En drikkevandsforsyning, som næsten 100 procent er baseret på grundvand. Grundvand, som langt de fleste steder kun skal gennem iltning og filtrering, før vandet kan drikkes. Fraværet af smagen af klor. En demokratisk tilgang til vandforsyning. Der er meget, vi tager for givet, når vi åbner hanen og tapper et glas vand i Danmark.

Det blev tydeligt, da en gruppe på i alt 21 internationale repræsentanter besøgte Greve Vandværk i september, som led i et tre uger langt kursus i miljørelateret konflikthåndtering, som er finansieret af Danida Fellowship Centre. Deltagerne kommer fra Marokko, Ghana, Nigeria, Kenya, Burkina Faso, Uganda, Indien, Indonesien og Kina og arbejder enten som vandingeniører, embedsmænd og eller for forskellige NGO’er.

Ud over en rundvisning og introduktion til Greve Vandværk, var Danske Vandværkers rådgiver Robert Jensen inviteret til at fortælle om foreningens arbejde med særligt fokus på Kodeks for godt bestyrelsesarbejde og konflikthåndtering.

Men også den danske tilgang til vandforsyning optog kursusdeltagerne. En af de indiske deltagere ville vide, hvordan vi sikrer, at vores grundvandsmagasiner bliver fyldt op, så vi fortsat har rigeligt med grundvand til brug for drikkevand. Og en af de kenyanske deltagere var interesseret i, om vi i Danmark også arbejder med krav om, at vi skal give en grøn handling retur, når vi bruger vand.

Guldgravere truer drikkevandet

Udfordringerne med at sikre drikkevand er store globalt set – og har meget forskellig karakter fra land til land.

Adwoa Afran fra Ghana arbejder for Water Resources Commission, den ansvarlige myndighed for vandområdet i Ghana. Hun fortalte, at den største trussel mod vandforsyningen i Ghana udgøres af den omfattende ulovlige minedrift efter guld.

“Water Resources Commissions opgave er at sikre Ghanas befolknings vandressourcer på en bæredygtig måde. Ulovlig minedrift er den største miljømæssige og politiske trussel mod vores drikkevand, fordi det foregår uden om reguleringen. De udvinder guld om natten og på steder, hvor det er svært at overvåge dem. Det er den største udfordring for vandforsyningen lige nu”, fortæller Adwoa Afran.

Kunsten at sameksistere

Bjørn Nygaard fra organisationen ideThandling er koordinator og sammen med Mie Roesdahl fra Conducive Space for Peace hovedunderviser på kurset. Bjørn Nygaard håber, at deltagerne efter det tre uger lange kursus i Danmark vil tage konkrete værktøjer til konflikthåndtering og borgerinddragelse med sig hjem.

“Deltagerne er på kurset, fordi de skal blive bedre til at håndtere de konflikter, der kan opstå, når man arbejder med borgere og forskellige interessentgrupper inden for miljøområdet. For eksempel mellem bønder og byboere, eller som på det afrikanske kontinent, hvor det er kvægnomader og fastboende bønder, der skal sameksistere. Opgaven er at hjælpe dem med at håndtere de uenigheder, der opstår”, siger Bjørn Nygaard og fortsætter:

“Deltagerne kommer fra lande, der i vid udstrækning er mindre demokratiske end Danmark og ikke nødvendigvis verdensmestre i borgerinddragelse. Derfor er der behov for, at alt, hvad vi lærer her, bliver sat ind i den rigtige sammenhæng. Hvordan lytter man til borgerne, og hvordan arbejder man strategisk med borgerinddragelse, så det ikke er embedsmænd, regeringerne eller private aktører, der sætter hele dagsordenen. Og så er virkeligheden for kursusdeltagernes daglige arbejde en helt anden end vores. Mange arbejder i sammenhænge, hvor man ikke bare kan undlade at tale med folk, selv om de bruger vold og ikke-demokratiske midler til at sætte sig igennem. Så det handler om at få redskaber, der kan få tingene til at fungere så ordentligt som muligt i meget komplekse interessemodsætninger”.