Gå til indhold

Stil krav til kvaliteten af anlægsarbejder

Stiller I krav til kvaliteten af anlægsarbejdet, når I anlægger nye ledninger? Deltag i webinaret og få gode råd til hvordan I får mest mulig kvalitet for pengene. 

Vandværkets ledningsnet er en stor investering med en lang levetid. Det er derfor vigtigt at udføre anlægsarbejdet med høj kvalitet.

På dette webinar gennemgår vi guiden “Kvalitet i anlægsarbejde”, der indeholder gode råd og vejledning til jeres anlægsprojekter.

Hvordan sikrer I som bestyrelse, at I får kvalitet for pengene? 
Der er mange aspekter, der skal sikre korrekt udførelse af anlæg af nye ledninger. Derfor anbefaler vi at tage udgangspunkt i guiden “Kvalitet i anlægsarbejde”, når I beskriver krav til jeres entreprenører. På den måde kan I sikre jer, at anlægsarbejdet bliver udført efter forskrifterne. 

På webinaret gennemgår vi blandt andet valg af anlægsmetode, transport og opbevaring af komponenter, udgravninger, ledningsplacering, hygiejne og arbejdsmiljø. 
Vi går lidt mere i dybden med valg af anlægsmetode, så du bliver klædt på til at vælge den rette metode. Hvad vil det for eksempel sige, at man ‘burster’, og er det et standardprojekt, du selv kan planlægge, eller er der behov for, at du hyrer en rådgiver? 

På webinaret bliver også klogere på de gældende normer, regler og anvisninger i forhold til arbejdet med vandledninger. Du får også en introduktion til en række forholdsregler i forhold til hygiejne, som er værd at stille krav om overfor jeres entreprenør, så I undgår mikrobiologisk forurening. 
 Guiden “Kvalitet i anlægsarbejdet” er udarbejdet af Danske Vandværkers Tekniske Forum. 

Udbytte

Webinaret giver dig en gennemgang af de områder, du skal være opmærksom på i forbindelse med anlægsprojekter – fra planlægning til udførelse. Der vil også være en gennemgang af cases fra vandværker, der har gjort sig erfaringer – gode som dårlige – i forbindelse med deres anlægsarbejder. 

Målgruppe

Webinaret henvender sig til de personer på vandværket, som står for planlægning og projektledelse på anlæggelse af nye vandledninger – det være sig driftsansvarlige eller bestyrelse. 

Indhold

På webinaret gennemgår vi blandt andet: 

  • Gældende normer og anvisninger for arbejdet med vandledninger 
  • Grav sikkert ved elkabler og stærkstrømsbekendtgørelsen 
  • Valg af produkter, og produkter og mærkninger, der er godkendt i forhold til det nye drikkevandsdirektiv om afsmitning til vandbanen. 
  • Valg af anlægsmetode 
  • Hygiejne og arbejdsmiljø ved ledningsarbejde 
  • Udgravninger og ledningsplacering 
  • Svejsning og kontrol af svejsning 
  • Transport og opbevaring af komponenter 
  • Skylleprocedure og kontrol af vandkvalitet 
  • Cases fra vandværker 

Underviser

Henrik Petersen

Henrik Petersen

Teknisk rådgiver hos Danske Vandværker  

Camilla Kjær Henningsen

Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker

Relaterede emner

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.

Udgivet 17. jan. 2026