Mange vandværker arbejder stadig ihærdigt for at komme i mål med de frivillige BNBO-aftaler. Men for træg sagsbehandling og uklarhed om erstatning er med til at bremse beskyttelsen.

Der er stadig gang i de frivillige aftaler om at beskytte grundvandet mod sprøjtemidler i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Men lige nu ligger der en bunke aftaler, som venter på at blive behandlet af SKAT, ligesom vandværker og lodsejere afventer Miljøstyrelsens genberegninger af en række BNBO, før de kan komme videre.

”Det blev besluttet, at vandværker og lodsejere skulle tage opgaven på sig, selv om ansvaret for grundvandsbeskyttelse er en myndighedsopgave. Der er og har været rigtig mange vandværker, som har knoklet for at få aftaler på plads for at sikre beskyttelsen. Fordelen ved frivillige aftaler er, de tager højde for de lokale forhold. Men det er samtidig helt afgørende, at vi kommer i mål,” siger direktør i Danske Vandværker Susan Münster.

DR Nyheder 17-11-2023: Frivillige aftaler flopper: Landmænd sprøjter fortsat tæt ved boringer til drikkevand

Mest beskyttelse for pengene

I Sønderborg Kommune er vandværkerne nået så langt, som rammerne tillader: Her er der indgået aftaler i 70 procent af det samlede areal for BNBO. De BNBO, hvor der mangler at blive landet aftaler, afventer lige nu genberegning hos Miljøstyrelsen, lige som de indgåede aftaler afventer behandling hos SKAT.

”Vi har prioriteret at starte med de BNBO, hvor vi kunne se, at vi ville få mest beskyttelse for pengene, altså de største arealer. Så snart de aftaler er godkendt hos Skat og tinglyst hos kommunen, kan lodsejeren få sine penge, og vi kan komme i mål med beskyttelsen. Men lige nu afventer vi formaliteterne,” siger Peter Petersen som er formand Vandsamarbejdet i Sønderborg og Oksbøl Sogns Vandforsyning.

I Sønderborg har man også mærket de stigende jordpriser, men det betyder ikke, at de frivillige aftaler går i stå. 

”Vi afventer fortsat alt det, der ligger hos de forskellige myndigheder, og når vi har det på plads, så går vi videre med at få den sidste beskyttelse i hus. Vi mosler på alt det, vi kan,” siger Peter Petersen.  

Ikke sidde på hænderne

Miljøministeren har meldt ud, at der meget snart kommer et lovforslag og i hælene på det en lovgivning, der pålægger kommunerne at få de sidste BNBO beskyttet.

”I stedet for at sidde på hænderne frem til loven træder i kraft, så foretrækker vi at få beskyttet alt det grundvand, vi kan. Det handler om at få beskyttelsen i mål så hurtigt og fornuftigt som muligt. Derfor bakker vi selvfølgelig stadig op om alle de frivillige aftaler, der er i gang, og tilskynder til, at vi bruger det næste år på at komme så tæt på mål som muligt. Alternativet er at sætte det hele i stå, og det gavner ikke drikkevandet,” siger direktør i Danske Vandværker Susan Münster.

Processen med at indgå frivillige aftaler om at beskytte vores drikkevandsboringer har indtil nu vist, hvor vigtigt det er, at der er en klar rolle- og ansvarsfordeling. Med akutplanen, som kom før sommerferien, blev det Miljøstyrelsens ansvar at følge op på fremdriften løbende, lige som staten kommer til at kompensere kommunerne for deres indsats, fordi de nu klart bliver pålagt en opgave i forhold til at sikre beskyttelsen af BNBO.

”Tydelige rammer og et klart juridisk grundlag er en forudsætning for fremdrift, og at kommunerne effektivt gør brug af påbud som værktøj til at sikre beskyttelsen. Forhåbentlig vil de nye tiltag sikre, at vi kommer effektivt i mål – også i forhold til at sikre en hurtig afklaring af tvivlsspørgsmål,” siger Susan Münster. 

Den rette balance

Et andet af de helt store bump på vejen for at indgå frivillige aftaler om beskyttelse af BNBO har været usikkerhed i forhold til niveauer for erstatning. Når jordpriserne varierer markant, er det ikke muligt at lave en one-size-fits-all-model. Konsekvensen har været, at man mange steder ikke har kunnet nå til enighed om, hvad det skal koste og dermed ikke har indgået en aftale: 

“Mens vandværkerne og forbrugerne har behov for beskyttelse, så har lodsejerne krav på en rimelig erstatning. Kunsten er at finde den rette balance i det, så parterne kan nå hinanden. De frivillige aftaler giver den største fleksibilitet og udsigt til, at aftalerne også på sigt er holdbare, fordi de baserer sig på en fælles, lokal aftale”, siger Susan Münster. 

Baggrund for BNBO-akutplanen

Indsatsen for at beskytte BNBO har nu været i gang siden 2019 som en del af den såkaldte sprøjtemiddelstrategi: Først sidste år kom der for alvor gang i processen rundt om i landet, men langt fra nok til, at aftalerne kunne nå i mål inden udgangen af 2022, som det var planen.

Derfor sendte Danske Vandværker i starten af december sidste år – sammen med DANVA og Landbrug & Fødevarer – et brev til miljøordførerne og daværende miljøminister Lea Wermelin. Her opfordrede vi til, at tidsrammen for den kommunale indsats i de boringsnære beskyttelsesområder blev forlænget, og at kommunerne samtidig blev forpligtiget til at beskytte de relevante arealer enten gennem frivillige aftaler eller påbud. 

Uklarhed om bl.a. ansvar og rollefordeling samt erstatningsniveauer i den oprindelige udformning af indsatsen betød, at alt for få aftaler blev indgået inden for den oprindeligt fastlagte tidsramme.

Regeringens udmelding fra i sommer skal sikre, at beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder kommer i mål inden for de næste år. Kommunernes pligt til at give påbud i de udpegede BNBO-områder, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler, træder i kraft 1. juli 2024. Derved bliver det lovpligtigt at stoppe med erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler, hvis der er risiko for forurening.