BNBO: Accepter ikke urimelige erstatninger
De erstatninger for værdiforringelse i BNBO, som blev fastlagt af taksationsmyndighederne i Beder, Egedal og Sønderborg overstiger langt den reelle værdiforringelse. Det er konklusionen på et projekt som DANVA, HOFOR, Aarhus Vand og Aarhus Kommune har gennemført i samarbejde med Niras.
Læs om projektets konklusioner i WaterTechs artikel: Prisen på grundvandsbeskyttelse skal være fair
Derimod har de kompensationer, der er betalt i de frivillige aftaler indgået før taksationskendelserne, fuldt ud kompenseret lodsejerne på de pågældende ejendomme. De stemmer desuden godt overens med vurderingerne fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet (IFRO), som fra staten har haft til opgave at foretage analyser og vurderinger, der kan understøtte fastsættelsen af det fremtidige kompensationsniveau.
Projektet viser, at mange landbrugsarealer fortsat er i omdrift efter indgåelse af aftale om pesticidfri drift, samt at erstatningerne tildelt af taksationsmyndighederne stort set er ens på tværs af landet, og på tværs af dyrkningsrestriktioner. Det til trods for, at loven siger, at erstatningerne skal baseres på konkrete individuelle vurderinger.
Projektets konklusioner understreger vigtigheden af kun at acceptere en erstatning, der er baseret på konkrete, individuelle vurderinger. Den bedste måde at bestemme værditabet ved dyrkningsrestriktioner, og sammenligne de priser som ejendomme handles til, henholdsvis med og uden dyrkningsrestriktioner. Der er mange eksempler på, at lodsejere har ment, at erstatninger for værdiforringelser altid kan beregnes som 60 procent af jordværdien, men det stemmer altså ikke overens med lovens krav til erstatningsberegning.