Videregående vandbehandling

Videregående vandbehandling bruges typisk til at rense forurent vand og til at fjerne eller nedsætte kalkindhold i drikkevandet. Få gode råd her.

Søg om tilladelse

Uanset hvad så skal I søge om tilladelse hos jeres kommune, hvis I  ønsker at bruge  videregående vandbehandling.

 

Ofte får vandværket tilladelse til bruge videregående vandbehandling i forbindelse med forureninger – dog kun for en tidsbegrænset periode, hvor vandværket forpligter sig til at finde en varig løsning på problemet.

 

I ansøgningen skal I begrunde

  • Hvorfor I ønsker at bruge videregående vandbehandling
  • Hvordan anlægges skal bruges
  • Hvor længe I forventer at bruge videregående vandbehandling.

 

Det kan variere, hvordan den enkelte kommune forholder sig til ansøgninger om videregående vandbehandling, ligesom der er forskel på, hvilke informationer, som kommunen forlanger.

 

Derfor anbefaler vi, at I har en god dialog med kommune.

UV-behandling

Selv om I har taget alle forholdsregler, kan I alligevel blive ramt af en forurening på jeres vandværk.

 

UV-behandling kan med fordel indgå i jeres beredskabsplan for hvordan I håndterer en forurening, som kræver en ekstra indsats i en kort periode.

 

Permanent eller ad hoc tilkobling  

UV-behandling kan som sagt bruges til at nedkæmpe en forurening, når den er konstateret.

 

Nogle vandværker har et UV-anlæg stående klar, så det hurtigt kan kobles til, når behovet opstår. Andre vandværker vælger at leje et UV-anlæg og har tilpasset deres rør, så de passer til UV-anlægget.

 

Der er også eksempler på vandværker, der bruger UV-behandling forebyggende og har UV-anlægget monteret permanent. Vandet belyses som en ekstra sikkerhed for at undgå at sende forurenet vand ud til forbrugerne.

 

Andre igen har UV-anlægget monteret permanent, men tænder det kun, når der har været reparationsarbejde, der eventuelt kan påvirke vandkvaliteten.

 

Uanset hvad I gør, så skal I søge tilladelse hos kommunen.

 

Hvorfor UV-behandling?

UV-behandling bruges, når vandet er forurenet og kan også bruges som alternativ til kloring eller ozonbehandling.

 

Fordele ved UV-hehandling

  • Ingen tilsætning af kemikalier
  • Ingen biprodukter, som er til fare for helbredet
  • Ingen korrosionsfare
  • Ingen reaktortank eller pumper
  • Mikroorganismer deaktiveres på sekunder – de dør eller mister evnen til at formere sig
  • Afprøvet mange steder med gode resultater.

 

Anlægget skal være drænet, når det ikke bruges.

 

Funktionsbeskrivelse

 

UV-dosis
De fleste bakterier (99,9 %) inaktiveres ved ca. 100 J/m2.
I skal dog helt op på 1.500 J/m2 for at opnå en effekt for adenovirus.

 

Lamper

Levetid på 8.000-12.000 timer.

 

Prøvehaner

Monteres både før og efter anlægget.

 

Opvarmning

Anlægget er klar efter 5-10 minutters opvarmning.

 

Kontrol
Der er kontrollampe på små- og mellemstore anlæg, der viser om anlægget renser, som det skal. På større anlæg er der mere kontroludstyr.

 

Sundhedsfare

Påvirkning af UV-lyset i korte perioder er ikke særligt farligt for mennesker. Men vi anbefaler, at I læser manual om UV-behandling.

 

Kapacitet

UV-anlæg findes i mange forskellige størrelser fra 1,5-200 m3 vand i timen.

 

Anlæggene kan kobles sammen for eksempel: 25 m3 +25 m3 = 50 m3.

 

Men vær opmærksom på, at I skal trække 10% kapacitet fra, så resultatet er et anlæg på 45 m3 i timen, da tabet ligger i sammenkoblingen.

 

Anlæggets størrelse tilpasses det maksimale flow og turbiditet, fordi UV-styrken skal justeres alt efter lysgennemsigtigheden i vandet.

