Hjem ~ Nyheder ~ Det rene danske drikkevand forsvinder mellem vores hænder

Det rene danske drikkevand forsvinder mellem vores hænder

Dette er et fælles opråb fra Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Torbjørn Eriksen, konstitueret direktør i Friluftsrådet, Rasmus Prehn, direktør i Økologisk Landsforening, Kim Quist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening, og Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker, der er bragt i Jyllands Posten den 27. oktober 2025.

Det står rigtig skidt til med det danske grundvand. Indholdet af sprøjtemidler (pesticider) og andre kemikalier som PFAS har gennem mange år været stigende, og i nogle områder af landet er grundvand og drikkevand desuden påvirket af nitrat fra landbruget. Målinger viser, at over 50 procent af alle drikkevandsboringer indeholder rester af pesticider og kemikalier, og høje fund af disse miljøfarlige stoffer i det unge grundvand viser, at der er flere stoffer på vej ned til vandboringerne.

Byområder som Aalborg og Storkøbenhavn mærker som i andre steder af landet nu for alvor konsekvensen af den mangeårig forfejlede politik med at beskytte grundvand og drikkevand. Aalborg Forsyning har netop vedtaget at bekoste et dyrt rensningsanlæg for at fjerne en stigende koncentration af nitrat i drikkevandet. HOFOR, der er landets største forsyning, har for nylig udsendt en hvidbog, som beskriver de stigende problemer med at skaffe tilstrækkeligt rent drikkevand til Hovedstadsområdet. Om 15 år vil vandselskabet mangle drikkevand i en mængde svarende til hele Odense Kommune.

Grundvandet er en vigtig del af det samlede vandkredsløb, som derfor skal sikres mod forurening. Stopper man med at sprøjte æbler, er der ikke pesticider og kemikalier på de nye æbler. En forurening af grundvand med pesticider, kemikalier og nitrat vil derimod være i kredsløbet i mange år.

Det er både dyrt, energikrævende og besværligt at fjerne forurenende stoffer fra drikkevandet. Nogle stoffer er nemlig realistisk set umulige at rense væk. Desuden vil avanceret vandrensning betyde et vandspild på op til 20% og et forurenet restprodukt.

Erfaringerne fra mange hårdt ramte vandværker viser da også, at omkostningerne ved at fjerne pesticider, kemikalier og nitrat fra drikkevand er så store, at der er en langt bedre økonomi for samfundet og forbrugerne i at beskytte indvindingsarealerne gennem f.eks. opkøb eller restriktioner, end det er at forsøge at rense for forurening af drikkevandet. Dertil kommer, at sundhedsmæssige problemstillinger ved eksponering af forbrugerne med pesticider, kemikalier og/eller høje koncentrationer af nitrat er veldokumenterede.

De væsentlige arealer for dannelsen af grundvand i vandværkernes indvindingsområder er af helt afgørende betydning for produktionen af rent drikkevand. Disse arealer er således et integreret og centralt element i produktionen af drikkevand og er derfor af stor samfundsmæssig betydning for erhvervsliv, folkesundhed og samfundsøkonomi. Vandboringerne må logisk nok ligge der, hvor der er godt grundvand, og kan ikke blot vige for andre interesser. Derfor skal sådanne arealer af hensyn til almenvellet fremover friholdes for forureningstrusler. Det er disse områder, som vi kalder grundvandsparker!

Derfor handler vandforsyning ud fra en samfundsmæssig synsvinkel om at tænke (økonomisk) langsigtet og tage hensyn til kommende generationers ret til rent drikkevand. Det åbenlyse spørgsmål er derfor – hvordan samfundet har kunnet acceptere, at vores drikkevand bliver ødelagt af forurenende stoffer?

I 1998 vurderede et udvalg nedsat af Miljøministeren, at der var behov for at beskytte ca. 600.000 ha. Men der er kun gennemført beskyttelse på 3.744 ha ved udgangen af 2022 – det svarer til ca. 0,6 procent af førnævnte areal! Det er mildt sagt ikke imponerende. Med et konstant stigende fund af pesticider og kemikalier i grundvand siger det sig selv, at der er brug for et politisk konsekvent paradigmeskifte for at sikre befolkningens ret til rent drikkevand fremover.

Indtil nu har udgangspunktet været, at der kan indvindes rent drikkevand under landbrugsjord. Men nu må vi desværre konstatere, at der fremover alene kan indvindes rent drikkevand, hvor der ikke dyrkes konventionelt landbrug. Det nye paradigme må derfor være, at der ikke kan anvendes eller oplagres miljøfarlige stoffer som pesticider i områder, hvor der skal indvindes vand til drikkevandsformål – og i visse særligt sårbare områder heller ikke gødskes, hvilket skyldes faren for nedsivning af nitrat. Mange steder må økologisk landbrug fremmes mest muligt – tillige med mere natur.

Der er derfor behov for at etablere grundvandsparker i områder med vandindvinding. I disse områder skal det fremover være forbudt at anvende eller oplagre stoffer og materialer, som kan ødelægge drikkevandet. Der er brug for en drikkevandshammer, som en gang for alle sikrer vandværkernes indvindingsområder mod forurening – dvs. et snarligt statsligt forbud mod anvendelse og oplagring af grundvandstruende stoffer.

Og med grundvandsparker kan vi slå flere fluer med et smæk! For udover at beskytte grundvand og drikkevand vil etableringen af parkerne nemlig være en oplagt mulighed for at løse en række andre samfundsmæssige behov om at skabe mere og bedre natur, mere økologisk landbrug og styrke befolkningens friluftsmuligheder.
Med den hidtidige helt utilstrækkelige regulering in mente bør årtiers elastik overfor erhvervsinteresser og en konstant stigende forurening af grundvand og drikkevand være fortid. Der skal den førnævnte drikkevandshammer sikre – og det haster!
Statsminister Mette Frederiksen har omtalt vores drikkevand som Danmarks guld, og i regeringsgrundlaget beskrives behovet for at sikre ca. 200.00 ha mod forurening Så derfor er det ikke længere nok at tale om problemet med beskyttelsen af vores drikkevand, nu skal det løses.

Det er billigere at beskytte grundvandet end at rense det. Forureningen bliver stadig værre. Samfundet har behov for forsyningssikkerhed af rent drikkevand til medicinalindustri, fødevareproduktion, sundhedsvæsen og danskerne alle dage hele året rundt. Det er nu, vi skal sikre den kritiske infrastruktur af vand.

Kom nu med den lovgivning, som realiserer grundvandsparkerne og få samtidig imødekommet samfundets behov for mere natur, økologi og bedre fritidsmuligheder.