dannet. Der er derfor behov for at indføre et forsigtighedsprincip, så det som udgangspunkt ikke er tilladt at udlægge jord i sårbare grundvandsdannende områder (SGO), lige som det heller ikke skal ske i BNBO.

Danske Vandværker har i flere år gjort opmærksom på, at der er overhængende risiko for, at grund- og drikkevandet tages som pant, når kontrollen med jordudlæg ikke er tidssvarende, og hvis tilsynspligten ikke bliver løftet i tilstrækkelig grad. Hvis vi skal have styr på grundvandet fremover, skal vi også have styr på jorden. En samlet plan for grundvandet bør derfor ikke alene fokusere på pesticider og nitrat, men også tage højde for jordudlæg og andet, der kan udgøre en trussel for det rene vand. I Danske Vandværker kommer vi til at følge de politiske forhandlinger om styrket kontrol og tilsyn med jordflytning i efteråret tæt og fortsætte kampen for, at forurenet jord ikke længere kan true det gode drikkevand.

Den grønne trepart er i fuld gang med at blive til virkelighed lokalt

Formålet er at stoppe den forurening af fjorde og farvande, der er resultatet af landbrugets udledning af nitrat – og så skal aftalen også mindske CO2-udledningen.

Desværre er der ikke så stort overlap mellem beskyttelsen af fjorde og vandløb og beskyttelsen af det grundvand, vi skal bruge til drikkevand. Det betyder, at den lokale trepart ikke automatisk giver værdi for grundvandet. Drikkevandsperspektivet burde have været en prioriteret del af omlægningen fra begyndelsen.

Synergien afhænger af, at de 23 lokale grønne treparter ikke venter til miljøstyrelsens kortlægning er klar i 2027 med at lægge drikkevandsperspektivet ind, men får det tænkt med fra start. Udfordringen er, at der ikke er tydelige økonomiske gevinster ved at tænke indsatsen i de lokale grønne treparter sammen med grundvandsbeskyttelsen. Det ville give mulighed for at slå flere fluer med et smæk, hvis der kommer en politisk udmelding om drikkevandets rolle i treparterne: Det handler om klare rammer, økonomi og tidsfrister, så de lokale aftaler får de bedst mulige betingelser for også at tage højde for grundvandsbeskyttelsen. Og i løbet af efteråret vil omlægningsplanerne vise, i hvor høj grad det er lykkedes.