Det skriver pressen

Uønsket stof fra træbeskyttelse er endt i grundvand
Sprøjtemidler og forurening fra industrien er ikke længere det eneste, der kan lukke vandboringer i Danmark. Stoffet DMS, som i foråret fik forsyningsselskabet Hofor til at lukke et vandværk i Hvidovre og tage tre ud af fem vandboringer på et værk i Dragør ud af drift, viser sig ikke alene at kunne stamme fra sprøjtemidler. Det kan også komme fra træbeskyttelse, skriver Politiken torsdag. Hofor er i gang med at gennemgå vandværker og kildepladser med vandboringer og oplyser til Politiken, at resultaterne “tyder på en relativt omfattende forurening, i forhold til hvad vi ellers har set hos os”. Stoffet er dukket op på otte ud af fjorten vandværker. DMS er et nedbrydningsprodukt fra to stoffer, som har været anvendt som sprøjtemidler i frugt- og bæravl, indtil de blev forbudt i henholdsvis 1983 og 2007. Men de er også blevet brugt i træbeskyttelsesmidler mod skimmelsvamp.
BT.dk, 15-08-2018

 

Landboformand: Ualmindeligt dumt, at kommune ikke venter
Jens Gammelgaard, formand for Odder-Skanderborg Landboforening, ærgrer sig over, at Skanderborg Kommune nu også kommer på listen over kommuner, der vil forbyde ellers lovlige pesticider. I Skanderborg Kommune er der nu også planer om at indføre forbud mod brug af pesticider. I går behandlede Miljø-og Planudvalget i kommunen således de første to indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som sprøjteforbuddet er en del af. Ifølge DR drejer det sig om et område på 106 hektar i Ry og et 5,6 hektar stort område i Låsby, hvor der ligger fire kildepladser. Og det irriterer Jens Gammelgaard, der er formand for Odder-Skanderborg Landboforening og som i årevis også har ligget i kamp med Aarhus Kommune om nogle lignende forbud. Her har erhvervet klaget til Miljø-og Fødevareklagenævnet, som stadigvæk behandler sagen. Jens Gammelgaard fortæller til Effektivt Landbrug, at så snart en landmand fra kommunen modtager et påbud om at bruge pesticider fra Skanderborg Kommune, så kommer sagen til at ryge samme vej, som det var tilfældet i Aarhus.
Effektivt Landbrug, 15-08-2018

 

Vandværk kører på lavt blus de næste fire-fem dage: Spar på vandet
Tidligere på ugen opdagede Fensmark Vandværk en mindre omfang af colibakterier i vandet fra vandværket på Holmegaardsvej. Der var dog ifølge Fensmark Vandværk ikke fare for forbrugerne. Vandværket blev dog lukket midlertidigt, mens fejlen udredes, hvorefter Fensmark forsynes fra Elmevej vandværket. Efter et forsøg på udbedring af rentvandstanken på Holmegaardsvej, hvor problemet er lokaliseret til, har vandanalyser gennemført lørdag vist, at der fortsat er problemer med vandkvaliteten. Det fremgår søndag eftermiddag af vandværkets hjemmeside. Et professionelt firma skal i næste uge udbedre fejlen. Fensmark Vandværk opfordrer derfor brugerne til at spare på vandet, især i tidsrummet fra klokken seks om morgenen til midnat.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 12-08-2018

 

Tørken vil få konsekvenser flere år frem i danske åer
Landbrug og Fødevarer er uenig med seniorspecialist om konsekvenser og løsningsforslag for vandløb efter tørke. Vandløbene stønner efter vand, og det kan tage flere år, før flere af landets vandløb kommer sig helt oven på sommerens tørke. Det mener seniorspecialist i vandløb i ingeniørfirmaet Niras, Morten Lauge Fejerskov, der har en ph.d. i vandløbsøkologi og tidligere har været ansat på Aalborg Universitet som lektor i naturgeografi. Tørken har betydet, at vandinsekter og andre smådyr er døde i stort tal, og de vil være lang tid om at komme tilbage. Derfor kan fiskelivet i åerne også være præget flere år frem, da fiskene lever af smådyrene, påpeger Morten Lauge Fejerskov, skriver DR Sjælland. ”Vi kan se nogle levende effekter fra sådan en tørke i to, tre og fire år. Så vi skal passe ekstra på vores vandløb de næste par år. Landbrug og vandværker påvirker vandløbenes fremtid. Derfor mener han også, at der derfor skal helt andre boller på suppen, når vi i fremtiden planlægger, hvordan vi bruger vand til for eksempel drikkevand eller markvanding.

Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende), 09-08-2018

 

Kommune bruger 100.000 liter vand om ugen for at redde træer: Det er billigere end at plante nye
Flere kommuner vander deres nyplantede træer, inden tørken gør det af med dem. Sommerens mange solskinstimer gør, at de syd- og sønderjyske kommuner må vande planter, træer og buske ekstra meget.Det viser en rundringning til seks af landsdelens otte kommuner.
I Esbjerg Kommune bruger man cirka 100.000 liter vand om ugen på at vande kommunens nyplantede træer. Til sammenligning bruger en dansker ifølge Danske Vandværker i gennemsnit 108 liter vand om dagen.
DR.dk, 08-08-2018

 

Vandværk indfører øjeblikkeligt forbud mod luksus-vanding
Tårup Vandværks kunder skal holde op med at vaske bil og vande have. Vandværket kan ikke følge med forbruget af vand i varmen, fortæller formanden. Det er slut med at bruge løs af vandet fra Tårup Vandværk syd for Nyborg. Tirsdag eftermiddag udstedte vandværket et øjeblikkeligt forbud mod “al brug af vand ud over det absolut nødvendige i husholdninger, institutioner og virksomheder”. Årsagen til forbuddet er ifølge vandværket, at værket vandbehandlingsanlæg ikke kan følge med efterspørgslen.
Fyens.dk, 08-08-2018

 

Hvad må du under et vandingsforbud?
Tørken har resulteret i vandingsforbud flere steder i landet. Men hvor meget vand må du egentlig bruge under et vandingsforbud, og hvad koster det, hvis du alligevel vander din have? Få svar her. Beskeden fra Danske Vandværker er klar: Spar på vandet i varmen! Danmark mangler ikke vand Men vandingsforbuddet skyldes nu ikke, at der er lavvande i Danmarks grundvandsmagasiner. Flere våde år har fyldt magasinerne til randen, og der skal en lang række knastørre år til, før landet risikerer at være i decideret vandmangel. Derfor må du også godt normalt vande haven, når der ikke er udstedt vandingsforbud. ”Under normale omstændigheder er det fint. Du betaler jo for det vand, du hælder ud i haven. Og en have kan altså sluge rigtig meget vand. Problemet opstår, fordi der er så mange, der gør det. Vandet forsvinder fra vandværkerne, og situationen bliver kritisk”, forklarer Robert Jensen, der er juridisk rådgiver for Danske Vandværker.
Halsnæs Avis, 07-08-2018

 

Varmen kan skade dine vandrør af støbejern
Det er altid en rigtig god ide at holde godt øje med sit vandforbrug. Og i denne meget varme og tørre periode er der en ekstra god grund til at gøre det, hvis din bolig har ældre vandinstallationer. På grund af varmen er der nemlig risiko for, at jordledninger, der er vandforsyningen ind til huset, knækker. Det er kun et problem de steder, hvor jordledningerne er gamle og lavet af støbejern.
Nyere installationer er lavet af plast, og plast kan udvide sig og tilpasse sig bevægelser i jorden. Danske Vandværkers tekniske rådgiver, Henrik Blomhøj, forklarer: ” Det kan blive meget dyrt, hvis et vandrør springer. Som udgangspunkt er det altid en rigtig god ide at holde øje med vandforbruget i husstanden”.

Lokalavisen Heden, 07-08-2018

 

Landsby bruger 1,6 mio. på at renovere vandværk
Når borgerne i Gundsømagle åbner for vandhanen, så har vandet, der strømmer ud de seneste tre-fire måneder, været leveret af Jyllinge Vandværk. De lille vandværk midt i byen har nemlig været lukket på grund af en omfattende renovering. ”Vi er ved at ombygge værket til direkte trykstyring. Det gør vi for at sikre forbrugerne bedre vand i fremtiden”, lyder det fra formand Gert Salbæk til dit lokale dagblad, DAGBLADET Roskilde. Prisen for ombygningen ligger på cirka 1,6 millioner kroner, og ombygningen lakker mod enden.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 03-08-2018

 

Skovsti spærret: Tørken har fået den til at slå revner
Skovstien ‘Indelukkevej’ i Gribskov Stenholts Indelukke ved Nødebo er blevet lukket. Årsagen er den varme og tørre sommer kombineret med den grundvandssænkning, der har været i forbindelse med anlægget af en stitunnel under Hillerødvejen ved Nødebovej Tørken og grundvandssænkningen har simpelthen fået vejen til at slå revner, oplyser Hillerød Kommune. For at undgå uheld, og for at kunne udbedre skaden, har kommune sammen med Naturstyrelsen valgt at spærre Indelukkevej indtil videre.
Hilleroed.lokalavisen.dk, torsdag 02-08-2018

 

Flere tusinde manglede vand midt i hedebølgen: – Det var voldsomt
Der er i øjeblikket ingen vand i Køge. Sådan lød den første besked fra KLAR Forsyning, der tirsdag ved 13-tiden blev sendt ud til flere borgere i det centrale Køge. Forklaringen var et brud på forsyningsselskabets ledningsnet, og derfor blev det lokale vandtårn lukket ned. Da der var tale om et brud på en hovedforsyningsledning, blev et helt forsyningsområde ramt, og mange Køge-borgere var uden vand indtil omkring klokken 15.00. KLAR Forsyning vurderer dagen derpå, at op mod 20.000 Køge-kunder helt eller delvist blev berørt at ledningsbruddet.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 01-08-2018

 

Billigt vand, men så er der altså lige afgifterne
Det kan være fristende at bruge masser af vand til blomsterne og plænen her i sommerheden. Og vandet koster jo kun 5 kr. pr. kubikmeter. Den samlede pris pr. kubikmeter havner dog alligevel på små 55 kroner i Give. Men det kan blive en endog særdeles dyr affære at forsøge at imponere svigermor og naboen med en flot grøn have, for selvom udsalgsprisen for en kubikmeter vand i Give blot er 5 kroner, så skal man nok lige gå ind på Give Vandværks hjemmeside og tage et nærmere kig på den faktiske pris. ”Det er ganske interessant læsning, og måske også en øjenåbner for mange, at de 5 kroner, som vandværket får for en kubikmeter vand tildækning af deres udgifter, er langt den mindste del af den samlede pris på vandet, der ender på små 55 kroner. De sidste 50 kroner går til spildevand/kloak i Vejle Kommune og diverse afgifter. Det betyder jo, at der kommer en pæn regning fra eksempelvis spildevandsafdelingen, når man, som det har været tilfældet hen over maj måned i Give, har fordoblet sit vandforbrug pga. tørken”, siger vandværkets driftsleder Niels Christian Tingsager.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 01-08-2018

 

Varmen kan skade vandrør af støbejern
Det er altid en rigtig god ide at holde godt øje med sit vandforbrug. Og i denne meget varme og tørre periode er der en ekstra god grund til at gøre det, hvis din bolig har ældre vandinstallationer. På grund af varmen er der nemlig risiko for, at jordledninger, der er vandforsyningen ind til huset, knækker. Det er kun et problem de steder, hvor jordledningerne er gamle og lavet af støbejern. Nyere installationer er lavet af plast, og plast kan udvide sig og tilpasse sig bevægelser i jorden. Danske Vandværkers tekniske rådgiver, Henrik Blomhøj, forklarer: ”Det kan blive meget dyrt, hvis et vandrør springer. Som udgangspunkt er det altid en rigtig god ide at holde øje med vandforbruget i husstanden. Og hvis du mindst en gang om måneden noterer, hvor meget vand du har brugt, vil du kunne spotte et eventuelt vandspild og forhindre, at din vandregning løber løbsk”

Aalborg:nu – Nørresundby Avis, 01-08-2018

 

Danske Vandværker får ny direktør
1. august begynder 54-årige Susan Münster, Jægerspris, som direktør i Danske Vandværker. Susan Münster kommer med en solid viden om vandbranchen og har et bredt netværk i og omkring hele forsyningssektoren. Danske Vandværkers nye direktør er uddannet ingeniør og har gennem sin karriere beskæftiget sig med forsyning -både i selskaber og i flere kommuner som teknisk direktør. Susan Münster har også stået i spidsen for at udvikle den kollektive trafikafvikling som driftsdirektør i Banedanmark. Senest har Susan Münster, i regi af eget konsulentfirma, hjulpet bestyrelser og ledelser med at udvikle deres virksomhed eller organisation.
Susan Münster bor med sin ægtefælle i Jægerspris.
Frederiksborg Amts Avis, 01-08-2018

 

Truer drikkevandet: Faaborg-Midtfyn nedlægger næsten alle sine brandhaner
Faaborg-Midtfyns mange hundrede brandhaner udgør en risiko for drikkevandet. Derfor skal tæt på 90 procent af brandhanerne nedlægges. Et storstilet arbejde med at nedlægge næsten 90 procent af kommunens brandhaner er nemlig i gang, og når arbejdet er slut vil kun 60 brandhaner stå tilbage i Fyns geografisk største kommune. Årsagen er enkel. Brandhanerne udgør ifølge kommunens miljøchef Olav Bojesen en risiko for drikkevandskvaliteten – simpelthen fordi der kommer til at stå “dødt” vand i den vandledning, som fører hen til brandhanen. I vand, der står stille i lang tid, kan der udvikles bakterier, og selv om der ifølge miljøchefen aldrig er konstateret en drikkevandsforurening på grund af gammelt vand fra en brandhane, så er der ingen grund til at løbe risikoen.
Fyens.dk, 31-07-2018

 

Fodboldbaner får førstehjælp i varmen
Efter aftale med vandværkerne i Solrød og Havdrup har Solrød Kommune fået lov til at vande boldbanerne over nogle nætter, da ubrugelige boldbaner vil ramme hårdt i både foreningslivet og økonomisk. Udtørrede baner kan nemlig resultere i flere scenarier, der uanset hvad vil lukke banerne i dele af den kommende sæson – hvis ikke den hele. Så den bedste og billigste løsning er at vande – og dermed redde – banerne, mens tid er. I Teknik og Miljø havde man håbet på en naturlig løsning, men man har nu måtte erkende, at tiden er ved at rinde ud. ”Vi følger vandværkets restriktioner på lige fod med borgerne, så vi havde selvfølgelig håbet på flere dages regn til vores boldbaner og grønne områder. Det ser desværre bare ikke ud til, at det kommer, så nu er vi nødt til at handle, da boldbanerne er et vigtigt omdrejningspunkt for foreningslivet”, fortæller Jette Pedersen, der er teamleder i Solrød Kommune.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 30-07-2018

 

Ekstraregning også til haveejerne
Haveejere er ved at gå i panik over de visne plæner. Tørken rammer landmænd, planteskoler, frilandsgartnerier – og haveejere. For de der skal leve af afgrøder, betyder tørken givet mange ekstra penge i tabt indtjening herunder ekstra vandudgifter. Også haveejerne kommer til at mærke tørken på pengepungen. Selv om vi ikke taler om udgifter, der ruinerer haveejerne, så kan tørken dog alligevel medføre en større ekstra regning fra både planteskolen og vandværket. Buske og træer visner, hække går ud, stauder dør, vandhullerne udtørrer, så både åkander og smådyr mister livet, og æbletræerne tynder selv ud blandt frugterne, der dratter ned før tid.
DagbladetRingSkjern.dk, 29-07-2018

 

Øget trafik til vandværket ved Marbjerg i en periode
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er i gang med at om- og nybygge for at blødgøre drikkevandet fra Vandværket ved Marbjerg, som leverer drikkevand til hele HOFORs område. Bygningen af blødgøringsanlægget vil fortsætte over de kommende år, så HOFOR hele tiden kan forsyne med rent drikkevand. I foråret har forsyningsselskabet fået klargjort det gamle maskinhus, der er blevet miljøsaneret og gamle fundamenter er blevet fjernet. Nu er der meget snart plads til, at de øvrige entreprenører kan komme i gang med om- og opbygningen af de bygninger, der skal rumme blødgøringsanlægget. Byggearbejdet begynder i august 2018, og for de lokale borgere i Marbjerg og omegn vil det betyde, at der kommer mere trafik til og fra vandværket.
Sn.dk (Sjællands Nyheder) 28-07-2018

 

Danskernes penge fosser ind i investeringer, der gør en forskel
Et kraftigt stigende antal danskere ønsker at komme miljøet til undsætning, mens de jagter et afkast, oplever de største banker. Især velhavende folk puffer store summer mod de såkaldte impact-investeringer. Vi vil gøre verden til et bedre sted med vores opsparinger. Men samtidig skal vi også helst score et flot afkast. Den tankegang støder landets banker i stigende grad på, når de skal forvalte danskernes formuer. Indtil videre har kunderne pøset langt flere penge end forventet i Danske Banks to såkaldte impactfonde, der retter sig mod investeringer i vand-og miljørelaterede løsninger, som banken lancerede i påsken.
Jyllands-Posten, 27-07-2018

 

Brandslukning tærer på vandværk – vandingsforbud plager landet
Tirsdagens slukning af en markbrand tæt på Rørvig har tæret på områdets vandværk. Derfor opfordres der nu til, at forbrugerne sparer kraftigt på vandet. Heldigvis nåede branden ikke at brede sig til nogen ejendomme, men brandslukningen tærede så meget på Rørvig Vandværk, at de måtte udsende en opfordring til forbrugerne i området om at spare kraftigt på vandet. Det er dog slet ikke første gang i denne varme sommer, at et vandværk har opfordret forbrugerne til at spare på vandet. Nogle vandværker har endda udsendt et decideret vandingsforbud diverse steder rundt i landet. Danske Vandværker oplyser, at grunden til, at der udsendes vandingsforbud er, fordi vi bruger mere vand, end vandværket er vant til i denne sommer, hvor hedebølger og tørke har raseret, og markbrande skulle slukkes, swimmingpools fyldes og haver vandes.
BT.dk, 25-07-2018

Hvad må du under et vandingsforbud?
Det gode vejr vil ingen ende tage, og vi befinder os lige nu i den tørreste periode i mange, mange år. De tørre dage har betydet, at græsplænen er blevet gul, og at planterne tørster. For at komme haven til undsætning har mange bevæbnet sig med haveslangen for at vande – og i flere tilfælde for også at fylde havebassinnet op. Men vandværkerne er pressede, og mange steder i landet er der blevet indført vandingsforbud. Beskeden fra Danske Vandværker er klar: Spar på vandet i varmen!
Ekstrabladet.dk, 25-07-2018

 

