Med højere krav til beskyttelse og et nedslidt værk, så det lille vandværk i Attrup ingen bedre udvej end en sammenlægning med naboen i Ryomgård. Heldigvis er forløbet gået bedre end nogen af parterne kunne have drømt om.

Tiltagende krav til vandkvalitet sætter i disse år en del vandværker under pres. Især mindre værker kan stå i en position, hvor man må overveje vandværkets fremtid.

Netop den situation befandt Attrup Vandværk sig i for et par år siden.

Efter flere års stigende krav til eksempelvis BNBO og dokumentation måtte Attrup Vandværk sande overfor sine 38 forbrugere, at det var tid til at handle.

“I og med at hele vores indvindingsområde er konventionelt dyrket landbrugsjord, så skulle der mange penge til, hvis vi skulle gøre noget alvorligt. Og med 38 husstande til at betale, så er der ikke penge til at gøre ret meget”, siger tidligere formand for Attrup Vandværk, Jesper Sørensen.

Vandværket var ellers velfungerende og ville da også kunne indfri kravene om vandkvalitet ved at låne penge, men det var et kig i krystalkuglen, der fik tankerne om sammenlægning i gang hos bestyrelsen.

“Vi kan jo ikke være sikre på, at der ikke om ét eller tre år kommer en yderligere stramning af kravene for vandkvalitet, hvor vi så igen skulle overveje, hvordan vi ville honorere de krav. Så i bestyrelsen blev vi ret hurtigt enige om, at det måske var på tide, at vi kiggede i retningen af en sammenlægning”, forklarer Jesper Sørensen.

Ingen tvivl om den bedste løsning

Da bestyrelsen i Attrup Vandværk henvendte sig til naboværket i Ryomgård, blev de heldigvis taget imod med åbne arme.

“Der var ingen tvivl om, hvordan problemet skulle løses – både økonomisk og forsyningsmæssigt er det den bedste løsning, at Ryomgård Vandværk også forsyner Attrup. Og fordi vandforbruget i Attrup havde en størrelse, der gjorde det muligt, kunne vi uden videre koble dem på vores ledningsnet”, siger formand for Ryomgård Vandværk, Ole Quorning.

For Jesper Sørensen var hovedfokus, at sammenlægningen ikke skulle ende som en dyr overraskelse for de 38 husstande i Attrup – inklusiv ham selv. Men samarbejdet med Ryomgård Vandværk gik over alt forventning.

“Vi har sådan set kunne blive enige om økonomien uden at skulle have store sværdslag på det. Ryomgård Vandværk har været meget imødekommende og sagt, ‘hvordan kan vi hjælpe jer bedst muligt, uden at det koster noget?’”, fortæller Jesper Sørensen.

Løsningen blev, at Attrup Vandværk betalte for de faktiske omkostninger ved tilslutningen – en regning på omkring 30.000 pr. husstand, der bliver afdraget over en tiårig periode.

En objektiv mellemmand

Selvom samarbejdet har været gnidningsfrit, sætter Ole Quorning alligevel pris på, at vandværkerne fra start spurgte Danske Vandværker til råds.

“Begge parter er medlemmer, så der har været stor tillid til, at rådene fra Danske Vandværker var objektive, korrekte og fagligt funderede.

Der har ikke været mistillid til, at den ene parts dagsorden blev favoriseret fremfor den anden”, fortæller Ole Quorning.

Ryomgård Vandværk overtog ved årsskiftet Attrup Vandværks 38 forbrugere, og for Jesper Sørensen er der ingen tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

“Der er en enorm lettelse over, at Ryomgård driver vandværk på en langt mere professionel måde, end vi gjorde i Attrup”, siger Jesper Sørensen og påpeger, at en sammenlægning i sidste ende var uundgåeligt:

“Det er jo altid let at være bagklog, men når man kigger sig over skulderen, så var beslutningen om sammenlægning nok allerede truffet. Økonomi og lovkrav hjalp os lidt på vej, men det var kommet før eller siden”.

Selvom Ole Quorning meget gerne så repræsentanter fra Attrup i Ryomgård Vandværks bestyrelse, har ingen fra den tidligere bestyrelse i Attrup Vandværk ønsket at stille op på nuværende tidspunkt.