Hjem ~ Nyheder ~ Dansk drikkevand frikendt for mikroplast

Dansk drikkevand frikendt for mikroplast

En undersøgelse lavet af Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet tyder på, at mikroplast ikke er et problem i det danske drikkevand.

Plastik er et af det 20. århundredes vigtigste opfindelser, og vi er storforbrugere af det. Fra 1967 til i dag er den globale produktion af plast mere end 20-doblet til omkring 400 millioner tons årligt.

Men succesen har også en skyggeside, for plastpartiklerne er svært nedbrydelige, og de ender derfor med at forurene vores miljø. Derfor er det også nærliggende, at vi i vandsektoren er opmærksomme på risikoen for om mikroplast ender i drikkevandet.

”I princippet er der flere forskellige måder mikroplast kan ende i vores drikkevand. Der er potentielle kilder gennem hele forsyningskæden fra indvinding til forbrugerens taphane. For eksempel fra vandrør og andre plastmaterialer, som vandet er i kontakt med undervejs. Der kan også være tale om luftbåren mikroplast, som ender i drikkevandet, når det behandles på vandværket”, fortæller Nanna Bloch Hartmann, der er seniorforsker på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

Vi kan ånde lettet op

Men den bekymring er nu skudt til hjørne – i hvert fald for en stund. For i en undersøgelse lavet af Aarhus Universitet og DTU viser 17 vandprøver, der er taget på tværs af landet, meget lave forekomster af mikroplast i dansk drikkevand.

”Vi har taget vandprøver i private hjem, hos virksomheder og på institutioner. Der er tale om så lave koncentrationer, at de ikke kunne adskilles fra den baggrundskontaminering, der sker som resultat af prøvetagning og -forberedelse”, siger Nanna Bloch Hartmann.

Resultaterne fra undersøgelsen er gode nyheder for det danske drikkevand, men det er heller ikke helt uventet.

”Vi er ikke som sådan overraskede over vores fund. I Danmark stammer vores drikkevand fra grundvand, hvor vi ved tidligere undersøgelser heller ikke har målt en forekomst af mikroplast. Vi havde en formodning om, at mikroplast muligvis kunne ende i drikkevand gennem frigivelse fra plastmaterialer i distributionssystemet – og eventuelt fra installationer i de enkelte husstande eller virksomheder. Men det tyder vores målinger altså ikke umiddelbart på”, fortæller Nanna Bloch Hartmann.

Mikroplast er fortsat et fokus

De gode resultater betyder dog ikke, at vi kan glemme alt om de bittesmå plastpartikler.

”Det er ikke en endelig frikendelse, idet vi for eksempel mangler viden om mikroplast under 10 mikrometer. Og en undersøgelse baseret på bare 17 lokaliteter er heller ikke nok til at sætte to streger under et resultat”, lyder det fra Nanna Bloch Hartmann.

Mikroplast i drikkevandet er stadig et forholdsvist nyt forskningsområde, og det er noget, vi skal holde et vågent øje med. Som en del af drikkevandsdirektivet skal der således også måles for mikroplast fra januar 2024, så vi kan få et større overblik over omfanget af mikroplast i drikkevandet.

Højere forekomster af mikroplast i flaskevand

”Overordnet set peger data på, at der er mere mikroplast i flaskevand sammenlignet med taphanevand. Et studie fra det Tekniske Universitet i München har undersøgt forekomsten af mikroplast i flaskevand. De kiggede på de forskellige trin i fremstillingsprocessen og fandt frem til at det især er det trin, hvor der sættes låg på flaskerne, som er skyld i mikroplast i flaskevandet. Et andet studie har også fundet, at der er friktion, når man skruer låget af og på en vandflaske, som gør, at mikroplastpartikler frigives. Så hvis man gerne vil minimere sit indtag af mikroplast, er taphanevand at foretrække”, lyder rådet fra Nanna Bloch Hartmann.

Nanna Bloch Hartmann fremhæver også et nyt review, der sammenholder viden om mikroplast i tapvanehane kontra flaskevand. Her konkluderer de blandt andet at der er ret variation i data (bl.a. pga. mangel på harmoniserede metoder for prøvetagning og analyse), men at der overordnet set er færre mikroplast partikler i taphanevand ift. flaskevand.