Vandværker presset i varmen: Folk lærer at sænke deres forbrug

Tørken har mange konsekvenser. En af dem er mangel på vand på flere vandværker. Gennem de seneste uger har flere vandværker udstedt decideret vandingsforbud eller som minimum på det kraftigste opfordret folk til at vande mindre. Alt tyder på, at der bliver lyttet. Et af stederne, hvor man gør det, er i Søften i Favrskov Kommune. ”Vi anmoder alle borgere i Søften om at begrænse vandforbruget til havevanding til et absolut minimum. Vores midlertidige vandværk har en begrænset produktion i forhold til det ekstreme vejr, vi oplever lige nu”, skrev vandværket på sin hjemmeside for nylig. Og herfra lyder det nu, at folk har lyttet og bruger mindre vand. Den tendens går tilsyneladende igen. ”Folk lytter, når vandværkerne sender en advarsel ud og opfordrer folk til at tænke over forbruget. Det er, hvad vi hører”, siger pressemedarbejder hos Danske Vandværker, Dorthe Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.
TV2Oj.dk (TV2 Østjylland), 24-07-2018

 

Du kan roligt vande lidt i haven: Trods tørken er der vand nok på Ærø
Ærø Kommune har ingen planer om at udstede et vandingsforbud, selvom øen er ramt af en regulær tørke. – Der er vand nok, men forbrugerne skal selvfølgelig tænke sig om, siger teknisk direktør. På trods af en længere tørkeperiode, mangler der ikke vand på Ærø. Det fortæller Kirsten Johansen, der er teknisk direktør i Ærø Kommune. ”Ærø Vand melder, at der er vand nok, og de vurderer derfor ikke, at det er nødvendigt at udstede et vandingsforbud. Der er mange turister på øen lige nu, men om to uger falder mængden af turister og dermed også vandforbruget”, siger Kirsten Johansen. Hun mener dog, at forbrugerne skal bruge vand med omtanke.
Fyens.dk, 24-07-2018

 

Tilladelse til ekstra markvanding kan tage lang tid
Rundt i landet er der store forskelle på, hvor lang tid det tager at få sagsbehandlet en ansøgning om dispensation til ekstra markvanding. I visse kommuner i det midtjyske går det lynhurtigt, mens der kan gå lang tid i andre. De tørkeramte landskaber giver som bekendt store problemer i denne sommer. Afbrændingsforbud, dårlig høst og mange andre ting har stjålet overskrifterne i flere uger. Nogle landmænd har en tilladelse til at vande deres marker via egne vandboringer, men på grund af den nu snart tre måneder lange tørke har det vist sig, at flere har svært ved at få vandingstilladelsen, der typisk er på 1.000 kubikmeter pr. hektar, til at slå til. Den gode nyhed er, at kommuner er klar til at give dispensation til at skrue lidt op for vandingsanlægget og vande op mod 1.500 kubikmeter pr. hektar, men der er stor forskel på, hvor hurtigt en tilladelse kan komme i hus. For i visse kommuner er de så ferieramte, at ansøgningerne om dispensation hober sig op.

Effektivt Landbrug, tirsdag 24. juli 2018

 

Vandværk har vand nok
Børkop Vandværk er helt klar til nye tider, hvor der er kommet cirka 1700 flere forbrugere til. Det er sket, efter at Gårslev Vandværk måtte lukke sine boringer. Vand er der mere end rigeligt af. Det oplyser Per Møller, der er driftsleder hos Børkop Vandværk. ”Selvom det er tørke, og vi nu også skal levere vand til over 1700 nye forbrugere, er det ikke noget, vi kan måle har en betydning”, forklarer han. Børkop Vandværk har pejleudstyr, der kan tjekke vandspejlet, og det vandspejl står helt uændret, trods der pumpes betydeligt mere vand op, end før Gårslev måtte lukke sine boringer.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 23-07-2018

 

Vejen Forsyning indvier ny boring til 6 millioner
Ny boring i Gammelby er et stort og vigtigt projekt, der skal sikre rent drikkevand til Vejens borgere i mange år frem. Det fortæller direktør i Vejen Forsyning. Der løber masser af rent drikkevand ud, når borgerne i Vejen åbner for vandhanen. Sådan skal det også være i fremtiden. For at sikre det, indvier Vejen Forsyning til august en ny drikkevandsboring i Gammelby lidt nord for Vejen. Projektet har været undervejs i flere år. Først skulle man med hjælp fra Naturstyrelsen, der laver en stor kortlægning af grundvandsmagasiner i Danmark, finde den rigtige placering, og så skulle projektet godkendes af kommunen. Sidste år blev der lavet indvindingsboringer, og flere prøvepumpninger har siden vist, at vandkvaliteten i området er god.
Jv.dk (Abonnementsområde), 22-07-2018

 

Så er vandet på vej til tørstige Varde
Anlæggelsen af en permanent nødvandforsyning fra Esbjerg til Varde går hurtigere end planlagt. Men vi skal fortsat spare på vandet. Op mod 20.000 borgerne, der får sit vand fra Lerpøt Vandværk i Varde, har gennem hele sommeren måtte spare på vandet. Den historisk lange tørkeperiode kombineret med slidte og stoppede sandfiltre på vandværket på Lerpøtvej har betydet, at vandværket fra 1964-65 ikke har kunnet følge med. Derfor får den nordlige del af forsyningsområdet ved Horne, Thorstrup og Sig vand fra Klinting Vandværk. Samtidig er Din Forsyning gået i gang med at etablere en permanent vandnødforsyning fra Esbjerg. Når den er etableret, kan Din Forsyning begynde udskiftningen af 13 vandfiltre. Det tager cirka en uge at udskifte og renovere et sandfilter, der indeholder op til 30 tons sand og grus.
Jv.dk (Abonnementsområde), 22-07-2018

 

Ingen grund til nervøsitet for det danske drikkevand
At de danske vandværker ikke er omfattet af regeringens nye cyberstrategi skaber ingen bekymring hos Danske Vandværker, der med sine knap 2.000 medlemmer leverer næsten hvert andet glas drikkevand til danskerne. Vandværkernes evne til at forsyne borgerne med drikkevand er ikke truet af cyberkriminelle, som det ellers fremgik af Jyllands-Posten fredag. Her fremføres det blandt andet, at fordi nogle it-hackere har skaffet sig adgang til et vandværks SCADA-styresystem, vil det udgøre en trussel mod danskernes drikkevandsforsyning. Dette vil kun medføre et midlertidigt stop eller en uregelmæssighed i vandforsyningen, der straks vil blive opdaget og rapporteret til vandværket.
FredericiaAvisen.dk, 21-07-2018

 

Over 100 år gammelt vandværknedlægges
Stenstrup Vandværk pumper snart for sidste gang vand ud til dets brugere. Medlemmerne i Jungshoved Vandværk har på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at overtage vandforsyningen til Stenstrup Vandværks 19 brugere. ”Tiden har arbejdet for en nedlæggelse. Vi har for store udgifter til vandprøver og for få brugere”, siger Knud Jacobsen fra Stenstrup Vandværks snart afgående bestyrelse. Knud Jacobsen havde sammen med resten af bestyrelsen rettet henvendelse til Jungshoved Vandværk for at få de to vandværker lagt sammen i Jungshoved Vandværks navn. Det var dog ikke uden vemod.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 21-07-2018

 

Vandforsyningen kan hackes – men står uden for regeringens cyberplan
Eksperter advarer om, at vandforsyningen, der ikke er med i en ny cyberstrategi, kan angribes af hackere. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fredag ønsker de, at regeringen genovervejer sin cyberstrategi, hvor vandværkerne ikke er nævnt som en af de seks såkaldte samfundskritiske sektorer. I dag bliver de danske vandværker styret af såkaldte Scada-systemer. Og en ekspert har fundet dem frit tilgængelige på internettet, hvor hackere kan komme ind og overtage kontrollen med vandværkerne. Det er uholdbart, mener bl.a. direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, Carl-Emil Larsen. Omvendt forklarer teknisk rådgiver Niels Grann hos Danske Vandværker, at systemerne kan drives manuelt, hvis de bliver angrebet. Men det udelukker ifølge flere eksperter ikke, at man kan kompromittere systemerne og skabe så meget ravage, at de går i stykker. Chefen for Center for Cybersikkerhed afviser, at situationen er så kritisk. ”Grundlæggende har vi peget på de seks sektorer, fordi vi anser dem for at være de mest samfundskritiske. Vi har mange rigtig små vandværker og nogle få relativt store. Når man kigger på dem ud fra en risikobetragtning – også de store – er det måske ikke de vigtigste”, siger han.
Ritzaus Bureau, 19-07-2018

 

Vandforsyningen kan hackes – men står uden for regeringens cyberplan
Eksperter advarer om, at vandforsyningen, der ikke er med i ny cyberstrategi, kan angribes af hackere. Omvendt forklarer teknisk rådgiver Niels Grann hos Danske Vandværker, som er brancheorganisation for knap 2.000 danske vandforsyninger, at systemerne kan drives manuelt, hvis de bliver angrebet.
Jyllands-posten.dk, 19-07-2018

 

Kan en fremmed stat ødelægge vores drikkevand? Se, hvad en ekspert, der kan hacke, fandt ud af
Hos Danske Vandværker, som er brancheorganisation for knap 2.000 danske vandforsyninger, er teknisk rådgiver Niels Grann dog noget mere optimistisk, hvad angår vandværkernes modstandskraft over for eventuelle hackerangreb. Han afviser, at tilbagestrømningssikringer – som dem Niels Grann fra Danske Vandværker beskriver – er nok til at bremse ondsindede hackeres vej ind i systemet.
Jyllands-posten.dk, 19-07-2018

 

Pesticid fundet i 20.000 borgeres drikkevand
Marbæk Vandværk i Frederikssund forsyner op imod 20.000 forbrugere. Her blev der i juni konstateret pesticidet Dimethylsulfamid (DMS) i e koncentration over Miljøstyrelsens tilladte værdier. ”Vi er brandærgerlige i vandsektoren over at få det her problem med DMS, som vi ikke havde forventet. Men vi har håndteret det i Novafos, og vi har pt. Lukket de fire inficerede boringer og lagt vandindvindingen om, så vi kun henter vand fra rene boringer, og alle vores forbrugere kan være trygge”, siger Carsten Nystrup, direktør i Novafos, til Frederiksborg Amts Avis. Carsten Nystrup oplyser, at selskabet har sat et stort planlægnings- og analysearbejde i gang for at finde kilden til forureningen og vil være opmærksomme på eventuelle andre ”nye” stoffer i drikkevandet.

Sjællandske Nyheder, 16-07-2018

 

Spar på vandet, opfordrer vandværkerne
Der er ikke indført vandingsforbud hos vandværkerne i Holbæk Kommune, og de har heller ikke umiddelbare planer om at gøre det. Dog opfordrer de borgerne til at spare på vandet. Man må dog stadig gerne vande den gule græsplæne, vaske bilen eller fylde badebassinet op i Holbæk Kommune. Fors A/A har nemlig ikke indført vandingsforbud, og har heller ikke planer om at gøre det, oplyser Uffe Larsen, Chef, Udvikling og Kommunikation hos Fors A/S. Lennart Nilsson, som ud over at sidde i bestyrelsen i Undløse Vandværk også sidder i bestyrelsen i det såkaldte Vandråd. fortæller, at de lokale vandværker oplever, at forbruget er steget markant i år. ” Men der er rigeligt med vand, og der er heller ikke problemer med at få pumpet det op og ud. Men når det er sagt, så opfordrer vi selvfølgelig folk til ikke at fråse med vandet. Man behøver ikke at lade vandslangen ligge tændt flere dage i træk. Både fordi der bruges meget vand i øjeblikket. Men også fordi vi generelt skal passe på vores ressourcer”, fortæller Lennart Nilsson.

Sjællandske Nyheder, 16-07-2018

 

Nyt pesticid er ikke i lokalt drikkevand

Der er ikke rester af pesticidet Dimethylsulfamid (DMS) fra Fors A/S’ vandværker i Roskilde og Holbæk, viser nye prøver.
I foråret blev der igen slået pesticidalarm rundt om i landet, da man i hovedstadsområdet fandt mængder over grænseværdien af pesticidet Dimethylsulfamid (DMS) på to vandværker. Hos Fors A/S, der forsyner i Roskilde, Holbæk og et enkelt sted i Lejre Kommune, tog man straks prøver efter DMS, og nu er der kommet svar. Prøverne viser, at der ikke kan spores DMS fra vandværkerne i Holbæk og fra Hornsherredværket, der forsyner store dele af Roskilde by. Til gengæld blev der fundet spor af DMS i vandet fra Kirke Saaby Vandværk, der forsyner et mindre område i Lejre Kommune. Denne prøve i Kirke Saaby var dog væsentligt under grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter.

Lejre: I Lejre har man på Fors A/S’ vandværk fundet spor af DMS, men dog under grænseværdien.

Sjællandske Nyheder, 16-07-2018

 

Det betyder tørken: Valnøddetræer, iltsvind og masser af insekter
Den knastørre sommer har dybe konsekvenser ude i naturen og kan være et varsel om fremtidens danske sommerklima. Siden 1. maj er der på landsplan faldet mindre end en tredjedel af den normale mængde regn, og alene i de seneste tre solbeskinnede uger er der dryppet sølle 1 mm ned fra himlen. Til gengæld har mange havdyr svære livsbetingelser aktuelt. Ifølge Miljøstyrelsen er der som følge af det vindstille og solrige vejr kraftigt iltsvind i bl.a. Limfjorden, Mariager Fjord og i dele af Det Sydfynske Øhav. Flere mindre vandløb er tørret helt ud, og visse særligt sårbare åer må lokale myndigheder kunstigt pumpe op med vand for at sikre, at faunaen ikke dør. Det fortæller professor ved Aarhus Universitet og ekspert i grundvand, Esben Auken, der imidlertid understreger, at danskerne ikke kommer til at tørste. ”Gennem flere år har det overordnede problem herhjemme været, at grundvandsspejlet stiger. Nu falder det en smule aktuelt, men der er stadig masser af vand til danskerne. Jeg vil først blive bekymret for vores drikkevand, hvis der heller ikke kommer nævneværdig regn til efteråret og i løbet af vinteren. Så kan vi for alvor få problemer”, siger han.
Berlingske, 13-07-2018

 

Danske virksomheder vil have bid af californisk grundvandsmarked
Det er problemer med grundvandsforurening og faldende grundvandsniveauer, der har fået det amerikanske universitet til at efterspørge ny vandteknologi. De danske virksomheder vil trække på den 16 år lange erfaring og ved blandet andet at benytte en helikopter med en elektromagnetisk spole, der kan skanne undergrunden, vil de indhente en stor mængde data og udvikle en model, der kan kortlægge Californiens grundvand og benytte den til at få udarbejdet en anbefalet praksis for grundvandsbeskyttelse i staten.
Finans.dk, 12-07-2018

 

Dansk økologipolitik nomineret til verdenspris
Dansk økologipolitik vurderes som en af de mest effektive i verden og indstilles nu til FN’s Future Policy Award. Økologisk Landsforening mærker massiv interesse for dansk know-how om udvikling af både økologipolitik og økologisk salg, hvor Danmark er verdensførende i dag. Samtidig efterlyser foreningen næste generation økologipolitik, som skal holde Danmark i front. Future Policy Awards fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har til formål at udvikle og udbrede politik, der virker ift. at skabe bæredygtig fødevareproduktion.
Landbrugsyd.dk, 12-07-2018

 

Forbyder kommunerne at vande de offentlige græsplæner
HOFOR har udsendt vandingsforbud til sine otte kommuner. Det betyder, at der f.eks. i Albertslund ikke må vandes med drikkevand på offentlige græsplæner. HOFOR har mandag udsendt vandingsforbud til sine otte ejerkommuner. Forbuddet gælder offentlige græsplæner, herunder parker, golf- og fodboldbaner, der lige nu ikke må vandes med drikkevand fra HOFOR. HOFOR er det selskab, der står for vandforsyningen i hovedstadsområdet. Samtidig opfordrer HOFOR private kunder om at vise mest muligt mådehold. HOFOR følger nøje forbruget og håber, at ferieperioden i kombination med kundernes vandbesparelser vil normalisere forbruget i løbet af ugen.
Albertslund.lokalavisen.dk, onsdag 11-07-2018

 

Du kan roligt drikke vand fra hanen i sommervarmen
Vores normale laboratorium er endnu ikke certificerede til at teste for DMS, og derfor har vandprøverne været en tur i Tyskland. Der er ikke spor af pesticidet i vores eget drikkevand og heller ikke i det vand, vi importerer fra Sjælsø Vandværk”, fortæller projektleder Kim Dan Jørgensen, der er ansvarlig for drikkevandskvaliteten i Lyngby-Taarbæk Forsyning i en pressemeddelelse.