 

Vi anbefaler, at I bruge jeres leverandør.

 

Installationsmuligheder

Anlægget kobles ind på vandafgang fra vandværket.

 

Et UV-anlæg kan altid monteres, hvis at der opstår et akut behov.

 

Her skal de fleste nok bruge en montør. Der skal være adgang til el i det omfang, som anlægget kræver.

 

Drift

Den daglige drift er ikke besværlig på de små anlæg, og der er kun kontrol af effekten på kontrollampe.

 

De store UV-anlæg kan kobles på SRO-anlæg.

 

Hvis effekten svigter, skal I stoppe anlægget og rense lamperne.

Aktivt kulfilter

Aktivt kul kan fjerne rester af pesticider i det indvundne grundvand, inden det pumpes ud til forbrugerne.

 

Aktivt kul er en udbredt metode rundt omkring i verden og er blevet brugt i mange år uden problemer.
Flere steder ”blander” vandværket sig ud af problemer med for mange pesticidrester for at komme under grænseværdierne på 0,5 μg/l (sum af alle pesticider).

 

Eller hvis der er problemer med at finde alternative kildepladser med den nødvendige kapacitet, kan aktivt kul være en god metode til at sikre rent drikkevand.

 

Funktionsbeskrivelse og kapacitet
Et kulfilter kører fuldautomatisk og kan nogenlunde sammenlignes med et almindeligt trykfilter.

 

Dog har et kulfilter ikke den samme kapacitet, fordi vandet bevæger sig langsommere gennem kultfiltret.

 

Kapaciteten i et kulfilter bygges efter vandværks behov og ønske.

 

Efter kulfiltrering er det et krav, at vandet behandles med UV.

 

Installationsmuligheder
Et kulfilter kræver god plads, og formentlig er vandværkets bygninger ikke egnet til at rumme et kulfilter.

 

Drift
Kulfilteret kobles til SRO-anlægget og skal overvåges på lige fod med andre filtre.

 

Kulfilteret skal returskylles med faste intervaller for at sikre, at det for det første ikke klasker sammen, og at der for det andet ikke danner tunneller i filtermaterialet. Returskyllevandet er rent og kan efter aftale med kommunen ledes direkte til ud i vandløb efter bundfældning. Kulfilteret skal gennemgå ekstra analyser, og det er kommunen, der bestemmer, hvor ofte det skal ske.

 

Disse analyser er grundlaget for driften af filtermaterialet og bruges til at beslutte, hvornår filtret skal regenereres. Kulfiltrene kan eksempelvis være opbygget sådan, at analyserne kan tages i forskellige lag ned gennem filteret.
Der lægges ikke nyt filtermateriale i filteret ved udskiftning. Filtermaterialet tages ud og sendes til regenerering hos producenten. Herefter lægges det retur i filteret – det spædes dog op med 5-10 % nyt filtermateriale.

 

Det er afgørende for kullenes levetid, at vandet tidligere er blevet renset for jern og mangan.

 

Investering og afskrivninger
Prisen på et kulfilteranlæg varierer og afhænger af størrelse, vandtype og graden af forurening.

 

Der er set eksempler på, at et kulfilteranlæg koster 7.000.000 kr., og at driften af anlægget koster 19-24 øre/m3.

 

Køb, igangsætning og drift af kulfilteret er der ikke de store problemer med. Og der Der er mange erfaringer og kompetencer med kulfiltre hos forskellige rådgivere og firmaer.

 

Investering og afskrivninger
Der er svært at sige, hvad et kulfilteranlæg koster, fordi det afhænger af størrelse, vandtype og forureningsgrad.

 

Der er set eksempler på, at et kulfilteranlæg koster 7.000.000 kr., og at driften af anlægget koster 19-24 øre/m3.

 

Køb, igangsætning og drift af kulfilteret er der ikke de store problemer i. Der er så store erfaringer og kompetencer med kulfiltre hos forskellige rådgivere og firmaer.

