Hjem ~ Nyheder ~ Forbrugerne skal ikke betale overpris for at få beskyttet drikkevandet

Forbrugerne skal ikke betale overpris for at få beskyttet drikkevandet

Debatindlæg af Lise Lotte Toft, direktør for Danske Vandværker. Bragt i EnergySupply mandag den 15. december 2025.

Lige nu er der utroligt stor forskel på, hvordan prisen for at beskytte drikkevandet tæt ved vandboringerne bliver fastsat. Der er behov for, at alle afgørelser beror på en konkret individuel vurdering, som loven dikterer. Ellers er forbrugerne prisgivet tilfældighedens logik.

Landbrugsjord koster ikke det samme: Der er stor forskel på prisen på Lollands fede muld og sandede marker i Vestjylland. Når vandværkerne skal betale for, at landmændene stopper med at sprøjte tæt ved drikkevandsboringerne (BNBO, de boringsnære beskyttelsesområder), skal den pris, som vandværkernes forbrugere betaler, være den rigtige. Det er simpelthen ikke rimeligt, at forbrugerne ender med en for stor regning. Landmændene skal kompenseres for den reelle værdiforringelse; hverken mere eller mindre.

Desværre er det ikke alle kommuner – og heller ikke alle taksationsafgørelser – der lader erstatningen bero på en konkret og individuel vurdering, som de ellers er forpligtet til ifølge loven. I taksationskommissionerne oplever vi store regionale forskelle på alt lige fra tilgangen til processen, metoderne til beregning af erstatningens størrelse og udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne. Hele systemet omkring taksation bør være langt mere transparent og ensartet, så vandværkerne og i sidste ende forbrugernes retsstilling sikres.

Afviser ulovlig praksis

For nylig kom taksationskommissionen for Roskilde med en kendelse. Her bliver det slået fast, at kommuner ikke kan fastsætte BNBO-erstatninger ud fra faste procenter eller standardmodeller: Når en lodsejer får et påbud om pesticidforbud i et BNBO, så kræver loven en konkret, individuel og fagligt begrundet vurdering af det økonomiske tab.

I den konkrete sag havde kommunen ladet en rådgiver beregne værditabet ved simpelthen at tage jordens handelsværdi og trække 60 procent fra – uden nogen nærmere begrundelse. Denne model blev brugt direkte som grundlag for den erstatning, som vandværket blev pålagt at betale. Den praksis har vi set brugt i flere sager. Og det er den praksis, som taksationskommissionen i Roskilde nu afviser.

Ifølge kendelsen beror det udregnede værditab på en misforståelse, og kommissionen fremhæver, at kommunens afgørelse på ingen måde bygger på en individuel vurdering af det tab, lodsejeren måtte få.

Uretfærdig regning

Kommunernes afgørelser skal nemlig forholde sig til en række elementer, blandt andet hvad man har brugt arealet til og hvilke fremtidige driftsmuligheder eller alternative muligheder, der er.

Det er en afgørelse, som vi kun kan være glade for: Både på vandværkets og forbrugernes vegne er det positivt, at erstatningsgrundlaget skal regnes ud igen, så forbrugerne ikke ender med en uretfærdig stor regning.

Der er et meget vigtigt generelt signal i den her kendelse: Erstatninger skal ikke udmåles efter en fast skabelon, men efter virkeligheden. Kommunerne og taksationskommissionerne skal foretage reelle, konkrete og individuelle vurdering af det tab, lodsejeren lider, når der indføres et forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Det gavner både retssikkerheden, økonomien i vandværkerne – og først og sidst de forbrugere, der betaler for drikkevandet.