Lyngby.taarbaek.lokalavisen.dk, 11-07-2018

 

Arwos tester drikkevandet endnu mere
Ny lovgivning betyder, at Arwos skal teste drikkevandet mere og for flere stoffer. Som noget nyt skal drikkevandet testes hos forbrugerne. Der bliver flere hanevrid, fyldte forsøgsglas og laborantprøver. Arwos skruer nemlig op for prøver af drikkevandet. Det sker som følge af en ny bekendtgørelse. I alt går Arwos fra 34 prøver til 44 prøver om året. ”Vi skal teste vandet flere steder på ledningsnettet. Det betyder, at vi som noget nyt, skal teste vandets kvalitet ude hos forbrugerne”, forklarer ansvarlig for Arwos’ vandanalyseprogram, Lone Bomberg Andersen. Arwos er derfor i gang med at lave aftaler med forskellige forbrugere. Aftaler, som er kortvarige, fordi der skal findes nye testhaner ved hvert årsskifte. ”Hos forbrugerne vil der primært blive udtaget vandprøve til analyse for bakterier i drikkevandet. Enkelte forbrugere vil også opleve at vandprøven omfatter analyse for pesticider”, uddyber Lone Bomberg Andersen.
Ugeavisen.dk, 10-07-2018

 

Opfordring fra vandværker: Brug drikkevand fornuftigt
Tørken får forbruget af vand fra hanerne til at stige. Vestforsyning i Holstebro har på nuværende tidspunkt ingen problemer med at levere tilstrækkeligt vand til forbrugerne, men forsyningstjeneste opfordrer til at bruge den sunde fornuft. Der er dømt tørke i Danmark, og 13 af Danmarks 3000 vandværker kan ikke længere følge med de mange haveejere, som for tiden vander haver som aldrig før. Til trods for det har Vestforsynings vandværker på nuværende tidspunkt ikke problemer med at levere vand til forbrugerne, men det er altid en god idé at bruge sin sunde fornuft, når det kommer til vanding af haven. Sådan skriver Vestforsyng på sin hjemmeside. Forsyningstjenestens vandchef, Jesper Madsen, kan konstatere, at der i de seneste måneder er brugt mere vand end normalt. Meget mere faktisk.
Ugeavisen.dk, 10-07-2018

 

Velbesøgt borgermøde om rent drikkevand
Kritikere af projekt mener, at der gambles med drikkevandet. Der gambles med grundvandet og med fjernvarmebrugernes penge, lød en kommentar, da Brønderslev Kommune havde indkaldt til borgermøde i Sognegården i Dronninglund i forbindelse med Dronninglund Fjernvarmes planer om at anvende grundvand som energikilde. Udvalgsformand Karsten Frederiksen var mødeleder, og han udtrykte i sin velkomst et ønske om, at mødet blev afholdt i en god og sober tone. Trods en livlig debat blev det et roligt og sagligt møde, hvor et panel med kommunens plan- og miljøchef, Asger Nielsen, i spidsen assisteret af en række eksperter redegjorde for de undersøgelser, der er foretaget, og besvarede spørgsmål. Det ambitiøse projekt vil kort fortalt udnytte varmen i grundvandet og omdanne energien til varme i radiatorerne. For at det kan ske, skal der pumpes betydelige mængder grundvand op. I alt 1.800.000 m3 i en periode på 5-6 måneder. Når varmen er trukket ud af vandet, skal det ledes tilbage til grundvandet, og det er her, problemerne og tvivlen kommer ind i billedet. Det er planen, at vandet skal sive ned i et udpeget drænfelt. Den store vandmængde svarer til en regnmængde på 72 meter. Til sammenligning er den årlige nedbørsmængde i Danmark omkring 75 cm.
Nordjyske.dk, 09-07-2018

 

Vandværksbestyrelser strides
Forvirring og forskelligt syn på tingene kan betyde, at forbrugerne enten får billigere vand – eller dyrere. I hvert fald er bestyrelsen i Asserbo Vandværk og Baunehøj Vandværks bestyrelse ikke helt enige om tingene. Det medfører nu et ophør af den nuværende samarbejdsaftale ved årsskiftet, skriver Frederiksborg Amts Avis. Fra Baunehøjs side lyder det, at det er dem, der har truffet beslutningen om opsigelsen, mens formand for Asserbo Vandværk Klaus Petersen kalder ophøret for gensidigt.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 09-07-2018

 

Bygger mini-vandværk i jagten på rent drikkevand til Kerteminde
En container, noget grus og nogle vandslanger. Mere skal Kerteminde Forsyning ikke bruge for at bygge et mini-vandværk, der kan bruges i felten. Når det rene vand ikke kan komme til vandværket, må vandværket komme til det rene vand. Eller rettere var det blot en simpel skrotcontainer på 36 kubikmeter, en stor skovlfuld grus og adskillige slanger og dippedutter, der tidligere på ugen landede i hjørnet af en kornmark for enden af en lang grusvej i Skovhuse. Containeren skal bruges til at rense det test-vand, som Kerteminde Forsyning i øjeblikket pumper op i jagten på nye drikkevandsmagasiner. Tidligere på året blev der fundet pesticid-rester i syv af forsyningens otte vandboringer, og meget tyder på, at fremtidens drikkevand skal hentes i det såkaldte Urup-magasin.
Fyens.dk, 07-07-2018

 

Energiselskabet OK går med i ny tænketank
Som en andelsvirksomhed med 105 år på bagen har vi selvfølgelig stor sympati for andelstanken, hvor ejerne driver selskabet til fælles bedste. Derfor giver det god mening, at vi nu går ind i Demokratisk Erhverv,” siger Jørgen Wisborg, adm. direktør i OK. Tænketanken Demokratisk Erhverv blev lanceret 25. april 2018 og har i dag 25 medlemsvirksomheder. Demokratisk Erhverv tæller (foruden OK) blandt andet: Arla, Coop, Dansk Energi, Danske Vandværker, Demokratisk Erhvervsnetværk, Eniig, Forenet Kredit, GF Forsikring, KnowledgeWorker, Kooperationen, NRGi og Thise Mejeri.
csr.dk, 06-07-2018

 

Vandværkerne appellerer til omtanke
Vandværkerne appellerer til omtanke ved brugen af vand. På grund af den historiske tørke opfordres kunderne til ikke at bruge vand til badebassiner og havevanding. Der er drikkevand nok til alle, når blot man viser omtanke og efterlever restriktioner fra vandværkerne.
Ringsted.netavis.nu, 06-07-2018

 

Badebassinet bliver forbudt i varmen
Det kan være fristende at vande græsplænen og fylde poolen her i sommervarmen, men der er god grund til at tænke sig om, inden man tænder for vandhanen. Hvis tørken og vandforbruget fortsætter, kan det være kritisk, og Køge Kommune opfordrer derfor alle til at bruge vand med omtanke, skriver kommunen i en pressemeddelelse. De høje temperaturer og fraværet af regn betyder, at vandforbruget i Køge Kommune er steget med op mod 20 % i juni måned i forhold til april. Det skyldes, at der bliver brugt mere vand til vanding af græsplæner og anden havevanding, opfyldning af badebassiner og afkølende brusebade. Det øgede vandforbrug kan medføre en uhensigtsmæssig sænkning i grundvandsmagasinerne, hvor drikkevandet kommer fra. Et langvarigt forøget vandforbrug kan blive kritisk, og det skal vi undgå. Der vil fortsat være vand i hanerne, men tørken taler for at spare på drikkevandet.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 04-07-2018

 

Mindst 13 vandværker har udstedt helt eller delvist vandingsforbud – eller en kraftig opfordring til brugerne om at spare på vandet
Flere af Danmarks 3000 vandværker har så store problemer med vandmangel, at de har udstedt et fuldstændigt eller delvist vandingsforbud. Hos brancheforeningen har de nu kendskab til 13 vandværker, der har udstedt en blanding af vandingsforbud og kraftige opfordringer til forbrugerne om at spare på vandet. ”Det er en ganske alvorlig situation, hvor vandværkerne må indse, at der skal ske noget drastisk for at få skruet ned for forbruget”, fortæller pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen fra Danske Vandværker. Af de 13 vandværker på Danske Vandværkers liste ligger fire i Lorryland. Derudover har TV 2 Lorry tidligere fortalt, at Frederiksberg Forsyning har et generelt vandingsforbud for græsplæner i sommermånederne, og at HOFOR opfordrer til, at man holder vandslangen fra plænen.
04-07-2018, TV2 Lorry

 

Nykøbing løber ikke tør for vand
Rigeligt med vand i hanerne, melder Morsø Forsyning. Kunderne hos Nykøbing Vandværk skal ikke frygte, at der bliver mangel på vand. For Morsø Forsyning melder, at der er rigeligt med frisk vand i hanerne til vandværkets kunder. Også selvom, at Danmark er ramt af den værste tørke i 10 år. Flere vandværker i Danmark har udstedt fuldstændigt eller delvist vandingsforbud, da de ikke kan følge med til at pumpe vandet ud. Men det er dog ikke tilfældet for kunderne hos Morsø Forsyning.
Nordjyske.dk, 04-07-2018

 

Tidligere minister tilbageholdt centralt notat om pesticidforbud
Daværende miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) undlod at udlevere en central anbefaling fra Miljøstyrelsen om sprøjteforbud ved vandboringer til Folketingets partier under forhandlingerne om ny pesticidstrategi. Da regeringen, bakket op af DF, S, SF og RV, sidste år vedtog den såkaldte Pesticidstrategi 2017-2020 med formålet om at sætte rammen »for en reduceret belastning og for en fornuftig og sikker brug af pesticider i Danmark«, så skete det ikke på et oplyst grundlag. Tidligere miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) udleverede nemlig ikke et centralt notat fra Miljøstyrelsen til Folketingets partier under forhandlingerne om pesticidstrategien. Det kunne Radio24syv oplyse mandag.
Information, 03-07-2018

 

Nye trusler mod drikkevandet kræver politisk indsats
Vejle Kommune har i dag en plan for beskyttelse af grundvandet, som skal revideres efter fund af flere nye giftstoffer i drikkevandsboringer. Tidligere på året kom der fokus på kvaliteten af det kommunale drikkevand, da der blev fundet rester af sprøjtegiften chloridazon i omkring hver fjerde drikkevandsboring. I Vejle Kommune overskred to boringer grænseværdien. Derfor er det ganske aktuelt, at politikerne i Vejle Kommunes natur og miljøudvalg i denne tid arbejder med en fremtidssikring af Vejles drikkevand. Kommunen har allerede en gældende grundvandsbeskyttelsesplan, men i takt med at der er større fokus på at der kan være flere trusler mod det rene grundvand, er forvaltningen kommet med indspark til en opstramning af de forskellige trin i planen. På det seneste byrådsmøde blev der givet enstemmigt grønt lys til at lade natur og miljøudvalget arbejde videre med planen.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 01-07-2018

 

Opfordring til borgerne i Lund: Spar på vandet – ellers bliver det kritisk
Lund/Horsens: Spar på vandet. Det er det klare budskab fra Lund Vandværk, som torsdag pumpede rekordmeget vand ud til borgerne. Det kan blive kritisk, hvis ikke borgerne sparer lidt på vandet. ”I alle de mange år, jeg har været med, har vi aldrig pumpet så meget vand, som vi gjorde torsdag. Det var helt tydeligt, at da folk kom hjem omkring klokken 16, skulle der vandes haver. Hvis alle gør det på samme tid, kan vi ikke følge med”, forklarer Niels Nielsen, der er næstformand for Lund Vandværk. Han understreger, at der er vand nok, men problemet for vandværket er at følge med til at rense det. På et normalt døgn bliver der pumpet omkring 250 kubikmeter vand ud fra Lund Vandværk. Torsdag lød forbruget på 380 kubikmeter. Faktisk røg der et døgns forbrug igennem på fire timer i løbet af torsdag eftermiddag.
Hsfo.dk (Horsens Folkeblad), 01-07-2018

 

Opfordring fra vandværket: Spar på vandet
Køge-borgerne skruer op for vandforbruget i det varme og tørre vejr. Derfor går KLAR Forsyning nu ud med en opfordring til at spare på vandet. ”Når der er tørke, bruger folk ekstra meget vand, og vi kan konstatere, at vandforbruget er op mod 17 procent højere i juni måned sammenlignet med april. Vi kan samtidig se, at grundvandsspejlet er faldet med op mod én meter i flere af vores boringer. Derfor opfordrer vi folk at tænke over deres forbrug”, siger Anne-Mette Mølholt, der er driftschef i KLAR Forsyning, der leverer vand til dele af Køge og Herfølge. Hun opfordrer folk til kraftigt at spare på vandet ved for eksempel ikke at vande haven, fylde badebassinet og vaske bilen.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 29-06-2018

 

Ingeniører: Forurening af vandet tager 30 år
Selv om den foreslåede placering af en folkeracerbane ved Torpe Bakker ligger i et område, som af Miljøstyrelsen er udpeget som et “Område med Særlige Drikkevandsinteresser” – et såkaldt OSD-område – er der ikke nogen nævneværdig risiko for, at grundvandet i området kan blive forurenet af benzin- og olieudslip fra de racerbiler, der skal køre på banen. Det skriver det rådgivende ingeniørfirma Niras A/S i en risikovurdering af mulig grundvandsforurening, som Bornholms Regionskommune har bedt firmaet om at udarbejde i forbindelse med projekteringen af en folkeracerbanen. I den seks sider lange redegørelse vurderer ingeniørerne fra Niras A/S, at området, selv om det ligger i et område, hvor der er risiko for at aktiviteterne på banen vil kunne forurene grundvandet, sagtens kan anvendes som motorsportsbane. Der skal bare lægges en række relevante restriktioner ind i de miljøgodkendelser og den lokalplan, der skal udarbejdes før banen kan endeligt godkendes.
Tidende.dk, 29-06-2018

 

Myndigheder kender ikke hele Cheminovas forurening
Cheminovas forurening af Harboøre Tange er ikke fuldstændig undersøgt, oplyser miljøministeren til Folketinget. Miljømyndighederne ved ikke, hvor meget Cheminova forurenede Harboøre Tange på den jyske vestkyst med årtiers produktion af pesticider på stedet. Det viser Miljø- og Fødevareministeriets svar til Folketingets miljøudvalg, oplyser Radio 24syv. Myndighederne er “ikke bekendt med, at der er foretaget en fuldstændig og systematisk forureningsundersøgelse”, hedder det. Miljøstyrelsen, ministeriet og Region Midtjylland kender ikke “den præcise udbredelse og omfang af jord- og grundvandsforureningerne på Cheminovas fabriksgrunde”, skriver miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V). ”Vi har nogle gamle og grimme forureningssager. Grindstedværket er en af dem. Cheminova er en anden. Det er et kæmpe oprydningsarbejde, som kommer til at tage mange år”, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau. ” Det tror jeg ikke, at nogen har det fulde overblik over. Det er en oprydningsopgave, som ligger hos regionerne. Jeg har stor tillid til, at regionerne løser opgaven. Det får de godt 420 millioner kroner til hvert år”.

 

Grundvandet undersøges tre steder i Rudersdal
Der bliver undersøgt seks adresser, og heriblandt tre adresser i Rudersdal kommune og tre i Lyngby kommune. Undersøgelsen af grundvandet foretages af Region Hovedstaden, og omfatter det område, hvor Holte og Dybendal vandværker henter deres drikkevand. “Forureningerne findes indenfor det område, hvor Holte og Dybendal vandværker oppumper vand til drikkevand. Derfor er det vigtigt, at vi får stoppet forureningerne, så de ikke når at sprede sig til grundvandet og ødelægge drikkevandet. Det skal dog understreges, at de to vandværker løbende kontrollerer vandets kvalitet, og at vandet overholder myndighedernes krav. Forbrugerne kan derfor trygt drikke vandet,” fortæller Minakshi Dhanda, projektleder i Region Hovedstadens Center for Regional Udvikling.
Rudersdalavis, 27-06-2018

 

Vandværk må vente på svar om kommunegaranti
Der er ventetid for Klemensker Vandværk. De må vente til september med at få svar på, om Bornholms Regionskommune vil stille en kommunegaranti på 12 millioner kroner til finansiering af byggeriet af et nyt vandværk. Formanden for regionskommunens Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalg, borgmester Winni Grosbøll mener nemlig hverken, det er nødvendigt, eller at det kan lade sig gøre, inden politikerne går på ferie. ”Vi har bedt om at få belyst, hvorfor sagen skulle have så hastende karakter. Nogle gange indkalder vi udvalget ekstraordinært, hvis sagerne haster meget, men for mig at se, er der i det konkrete tilfælde ikke argumenteret for, at sagen er så presserende, at det berettiger til at indkalde til ekstraordinært udvalgsmøde, siger hun til Bornholms Tidende.
Bornholms Tidende, 27-02-2018

 

Halsnæs indfører forbud: Slut med vande haven
Beboere i Halsnæs må ikke længere vande de efterhånden gullige græsplæner eller fylde børnenes soppebassiner op med vand i varmen. Det er nemlig blevet indført et midlertidigt vandingsforbud, der dækker alt det, man bruger vandslangen til. Det fortæller formand for Halsnæs Vandforsyning, Ann Yde Friis, til TV 2 Lorry. ”Vi indfører forbuddet, fordi vi bruger mere vand for tiden, end vi kan indvende på visse tidspunkter af døgnet. Der er et stort forbrug i øjeblikket, så der skal ikke gå meget galt, før vi kan risikere perioder, hvor vandværket tørlægges”, siger hun.
BT.dk, 26-06-2018

 

Ny hedebølge: Vi løber ikke tør for vand
Ringkøbing-Skjern Forsyning har rigelig vandværkskapacitet til at stå imod endnu en tørkeperiode. De 40.000 mennesker, tusindvis af dyr og massevis af virksomheder, der er afhængige af vand fra Ringkøbing-Skjern Forsyning, behøver ikke frygte en ny hedebølge. ”Da hedebølgen i maj og begyndelsen af juni var på sit højeste, pumpede vi 16.000 kubikmeter ud i døgnet. Vi har kapacitet på 22.000 kubikmeter, så vi brugte kun 60-70 procent af kapaciteten”, siger forsyningsdirektør Finn Jessen. Den seneste tids tørke har givet store udfordringer for mange vandværker.
DagbladetRingSkjern.dk, 26-06-2018

 

Gennembrud for CO2-neutral varme
Der er varmt vand i Hillerøds undergrund. Måske så meget af det, at vi kan blive et af de steder i Danmark, hvor varmt vand fra undergrunden vil kunne forsyne os med varme, der er lavet helt uden CO2-udledning og oven i købet til en konkurrencedygtig lav pris. Det har vi vidst længe. Og det har vi også arbejdet med i Hillerød Forsyning. For selvom muligheden er stor, er det ikke uden risiko. For os der interesserer os for og arbejder for en stadig mere miljøvenlig og konkurrencedygtig varmeproduktion, er det yderst interessant, at der i sidste uge kom melding om, at en af dansk erhvervslivs helt store aktører ønsker at engagere sig i miljøvenlig varmeproduktion baseret på det varme vand fra undergrunden.
Sn.dk, 25-06-2018 læserbrev af Klaus Markussen (V), viceborgmester og formand for Hillerød Forsyning

 

Ellemann: Danske virksomheder kan løse EU’s vandspild
EU’s klimaministre har mandag i Luxembourg diskuteret et nyt drikkevandsdirektiv, som skal modvirke vandspild. Ny EU-indsats for at bekæmpe vandspild i Europa kan komme danske virksomheder til gode.
Sådan lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der mandag har deltaget i sit første rådsmøde for miljø i Luxembourg. Her blev især et nyt drikkevandsdirektiv sat på dagsordenen, da flere medlemslande under transport kæmper med vandspild på over 30 procent. I Danmark ligger vandspildet på 7,6 procent.
BT.dk, 25-06-2018

 

Søften Vandværk er gået utraditionelt til værks

Normalt putter vi ting i containere for at fragte eller gemme det af vejen. Men ikke i Søften nord for Århus. Her har de lagt hele deres vandværk i tre containere og skruet op for hanerne, så 1.100 husstande i byen kan få frisk vand hver dag, mens det nye vandværk bygges. ”Nu styrer vi det hele selv under bygningen af det nye værk,” siger formanden for Søften Vandværk gennem de sidste fem år Kristian Laursen Vig. Det gamle vandværk i Æbleparken kunne ikke mere og stod foran en restaurering. ”Og vi talte da om at lave lukkede filtre i det gamle værk, så var det det.” ”Men vi regnede ud, at et spritnyt og fremtidssikret vandværk næsten var samme pris som at restaurere den gamle skal. Så den løsning valgte vi.”
Favrskov.lokalavisen.dk, 22-06-2018

 

