I slutningen af august samlede Danske Vandværker repræsentanter fra PFAS-ramte vandværker, hvor de sammen med eksperter udvekslede erfaringer om, hvordan PFAS bliver og kan håndteres.

Vi ser ind i, at markant flere vandværker fremover konstaterer og skal håndtere udfordringer med PFAS-stoffer. Derfor er der også i stigende grad behov for at dele viden og finde de rette løsningsmodeller. Det har flere vandværker efterlyst, og det var også baggrunden for, at Danske Vandværker i slutningen af august samlede en håndfuld PFAS-ramte vandværker til et møde i Tune Hallerne, hvor de kunne udveksle erfaringer og få inspiration. Deltagerkredsen bestod af vandværksrepræsentanter, som havde fundet PFAS-stoffer både over og under grænseværdien. 

”Emnet fylder rigtig meget. Og en af de helt store udfordringer er, at selv om der er masser af viden, så ligger den meget spredt, fordi der er mange forskellige myndigheder inde over det her område. I dag vil vi forsøge at komme hele vejen rundt og åbne for dialogen,” indledte faglig chef i Danske Vandværker Mette Oht Klitgaard, da hun bød velkommen til PFAS-erfaringsmødet. 

Rent detektivarbejde

Til at give et indblik i, hvordan regionerne på Sjælland håndterer PFAS-forureninger i samarbejde med kommuner og vandværker, var Chefkonsulent og civilingeniør Ph.d. i Region Sjælland Nanette Schouw mødt op. Hun gav et indblik i det komplekse puslespil, det er at lokalisere forureningerne og opspore rent grundvand.

 ”For regionerne handler det om at skabe overblik over sammenhængen mellem forureningsfund og punktkilder. Vi sammenholder modeller for grundvandsstrømning med overblik over prøver og viden om mulige kilder. Vi ser for eksempel på sammensætningen af PFAS-stofferne, hvor det kemiske fingeraftryk måske kan hjælpe os til at finde ud af, hvor forureningerne stammer fra, og hvor den bliver ledt hen. Det er rent detektivarbejde”, pointerede Nanette Schouw.   

Flere krav på trapperne

PFAS er et stigende problem for vandværker landet over. Det rammer både uforskyldt og giver en økonomisk ekstraregning, hvad enten det bliver håndteret ved, at det ramte vandværk kobler sig på et nabovandværk, ved rensning eller nye kildepladser.  

Indtil nu er det heldigvis et fåtal, der har skullet håndtere overskredne grænseværdier med PFAS. Men efter kravene til, hvor mange PFAS-stoffer, vandværkerne skal teste for, blev skærpet, er vi nu oppe på 22 PFAS-stoffer – og intet tyder på, at der bliver færre overskridelser af grænseværdierne fremover, tværtimod.  

Seniorkonsulent i Danske Regioner Julie Kofoed slog i sit oplæg om fordele og ulemper ved forskellige rensemetoder fast, at vi langt fra har set det sidste til krav om test for PFAS-stoffer. 

”Når EU finder vi ud af, hvad der skal inkluderes, og hvordan vi skal måle for det, så kommer der krav om test af mange tusind PFAS-stoffer. Derfor er det klogt, at man allerede nu overvejer, om man kan være ramt af flere end de 22 PFAS-stoffer, der i dag er krav om, at man tester for. Det giver mulighed for, at man kan finde en rensemetode, der også kan klare de øvrige PFAS-stoffer, når det bliver aktuelt at teste for dem,” sagde hun.  

Frontløberne løfter en stor opgave

De fremmødte var enten i fuld gang med at implementere renseløsninger, eller mødt op for at få indblik i, hvad man kan gøre, hvis man pludselig skal til at handle på en PFAS-forurening af vandet.  

De vandværker, som allerede er i gang med at løse PFAS-udfordringer, står utvivlsomt med en både stor og vigtig opgave. Sammen med andre frontløbere – for eksempel i Skagen og på Fanø – er de i gang med at gøre sig de første erfaringer, der kommer til at lægge stenene for, hvordan andre vandværker fremover kan gå til og håndtere PFAS-problematikker. Det er altid både besværligt, dyrere og mere krævende at være de første til at løse en udfordring.  

Og her har vandværkerne også vidt forskellige erfaringer både i forhold til myndighedssamarbejdet – nogen steder manglen på samme – samt på de teknologier og løsninger, de skal til at teste. I Tune er erfaringerne med samarbejde med myndighederne meget positive:  

”Min erfaring er, at det bare er om at få kommunen med fra starten. Jo mere kommunen er inde i sagen, jo nemmere går det. Mit samarbejde med Greve Kommune kører som et lyntog, der er ingen problemer overhovedet. Man bliver nødt til at være lidt proaktiv, det er min oplevelse”, fortalte Kurt Ardal, driftsleder på Tune Vandværk, der om kort tid får installeret et renseanlæg med resiner.

Overrisles med information

Et af de emner, der også blev drøftet, var behovet for lettilgængelige data. Informationen om PFAS skal være til at finde, læse og omsætte, ellers er det skønne spildte kræfter, hvis der ligger en masse data og viden rundt omkring, som ikke er tilgængelig for anvendelse i vandværkernes virkelighed. Det blev efterspurgt, at myndighedernes indsatser koordineres, at vandværkerne løbende orienteres om nye tiltag og at data, information og viden er samlet et sted.  

På Hedehusene Østre Vandværk håber man i slutningen af året at kunne tage en rensemetode med aktivt kul i brug for at komme den lokale PFAS-udfordring til livs. Men vejen hertil har ikke været uden bump.  

”Ligesom vi har haft en sommer med megen regn, så vil vi gerne hele tiden overrisles med informationer fra de offentlige instanser. Vi har gennem årerne oplevet at blive kastet rundt mellem myndighederne, der måske heller ikke selv helt har været deres rolle bevidst. Man skal huske, at vi sidder her som ubetalte lægfolk. At få fat i data og få viden om, hvem der snakker med hvem, hvilke undersøgelser er sat i værk, og hvem koordinerer hvad er en stor opgave ved siden af den almindelig vandværksdrift. Bare det hele tiden at blive opdateret på den nyeste viden og tiltag, og at vide, hvad der foregår, er et kæmpe skridt. Så kan man få ro på ”, sagde Poul-Henrik Larsen fra Hedehusene Østre Vandværk, der også understregede, at de afventer en model for økonomisk kompensation for de merudgifter, som håndteringen af PFAS medfører.  
 
Danske Vandværker planlægger at indkalde til endnu et erfaringsmøde, når PFAS-handlingsplanen er offentliggjort, og når vandværkerne har fået erfaringer med forskellige rensemetoder. Kim Wessel-Tolvig fra Liseleje Vandværk, der kun har testet PFAS under grænseværdien, sagde i slutningen af mødet. 
 
”Jeg er blevet beroliget af, at der rent faktisk er noget, man kan handle på. Så hvis vi skulle være så uheldige at få PFAS-stoffer over grænseværdien, så er der jo løsningsmodeller, vi kan tage i brug”.