Grøn vandsektor kræver opgør med effektivisering
DEBAT: Hvis man ønsker en CO2-neutral vandforsyning kræver det, at der kommer langt større fokus på innovation, digitale løsninger og samarbejde på tværs af sektorer frem for på effektivisering, skriver direktør i Danske Vandværker, Susan Münster.
Vand fra hanen er meget relevant i forhold til klimadebatten, for som de fleste ganske sikkert ved, har klimaet i høj grad indflydelse på vores drikkevand. Drikkevand er også klima, så kort kan det siges og tænk, hvis vi på fremtidens vandværk kunne reducere CO2 udledningen fra vandproduktionen med hele 50 procent.
Men ønsker man sig en branche, som skaber CO2-neutral energiforsyning kræver det, at der kommer langt større fokus på innovation, digitale løsninger og samarbejde på tværs af sektorer som for eksempel vand- og varmesektoren.
Der har i en årrække været et alt for stort fokus på effektivisering i vandsektoren grundet det faste krav om, at vandforsyningerne skal effektivisere to procent årligt.
Misforstå mig ikke, for selvfølgelig skal vandværker optimere deres drift og arbejde smartere dér, hvor det giver mening, men et vedvarende krav om effektivisering giver ikke nødvendigvis det resultat, man ønsker. Vedvarende krav er generelt ikke min livret, jeg synes, det er vigtigere, at man kan være agil og har mulighed for at navigere efter forholdene.
Effektivt og skånsomt
Vandsektoren er udfordret blandt andet på grund af de seneste mange års fund af stoffer, vi ikke vil have i vores vand, men en ting står fast, vand fra hanen må og skal vi have.
Ligesom Dan Jørgensen og hans kolleger på statsminister Mette Frederiksens hold er vi også optagede af den grønne omstilling og innovation.
I vandværkernes brancheorganisation har vi helt naturligt et godt bud på, hvordan fremtidens vandværk kan se ud. Et vandværk, som sætter mindst muligt aftryk på miljøet, men samtidig er uhyre effektivt. Vi forestiller os fortsat en vandforsyning, der består af lokale vandværker, som er ejede af forbrugerne. Og vi ser en fremtidssikret, moderne og miljø- og klimavenlig vandforsyning, der er rustet til en fremtid, hvor kvaliteten af grundvandet, forbrugernes ønsker og lovgivningen løbende ændrer sig. Vi forestiller os et moderne vandværk, som er baseret på de nyeste teknologier til vandbehandling, styring og overvågning.
Bygningens design skal sikre, at det samlede anlæg kan suppleres og re-konfigureres i forhold til ændringer i love og regler samt fremtidige behov, det skal altså med andre ord være let at installere og vedligeholde ny teknologi.
Samarbejder og lokal vækst
Nogle steder i landet er de mindre vandværker renoveringsmodne og har alvorlige udfordringer med forureninger, men alligevel vil mange af dem gerne gå fremtiden i møde sammen og er parate til foretage det afgørende skridt fra ide til en fælles beslutning om sammenlægning eller samarbejde.
Men skal ideen blive til noget, så skal vandværkernes bestyrelser undervejs forholde sig til en hel masse ting: Hvad siger reglerne? Og hvordan skal vi organisere os? Hvilke forhindringer vil vi møde? Der skal findes en lang række løsninger, når det nye fællesskab skal etableres.
Men belønningen ved at samle kræfterne vil være et øget samarbejde med lokale virksomheder, myndigheder og borgere. Der kan ske fantastiske ting, når mennesker går sammen om en opgave, og I Danmark har vi en stolt tradition for nære, lokale samarbejder.
Og hvis ellers lovgivningen vil tillade det, vil vandværket kunne stå bedre i forhold til at arbejde sammen med det kommunale forsyningsselskab om forsyning af energi, affald, og spildevand. Også det vil helt naturligt skabe øget synergi i lokalområdet. Fund af sprøjterester og andre miljøfremmede stoffer er allerede et miljøproblem og en reel trussel mod forsyningen af vand i Danmark.
Det er derfor vigtigt at have en række mindre, geografisk uafhængige, effektive vandværker spredt ud på landets forskellige grundvandsressourcer. Det sikrer størst mulig forsyningssikkerhed.
Vandværk på solceller
På fremtidens vandværk bør der etableres mulighed for videregående vandbehandling (blødgøring) ved brug af ny teknologi, hvor skyllevandet kan blive genbrugt. Anlægget bør også være fremtidssikret til at kunne fjerne pesticider og andet, vi ikke vil have i vores drikkevand, for det gælder om at være beredt.
For at sikre størst mulig CO2 neutralitet, designes og styres vandværket, så der bruges mest mulig strøm fra solcelleanlægget til produktion, magasinering og distribution.
Og tænk, hvis solcelleanlægget kunne spille sammen med det lokale energibehov, så man for eksempel ved spidsbelastning kunne trække på vandværkets energianlæg – og omvendt.
Fokus på brug af data
Bedre og mere intelligent brug af data vil kunne medføre større opmærksomhed på driftsafvigelser og potentielle problemer i stedet for at overvåge datastrømme, der opfører sig normalt.
På den måde bliver vandværkets driftskontrol optimeret, og det bliver samtidig lettere at udføre og at planlægge vedligehold. Sidst, men absolut ikke mindst, vil vandværket også blive rustet til at håndtere kommunikation til sine forbrugere endnu bedre end i dag, digitalisering vil nemlig åbne for kommunikation på et højere og mere detaljeret niveau.
I Danske Vandværker vil vi gerne være med til at forme fremtidens vandforsyning og stiller hellere end gerne vores viden til rådighed når og hvis, den nye forsyningsminister ønsker input til fremtidens vandforsyning.