Museum kan få støjhelvede og et kæmpe hul i jorden som nabo
Region Hovedstaden vil grave grus klos op ad en af Nordsjællands største naturperler, Rudolph Tegners Museum & Statuepark – til fare for både turismen og grundvandet. Det er en af Nordsjællands helt store skatte. Det er en kombination af kultur og smuk natur og trækplaster for tusinder af turister. Og det hele kan meget vel gå op i møg og støj – hvis ellers Region Hovedstaden får sin vilje. Rudolph Tegners Museum & Statuepark syd for Dronningmølle kan ifølge nye planer se frem til en gigantisk grusgrav som nabo. Gravningen vil ifølge museets ledelse, et enigt byråd i Gribskov Kommune og en lang række organisationer være en katastrofe for attraktionen.
Berlingske, 20-06-2018

 

SYDDJURS: Kan man bygge en tankstation lige ved siden af en vandboring?
En tankstation placeret oven på et grundvandsreservoir. Det bekymrer en gruppe borgere i Hornslet, som har samlet underskrifter ind for at forhindre kommunen i at vedtage en ny lokalplan. Hornslet siger nej tak til benzin i drikkevandet. Så klart er budskabet i den underskriftindsamling, Hornslet-borgeren Mikkel Gaarde har iværksat. Onsdag skal byrådet i Syddjurs behandle et forslag til en ny lokalplan for et område i den sydlige del af Hornslet, tæt på et større erhvervsområde samt nye og ældre boligområder. Lokalplanen skal give mulighed for at etablere en ny og større dagligvarebutik, end der i øjeblikket er mulighed for. Og så åbner den samtidig mulighed for at bygge en tankstation. Men det har altså vakt ramaskrig i Syddjurs’ populære nybyggerområde. For tankstationen vil komme til at ligge oven på et grundvandsreservoir og 150 meter fra vandforsyningsboringerne på Tendrup Vandværk.
JP Aarhus, 20-06-2018

 

Efter mere end et halvt år: Hårslev får rent vand i hanerne
Efter et halvt år med dispensation for Chloridazon i vandet, får borgerne i Hårslev nu pesticid-frit vand i hanerne. For netop nu bliver vandrørene i Hårslev tilsluttet Gamby-Hindevad Vandværk, der fremover skal levere vand til byen, hvis sidste vandboring lukker.
Fyens.dk, 19-06-2018

 

Landmænd støtter solcelleparker

“Det giver god mening at benytte de arealer, hvor der er særlige drikkevandsinteresser, til noget fornuftigt Både Leif Juul Sørensen og Kaj Allan Jørgensen bakker op om solcelleparker på Ærø. Det giver god mening at placere dem der, hvor der er særlige drikkevandsinteresser”, siger de. Landmændene Leif Juul Sørensen og Kaj Allan Jørgensen overvejer begge at sælge noget af deres jord til firmaet Better Energy A/S, som vil etablere solcelleanlæg på Ærø. ”Jeg er indstillet på at sælge eller leje jord ud til Better Energy A/S. Jeg synes, det giver god mening at benytte de arealer, hvor der er særlige drikkevandsinteresser, til noget fornuftigt”, siger Leif Juul Sørensen.
Fyens.dk, 18-06-2018

 

Ny vandforsyning i Hårslev: Vær beredt på lukninger og plumret vand
Borgere i Hårslev på Fyn kan forberede sig på plumret vand fra hanerne og kortvarig lukning for vandforsyningen i denne uge. Det sker, fordi Hårslev Vandværk nu lukker helt for sin sidste boring, da vandværket bliver koblet sammen med Gamby-Hindevad Vandværk, som skal levere rent vand til borgerne i Hårslev fremover. ”Vi roder lidt med det lige nu, så vandet bliver lukket, og vi kan også risikere at det bliver lidt plumret, fordi vandtrykket kommer fra en anden side og kan løsne lidt skidt fra rørene”, siger Max Hansen, der er formand for Hårslev Vandværksbestyrelse. Han råder de berørte borgere til blot at lade vandet løbe, til det bliver klart, og ellers væbne sig med tålmodighed, når der er lukket for vandet.
Fyens.dk, 18-06-2018

 

Varde er på jagt efter giften fra Grindsted
Varde Kommune har nu på fordring af DTU Miljø fået taget vandprøver to steder i Grindsted Å. Man venter nu på analyserne, der skal vise, hvor langt det meget kræftfremkaldende stof, vinylklorid, har spredt sig i åsystemet. Indtil midten af maj havde Varde Kommune været afventede i forhold til den massive forurening af Grindsted Å fra det daværende Grindstedværket. En kendt forurening, som er langt værre end først antaget, eller hvad offentligheden hidtil har fået at vide.
Det viser undersøgelser fra DTU Miljø, der i januar fremlagde dokumentation for, at der årligt siver 100 kilo af det særdeles kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i Grindsted Å fra et fjerde område i Grindsted by. Derved siver der årligt 235 kilo af vinylklorid fra fire depoter ud i Grindsted Å.
Jv.dk (Abonnementsområde), 18-06-2018

 

Beder om lov til ekstra vandinger
Mange steder i landet skriger afgrøderne på vand, og det kan man blandt andet mærke hos Vejle Kommune. Her har man fået en del henvendelser fra landmænd, der gerne vil vande mere end de har tilladelse til. Grænserne for vanding via egne boringer bliver testet i Vejle kommune disse uger. Tørken har således fået flere landmænd og landbrugsorganisationer til at kontakte kommunens afdeling for landbrug og vand i håb om at måtte vande mere end de 1000 kubikmeter pr. hektar, som grænsen normalt er.
Landbrugsyd.dk, 18-06-2018

 

Rul haveslangen ud, men vælg, hvor du vander

Græd ikke over gult græs, det skal nok blive grønt igen. Andre planter har langt mere brug for at få tilført vand, og det er vigtigt at bruge vand med omtanke. Den seneste uges lavere temperaturer og lokale byger har taget toppen af den sydlandske sommerstemning, men det ændrer ikke på, at Danmark er ramt af den værste tørke i 10 år. ”Lige nu kræver det 35 mm nedbør eller omkring en halv måneds normalnedbør over hele landet at reducere det såkaldte tørkeindeks fra cirka 9 til et for årstiden normalt niveau på cirka 6”, siger klimatolog Mikael Scharling, DMI. Tørken er ekstra synlig, fordi den begyndte tidligt på sæsonen, hvor alt normalt fremstår grønt og spændstigt. Men det er ikke kun udseendet, det kommer an på. Havefolk er bekymrede for plæne og planters overlevelse.

Politiken, 16-06-2018

 

Flere tusind grunde mistænkes for at kunne true grundvand

Tusindvis af grunde rundt om i Danmark kan være så forurenede, at det kan gå ud over kvaliteten af grundvandet.  Det oplyser Danske Regioner på baggrund af en ny status for området i 2017. Ifølge chefrådgiver Christian Andersen fra Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer ved man ikke præcist, hvor mange forurenede grunde der er i så slem forfatning, at de truer grundvandet.  ”Men på 8000 grunde har vi identificeret aktiviteter, som erfaringsmæssigt kan have den virkning. På yderligere 5000 grunde har vi konstateret, at de stoffer faktisk findes i en koncentration, der overstiger grænseværdien”, siger han. ”Der har vi brug for at lave en yderligere risikovurdering, om vi er nødt til at sætte ind med en regulær indsats”, tilføjer han. Derudover er der 160 grunde, hvor man allerede har konstateret så alvorlig forurening, at det kræver tiltag som for eksempel oprensning.

Børsen, 15-06-2018

Borgmester: Rent vand er en sag for staten

”Lukkede boringer og nye vandværker vil få store konsekvenser for vores vandpriser, hvis det her udvikler sig med samme hastighed som det har gjort indtil nu. Jeg kan godt forstå, hvis forbrugerne i Veflinge blev bekymrede for deres vand efter Veflinge-sagen, og drikkevandet er noget der over hele landet skal tages meget mere alvorligt, end man har gjort tidligere”, siger borgmester i Nordfyns Kommune, Morten Andersen. Han mener tiden er inde til, at drikkevandet skal løftes op på en højere politisk dagsorden, hvis indsatsen skal rykke noget. ”Jeg ønsker ikke flere værktøjer til kommunerne for at løse problemet, for så ville jeg samtidig sige, at det var vores opgave. Det hverken kan – eller skal vi. Det er ikke en kommunal opgave. Den situation vi står i lige nu kalder på de nationale myndigheder. Det handler jo om stoffer, som har været godkendt til brug på det givne tidspunkt, og problemerne er de samme over hele Danmark”. Borgmesteren forudser, at det nok er slut med den ekstremt decentrale struktur med små private vandværker på Nordfyn.

Fyens.dk, 15-06-2018

 

Rent vand. Tak for tilliden…

LÆSERBREV: Formanden for Vandcenter Syd Odense Anders W. Berthelsen giver i et indlæg i avisen en søndag udtryk for, at man kan blive nødt til at rense vores grundvand yderligere f. eks. via aktiv kulfiltre -ja, kære formand, det kan blive nødvendigt, men de respektive kommuner sidder tungt på magten til at nægte videregående vandbehandling for at vise deres magt. Bemærkningen om at det kan blive en sovepude, hvis man accepterer rensning af grundvandet, synes jeg er uforskammet overfor de mere end 1000 bestyrelsesmedlemmer på fynske vandværker. Begrundelsen for nej til den videregående vandbehandling er som hovedregel den tese, at så vil danskerne overalt begynde at forurene jorden mere -hertil er kun at sige tak for tilliden eller rettere manglende tillid, men en sådan vinkel tænker embedsmænd ikke ud fra, og de har jo altafgørende indflydelse på, hvad de lokale politikere tænker og siger.

Fyens Stiftstidende, 15-06-2018 uddrag af læserbrev af Palle S. Christensen

 

S og SF vil have skærpede pesticid-mål
Erling Bonnesen er klar til at se på skærpede mål for pesticidindhold. De politiske forhandlinger om pesticidmålene forløber i disse uger på Christiansborg. Og hvis det står til de røde partier i forligsgruppen, skal de nuværende mål for landbrugets brug af pesticider strammes yderligere. Det skriver Altinget.dk. ”Det er afgørende for os, at vi får en nedadgående belastningskurve. At man år for år bevæger sig mod lavere og lavere belastning”, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til Altinget.dk.
Samme melding kommer fra hans kollega hos SF, Trine Torp. I en skriftlig kommentar til mediet skriver hun, at “Vi vil have fastsat et endnu lavere belastnings-mål, og vi vil meget gerne have målrettet afgiften endnu mere præcist på de mest belastende stoffer”
Effektivtlandbrug.dk, 12-06-2018

 

Galten Vandværk kører på maksimal kapacitet i sommervarmen
”Brug vand med omtanke”, opfordrer Galten Vandværksformand, Kim Kusk Mortensen. Det varme sommervejr kræver masser af vand. Galten Vandværk pumper i disse dage omkring 40 procent mere vand ud til forbrugerne end normalt for årstiden. ”Da det øgede forbrug især sker i dagtimerne, kører vandværket det meste af tiden på maksimal kapacitet, noget vi aldrig har prøvet før”, siger Kim Kusk Mortensen, bestyrelsesformand hos Galten Vandværk. ”Vi er endnu ikke i farezonen for at mangle vand, men vi nærmer os. Det stærkt forøgede vandforbrug sætter teknikken i vandværket under et stort pres og vi overvåger og tilpasser selvfølgelig konstant processerne i vandværket”.
GaltenFolkeblad.dk, 12-06-2018

 

Ellemann skal grilles om drikkevand
Der er på det seneste fundet rester af forskellige sprøjtemidler i drikkevand. Det bekymrer oppositionen. Vandværker i hele landet skal fremover teste for stoffet dimethylsulfamid, efter at det er fundet i drikkevandsboringer i hovedstadsområdet. Det oplyste regeringspartiet Venstre for få dage siden efter fund af stoffet, der formentlig er rester af et nu ulovlig svampebekæmpelsesmiddel. Men oppositionen i Folketinget er ikke tilfreds. Samtlige partier til venstre for regeringen vil have miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om det forurenede drikkevand. Ministeren skal blandt andet svare på, hvad han vil gøre for at beskytte danskernes grundvand. Og hvordan han forholder sig til et forslag om at indføre sprøjteforbud omkring drikkevandsboringer.

B.T. 10-06-2018

 

Ja til nye boliger ved vandværk, hvis beboerne frivilligt undlader at bruge sprøjtegifte
Oprindelig var der planlagt 24 boliger, men på grund af ekstra tiltag til grundvandssikring er antallet af boliger skåret ned til 18. Plan- og miljøudvalget i Horsens Kommune har sagt ja til, at der kan etableres 18 boliger ved siden af Lund Vandværk. Her skal der opføres 18 boliger ved siden af Lund Vandværk, og da det ikke er uproblematisk med boliger tæt på en grundvandsboring, har politikerne i plan- og miljøudvalget bedt forvaltningen om, at der iværksættes en kampagne både over for nye og eksisterende beboere i området for at nedbringe brugen af sprøjtegifte. ”Man henter typisk grundvand fra et større område, men her er det tæt på, så derfor er der også lavet en sikkerhedsafstand fra vandværket ud til den nye beboelse. Det er ekstra vigtigt, at folk er klar over, at de bor oven på et indvindingsområde, og de derfor ikke bruger sprøjtegifte. Derfor vil vi lave en oplysningskampagne, så folk bliver bevidste om, at de bor oven på et område, hvor man indvinder drikkevand”, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget. Hsfo.dk
Horsens Folkeblad, 10-06-2018

 

Vandværkernes bøn: Drop badebassin og vandslange
Flere vandværker er pressede på grund af det tørre vejr og opfordrer nu borgerne til at spare på vandet og undgå eksempelvis at vande have. Det oplyser Danske Vandværker. “Det er simpelthen nødvendigt for vandværkerne, fordi de ikke kan følge med det store behov, som forbrugerne har for vand lige nu. Vi har været igennem en periode, som har været helt ekstremt varm, og det betyder altså, at man mange steder bruger alt for meget vand”, siger pressemedarbejder Dorthe Rasmussen fra Danske Vandværker.
09-06-2018, Jydske Vestkysten

 

Efter lukninger af vandværk på Sjælland: Nyt pesticid er fundet i drikkevandet på Fyn
Vandet fra Dalumværket indeholder pesticidresten dimethylsulfamid. Det viser en prøve, som Vandcenter Syd har foretaget. I januar foretog Vandcenter Syd målinger af drikkevandet fra samtlige af selskabets vandværker. Drikkevandet blev godkendt raden rundt, men på Dalumværket kunne det dog konstateres, at det indeholdt pesticid-resten dimethylsulfamid. Også værkets boringer er testet, og pesticidet blev fundet i to af fem boringer. Det har Vandcenter Syd nu valgt at fortælle, efter boringer på Sjælland den seneste tid er blevet taget ud af drift netop på grund af fund af det pågældende pesticid over den tilladte grænseværdi. Stoffet er hidtil ikke set i drikkevandet før. Og det er ikke det samme som desphenyl-chloridazon, som forårsagede lukninger af flere fynske værker sidste år.
Fyens.dk,08-06-2018

 

Vandværker beder folk droppe badebassin og vandslange
Efter lang tids tørke appellerer flere vandværker til, at man sparer på vandet og stopper med at vande haven. Flere vandværker er pressede på grund af det tørre vejr og opfordrer nu borgerne til at spare på vandet og undgå eksempelvis at vande have. Det oplyser Danske Vandværker. ”Det er simpelthen nødvendigt for vandværkerne, fordi de ikke kan følge med det store behov, som forbrugerne har for vand lige nu. Vi har været igennem en periode, som har været helt ekstremt varm, og det betyder altså, at man mange steder bruger alt for meget vand
BT.dk, 07-06-2018

 

Fortsat masser af vand i Skive
På grund af den varme og tørre periode, som også Skive Kommune er inde i, leverer Skive Vand cirka 10 procent mere vand end normalt for årstiden. Det oplyser Mogens Nielsen, direktør for Skive Vand. ”Det giver ikke problemer, og vi er ikke på vej med restriktioner”, fortæller Mogens Nielsen. Thorvald Nielsen, formand for Glyngøre Vandværk, oplyser, at man også i Glyngøre har vand nok. Andre steder mærker man dog tørken, og vandværker har bedt kunderne om at spare på vandet.
Skive Folkeblad, 07-06-2018

 

Varme giver vandmangel og forbud mod afbrænding
Et vandværk på Sjælland har ikke kunnet følge med behovet for vand. Sommersolen har gennem den seneste måned strålet fra en næsten skyfri himmel. Det kan være rigtig dejligt med sol og varme, men det tørre vejr er også forbundet med en vis risiko. ”Vi indfører et afbrændingsforbud på hele Fyn samt øerne, hvor der ikke må bruges åben ild og apparater, der udøver varme”, siger Michael Enevoldt Pedersen, myndighedschef for Beredskab Fyn, til DR Fyn. Dermed er der nu afbrændingsforbud i 35 af landets 98 kommuner.
Politiken, 07-06-2018

 

Undgå vandingsforbud: Sådan sparer du på vandet
Vandværkerne kan ikke pumpe ud i så store mængder, og det får nu Danske Vandværker til at råbe »SPAR PÅ VANDET I VARMEN« . »Det er vigtigt, at vi alle respekterer, at mennesker og dyr selvfølgelig har fortrinsret til vand. Vi bør derfor tænke os om, når vi ønsker at bruge vand til andet end drikkevand, hvis vi bor i områder med sparsomme vandressourcer« , påpeger landsformand i Danske Vandværker, Ole Wiil.
Politiken.dk, 06-06-2018

 

Hvor er Venstre og Ellemann i kampen for rent drikkevand?
Så skete det igen. Vandværker – denne gang i Dragør og Hvidovre – har fundet rester fra sprøjtegift over den tilladte grænseværdi i drikkevandet. Den selvudnævnte grønne miljøminister Jakob Ellemann-Jensen er tavs i sagen. I Danmark drikker vi som et af de eneste lande i verden vores grundvand urenset. Hidtil har danskerne haft tårnhøj tillid til vores vand, der er noget af det reneste og sundeste i verden. Men tilliden til drikkevandet er under pres efter flere fund af pesticidrester over grænseværdien. Særligt skidt står det til, fordi flere af de påviste stoffer ikke har været på listen over stoffer, som vandværkerne skal teste for. Stofferne kan altså reelt have været i vores drikkevand i mange år, uden vi har vidst det. Den slags er gift for tilliden til vores grundvand. Indtil videre har ministeren været tavs, og i stedet sendt sine embedsmænd i byen i den vanskelige sag. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Hele oppositionen står ellers samlet og klar, hvis ministeren på et tidspunkt for overtalt resten af Venstre og sig selv om, at det er nødvendigt at styrke beskyttelsen af drikkevandet.
JP, 06-06-2018, læserbrev af Christian Rabjerg Madsen, Sociademokratiet