 

Blødgøring af vand

Der er flere forskellige metoder, der kan bruges til at fjerne kalken og dermed gøre drikkevandet blødt.

 

Blødgøring fjerner calcium (kalk) fra vandet, og ionbytning og nanofiltrering fjerner også magnesium fra vandet.

 

Ifølge Naturstyrelsen er central blødgøring kun relevant, når vandets hårdhed over 15 dH.

 

Hvilken metoden skal I vælge?
Det afhænger af hvor mange kubikmeter vand I udpumper og om økonomi.
Nogle metoder blødgøre ikke vandet, men ændrer i stedet kalkens struktur, så der er kalkbelægninger.

 

Andre metode virker kun midlertidig, og kalken vil vende tilbage til sin oprindelige struktur efter et stykke tid.

 

Hvordan vedligeholder man anlægget?
De fleste anlæg kører automatisk, men det kræver, at personalet er uddannet og kan føre tilsyn med at de kemikalier, der tilsættes.

 

Hvad koster det?
Prisen varierer alt efter metode og anlæggets størrelse.

 

Blødgøring af vand ved hjælp af kalkfældningsmetoden – ionbytning eller nanofiltrering – kan være gavnligt for samfundsøkonomien. Gevinsten afhænger af om procesvandet skal renses på et rensningsanlæg, eller om det kan udledes til dræn eller direkte i havet.

 

Vandværket skal regne med højere energiforbrug samt CO2-udslip.

 

For forbrugerne er de direkte gevinster, at installationer og vaskemaskiner, el-kedeler osv. holder længere, og at energiforbruget  bliver mindre.

 

Forskellige metoder til blødgøring

 

Magnetisk behandling
Med denne metode kan man tilsyneladende ændre på den krystalform, som CaCo danner ved udfældning. Normalt udfældes det som calcit.

 

Efter magnetisk behandling vil CaCo udkrystallisere som aragonit. Vandet bliver ikke blødere, men kalken er mindre tilbøjelig til at danne belægninger.

 

Der er vandværker, der har bruger magnetisk behandling – men der er ingen entydig
dokumentation for at det virker.

 

Ultralyd og pulserende strøm
Med denne metode kan man tilsyneladende ændre på størrelsen af de dannede partikler, så der sker en homogen kimdannelse, hvor krystaller, som udfældes i en opløsning, forsætter med strømningen i stedet for at sætte sig fast på overflader.

 

Igen bliver vandet ikke blødere, men kalken mindre tilbøjelig til at danne belægninger.

 

Der er vandværker, der bruger ultralydsanlæg – men der er ingen entydig
dokumentation på at det virker.

 

Pelletmetoden (pelletreaktor)

Råvandets kalkindhold udfældes, når der tilsættes natriumhydroxid (NaOh).

 

Kalken udfældes på fint sand, der svæver i vandet og danner små kugler. Ved denne kalkudfældning blødgøres vandet til en hårdhedsgrad på ca. 6 – 8dh. Vandet blandes dernæst med råvand for at få den ønskede hårdhedsgrad, og vandet beluftes og tilsættes eventuelt kuldioxid for at fjerne et evt. overskud af natriumhydroxid.
Der ændres ikke på på vandets indhold af magnesium og fluorid.

 

Kalkfældningsmetoden er ”investeringstung”, og den kræver meget plads, men kan indgå som forfilter.

 

Metoden anses kun at være relevant for større vandværker.

 

Nanofiltrering (membran)
Metoden kan bruges på store og små anlæg. Anlægget kan opbygges i moduler og køre i paralleldrift.

 

Metoden kræver en del vedligehold og rensning med kemikalier – og membranerne skal udskiftes med ca. syv års mellemrum.

 

Nanofiltrering er ikke udbredt i Danmark. I Sverige er metoden særligt udbredt, de steder, hvor der bruges overfladevand fra søer, fordi metoden også kan fjerne organisk stof (NVOC).

 

Vil du vide mere?

Kontakt teknisk rådgiver

 

Henrik Blomhøj

 

Tlf. 56 13 02 04

 

Mail: hb@danskevv.dk

Publiceringsdato: 01/10 2018