Gå til indhold

Sådan kan BNBO beskyttes

Der er mange forskellige måder at beskytte BNBO – de såkaldte virkemidler. Få inspiration her.

Løsninger til at beskytte BNBO

Der er forskellige løsningsmuligheder – virkemidler – til at beskytte grundvandet inden for inden for indsatsområder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). 

Der findes ikke bare én løsning, som kan bruges enten enkeltvist eller i kombination.   

Tag en god snak med lodsejer eller virksomhedsejer om hvilke løsninger, der kunne være en mulighed i det konkrete BNBO.   

Virkemiddelkataloger

Kommuner og landbrugsorganisationen SEGES (SEGES driver LandbrugsInfo, som er Danmarks største landbrugsfaglige online videndatabase) har givet virkemiddelkataloger med forslag til hvordan grundvandet kan beskyttes.

Se katalogerne her på siden.

SEGES temasider om BNBO

De vigtigste virkemidler 

Jordkøb

Køb af jord er en mulighed, især hvis lodsejeren fastholder et højt krav til erstatninger. I så fald kan den bedste løsning være opkøb med henblik på videresalg af arealet.

 

Både landbrugsloven og vandforsyningsloven giver visse begrænsninger i forhold til at købe og beholde arealer. Forholdet til landbrugsloven er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget, idet det dog ikke som angivet, dér er en forudsætning, at arealet skal være omfattet af en indsatsplan.

 

Vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip” indebærer også, at vandværket kun kan eje jord, hvis det ikke er en bedre økonomisk løsning, at videresælge arealet inden for en kortere årrække.

 

Rekreativt område til lokalbefolkningen

Hvis BNBO-arealet er mindre end 2 ha eller er en del af et skovrejsningsområde, således at landbrugspligten kan ophæves, kan der i nogle bynære områder etableres rekreative områder til lokalbefolkningen.

 

En sådan løsning vil kræve et tæt samarbejde med kommune og lodsejer.

Dyrkningsaftaler – pesticidfri drift

Det nok mest anvendte virkemiddel er en aftale om pesticidfri drift. En sådan aftale kan i nogle områder udvides til også at omfatte et gødningsforbud.

 

Ved indgåelse af aftaler om pesticidfri dyrkning må der ikke anvendes, håndteres og opbevares pesticider på arealerne.

 

Som udgangspunkt er aftalen permanent, men der kan være tilfælde, hvor der er tvivl om boringens eller kildepladsens eksistens på lang sigt, og hér kan det være en løsning at indgå en tidsbegrænset aftale Det forudsætter, at kommunen er indstillet på at give et påbud, hvis det senere viser sig, at en permanent løsning er nødvendig, og landmanden ikke er indstillet på en varig aftale.

 

Forpagtning

Hvis der er usikkerhed om den fremtidige anvendelse af boring og kildeplads, kan det være den bedste løsning at indgå en tidsbegrænset forpagtningsaftale, som alternativ til en tidsbegrænset aftale om pesticidfri drift.

Økologisk drift

Det fremgår af den politiske tillægsaftale til pesticidstrategien 2017-2021, at økologisk drift kan bruges som et virkemiddel. Det fremgår også af Miljøstyrelsens BNBO-vejledning. 

 

Miljøministeriet vurderer, at økologisk drift normalt ikke vil medføre en risiko for forurening af grundvand med pesticider.

 

Godkendte pesticider, der i henhold til økologiforordningen må bruges i økologisk landbrugsdrift, er som udgangspunkt ikke omfattet af et forbud.

 

Miljøministeriet oplyser dog også, at det er op til den enkelte kommune at vurdere om brug af midler godkendt til økologisk drift er acceptabel i forhold til risikovurderingen. Vurderer kommunen, at der ikke kan anvendes økologiske bekæmpelsesmidler i BNBO, skal der findes andre virkemidler end økologisk drift. 

 

Når et vandværk indgår en frivillig aftale med en lodsejer om pesticidfri drift og aftalen indebærer en økonomisk kompensation til lodsejer, så kan lodsejer opretholde sit eksisterende 3- eller 5-årige tilsagn. Lodsejer kan få den fulde udbetaling i resten af tilsagnsperioden, men lodsejer kan ikke ansøge om et nyt tilsagn om Økologisk Arealtilskud på arealet.   

 

Hvis en lodsejer indgår en frivillig aftale, f.eks. en forpagtning med et vilkår om pesticidfri drift, hvor der ikke indgår en økonomisk kompensation, vil det fortsat være muligt for lodsejer både at opretholde tilsagn og søge nye tilskud til økologisk drift 

 

Tag en god dialog med lodsejer om hvordan I kan indgå en aftale, som er fornuftig for begge parter. Måske ser lodsejer en fordel i at modtage fuld erstatning nu, til trods for begrænsningerne i at modtage tilskud til økologisk drift eller måske ser lodsejer en bedre fordel i at vente med at indgå en aftale om varige rådighedsindskrænkninger hvis den økologiske drift ophører. 