 

Københavnske vandboringer lukket efter fund af gådefuld gift
En svampegift er fundet i prøver fra to af hovedstadens vandværker. Selv om midlet ikke i alle lande regnes for særligt farligt, har myndighederne valgt at lukke de pågældende boringer. Hovedstadens Forsyning har midlertidigt lukket for vandboringer i Hvidovre og Dragør. Lukningen skete ifølge HOFOR i begyndelsen af maj og skyldes fund af stoffet dimethylsulfamid. De ramte beboere får nu vand fra alternative boringer og virksomhedens øvrige vandværker og kan altså roligt åbne for hanen. Fundet af dimethylsulfamid med forkortelsen DMS kommer bag på HOFORs eksperter.
Berlingske, 06-06-2018

 

Lugejern er hot – sprøjtegift er not
Græsplænen og blomsterbedets ubudne gæster skal fjernes med hånd- eller hakkekraft i stedet for med giftstoffer, ellers kan det gå ud over det gode drikkevand, siger Birgitte Larsen fra Miljø & Teknik, Albertslund Kommune, der i år kører oplysningskampagnen “Lugejern er hot – sprøjtegift er not”, ”Det var godt at få oplyst borgerne om at vores drikkevand er i magasiner i jorden under os, og at vi derfor skal passe på hvad vi hælder i jorden, så vi kan sikre, at vi i mange generationer frem har adgang til rent drikkevand”, siger miljømedarbejderen
Albertslund.lokalavisen.dk, 06-06-2018

 

S: Nyt pesticidfund i drikkevandet kalder på handling
Stoffet dimethylsulfamid er fundet i en flere vandværker. Regeringen må i sving, siger Socialdemokraterne. Der er igen fundet pesticidrester af hidtil ukendte stoffer hos vandværkerne. Det får Socialdemokratiet til at kræve bedre styr på, hvilke stoffer der testes for. Sidste år var der fokus på fund af stoffet desphenyl-chloridazon. Tirsdag skriver DR, at der nu også er fundet dimethylsulfamid – et relativt ukendt stof – hos otte ud af 14 vandværker hos Hovedstadens Forsyningsselskab. Hos to vandværker var der så meget, at de måtte lukke.
Fyens.dk, 05-06-2018

 

Spar på vandet i varmen
For tiden oplever vi en langvarig tørke, og i pressen er der for øjeblikket mange historier om mangel på vand. Nogle steder i Danmark er der heldigvis rigeligt af vand, og der behøver forbrugerne ikke udvise særlig mådehold, mens danskerne andre steder i landet kan opleve, at vandværket anmoder forbrugerne om at spare på vandet. “Når vi er i den her helt usædvanlige situation, er det meget vigtigt, at vi lytter til de lokale vandværker”, understreger OleWiil, der er landsformand i Danske Vandværker og fortsætter:
“Nogle vandværker i Danmark har absolut ingen mangel på vand, mens andre kan opleve, at det er meget svært at levere den mængde vand, forbrugerne efterspørger i disse helt usædvanligt tørre dage. Det er meget vigtigt, at vi alle respekterer, at mennesker og dyr selvfølgelig har fortrinsret til vand. Vi bør derfor tænke os om, når vi ønsker at bruge vand til andet end drikkevand, hvis vi bor i områder med sparsomme vandressourcer. Men eftersom situationen er så forskellig i landet, så lyt til de lokale vandværk”.

Avisen.dk, 05-06-2018

 

Kammeradvokaten anerkender landmænds ret til at få afprøvet lovligheden af noget af vandplanssagen
Men statens advokat mener ikke, at Bæredygtigt Landbrug som forening har ret til at sagsøge staten. Og det vil i givet fald begrænse sagens omfang. Kammeradvokaten anerkender, at landmænd har en individuel ret til at få afprøvet nogle hjørner af det søgsmål, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt ved Vestre Landsret mod staten om lovligheden af den danske vandplanlægning i henhold til EU’s vandrammedirektiv. Bæredygtigt Landbrug har ret til at føre sagen på vegne af sine medlemmer. Men Landsretten bør underkende, at BL skulle være berettiget til at være egentlig part i sagen og også selv som forening sagsøge staten. Det fremførte Kammeradvokaten tirsdag på førstedagen for to retsmøder i sagen om både de gamle og de nugældende vandområdeplaner, som Bæredygtigt Landbrug med støtte også af blandt andre Landbrug & Fødevarer vil have dømt ulovlige.
Effektivt Landbrug, 30-05-2018

 

Debat: Rensning af grundvandrisikerer at blive en sovepude
Fokus må være på at beskytte vores grundvand mod bl. a. pesticider; rensning er kun en nødløsning. I Danmark er vi fra naturens side velsignet med rent og frisk grundvand, der blot bliver iltet og filtreret gennem sand-filtre, før det leveres som drikkevand til forbrugerne. Det er derfor usædvanligt, men også forståeligt, når vores kolleger i Trefor Vand i denne tid melder ud i medierne, at de overvejer at rense grundvandet. De mange fund af pesticidrester i grundvandet gør det desværre nødvendigt at rense vandet og bryde med tidligere tiders praksis og tradition. Landets vandselskaber har lukket vandboringer på stribe, og især de mindre vandværker udfordres, når det gælder løsningsmuligheder. Rensning kan derfor blive et nødvendigt alternativ.
Politiken, 29-05-2018

 

Landbruget og staten slås om vandplaner
Et historisk enigt landbrug forsøger nu ad rettens vej at bremse vandplanerne. De vil ifølge landmændene betyde tvangsauktioner og milliardomkostninger. Århundredets retssag er det blevet kaldt, når et sjældent set forenet landbrug tirsdag og onsdag i Vestre Landsret i Viborg går til kamp mod staten om vandmiljøplanerne. For landmændene er der milliarder på spil, hvis vandplaner gennemføres i det omfang og det tempo, som staten har lagt op til, mener landbruget. Staten på sin side mener, at Danmark gør det nødvendige for miljøet og for at opfylde det vandrammedirektiv, som sagen handler om.
Fyens.dk, 28-05-2018

 

Samn Forsyning ApS har effektiviseret for næsten 10 mill. kr.
Nyt, fælles vandselskab har opnået store gevinster allerede i sit første leveår – og åbner dørene for nye samarbejdspartnere i fremtiden Samarbejdet med de to lokale vandselskaber i form af Samn Forsyning ApS kan mærkes konkret og kontant på bundlinjen. Selskabet, der er stiftet af Odder Spildevand A/S og Horsens Vand A/S, har i sit første leveår i 2017 reduceret de samlede driftsomkostninger med næsten 10 mill. kr. i forhold til de to selskabers separate udgifter året før. Samtidig er der stadig plads til at hente yderligere gevinster ved samarbejdet. Det siger de to bestyrelsesformænd i forlængelse af generalforsamlingerne i Odder Spildevand A/S 22. maj og Horsens Vand A/S 23. maj.
Oestbirk-Avis.dk, 28-05-2018

 

Landsby skriger på vand
Ekstra Bladet tog vand med til Gammel Rye, hvor vandværket har bedt beboerne holde igen med forbruget. I både Cape Town i Sydafrika og i Los Angeles i Californien står beboerne i akutte problemer med svindende vandressourcer. Men også i den lille midtjyske landsby Gammel Rye mærker stedets 1500 sognebørn, at det er svært at skaffe vand nok. Så galt er det blevet, at vandværkspasser Bent Jensen efter flere dages urolig søvn forleden sendte en alarmerende sms ud til landsbyens beboere og opfordrede til, at der blev sparet på vandet. Vigtig vigtig. Vi oplever i øjeblikket et stort forbrug af vand, så stort at vi har svært ved at følge med, stod der blandt andet i den desperate besked fra Bent Jensen.
Ekstra Bladet, 28-05-2018

 

Susan Münster får jobbet som Danske Vandværkers nye direktør
Ansættelsen sker, efter at både den tidligere direktør, Allan Weirup, samt landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen blev afskediget i foråret. Susan Münster bliver den nye direktør i Danske Vandværker. Hun tiltræder jobbet 1. august. Det skriver Danske Vandværker i en pressemeddelelse.
Altinget.dk/Forsyning, 23-05-2018

 

Efter fund af pesticider i drikkevand: Bestyrelse overvejer rensning
Trefor Vand har fundet pesticider i 15 af 80 boringer og to af dem er placeret i Vejle Kommune. Nu overvejer bestyrelsen om drikkevandet fremover skal renses systematisk. I Danmark er vi vant til at kunne hente drikkevand direkte op fra undergrunden, uden at skulle rense det, inden det drikkes. Men det kan der måske blive lavet om på i fremtiden. Trefor Vand har fundet pesticider i 15 af forsyningsselskabets boringer. Trefor Vand er Danmarks tredjestørste vandforsyningsselskab og leverer drikkevand til 48.000 kunder i Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov og Middelfart. Prøver fra syv vandboringer har vist, at pesticidindholdet har været over det tilladte, og det har fået selskabet til at overveje om vandet fremover er nødt til at blive renset.

Frdb.dk (Fredericia dagblad), 21-05-2018

 

1000 GANGE BILLIGERE
Det danske vand er blandt det reneste i verden, og derfor er det komplet uforståeligt, at så mange køber vand på flasker, skriver Jyllands-Posten: ‘ Når man ser på, at en flaske købevand, der indeholder en halv liter, typisk koster 15-20 kr. i butikken og i virkeligheden ofte er almindeligt vandværksvand, der koster godt to øre pr. liter alt inklusive, så vil det være over 1000 gange billigere at vælge vandet fra vandhanen.’ Læg dertil, at miljøbelastningen fra flasken med købevand er op til 50 gange større end for vandet fra hanen. Tænk på det, næste gang du smider penge ud af vinduet ved at købe vand på flasker i supermarkedet.

Ekstra Bladet, 21-05-2018

 

I Cape Town rykker day zero nærmere: Danske selskaber er med i kampen mod vandmangel
Bekæmpelse af vandmangel er på dagsordenen verden over. Danske Grundfos er med lige fra Cape Town til Californien. Befolkningen gør alt, hvad den kan, for at spare på vandet i Cape Town, Sydafrika. Der er lavet regler imod at bruge vand på at vaske biler og vande haver, og både ude og hjemme afholder mange sig fra at skylle ud i toilettet, hvis de blot har tisset. Tiltagene bliver gjort for at holde day zero fra livet: den dag, hvor byens egen vandforsyning slipper op, og der, indtil regnsæsonen kommer, bliver lukket for hanerne, så alt vand skal hentes ved vandposter i stedet for køkkenvasken. Situationen er skabt af en kombination af mangeårig tørke og en sideløbende befolkningstilvækst. ”Samtidig er det også et problem, at byen forlader sig på kun at benytte overfladevand til sin drikkevandsforsyning”, fortæller Niels Peter Revsbech, professor på Aarhus Universitet og centerleder for forskningscentret WATEC, Centre for Water Technology.

Jyllands-Posten, 19-05-2018

 

Mange lande mangler vand – i Danmark har vi rigeligt
Der er problemer med uønskede stoffer i drikkevandet. Derfor vælger nogle at købe vand på flaske. Men vandet i vandhanen er underlagt strengere kvalitetskrav end købevandet. Spørg en nordmand, en svensker, en sydeuropæer eller en amerikaner om, hvordan deres drikkevand smager, og hvad de synes om det danske? Næsten alt dansk drikkevand er urenset grundvand, der bliver sendt ud til forbrugerne uden at blive renset eller tilsat klor, sådan som man gør i store dele af resten af verden for at sikre, at der ikke er bakterier i vandet. I naturskønne Oslo i Norge kan man tage en svømmetur i byens store vandreservoir, Maridalsvannet. Det betyder, at man er nødt til at tilsætte klor til vandet, som man gør overalt, hvor man benytter overfladevand, for at undgå bakterier i drikkevandet.
Jyllands-Posten, 19-05-2018

 

Rent drikkevand: Kommunen opfordrer nu til undersøgelser
De nordfynske vandværker opfordres til at tjekke vandet for mistænkt svampemiddel. For en måned siden kunne Fyens Stiftstidende fortælle om svampemidlet 1,2,4 Triazol, der fremover skal indgå som en del af vandværkernes kontrolprogrammer for sprøjtemidler. Dengang afventede Nordfyns Kommune en melding fra Miljøstyrelsen, og den er kommet nu, hvor styrelsen har opfordret til, at vandværkerne sætter gang i en undersøgelse snarest.
Fyens.dk, 18-05-2018

 

Din Forsyning roser forbrugerne så vandet driver
For godt en uges tid siden var Din Forsyning ved at løbe tør for vand, hvorfor den opfordrede forbrugerne til at spare. Og forbrugerne lyttede og sparede på vandet. For godt en ugens tid siden gik Din Forsyning på knæ for de adskillige tusinde forbrugere, der får vand fra Lerpøt Vandværk i Varde. Din Forsyning var ved at løbe tør for vand på grund af det ekstreme varme majvejr og nogle stoppede sandfiltre, hvorfor teknisk chef Claus Nielsen fra Din Forsyning opfordrede folk til at spare på både havevanding, karbad og bilvask. Nu op til pinsen med udsigt sol og sommer vil han gerne rose forbrugerne. ”Det var tydeligt, at folk sparede på vandet. Så på den måde ser det ud til at have haft en effekt. Det var vi rigtigt glade for, så vi fik noget luft”, siger Claus Nielsen.
Jv.dk (Abonnementsområde), 18-05-2018

 

Landbrugslobbyen vinder hver gang
Miljøordføreren fra Alternativet vil have stop for brug af sprøjtegifte. Årsagen er, at stadig flere vandboringer må lukkes. I over 50 år har der været diskussion af risikoen for, at gifte fra landbruget ender i vores drikkevand. I dag står vandværker landet over med store problemer, fordi boring efter boring må lukkes, efterhånden som der findes rester af sprøjtegifte i de vandførende lag i undergrunden. Blandt andet blev der i hver fjerde drikkevandsboring fundet desphenyl-chloridazon, et stof, der er opstået ved nedbrydning af et kendt ukrudtsmiddel, som blev forbudt i 1996. I hver tiende boring lå indholdet over de tilladte grænseværdier. Politiken har interviewet fire politikere.
Politiken, 18-05-2018

 

Røde partier vil have stop for sprøjtning ved drikkevand
Pesticider i drikkevand vækker politisk bekymring. Men det er fortiden synder, der viser sig, siger V. Det er helt afgørende, at danske forbrugere trygt kan drikke vand fra hanen. Sådan lyder det enstemmigt fra politikerne på Christiansborg, efter at Politiken torsdag kan fortælle om et stigende antal fund af pesticider i grundvandet. Det kan gøre det nødvendigt at rense drikkevandet i større omfang end i dag, skriver avisen. Men den melding huer ikke politikerne. Danmark bryster sig nemlig af at have så rent grundvand, at det kan drikkes uden behandling. Derfor mener blandt andet Socialdemokratiet og De Radikale, at man bør stoppe med at sprøjte i de områder, der ligger nær drikkevandsboringer.
BT.dk, 17-05-2018

 

Der dukker hele tiden nye pesticider op i vores grundvand
Sprøjtemidler skal godkendes, men kontrolsystemet forhindrer ikke brugen af skadelige midler, der kan vandre ned i grundvandet. Vandværksfolk og eksperter hælder til, at den eneste metode til at sikre rent grundvand i fremtiden er ingen sprøjtning i sårbare områder. ”Vandværkerne er allerede bekymrede for, hvad det næste bliver. De har senest rettet opmærksomheden mod stoffet 1,2,4-triazol”, siger Martin Gertz Andersen, politisk chef i Danske Vandværkers forening, som omfatter de mindre vandværker. 1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt fra det omstridte svampemiddel tebuconazol. Ifølge Miljøstyrelsen kan 1,2,4-triazol påvirke både fostre og forplantningsevne.
Politiken, 17-05-2018

 

Forsøg slog fejl: Igen pesticider over grænseværdien i ærøsk vand
Et forsøg med at indvende grundvand langsommere i ærøske vandboringer har slået fejl. Idéen var, at mindre af det forbudte stof desphenyl-chloridazon ville hænge ved, hvis vandet løb langsommere op, men nye resultater viser indhold over grænseværdien i to vandværker. De nyeste analyseresultater viser, fremgår det, at der er et indhold på 0,08 mygram per liter i Søby Vandværk. Indholdet er dermed under grænseværdien. Men det gør sig ikke gældende for Ærøskøbing Vandværk og Rise Vandværk. Førstnævnte har målt et indhold på 0,14 mygram per liter og sidstnævnte et indhold på 0,27 mygram per liter, og det er dermed en del over grænseværdien på 0,1 mygram per liter.
Fyens.dk, 16-05-2018

 

Et både udfordrende og tilfredsstillende år for vandværk
Det har været et lidt blandet år for Brejning Vandværk, som det kom frem på generalforsamlingen. Vandværkets økonomi er sund og i fin balance, og det samme er drikkevandet. ”Vi har foretaget analyser af alle vores råvandsboringer, hvor der blev kigger efter rester af pesticider. Alle prøver viser, at der ikke er nogen overskridelser af Miljøstyrelsens vandkvalitetskrav”, lød det fra Bjarne Fischer, formand for Brejning Vandværk.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 16-05-2018

 

INDBLIK I: Medicinrester skal fjernes fra spildevandet – men bruges skattekronerne rigtigt?
Region Nordjylland er et decentralt rensningsanlæg ved det nye universitetshospital sendt i udbud. Men ifølge eksperter og vandselskaber kan man få meget mere medicin ud af vandet ved at bruge pengene på ny teknologi på de store centrale anlæg. Nordjyderne vil snart kunne blive behandlet på et splinternyt og flot supersygehus i Aalborg. 4,7 mia. kr. vil det have kostet at opføre, når det står klart i 2021. Men nogle af pengene kunne måske være anvendt lidt klogere. I hvert fald sætter en række eksperter spørgsmålstegn ved, om millioninvesteringer i små, decentrale rensningsanlæg på sygehuse som det nye i Aalborg er den miljømæssigt bedste måde at rense vandet for medicinrester. Blot 4 pct. af medicinforureningen kommer fra sygehusene, mens resten kommer fra private husstande, plejehjem og lignende.
Jyllands-Posten, 16-05-2018

 

Natur-anlæg ændrer vand fra kloak- til drikkevand
Teknik og proces foregår under jorden, og de synlige filteranlæg er beplantet med australske tagrør og gule iris. Anlægget er dyrere end en traditionel samletank. Til gengæld er der ingen udgifter til slamsugning, som ikke mindst stærkt benyttede sommerhuse har betydelige udgifter på. Og så er det naturen selv, der gør rent i en grad, så kloakvand bliver til renset vand, som overholder alle udledningskrav – selv i områder med drikkevandsinteresser. Christen Clemmensen, indehaver af entreprenørvirksomheden GSC Anlæg A/S på Rørvej i Vinde Helsinge, bygger, sammen med en hollænder, der har opfundet teknikken, beplantede filteranlæg med beluftning.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 15-05-2018

 

Vandværk skal have ny formand
Sven Aage Møller trak sig på generalforsamlingen efter 35 år i spidsen for vandforsyningen i Hundested. De omkring 70 fremmødte andelshavere i Halsnæs Vandforsyning fik sig noget af en overraskelse på den årlige generalforsamling lørdag på Hundested kro, da vandværksformand gennem ikke mindre end 36 år Sven Aage Møller meddelte, at han ikke stillede op til genvalg. Dermed skal bestyrelsen på førstkommende møde vælge en ny formand. Leif Larsen, der var det andet bestyrelsesmedlem på valg, stillede heller ikke op til en ny periode, da han har solgt sit hus og dermed ikke kunne genvælges. I stedet blev den hidtidige suppleant Mikkel Andersen valgt til bestyrelsen sammen med Ole Vedel. Det skete efter kampvalg blandt fire kandidater.
Frederiksborg Amts Avis, 15-05-2018

 

Vandværk melder alt vel
Almtoft-Kjellerup Vandværk har haft et 2017 lige efter bogen. Formand Brian Winkler Møller fortæller, at vandværket i 2017 havde et spild på 6 procent. Det er en procent mindre end året før, men stadig langt fra de 10 procent, der er grænsen for, hvornår man skal sætte ind mod det. På generalforsamlingen forleden, kunne formanden berette, at der i årets løb er kommet otte nye forbrugere. De er fra Duelund Vestre Vandværk. Vandkvaliteten er meldt som værende i orden. Der er planer om at se på, hvad man kan gøre i forhold til vandets kalkindhold. Selvom Almtoft-Kjellerup vandværks kalkindhold ligger i den lavere ende, vil man se på det alligevel. Til bestyrelsen blev Peter Holmberg og Frank Andersen genvalgt.

