Hjem ~ Nyheder ~ Det ufotogene grundvand har akut brug for hjælp

Det ufotogene grundvand har akut brug for hjælp

Debatindlæg af Lise Lotte Toft, direktør for Danske Vandværker. Bragt i EnergySupply tirsdag den 23. juni 2025.

Fedtemøg blev kåret som årets ord i 2024. Billederne af forpinte fjorde med algegrumset, livløst vand førte til en folkestorm og en politisk handlekraft, som sjældent ses: Aftalen om den grønne trepart voksede frem som en direkte konsekvens af fotografierne; dokumentationen af livet, der var forsvundet fra vores hav, fjorde, vandløb og åer.

Og der er ingen tvivl om, at en målrettet indsats her er helt afgørende. Men det gælder også det vand, vi ikke lige kan dykke ned og tage et billede af: Grundvandet, som bliver til det drikkevand, vi hver eneste dag kan tappe direkte fra vandhanen. Det rene vand er så stor en selvfølge, at mange af os ikke påskønner det nok. Men vores vigtigste fødevare er drikkevandet, og derfor skal vi værne om det og sikre det – ikke mindst for vores børn og børnebørns skyld.

Men grundvandet er ikke så fotogent: Hvor konsekvensen af menneskelig aktivitet er tydelig for de døde fjorde, åer og vandløb tydeligt, så kan effekten på grundvandet ikke på samme måde ses med det blotte øje. Uanset indholdet af PFAS, pesticider og tungmetaller ligner vandet sig selv. Der ligger ikke døde laks med bugen opad i grundvandet. Og vi kan stadig trygt tappe vand fra hanerne, fordi vandværker landet over hver dag sikrer, at drikkevandet er godt og overholder myndighedernes krav. Men der er ingen tvivl om, at ambitionsniveauet og det politiske fokus for at fremtidssikre vores drikkevand for er alt for lavt.

Beskyttelsen af drikkevandet bør ikke være noget, myndighederne kan vælge til eller fra efter forgodtbefindende. Danmark er helt entydigt forpligtet af EU’s Vandrammedirektiv, og vi skal derfor leve op til målene om god kemisk og kvantitativ tilstand i alle grundvandsforekomster senest i 2027. Og det er vi langt fra at lykkes med i dag, hvor der bliver fundet rester af pesticider i godt og vel halvdelen af landets aktive drikkevandsboringer. Dansk grundvandspolitik bygger på et princip om forebyggelse frem for rensning, Hvis ikke Danmark lever op til målet om god kemisk tilstand i grundvandet i 2027, risikerer vi, at det bliver unødigt dyrt for fremtidige generationer at få rent drikkevand: Fremtidig rensning er markant dyrere end rettidig beskyttelse af vores grundvand vil være.

Den grønne trepart blev først udråbt som ikke alene fjordenes men også grundvandets frelser. Desværre kan vi konstatere, at en aftale, som på bundlinjen kun tilgodeser kvælstofreduktion, ikke efterlader megen plads til den nødvendige beskyttelse af drikkevand. Drikkevandet bliver igen en kan– og ikke en skal-løsning. Det er helt afgørende, at der kommer en lovgivningsmæssig forpligtelse. For nu er tiden for alvor ved at løbe ud: Der er akut behov for, at vi sikrer drikkevandet.

Måske lovgiverne og myndighederne skulle spørge sig selv: Ville vi tøve med at handle, hvis vi kunne se truslen mod grundvandet lige så tydeligt, som vi kan se fedtemøget i fjordene?