
Optimer beredskabet på vandværket (gratis)
Kan I nøddrifte jeres vandværk? Bliv introduceret til forskellige leverandørers løsninger, der kan hjælpe med at opretholde driften i tilfælde af krisesituationer.
Leverandør webinar
Beredskab har aldrig været vigtigere. Vi lever i en tid præget af øget usikkerhed. Spanien og Portugal blev i april ramt af en omfattende og længerevarende strømafbrydelse, og i januar blev en drikkevandsboring på den svenske ø Gotland forsøgt ødelagt.
Hvordan kan I på vandværket mindske konsekvenserne af ubudne gæster eller sikre den fortsatte drift ved for eksempel strømafbrydelse?
Deltag på dette leverandørwebinar og bliv introduceret til, hvilke løsninger Danske Vandværkers virksomhedsmedlemmer tilbyder, som kan hjælpe jer med at forebygge og facilitere en bedre og fortsat drift i tilfælde af en krisesituation.
Vand er kritisk infrastruktur, og det er derfor afgørende, at I på vandværket har lavet en plan for, hvordan I håndterer en krisesituation, hvis den opstår. Mindst lige så vigtigt er det, at I har taget stilling til – og implementeret – forskellige tekniske foranstaltninger, der kan sikre at I kan fortsætte driften eller holde ubudne gæster ude.
Udbytte
Webinaret giver dig viden om, hvilke løsninger der kan støtte jer i at optimere og sikre jeres vandværk mod fysiske trusler, eller hvordan I kan fortsætte driften under en krise. Leverandører fortæller om deres løsninger, så du på et mere oplyst grundlag kan rette henvendelse til dem efterfølgende for at høre mere.
Målgruppe
Webinaret henvender sig til dig, der arbejder med driften på vandværket, og til jer i bestyrelsen som direkte bliver involveret i driften under en krise.
Oplægsholdere
Danfoss
Danfoss Drives orienterer om muligheder for at vælge løsninger, som giver en bedre sikkerhed for at personer ikke kan stoppe et vandværk. Et kig ind i fremtiden for nye muligheder.
Frekvensomformerne er på markedet, og ved valg af den rigtige kan man undgå udskiftning på et senere tidspunkt, når der evt. bliver andre krav.
Oplægsholder: Tim Flintholm Fink
Energi360
Kommuner og virksomheder er afhængige af stabil el og digitale systemer. Strømsvigt forårsager driftsstop, kompromitterer sikkerheden og skader jeres omdømme. Energi360 introducerer en ny løsning, der sikrer strøm til kritiske funktioner med intelligent batteribackup.
Oplægsholder: Martin Celano Drescher
EUROPUMP – EuroWell
Få indblik i en fleksibel slangeløsning og pumper, der gør det muligt selv at nedsænke og optage borerørspumper – helt uden brug af kranbil eller brøndborer. Ideelt til beredskab og nem installation. Hør leverandørens bud på en selvhjulpen løsning til jeres vandværk.
Kemic vandrens
Sikker drift med Kemic Vandrens
Selvom de fleste vandværker i dag har meget kompetente og erfarne folk til at sidde med ansvaret for forsyningssikkerheden, så er der stigende udfordringer at forholde sig til, herunder:
1. Mængden af forureninger
2. Grænseværdierne skrues ned
3. Rentvandstanke kan efterhånden blive kontamineret
4. Driftsstop
PM ENERGI
PM Energi sikrer vandværker en stabil strømforsyning med nødstrøm, der fungerer som backup ved strømsvigt. Vi leverer, installerer og servicerer nødstrømsløsninger med generator- og UPS-anlæg, så driften aldrig går i stå. Med vores hybridløsning kan energi lagres og bruges efter behov, hvilket giver driftssikker og fleksibel strømforsyning døgnet rundt.
Eurofins Miljø Vand A/S
Analyseværktøjer i beredskabssituationer:
Oplægget gennemgår, hvordan dit vandværk proaktivt kan sikre hurtig klarhed, hvis der skulle opstå en mistanke om en ukendt forurening i anlægget, og hvilke analyseværktøjer man kan bruge for at få overblik over situationen.
Bifrost Connect
BifrostConnect er en danskproduceret, hardware-baseret løsning, der giver vandværker her-og-nu Zero Trust fjernadgang til kritisk udstyr – også når systemer er offline, air-gapped eller i ø-drift. Løsningen styrker beredskabet ved commissioning, 3rd party support og incident response.
Watter ApS
Watter ApS er en dansk handels- og servicevirksomhed med fokus på at levere driftssikre løsninger til vandværker og forsyningsselskaber.
Vi tilbyder blandt andet:
- Generatorer – robuste og driftssikre løsninger til både nødstrøm og kontinuerlig drift.
- Hybrid batteribank-løsninger – moderne energilagring, der kan kombineres med generatorer for at skabe fleksible, miljøvenlige og økonomiske forsyningssystemer.
F24
Målrettet kommunikation er afgørende i en beredskabssituation. Med ServiceAlert (tidligere SMS-Service) kan I på få minutter informere både forbrugere og medarbejdere via SMS, e-Boks og andre kanaler. Én brugervenlig og driftssikker platform, der skaber ro, sikrer overblik og hjælper jer med at holde krisen under kontrol.
Ved webinarer
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.
Det er en rigtig god idé at se vores webinarer sammen med resten af vandværkets bestyrelse, men HUSK at tilmelde alle, der deltager fra jeres vandværk. På den måde hjælper I os med at opretholde den lave pris på vores webinarer – til glæde for alle vores medlemmer – inklusiv jer selv.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.