Mja.dk (Midtjyllands Avis), 14-05-2018

 

Private forurener grundvandet med ukrudtsmiddel
Det er ulovligt og ødelægger miljøet, når mange private køber ukrudtsmiddel fra landmænd, siger professor. Når græs, mos og mælkebøtter presser sig op mellem fliserne, tager mange danskere voldsomme midler i brug. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 8,5 procent af dem, der anvender sprøjtemidler, har købt ukrudtsmiddel hos en landmand. Det er ulovligt og kan føre til store miljømæssige problemer, siger Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 09-05-2018

 

46.800 træer i Greve Første folkeskov indviet
Sponsorer, politikere, borgere i almindelighed og en masse skolebørn deltog, da de første træer i Greve Folkeskov blev plantet. I sidste uge blev den første af foreløbig tre folkeskove på statsjord – arealer forvaltet af Naturstyrelsen – indviet. Det skete i Greve syd for København, hvor skoleelever, erhvervsfolk, sponsorer, politikere med flere plantede 46.800 træer. Det er Growing Trees Network Foundation, konceptet Folkeskoven.dk, der står bag projektet, hvor man i fællesskab håndplanter træer. Kim Nielsen, medstifter af Growing Trees Network Foundation, fortæller om dagen: ”Det gik superfint, blandt andet fordi der i løbet af formiddagen kom cirka 100 børn fordelt på 2.- 4. klassetrin fra Karlslunde Skole forbi og deltog aktivt i plantningen”. Tilstede ved indvielsen var også Greves borgmester Pernille Beckmann, som også plantede et træ. Om eftermiddag kom flere af de virksomheder og lokale borgere, som har købt eller doneret træer til skovrejsningen og fortsatte plantningen.

Landbrugfyn.dk, 07-05-2018

 

Drik blot fra hanen: Vandet i Skårup er rent igen
Borgerne i 800 husstande i Skårup kan godt sætte elkedlen tilbage i skabet. Torsdag formiddag blev der ellers konstateret E. coli-bakterier i en rutinemæssig prøve, og derfor blev det anbefalet at koge vandet før brug. Men fredag eftermiddag meddelte Svendborg Kommune i en pressemeddelelse, at embedslægen havde ophævet anbefalingen. To vandprøver havde vist, at der ingen problemer var, og Frede Jensen, der er formand for Skårup Vandværk, bekræfter. ”Vi fik taget en prøve her til formiddag og yderligere en for lidt siden, og begge viser, at vandet er rent. Så vi er oppe at køre igen”, siger han kort før klokken 15 fredag.
Fyens.dk, 04-05-2018

 

Stadion får sit eget vandrør
Helsingør Stadions superligabane skal vandes oftere end tidligere, og så falder i trykket i de private vandhaner. Derfor bliver et gammelt vandrør nu sluttet til igen. Det har undret flere at vandtrykket i hanerne rundt omkring i de små hjem omkring Slotsvænget, Ndr. Strandvej, Blokhusvej og andre steder i Højstrup i nogle måneder med jævne mellemrum har været lavere, når de nærliggende fodboldbaner samtidigt blev vandet. Forsyning Helsingør har gravet, lukket af, åbnet og gravet igen, fortæller en beboer i området. En af årsagerne er, at behovet for at vande fodboldbanerne på Helsingør Stadion er blevet større, og desværre løber vandet i kvarteret gennem gamle støbejernsrør, som med årene er blevet indsnævret på grund af okkeraflejringer. Den manglende gennemstrømningskapacitet betød, at trykket i vandhanerne i områdets boliger blev sænket, når banerne blev vandet.
Helsingordagblad.dk, 04-05-2018

 

S foreslår pant på flere plastikflasker og pris på poser
Plastikforurening er et massivt problem, mener Socialdemokratiet, der kommer med forslag til at begrænse det. Der skal være pant på flere typer af plastikflasker, kunder i alle butikker skal betale for plastikposer, og så skal det være dyrere at købe vand på flaske. Sådan lyder en stribe forslag fra Socialdemokratiet med det mål at begrænse plastikforurening. ”Plastikforurening er et massivt problem i Danmark. Alt for meget plast ender i vores natur, i vores skove og langs vores strande”, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S). ”Det sviner, og det er usundt for dyrene, der kan tage fejl af plasten og føde. Hvis dyrene spiser plast, bliver de syge. Og det risikerer faktisk at ende på vores tallerkener, hvis vi spiser fisk”. Derfor bør plastikflasker fra eksempelvis juice, drikkeyoghurt og kakaomælk inkluderes i pantsystemet på linje med sodavandsflasker, foreslår S.
B.dk. 03-05-2018

 

800 husstande skal koge vandet: Coli-bakterier i vandet
Beboerne i Skårup skal koge vandet, inden det anvendes til drikkevand og i husholdningen. Baggrunden er, at en rutinemæssig kontrol har vist, at vandet fra Skårup Vandværk indeholder 2 E. coli bakterier pr. 100 ml. Grænseværdien er 0 E. coli bakterier pr. 100 ml -altså slet ingen. ”Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at vand til drikkevandog husholdning indtil videre koges, før det bruges”, siger Birgitte Kring Frederiksen, afdelingsleder for Miljø og Natur i Svendborg Kommune i en pressemeddelelse. Hverken Svendborg Kommune eller folkene bag Skårup Vandværk kan i øjeblikket give en forklaring på forureningen af byens drikkevand.
Fyens.dk, 03-05-2018

 

Nyt vandværk til 12 millioner kroner
Klemensker Vandværks bestyrelse har fået generalforsamlingens tilslutning til så snart som muligt at sætte byggeriet af et nyt vandværk i gang. Prisen bliver cirka 12 mio. kr. ”Vi håber at komme i gang i juli. Vi vil gerne have bygningen op at stå og lukket inden jul, så der kan laves installationer i vinter”, siger Ralph Kofoed, formand for vandværkets bestyrelse. ”Men vi ved ikke, hvor lang tid det tager at få alle tilladelser i hus”, tilføjer han. Vandværket skal blandt andet have tilladelse til at forhøje prisen, idet man er under vandsektorloven og her har et prisloft. Tilladelsen til at hæve prisen kan gives ved ekstraordinære tiltag. ”Vi har besluttet at lægge byggeomkostningerne på den faste afgift, og det bliver 500 kr. ekstra om året for alle andelshavere”, oplyser Ralph Kofoed.
Tidende.dk, 02-05-2018

 

Dansk teknologi sikrer høj vandkvalitet i Holland
25.000 analyser på 2,5 år har overbevist det hollandske forsyningsselskab Vitens om at indføre den Hørsholm-baserede virksomhed Mycometers teknologi Bactiquant som standardmetode til måling af bakterieniveauet i vandet. Vandværket er kendt som frontløber inden for nye teknologier, og er en af de vandforsyninger, som resten af verden kigger mod, når det gælder nye metoder.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 01-05-2018

 

Coop sætter sig på formandsposten i ny tænketank
En ny stor tænketank har set dagens lys. Og det er Coop, som har sat sig i formandsstolen.
Danmark har fået endnu en tænketank. Den går under navnet Demokratiske Erhvervsnetværk. Og den får nu en formand i spidsen, som repræsenterer Coop. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse. ”Det er et stort privilegium for mig at få lov at sidde for bordenden i danmarkshistoriens første sammenslutning af forbrugerejede virksomheder, landbrugets andelsbevægelse og medarbejderkooperativer eller det, vi samlet kalder erhvervsdemokratiske virksomheder”, siger Mike Dranov i pressemeddelelsen. Udover Coop deltager blandt andet også Danske Vandværker, Kooperationen, Arla, ENIIG og GF Forsikring, men også mindre virksomheder som Logik & Co., Thorup Strand Kystfiskerlaug er med.
Detailfolk.dk 01-05-2018

 

Coop, Arla og Nykredit skaber ny tænketank: Andelsbevægelsen skal have nyt liv
Den er over 130 år gammel og har fostret kæmpestore, danske virksomheder som Arla, Coop og Nykredit. Den demokratiske ejerform, som er grundtanken i andelsbevægelsen og medlems- og foreningsejede virksomheder er et særligt dansk styrkeområde, som vi har glemt værdien af, lyder det fra topledere fra Forenet Kredit, Arla Foods og Coop. Det er baggrunden for, at en række meget forskellige virksomheder inden for vidt forskellige brancher og af meget forskellig størrelse nu går sammen og i dag stifter en ny tænketank under det lidt højtsvungne navn Demokratisk Erhverv. Målet er at skubbe til skabelsen af nye andels- og medlemsejede virksomheder og at få en stemme, der kan blive hørt på Christiansborg. Tænketanken tæller samlet 25 medlemmer, heriblandt en stribe meget forskellige fællesejede virksomheder lige fra Danske Vandværker over GF Forsikring og Københavns Andelsboligforening (KAB) til energiselskabet NRGi.
Business.dk, 25-04-2018

 

Coop, Arla og Nykredit skaber ny tænketank: Andelsbevægelsen skal have nyt liv
Vi har glemt værdien af demokratisk ejede virksomheder og det, de betyder for Danmark, siger en række forskellige virksomheder, der vil gøre tanken attraktiv for unge. Senere kan det udvikle sig til en helt ny erhvervsorganisation, siger Coops formand. Den er over 130 år gammel og har fostret kæmpestore, danske virksomheder som Arla, Coop og Nykredit. Den demokratiske ejerform, som er grundtanken i andelsbevægelsen og medlems-og foreningsejede virksomheder er et særligt dansk styrkeområde, som vi har glemt værdien af, lyder det fra topledere fra Forenet Kredit, Arla Foods og Coop. Danske Vandværker går med i den nye tænketank.
Berlingske, 25-04-2018

 

LA: Kommuner slår plat på drikkevandsbeskyttelsen

DEBAT: Flere kommuner har mistet det faglige fokus, når det kommer til grundvandsbeskyttelsen, og handler i stedet ud fra, hvad der er politisk opportunt, skriver Carsten Bach (LA). I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden. Vi er beriget med rigeligt og godt grundvand, som stort set kan sendes råt ud til forbrugerne. Det kan vi, fordi vi igennem stort fagligt fokus har passet på vores grundvand.
Desværre oplever vi i stigende grad, at kommuner mister det faglige fokus i forhold til grundvandsbeskyttelsen og i stedet handler ud fra, hvad der er politisk opportunt. Det lyder nemlig besnærende og attraktivt at slå sig op som sprøjtefri kommune, men når nu de midler, vi benytter i dag, ikke udgør noget problem, så går man jo fejl i byen.
Altinget, debat, 24-04-2018

 

Vandværk indvies i Liseleje
INDVIELSE Det nye vandværk i Liseleje har været i drift flere måneder, og nu er tiden kommet til selve indvielsen af værket med nyt vandbehandlingsanlæg og renoverede bygninger. På lørdag den 28. april kl. 11-14 indbydes andelshavere og andre til indvielse af Liseleje Vandværk, hvor borgmester Steffen Jensen holder åbningstale, og desuden holder Søren Hvilshøj, formand for Danske Vandværker Region Øst, tale i de nye omgivelser. Dagen byder også på rundvisning, og bestyrelsen fortæller gerne om driften af af det nye vandværk, der er resultatet af flere års arbejde med blandt andet planlægning, ombygning og renovering.
Halsnæs Avis, 24-04-2018

 

Vandværker skal teste for nyt stof
Nye fund i grundvandet, får Miljøstyrelsen til at ændre i den lovpligtige boringskontrol. Det drejer sig om stoffet 1,2,4-triazol, der har vist uheldige effekter på fostre og forplantningsevne. Danske Vandværker opfordrer sine medlemmer til at gå igang med at teste grundvandet for 1,2,4-triazol allerede nu.
Hos Kerteminde Forsyning har man tænkt sig at følge opfordringen.
”Vi har allerede bestilt en måling, det gjorde vi med det samme, som vi blev opmærksomme på problemet. I Kerteminde Forsyning har vi en politik, der siger, at vi sætter i gang med det samme, når sådanne mistanker opstår”, siger direktør Michael Høj Larsen.
Kjavis.dk (Kjerteminde Avis), 24-04-2018

 

Folkeskov indvies ved Greve
Den første af tre folkeskove på statsjord indvies i morgen. Greve Folkeskov indvies i morgen eftermiddag som den første af de tre første folkeskove på statsjord. – Foreløbig er godt 14 hektar tilplantet ud af et projektareal på 205 hektar. – Det glæder de sig til i Growing Trees Network Foundation, der står bag konceptet Folkeskoven.dk Folkeskove er skove, hvor træerne er doneret af borgere og virksomheder, og træerne håndplantes af interesserede. Greve Folkeskov er en af de første folkeskove, der plantes på Naturstyrelsens arealer.
Effektivt Landbrug, 24-04-2018

 

Vandværker vil teste for nyt stof
Drikkevandets prøvetagningsprogram skal ifølge Miljøstyrelsen udvides med endnu et stof, men ingen ved hvornår. Danske Vandværker opfordrer sine medlemmer til at gå i gang med at teste grundvandet for 1,2,4-triazol allerede nu ud fra et forsigtighedsprincip. På et samråd forleden om resistensproblemer ved brug af azol-midler blev det konstateret, at der er stor mangel på viden i Danmark om midlernes betydning for danskernes sundhed. Mens der indhentes mere viden om azol-midlers indflydelse på helbreddet, har Miljøstyrelsen meldt ud, at 1,2,4-triazol vil komme til at indgå i vandværkernes obligatoriske prøveprogram, men Danske Vandværker opfordrer allerede nu ud fra et forsigtighedsprincip sine medlemmer til frivilligt at teste for stoffet, ligesom da desphenyl-chloridazon kom på alles læber.
Landbrugsnyt, 24.-04-2018

 

Undersøgelse: Mikroplast forurener ikke grundvandet

DTU har undersøgt, om mikroplast kan forurene vores grundvand. Det er ikke sandsynligt, lyder konklusionen. I ni af undersøgelsens ti prøver fandt forskerne mikroplast i vandet, men forskerne mener, at det højst sandsynligt stammer fra prøveudtagningen og prøvebehandlingen – og det er derfor ikke et udtryk for, at der skulle være mikroplast i grundvandet. Der er simpelthen tale om, at det er næsten umuligt at lave noget i dag, uden at forurene en prøve med mikroplast. Miljøstyrelsen er i gang med en større undersøgelse, der skal slå fast, hvor meget mikroplast der er i det danske drikkevand – og svaret forventes at være klar til sommer.
Ingeniøren, 23-04-2018

 

Akut alarm: Vandværker vil advare dig på sms, men mangler telefonnummeret
Vandværker vil sende sms, hvis de lukker for hanerne, eller vandet er forurenet. Men nogle gange har de ikke et nummer at sende den til. Derfor kører Vestforsyning i Holstebro lige nu en kampagne sammen med Holstebro Kommune for at få folk til at registrere deres mobilnumre og adresser via vandværkets hjemmeside. Selvom der er mange små vandværker rundt omkring i Danmark tilbyder flere af dem efterhånden sms-service, fortæller Dorthe G. Rasmussen fra brancheorganisationen Danske Vandværker.
Dr.dk, 22-042018

 

Landmand vil sikre drikkevandmod pesticider
Lone Vitus Knudsen har lavet et borgerforslag. Hun vil sikre drikkevandet og skabe opmærksomhed om problemer med sprøjtemidler i grundvandet.
Amstrup: Læg afgift på pesticider, put pengene i en grundvandsfond og brug dem, hvis et vandværk får problemer med pesticider i drikkevandet.
Sådan lyder den korte udgave af en idé, som Lone Vitus Knudsen fra Amstrup har præsenteret på Borgerforslag.dk. Her kan alle med stemmeret til Folketinget aflevere et forslag, og hvis der er stor nok opbakning til det, kan det blive behandlet i Folketinget.
Stiften.dk (Århus Stiftstidende), 19-04-2018

 

De gør vand til en god forretning
Gæsterne på Roskilde Festival kan til sommer se frem til at få toiletter med rindende vand og træk-og-slip på campingområdet i stedet for de sædvanlige miljøtoiletter. Til det formål er hele området syd for Dyrskuepladsen, også kaldet Milen, ved at blive kloakeret, og pumpestyringerne samt projektering og el-arbejdet leveres af Roskilde-virksomheden Wasys. Wasys beskæftiger sig med styring af vand, overvågning af vand og flytning af vand. Kunderne er primært forsyningsselskaber og vandværker, men Wasys laver også styringer i forbindelse med grundvandssænkning for entreprenørvirksomheder som Per Aarsleff og NCC ved store byggeprojekter.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 19-04-2018

 

Gæsterne på Roskilde Festival kan til sommer se frem til at få toiletter med rindende vand og træk-og-slip på campingområdet i stedet for de sædvanlige miljøtoiletter. Til det formål er hele området syd for Dyrskuepladsen, også kaldet Milen, ved at blive kloakeret, og pumpestyringerne samt projektering og el-arbejdet leveres af Roskilde-virksomheden Wasys.  Wasys beskæftiger sig med styring af vand, overvågning af vand og flytning af vand. Kunderne er primært forsyningsselskaber og vandværker, men Wasys laver også styringer i forbindelse med grundvandssænkning for entreprenørvirksomheder som Per Aarsleff og NCC ved store byggeprojekter.