 

I det tilfælde hvor vandværk og lodsejer ønsker at vente med at indgå en forhandling til ophør af den økologiske drift, så anbefaler vi, at der på arealet bliver tinglyst en deklaration som sikrer, at der ved ophør af økologisk drift gennemføres en forhandling om varige rådighedsindskrænkninger som sikrer grundvandsbeskyttelsen. 

 

Danske Vandværker anbefaler, at vandværket får tilsagn fra kommunen om, at kommunen vil udstede et påbud om det samme forhold, hvis ikke parterne kan nå frem til en frivillig aftale når den økologiske drift ophører. 

 

Der kan eventuelt læses mere på Landbrugsinfo/SEGES

Skovrejsning

Etablering af skov bliver brugt mange steder til grundvandsbeskyttelse. Tilplantning med skov forudsætter, at området ikke er udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket i Kommuneplanen.

 

Ofte er der dog tale om arealer, der er større end de fleste BNBO’er. For mindre arealer kan det dog nogle steder også lade sig gøre at få tilskud til plantning af skov på mindre arealer:

 

Fra 0,5 hektar

For arealer på mindst 0,5 ha kan der søges om tilskud fra Nyskovfonden, der har fokus på klimaeffekten.

 

Se mere på Nyskovfondens hjemmeside

 

Fra 2 hektar

 

For arealer på mindst 2,0 ha er der mulighed for at få tilskud via statslige tilskudsordninger.

 

 

Større skovrejsningsprojekter

De mest almindelige samarbejdspartnere for et vandværk, der vil gennemføre et større skovrejsningsprojekt er Naturstyrelsen og kommunerne.

 

Opgaver og ansvar fordeles typisk sådan:

  • Naturstyrelsen står for etablering af skoven og den efterfølgende drift af den nye skov.
  • Kommunen bidrager med penge eller jord til projektet.
  • Vandværket opkræver et særskilt beløb til skovrejsningen over vandprisen.

 

 

Kommuner med egen park- eller skovforvaltning står ofte selv for skovrejsningsprojekter tættest på byen. På den måde skaber de en glidende overgang til byens øvrige grønne struktur.

 

Kommunen kan via EU få 50 procent af udgifterne til planter finansieret. EU støtter ikke køb af jord.

 

Vandværket kan bidrage til både kommunal og statslig skovrejsning. Det har for eksempel Aalborg, Odense, Silkeborg og Århus gjort.

 

Informationshæfte om skovrejsning og grund

Hæftet indeholder et godt overblik over fordele og ulemper ved skovrejsning i forhold til grundvandsdannelsen samt bud på forskellige samarbejdsmodeller.

 

Hent informationshæftet Skovrejsning og grundvand på Naturstyrelsens hjemmeside.

 

Fredskov

Fredskovbetyder,  at skoven er sikret og ikke kan omlægges til landbrug eller andet på et senere tidspunkt.

Vildtremisser og faunastriber

Vildtremisser er typisk små tilplantede arealer, som er for små til at opnå tilskud til privat skovrejsning. Arealet sammensættes af træer og buske, som er attraktive for vildtet.

 

På mindre arealer, kan en mulighed være at etablere vildtstriber, insektvolde, lærkepletter, barjordsstriber samt faunastriber/blomsterstriber. Disse tiltag er som udgangspunkt støtteberettigede fra EU.

 

Læs mere om mulighederne på Miljøstyrelsens hjemmeside

Erstatningsjord og jordfordeling

Hvis lodsejeren foretrækker at få erstatningsjord frem for dyrkningsrestriktioner, kan de forskellige muligheder for mageskifte, arealoverførsel og jordfordeling undersøges.

MFO (Miljøfokusområder)

Konventionelle landbrugsbedrifter med mere end 15 ha dyrket jord kan modtage grøn støtte, hvis 5 procent af landbrugsjorden udpeges til miljøfokusområder (MFO’er). Dette er relevant for mindre stykker, som er svære at dyrke fornuftigt.

Solenergianlæg

Etablering af et solcelleanlæg kan være et godt virkemiddel. Der er dog en række forhold, som skal tages i betragtning, herunder  kommuneplan, og om arealet er stort nok til at det giver økonomisk mening.

 Lavbundsjord

Siden januar 2021 har lodsejere kunnet få at få op til 128.000 kroner i tilskud for hver hektar lavbundsjord, der bliver taget ud af drift.

 

Tilskuddet dækker engangskompensation, anlæg og projektering.

 

Miljøstyrelsens ordning om udtagning af lavbundsjord kaldes også klima-lavbundsordningen

Miljøstyrelsens FAQ om BNBO

Udgivet 25. sep. 2022