Kom godt i gang efter generalforsamlingen
Generalforsamlingen er overstået – nu begynder arbejdet. Få konkrete værktøjer til at skabe en velfungerende og motiveret bestyrelse fra dag ét.
Når generalforsamlingen er afholdt, står bestyrelsen ved starten af et nyt arbejdsår. Måske er der kommet nye ansigter til bordet, nye opgaver på dagsordenen og forventninger om både drift og udvikling. Men hvordan kommer I godt fra start – og hvordan sikrer I, at bestyrelsesarbejdet bliver både effektivt og meningsfuldt for alle? Og hvordan kan I sørge for, at nye medlemmer af bestyrelsen føler sig klædt på til arbejdet?
På webinaret sætter vi fokus på, hvordan I som bestyrelse kan komme stærkt fra start og skabe klare rammer for samarbejdet, træffe bedre beslutninger og få nye bestyrelsesmedlemmer godt ind i arbejdet. Med en mere struktureret tilgang til bestyrelsesarbejdet kan I både styrke vandværket og gøre det mere attraktivt at være med i vandværkets bestyrelse.
Webinaret henvender sig til jer, der gerne vil bruge tiden i bestyrelsen bedst muligt – og som ønsker et solidt fundament for årets arbejde.
UDBYTTE
Efter webinaret har du:
- Konkrete redskaber til at strukturere bestyrelsens arbejde i det kommende år
- Inspiration til at sætte fælles mål og prioritere bestyrelsens opgaver
- Viden om, hvordan I kan organisere opgaver og ansvar – også når der kommer nye medlemmer
- Input til, hvordan I løbende kan evaluere og forbedre bestyrelsens samarbejde
Idéer til at give nye bestyrelsesmedlemmer en tryg og overskuelig start
MÅLGRUPPE
Webinaret henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, der gerne vil udvikle bestyrelsens arbejde eller søger information eller konkrete redskaber til at få nye bestyrelsesmedlemmer godt ind i bestyrelsen, og i de opgaver, der varetages af bestyrelsen.
INDHOLD
På webinaret arbejder vi bl.a. med:
- Fastlæggelse af årets mål og fokusområder
- Gode beslutningsprocesser i bestyrelsen
- Klar fordeling af opgaver og ansvar
- Introduktion og onboarding af nye bestyrelsesmedlemmer
Evaluering af bestyrelsens arbejde – hvad fungerer, og hvad kan styrkes?
Underviser
Ulrikka Brændgaard
Underviser i bestyrelsesarbejde hos bl.a. hos Danske Vandværker rnØkonomisk/juridisk baggrund suppleret med bl.a. efteruddannelse i bestyrelsesarbejde og procesfacilitering.
Ved webinarer
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.
Det er en rigtig god idé at se vores webinarer sammen med resten af vandværkets bestyrelse, men HUSK at tilmelde alle, der deltager fra jeres vandværk. På den måde hjælper I os med at opretholde den lave pris på vores webinarer – til glæde for alle vores medlemmer – inklusiv jer selv.