Sn.dk (Sjællands Nyheder), 19-04-2018

Gæsterne på Roskilde Festival kan til sommer se frem til at få toiletter med rindende vand og træk-og-slip på campingområdet i stedet for de sædvanlige miljøtoiletter. Til det formål er hele området syd for Dyrskuepladsen, også kaldet Milen, ved at blive kloakeret, og pumpestyringerne samt projektering og el-arbejdet leveres af Roskilde-virksomheden Wasys. Wasys beskæftiger sig med styring af vand, overvågning af vand og flytning af vand. Kunderne er primært forsyningsselskaber og vandværker, men Wasys laver også styringer i forbindelse med grundvandssænkning for entreprenørvirksomheder som Per Aarsleff og NCC ved store byggeprojekter.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 19-04-2018

 

Ny bestyrelse i vandværk efter anklager om fusk
Fra 2013 til 2017 har Gørløse Vandværk udbetalt cirka 640.000 kroner i løn og honorar til formand, bestyrelse og forretningsfører, fremgår det af en revision af vandværkets regnskaber. Det beløb kom bag på de cirka 100 interessenter i vandværket, der mødte op, da der ved en ekstraordinær generalforsamling tirsdag skulle vælges en ny bestyrelse. Det skete efter at der blev udtrykt mistilid til den siddende bestyrelse på grund af sagen om honorarer. Den mistillid var ikke væk i tirsdags. Den gamle bestyrelse trak sig derfor, og en ny blev valgt. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Ny formand er Thorkil Ambrosen, der som medlem af den gamle bestyrelse rejste kritikken af vandværkets pengeforbrug.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 19-04-2018

 

Kommunen beroliger Allinges borgere efter giftigt fund i grundvandet
Det giftige affedtningsstof tetrachlorethylen er fundet i grundvandetunder Birkebakken. På den gamle vaskerigrund i Allinge siver stoffet – som Bornholms Tidende kunne berette mandag – men til al held lader det til, at det meste forurening findes på selve vaskerigrunden, og at kun få huse på Birkebakken er berørt af situationen. Jackie Munch Nielsen fra Bornholms Regionskommunes Center for Natur, Miljø og Fritid beroliger også Allinges borgere: Byens drikkevand kommer fra boringer andre steder, så ingen skal være urolige for at komme til drikke det farlige stof. ”Det er i vores grundvand, når vi måler deroppe. Men der er ikke risiko for, at det siver ned i områdets drikkevand, for vi indvinder ikke i det område”, siger Jackie Munch Nielsen.
Tidende.dk, 18-04-2018

 

Svampemidler spøger i vandet
Miljøstyrelsen har sat navn på det næste stof, der kan blive en bombe under de danske vandværker. Hos Hasmark Vandværk og Hasmark Strands Vandforsyning har man allerede besluttet sig for at tilføje svampemidlet 1,2,4-triazol til listen over stoffer i kontrolprogrammet. ”Vi ved, at det kommer som et krav fra Miljøstyrelsen på et tidspunkt, så derfor har vi valgt at tage det med på vores liste, så snart vi kan. Vi synes ikke vores kunder skal stå i uvished, fortæller Henning Hansen, der er formand for Hasmark Strands Vandforsyning.
Fyens.dk, 14-04-2018

 

Vandværker i hele landet vil være giftfri
Thorning Vandværk tilmelder sine arealer til projektet Giftfri Have. Alt for ofte er der sprøjtegift i vores drikkevand. Det står klart efter en række fund af sprøjtegifte og opgørelser siden i sommers. Men nu går en række vandværker foran i kampen for at undgå sprøjtegift i grundvandet, så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden. I alt har danske vandforsyninger tilmeldt 6,4 km til projektet Giftfri Have. Senest har Thorning Vandværk registreret sine arealer som giftfri. Formand Harald Pehrson udtaler: Vi er nødt til at undgå de midler for at sikre vores drikkevand og diversiteten i naturen. Vi må ændre vores syn på, at pæne haver er friserede haver og acceptere, at ukrudt er til at leve med og godt kan holdes nede med håndkraft.
Ugeavisenkarup.dk, 14-04-2018

 

Asserballeskov er nu med under Sydals vandforsyning
Asserballeskov vandværk er nu med under Sydals Øst vandforsyning. Det blev resultatet efter en ekstraordinær generalforsamling på Skovby Kro. Formanden Ejvind Thorstensen fra Sydals Øst vandforsyning oplyste på general-forsamlingen, at der i løbet af 2017 er kommet fem nye tilslutninger – fire i sommerhusområdet og en helt ny tilslutning. Formanden oplyste også, at der i 2017 har været 12 lækager på ledningsnettet mod 25 året før. Fem af disse lækager var relativ store fra 500 og helt op til 800 kubikmeter vand.
Jv.dk (Abonnementsområde), 13-04-2018

Børkop Vandværk på forkant med ny test

På Børkop Vandværk er de blandt de første vandværker, der tester deres grundvand for 1,2,4-triazol. ”Det vand, vi leverer til vores forbrugere, skal være i orden. Og hvis der er tvivl om et stofs betydning for sundheden, så følger vi forsigtighedsprincippet og tester for stoffet”, lyder det fra Per Møller, der er driftschef på Børkop Vandværker. Danske Vandværker opfordrer sine medlemmer til at til at teste for stoffet 1,2,4-triazol allerede nu og den Børkop vandværk har taget opfordringen til sig, for at være på den sikre side.

Fredericia Dagblad, 12. april 2018

 

Regeringen og DF er klar med mere end en milliard kroner til økologien

Med en ny vækstplan for dansk økologi og mere end en mia. kroner til Økologisk Arealtilskud de næste to år vil regeringen og Dansk Folkeparti sætte turbo på økologien i Danmark. Med pengene kan det høje tempo i landmændenes omlægning til økologi fastholdes de næste år.

Miljøstyrelsens hjemmeside, 13. april 2018

 

Lunde slår fast: Fejlanalyser påvirker ikke landbrugspakken

De forkerte analyser, som to laboratorier foretog af vandboringer, får ikke på nuværende tidspunkt konsekvenser for Fødevare- og Landbrugspakken. Det sagde miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen under et samråd i Folketingets miljøudvalg i går. Ministeren fortalte, at det eftersyn, der er foretaget af analyserne, ikke er fyldestgørende, og at der først kommer et svar på de mulige konsekvenser i starten af. Den socialdemokratiske landbrugs- og fødevareordfører Simon Kollerup, havde kaldt ministeren i samråd for at få klarhed over om de undervurderede niveauer af kvælstof og fosfor i vandmiljøet, der blev afsløret i slutningen af 2017.

Effektivt Landbrug, 12. april 2018

 

Noget af landets bedste vand kan tappes i Godthåb
GODTHÅB VANDVÆRK I/ S afholdt 21. marts sin årlige generalforsamling.
Formand Henrik Højlund Larsen aflagde beretning for året 2017, der blev betegnet som spændende med mange aktiviteter. Godthåb Vandværk har tilsluttet sig et nyoprettet samarbejde mellem vandværker i Aalborg Kommune kaldet ” Foreningen Grundvandssamarbejde i Aalborg”. Formålet med foreningen er at sikre, at forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune fortsat kan ske på grundlag af uforurenet grundvand, det vil sige uden videregående permanente rensningsforanstaltninger.
Ugeavisen Svenstrup, 11-04-2018

 

Vandværker ikke en kampplads
Læserbrev: Åbent brev til Danske Vandværkers medlemmer: På opfordring fra flere af deltagerne fra generalforsamlingen i Region Nord (7.4.) fremsendes hermed en kritik udformet af en række nordjyske vandværker. På generalforsamlingen blev der fremført en massiv kritik af den manglende behandling af emnet omkring den sidste tids uro. Formanden Per Roth insisterede på, at generalforsamlingen udelukkende skulle omhandle det, der var sket i 2017, og henviste til punktet ” eventuelt”, og at der senere kom en indlæg med den nye Ole Wiil.
Nordjyske Stiftstidende, læserbrev af Mogens Sparre, 11-04-2018

 

Stoffer i drikkevand kan være farlige for fostre og forplantning
Drikkevandet bliver i dag ikke testet for stoffet 1,2,4-triazol, der er blevet påvist at have negativ indflydelse på fostre og forplatningsevnen. Det bør det fremover, mener Danske Vandværker. Når vandet løber ud af hanen hjemme i boligen og ned i drikkeglasset, er det ikke til at se, hvis der sniger sig såkaldte aktivstoffer, der er skadelige for fostre og forplantningsevnen, ud med vandet. Derfor tilføjes stoffet 1,2,4-triazol til det obligatoriske prøveprogram, vandværker skal udføre. Fremover pålægges vandværkerne af Miljøstyrelsen at teste for endnu et stof, men det er stadig uvist, hvornår testen for stoffet bliver obligatorisk.  Indtil da opfordrer brancheorganisationen Danske Vandværker ud fra et forsigtighedsprincip til, at alle landets vandværker allerede nu begynder at teste grundvandet for 1,2,4-triazol.
TV2Fyn, 10-04-2018

 

Vandværk klar til giftfrit vand
Gamby-Hindevad Vandværk har budt Hårslevs forbrugere velkommen, og spaden sættes i jorden hurtigst muligt. Efter at Hårslev Vandværk i en periode har haft problemer med sprøjtemidler i sine boringer, er der nu godt nyt for forbrugerne. På vandværkets ekstraordinære generalforsamling i marts blev det besluttet, at forsøge en sammenlægning med naboerne i Gamby-Hindevad, og nu er der også nikket et endeligt ja til sammenlægningen her.
Fyens.dk, 10-04-2018

 

Er din plæne oversvømmet? Vandselskaber vil hjælpe – men må ikke
Kombinationen af kraftig regn og stigende grundvand oversvømmer græsplæner landet over, men ingen har ansvaret for at løse problemet. Kommunerne kan ikke, og selvom vandselskaberne gerne vil, siger loven, at de ikke må. Særligt udsatte er boligejere, der bor på lavtliggende grunde eller har jord ned til å, sø eller vandløb. Byboere kan også få problemer, da nyere tids byplanlægning i nogen grad har forsømt de mulige konsekvenser ved stigende grundvand. I byer planlægges afløbssystemerne ud fra den overfladeregn, der falder ifm. kortvarige skybrud. Men stiger grundvandet, kan afløbssystemerne blive udfordret.
Bolius, 08-04-2018

 

To år efter forurening: Nu er drikkevandfremtidssikret
Horsens Østbirk Vandværk ligner sig selv. Men indvendig er værket blevet total-renoveret. I november 2015 blev der meldt alarm for drikkevandet i Østbirk: Der var fundet for mange bakterier i vandet, og alle forbrugere blev opfordret til at koge vandet før brug. Det gamle ord om at “der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget” passer fint med virkeligheden for Østbirk Vandværk. Fredag eftermiddag åbnede vandværksbestyrelsen dørene for offentligheden, der ved selvsyn kunne se, hvordan et totalt nyrenoveret vandværk ser ud. Processen med et renoveret Østbirk Vandværk startede faktisk i 2012 – flere år før forureningen.
Hsfo.dk (Horsens Folkeblad), 06-04-2018

 

Minister fremlægger lovforslag om målrettet regulering
Miljø-og fødevareministeren fremlagde i går et lovforslag på baggrund af den aftale, et flertal i Folketinget indgik i januar om målrettet regulering. Fra 2019 vil danske landmænd blive mødt af forskellige miljømål. Et flertal i Folketinget, der består af regeringen og Dansk Folkeparti, vedtog i januar et afgørende skifte i reguleringen af landbruget. Med målrettet regulering skaber vi nu miljøreglerne for fremtidens landbrug. Fra 2019 bliver landbruget reguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle i stedet for de samme miljøregler i hele landet, lød det dengang fra miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der tilføjede: ”Vi passer på vores grundvand og vandmiljø, samtidig med at landmænd ikke længere bliver mødt med urimelige krav om at gøre en miljøindsats, hvor det ikke giver mening. Jeg er glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen sikrer, at vi både har rent vand og et stærkt erhverv”.
Effektivt Landbrug, 06-04-2018

 

Minister vil ikke sænke grænseværdi for nitrat i drikkevand
Hverken grænseværdi eller kontrolregler for nitrat i drikkevand bliver ændret. I et svar til Folketinget meddeler Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, at der ikke er nogen grund til at ændre grænseværdien for nitrat i drikkevandet. Det skriver Altinget. Ministeren skriver i svaret, at han har tiltro til de retningslinjer, der er i EU’s vandkvalitetskrav. Debatten om grænseværdien for nitrat i drikkevandet startede, efter at Information havde skrevet om en dansk undersøgelse, der var blevet udgivet i International Journal of Cancer.
JP.dk, 05-04-2018

 

Vandværk skal stadig holde øje med vandet
Drikkevandet fra Jelling Vandværk er af god kvalitet, men der skal holdes øje med stadig flere stoffer, der truer grundvandet. Selv om forbrugerne får fint drikkevand fra Jelling Vandværk, så skal der hele tiden kontrolleres for stadig flere typer stoffer, der siver ned mod grundvandet. ”Alle vores målinger i 2017 har vist en rigtig fin vandkvalitet. Dog viste det sig desværre, at der er spor af desphenyl-chloridazon i to af vore tre målinger”, sagde vandværkets formand, Bo Grønvall på generalforsamlingen. Vejle Kommune vil følge udviklingen og anbefaler, at der fortsat kontrolleres for stoffet.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 04-04-2018

 

Rent drikkevand i Frederiks
Det har rumlet meget i dagspressen om fund af pesticider i drikkevandet. Heldigvis kunne formanden for Frederiks Vandværk, Svend Erik Christensen, på vandværkets generalforsamling fortælle, at analysefirmaet Højvang Laboratorier A/S ikke har fundet anledning til bemærkninger for alle de foretagne analyser i 2017. Drikkevandet fra Frederiks Vandværk er af høj kvalitet. Allerede i efteråret fik vandværket foretaget analyser med henblik på, at undersøge for cloridazon, cloridazon-desphenyl og cloridazon-methyldesphenyl. Efter analyserne kan vandværket heldigvis meddele, at der ikke forefindes målelig tilstedeværelse af de nævnte stoffer.
Ugeavisenkarup.dk, 04-04-2018

 

Overlæge om pesticider i drikkevand: Det er ufarligt, men skal ikke være der
Ifølge Erik Jørs, overlæge ved arbejds- og miljømedicinsk klinik på OUH, er der ikke nogen risiko ved at drikke drikkevandet på Ærø, trods fund af pesticidrester. Men politisk er det besluttet, at der ikke må være sprøjtemidler i drikkevandet, og så skal det ikke være der. Han holder foredrag om vand og sprøjtemidlers sundhedsskadelige effekt i Mamrelunden den 24. april.
Fyens.dk, 03-04-2018

 

Rift om Brandes vand
På den årlige generalforsamling i Brande Vandværk kunne formand Jens Arne Thomsen konstatere, at der er en voldsom vækst i efterspørgslen efter vand i Brande. AKM har henvendt sig med en forespørgsel på ca. 250.000 kubikmeter vand, som skal leveres årligt i løbet af en periode på ca. 4 måneder. Derivatfabrikken forventer frem mod 2021 at øge forbruget med ca. 100.000 kubikmeter til i alt ca. 370.000 kubikmeter årligt, biogasanlægget på Grarupvej skal bruge ca. 25.000 kubikmeter om året, og Bestseller-byen forventer et årligt forbrug af vand på ca. 200.000 kubikmeter fra 2019. Derivatfabrikken og biogasanlægget har man kunnet dække ved at lade pumperne køre syv dage om ugen i stedet for som hidtil kun fem dage, men en fordobling af kapaciteten i fire måneder om året rækker udstyret ikke til. I stedet har vandværket tilbudt AKM en ny produktionslinje på Petersborg med en rørføring til fabrikken til videre fordeling. Investeringen vil være tilbagebetalt i løbet af 10-12 år, men kartoffelmelsfabrikken har varslet, at de vil bygge eget vandværk, der også kan forsyne Derivatfabrikken, berettede Jens Arne Thomsen.

BrandeBladet.dk, 31-03-2018

 

Forbrugere må til pungen: Jelling skal have nyt vandværk
Forbrugerne kan se frem til prisstigninger på 325 til 500 kroner om året, når det nuværende Jelling Vandværk rives ned og erstattes med et nyt. Et nyt vandværk til at forsyne Jelling By kommer til at koste 13 millioner kroner. Afhængig af familietype skal husstandene regne med at betale mellem cirka 325 og 500 kroner mere om året for drikkevandet. Beslutningen om at erstatte det hidtidige vandværk fra 1960 med et nyt er netop truffet på en generalforsamling. Hvis Vejle Byråd på sit møde 9. maj som forventet godkender en garanti for lånet i Kommunekredit, begynder arbejdet straks efter musikfestivalen. Mens ændringerne står på, skal Jelling forsynes fra et midlertidigt containerværk. Men det kan ikke trække en festivals forbrug. Derfor skal man i gang lige efter festivalens afslutning for at kunne være færdig før næste festival.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 31-03-2018

 

Vand i Ullerød var »udrikkeligt«
En borger oplevede mandag, at hendes drikkevand var decideret udrikkeligt. Andre syntes, vandet smagte af jern, klor eller måske ligefrem parfume. Der var en del, der undrede sig på en facebookside for Hillerød, og fælles for dem var, at de alle fik vand leveret fra Ullerød Vandværk. Og driftsleder Ole Hansen kan godt forstå, hvis man har ment, at vandet smagte anderledes. “Folk har oplevet det forskelligt, men for nogle har der været en kraftig smag af jern. Der har dog ikke været noget galt med vandet”, siger han. Grunden til den uønskede bismag finder man i uheldig kombination af faktorer. Vandværkets ene vandtank skulle nemlig have udbedret nogle revner. Og hvor vandet normalt står i tanken i nogle timer, inden det pumpes ud til forbrugerne, så blev presset mandag så stort på den tilbageværende tank, at vandet blev pumpet ind og videre umiddelbart efter. Og selvom det kan lyde skørt, så har vandet brug for at hvile i tanken, forklarer Ole Hansen.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 27-03-2018

 

Ølgod Vandværk vil være giftfri
Ølgod Vandværk tilmelder sine arealer til projektet giftfri Have. Alt for ofte er der sprøjtegift i drikkevandet. Det står klart efter en række fund af sprøjtegifte og opgørelser den senere tid. Men nu går en række vandværker foran i kampen for at undgå sprøjtegifti grundvandet, så man er sikre rent drikkevand i fremtiden. I alt har danske vandforsyninger tilmeldt 6,4 kvadratkilometer til projektet Gift-fri Have. Senest har Ølgod Vandværk registreret sine arealer som giftfri. Ifølge driftsleder Henrik Jessen er det som vandværk vigtigt at vise et godt eksempel.
Ugeavisen Tistrup-Ølgod, 26-03-2018

 

Gørløse med i ’Giftfri Have’

Gørløse Vandværk er nu sammen med en række andre vandforsyninger gået med i projektet ‘Giftfri Have’ og har registreret sine arealer som giftfri. I alt har danske vandforsyninger tilmeldt 6,4 km² til projektet. “Vi skal beskytte vores grundvand. Da vores boringer er placeret på vandværkets grund, er det vigtigt for os at signalere, at vi holder vores arealer helt giftfrie,” siger vandkasserer i Gørløse Vandværk Frank Christiansen i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening. “Vi har informeret vores naboer om konsekvenser ved brug af sprøjtegift i haven, og med vores tilmelding til Giftfri Have håber vi, at budskabet om at droppe giften bliver spredt til endnu flere,” fortsætter han.
nytomsjælland.dk, 25-03-2018

 

Tønder Forsyning finder pesticid i drikkevandsboringer
I otte ud af 12 boringer, som Tønder Forsyning har ansvaret for, er der konstateret pesticidet desphenyl-chloridazon. Koncentrationen ligger en del under den fastsatte grænseværdi. Der er ikke konstateret forurening af det vand, der går fra vandværkerne ud til forbrugerne. Forsyningsselskabet udsendte torsdag en pressemeddelelse om måleresultaterne. ”Vi har valgt at fortælle om de her nye pesticid-fund af desphenyl-chloridazon, også selvom de er meget små og ligger langt fra grænseværdien, fordi vi ønsker at være åbne om problemet”, John Pies Christiansen. Af de otte boringer, hvor der er konstateret rester af sprøjtemidlet, befinder de seks sig omkring Tønder, mens der er konstateret pesticidforurenet grundvand i henholdsvis en boring i Løgumkloster og en i Højer.
Jv.dk (Abonnementsområde), 24. marts 2018

 

Forbrugerejet vand er billigst
Der er udsigt til dyrere vand og varme, hvis private får lov til at overtage og tjene penge på forsyningen af rent drikkevand og fjernvarme, sådan som regeringen lægger op til, advarer Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker. Regeringen kan godt lade sin omfattende Forsyningsstrategi blive liggende i skuffen. Det mener brancheorganisationerne Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme, der sammen med Kooperationen og Middelgrundens Vindmøllelaug afholdt forsyningskonference på Christiansborg onsdag i denne uge.
Arbejderen.dk, 23-03-2018

 

Offentligt er billigst
Ingen gode erfaringer fra privatisering af vand Der er udsigt til dyrere vand og varme, hvis private får lov til at overtage og tjene penge. Det var budskabet fra forsyningssektorens konference onsdag. Regeringen kan godt lade sin Forsyningsstrategi blive liggende i skuffen. Det mener brancheorganisationerne Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme, der sammen med Kooperationen og Middelgrundens Vindmøllelaug afholdt forsyningskonference på Christiansborg onsdag i denne uge. Regeringens Forsyningsstrategi, som blev fremlagt i 2016, åbner op for, at private firmaer kan tjene penge på danskernes vand, spildevand, fjernvarme og affald. Men regeringen har endnu ikke taget konkrete initiativer for at føre ideerne om liberalisering ud i livet. Det er der måske en grund til, vurderede professor Ulrik Jørgensen på konferencen.
Arbejderen, 23-03-2018

 

Vandet fra hanen er meget bedre end i flasker fra supermarkedet
Vand fra hanen er meget bedre end vand fra en flaske i supermarkedet. Hvis det har stået et par uger i supermarkedet, kan jeg slet ikke forestille mig, hvor dårligt det kan være. Sådan lyder det fra Susanna Esbensen fra afdelingen for vand og natur i Sønderborg Kommune. Sammen med andre tog hun torsdag opstilling i det gamle vandværk i Sønderborg på Lysvang – lige over for sygehuset. Vandværket ligger på en lille bakke, så der kunne komme tryk på vandet, da værket i sin tid blev bygget. Der kom mange nysgerrige på besøg på Vandets Dag. De kunne blandt andet få at vide, at deres drikkevand ligger i lommer under jorden i omkring 40-50 meters dybde, og at det ofte er op til 90 år gammelt. Længere nede end de 40-50 meter er der saltvand, så der er man ikke interesseret i at bore.
Fla.de (Flensborg Avis), 22-03-30218

 

Tid til træf hos vandværket
Vandforbrugerne I Aarestrup kan onsdag 4. april klokken 19.30 høre om vandværkets drift og fremtidsplanerne for den, når der arrangeres den årlige generalforsamling i byens forsamlingshus. Aarestrup Vandværk er medlem af brancheforeningen Danske Vandværker og i år får den besøg af Per Roth, formand for Danske Vandvandværker Region Nord. Han vil efter den ordinære generalforsamling klokken cirka 20.30 fortælle om de udfordringer, muligheder og trusler, som forbrugerejede vandværker står overfor. Det være sig regler om vandværkspasning, kvalitetssikring, hygiejne, handleplaner, beredskab, reelle ejere, persondataforordning osv.
Ugeavisen Svenstrup, 21-03-2018

 

Efter kritik af honorar: Vandbestyrelse mødt med mistillid
Gørløse Vandværk skal efter alt at dømme have en ny bestyrelse. Vandværkets ordinære generalforsamling tirsdag aften blev afbrudt i utide, da der blev udtrykt mistillid til den bestyrelse. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Bestyrelsen fortsætter nu som interim-bestyrelse frem til en ekstraordinær generalforsamling 17. april, hvor der formentligt vil blive valgt en ny bestyrelse. Frem til da vil en autoriseret revisor gennemgå de sidste års regnskaber.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 21-03-2018

 

Ukrudt udfordrer Odenses grønne ambitioner
Visionen om Odense som “Danmarks grønneste storby” sættes på prøve af ukrudt, der skyder op mange steder i kommunen. Enten skal pesticider genindføres i bekæmpelsen – eller også skal det årlige budget til ukrudtsbekæmpelse mere end fordobles, vurderer By- og Kulturforvaltningen.
Når By- og Kulturudvalget tirsdag mødes bliver det bl.a. for at drøfte en rigtig dilemmasag. Ukrudtet er ved at vokse Odense over hovedet mange steder i kommunen. Det forvolder skade på fortove og belægninger, som får forkortet sin levetid med store udgifter til følge, og sagen er, at hvis situationen skal bringes under kontrol med det nuværende budget til ukrudtsbekæmpelse, så er der ingen vej uden om at genindføre pesticider, vurderer By- og Kulturforvaltningen. Odense Kommune ophørte ellers med at bruge pesticider i 1998.
Fyens.dk, 19-03-2018

 

Strid mellem selskab og vandværker rammer forbrugere i tusindvis
Erhverv Flere tusinde forbrugere har fået tilsendt et aflæsningskort, selv om deres vandforbrug allerede er fjernaflæst. Forklaringen er, at målingen også skal bruges til afregne hos spildevandsselskabet – og at de to parter ikke kan blive enige om prisen for at udveksle data. En diskussion om, hvor meget det skal koste at udveksle forbrugernes data, betyder, at op mod 6000 i Horsens Kommune skal indberette tal fra deres vandmålere til både spildevandsselskab og vandværk. Forklaringen er, at spildevandsselskabet Samn ikke kan blive enig med en række private vandværker om prisen for at udveksle data. Den problematik har samtlige danske spildevandsselskaber og vandværker siddet med gennem længere tid, og der bliver stadig talt frem og tilbage mellem parterne.
Hsfo.dk (Horsens Folkeblad), 19-03-2018

 

Vand kan drikkes igen i Vrensted
Vandet fra Vrensted Vandværk kan nu uden sundshedsfare tappes igen direkte fra hanen. Det oplyser formanden for Vrensted Vandværk, Leif Anker Jensen til NORDJYSKE. Hjørring Kommune påbød i mandags, at forbrugerne skulle koge vandet. Svaret på den nyeste prøver viser fredag, at vandet nu ikke længere er forurenet med coliforme bakterier og har for højt kimtal. ”Folk kan drikke alt det vand de vil og tappe vand til kaffe”, siger Leif Anker Jensen. Fagfolk arbejder nu på få løst problemet, som er lokaliseret til vandværkets råvandstank. Den tank som får vandet direkte fra boringen.
Undersøgelser har vist, at der ikke var forurening i boringen.
Nordjyske.dk, 16-03-2018

 

Børkopmodellen skal bredes ud til hele kommunen
Børkop Vandværkerne i Børkopområdet arbejder sammen om at sørge for forsyningssikkerhed. Og sparring. Den model skal spredes ud til hele kommunen. Vandværkerne i tidligere Børkop Kommune er forbundet i et tæt netværk både under og over jorden. Den model skal bredes ud til hele kommunen. ”Vandværkerne i Børkopområdet er fantastiske til at samarbejde, og det giver nogle klare fordele for alle. Blandt andet selvfølgelig at når der opstår et problem som i Mørkholt, er man allerede ringforbundet med Gårslev Vandværk, og dermed er man ikke så sårbar, som man ellers ville have været, hvis man ikke havde en nødforsyningsledning”, siger Susanne Christiansen, der er miljøarbejder ved Vejle Kommune, som arbejder for at få bredt samarbejdet ud i hele kommunen
Frdb.dk (Fredericia dagblad), 16-03-2018

 

Viceformand håber, at ny vejledning giver ro og klarhed

SPRØJTEMIDLER: L&F’s viceformand Lars Hvidtfeldt regner med, at en ny vejledning om kommunernes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse vil bremse kommuner landet over i at gøre, som man har gjort i Aarhus, når det kommer til påbud om pesticidfri drift. ”Havde vi haft den her vejledning i hånden, så er jeg ikke sikker på, at vi havde haft de sager, som er opstået nu”. Sådan lyder kommentaren fra Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt, til den nye vejledning fra Miljøstyrelsen om kommunernes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Planer, der har medført eller vil medføre udstedelse af sprøjteforbud i Aarhus, Aalborg og Sønderborg. Jens Gammelgaard, formand for Odder-Skanderborg Landboforening, sagde tidligere på ugen, at det i hvert fald nu er klart, at Aarhus Kommune handler i strid med statens vejledning, når den har udstedt sprøjteforbud i Beder og i øvrigt har flere på vej andre steder i kommunen. Lars Hvidtfeldt er enig. ”I forhold til sagen i Beder, der forventer jeg da også, at Miljø-og Fødevareklagenævnet kigger i den nye vejledning og ser, hvordan lovgivningen skal tolkes. For det er jo det, som det her er. En vejledning til, hvordan loven skal tolkes”, siger han.

Effektivt Landbrug, 16-03-2018

 

Myndighederne frikender drikkevand
Pesticidrester. Selv om rester af det nu forbudte ukrudtsmiddel chloridazon viser sig at kunne måles i grundvandet mange steder i landet, kan man trygt blive ved med at drikke vandet direkte fra hanen, fastslår Miljøstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed fast. »De fund, der er gjort af den her pesticidrest i de aktuelle drikkevandsundersøgelser, er alle meget lave i forhold til det, man kan tillade at drikke ud fra en sundhedsfaglig vurdering. På den måde kan man roligt som forbruger fortsat drikke vandet«, siger sektionsleder og overlæge Anne Hempel-Jørgensen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Politiken, 16-03-2018

 

Drikkevandet fejres med familieløb og fri bar

Gågaden i Kalundborg er klædt på til fest med blå balloner og flagallé, når Kalundborg Forsyning sætter fokus på rent drikkevand og markerer Vandets Dag. Det sker lørdag den 24. marts kl. 9.30-14. Kalundborg Forsyning rykker i år ind i gågaden og på Møllebakken for at fejre det rene vand, og det gøres med både vandbar, familieløb og åbent hus i det gamle vandtårn på Møllebakken. Fra vandtårnet er der en pragtfuld udsigt ud over byens tage og omegnen. Udsigten trækker et stort publikum, hver gang dørene åbnes. Kalundborg Forsyning samarbejder med handelslivet i gågaden og 5 Tårns Motion om arrangementerne på Vandets Dag.

Sn.dk (Sjællands Nyheder), 15-03-2018

 

Vandformand om kartelanklager: Det er ren og skær benchmarking
Kartelanklagerne, der i øjeblikket svirrer omkring foreningen Danske Vandværker, har
intet på sig. Det mener en af foreningens regionsformænd, Niels Christian Ravn, som af
den tidligere ledelse selv er blevet beskyldt for ulovligt at dele priser for ydelser
medlemmerne imellem. Niels Christian Ravn erkender, at han har iværksat en undersøgelse blandt vandrådene i Region Midt. Han mener dog langt fra, at den praksis skulle være ulovlig.
“Vi har foretaget en undersøgelse, men det handler om ren og skær benchmarking. Mange
af vores medlemmer har svært ved at finde ud af, hvad priserne skal være for disse ydelser,
og derfor havde jeg som formand brug for at vide, hvordan det samlede prisbillede var,”
forklarer han.
Energiwatch, 14-03-2018

 

Navneforandring frygtes at koste Energitilsynets uafhængighed
TILSYN: Ny lov omdøber Energitilsynet til Forsyningstilsynet. Loven afskaffer bestyrelsen og placerer magten hos en direktør, som skal arbejde tæt sammen med ministeren. Det får advarselslamperne til at blinke hos en række brancheorganisationer. Et politisk flertal besluttede på bagkant af flere års møgsager i efteråret 2017, at Energitilsynet skulle skifte navn til Forsyningstilsynet. Og samtidig skulle tilsynet undergå en tiltrængt reformering, som sætter hastigheden på sagsbehandling op og sikrer et smidigere og mere forbrugerorienteret tilsyn. Nu er tiden så kommet til at forhandle den nye lovgivning på plads. Fredag førstebehandler Folketinget således L 164, der skal sikre, at Energitilsynet 1. juli 2018 kan skifte navn til Forsyningstilsynet.
Altinget.dk/forsyning, 13-03-2018

 

Forurenet vand i Vrensted: Frustrerede borgere føler sig dårligt informeret
Borgerne i Vrensted er forundrede og vrede over, at vandværket ikke mandag informerede godt nok om fundet af colibakterier i drikkevandet. Hvor svært kan det være at informere en by med kun 300 indbyggere om, at vandet i hanerne skal koges, fordi vandet er forurenet? Det spørgsmål er på mange Vrensted-borgeres læber i dag, tirsdag, efter det mandag kom frem, at vandet fra Vrensted Vandværk indeholdt for høj andel af coli-forme bakterier og derfor skulle koges, inden man måtte bruge det. Tirsdag morgen klokken 9 lukkede Vrensted Vandværk for vandet i byen, så nye UV-filtre kunne installeres på vandværket. Det betød, at byen var uden vand indtil klokken 10.30. Der foreligger endnu ingen meldinger om effekten af filteret. I værste fald kan indtag af vand med coliforme bakterier føre til infektioner og sygdom.
Tv2nord, 13-03-2018

 

Tavsheden er brudt: Nu taler vandformand ud om kontroversielle fyringer
BALLADE: Det er korrekt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har rejst tvivl om brug af målerdata. Men Danske Vandværker er i dialog om sagen, forklarer formand Ole Wiil i en intern mail. Årsagen til fyringen er, at tidligere formand gik bag bestyrelsens ryg. Efter i en uge at have mødt pressen med korslagte arme valgte nyvalgt formand for Danske Vandværker Ole Wiil tirsdag at fortælle sin version af historien. Det drejer sig naturligvis om sidste weekends voldsomme udskiftning i foreningens ledelse. Landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen blev afsat efter et mistillidsvotum fra bestyrelsen. Mens direktør Allan Weirup blev fyret med øjeblikkelig virkning.
Altinget.dk/forsyning, 13-03-2018

 

Vandformand fortsatte prissammenligning trods advarsler om kartelrisiko

Foreningen Danske Vandværker kan være på vej i en kartelsag efter indsamling og deling af de priser, lokale vandværker får for salg af målerdata. Striden har vakt Konkurrencestyrelsens interesse. Den nye formand for Danske Vandværker, Ole Will, der i sidste uge med et mistillidsvotum stod bag fyringen af foreningens adm. direktør og hidtidige formand, har ignoreret en direkte advarsel om brud på konkurrencelovgivningen. Det viser interne dokumenter, EnergiWatch er i besiddelse af. Her fremgår det, at Ole Wiil er blevet advaret om, at en indsamling af priser på ydelser til de danske kommuner, han stod bag blandt medlemmerne i foreningens Region Syd, var et potentielt brud på konkurrencelovgivningen.

Ritzaus Bureau, 12-03-2018

 

Der skal koges i Vrensted – vandværkethar fundet bakterier i vandet
Der er fundet for mange coli-bakterier i drikkevandet fra Vrensted Vandværk Husstande, der får vand fra vandværket nær Løkken, må ikke bruge vandet fra hanerne uden at koge det først. Der er nemlig blevet fundet for mange coli-bakterier og for høje kim-tal i vandet. Hvilket betyder, at det kan være sundhedsfarligt at drikke vandet direkte fra hanen.
Nordjyske.dk, 12-03-2018

 

Vandværker på Ærø ændrer strategi: Den næste måned bliver lukkede boringer åbnet igen
Siden der blev fundet indhold af stoffet Desphenyl-Chloridazon over grænseværdien i halvdelen af øens vandboringer, har flere af boringerne været sat ud af drift. Men Ærøskøbing, Søby og Rise Vandværker ændrer nu strategi og åbner alle boringer i en forsøgsperiode. Siden 1. november har alle øens vandværker leveret rent vand under grænseværdien for det omstridte pesticid Desphenyl-Chloridazon, på trods af at der blev fundet for høje mængder af stoffet i 15 ud af øens 30 vandboringer i efteråret. Vandværkerne behandlede problemet ved at tage de værste boringer ud af drift, og i stedet pumpe vandet op fra de reneste boringer.
Fyens.dk, 11-03-2018

 

Lotinga afvist af advokat
Peter Lotinga fra Vemmelev røget i strid med andelsselskabet Vemmelev-Forlev Vandværk om tolkningen af, hvem der har ansvaret for og skal betale for vedligeholdelse af stophaner, når de befinder sig på privat grund. Peter Lotinga tolker det gældende vandregulativ sådan, at vandværket skal betale for vedligeholdelsen, da en stophane netop er til for, at vandværket kan lukke for vandet, hvis en husstand ikke betaler for vandet. Vandværket noterer, at hvis ikke den private grundejer skal betale for eventuel vedligeholdelse af stophane på egen grund, så skal det være tinglyst på ejendommen, at den pågældende installation er vandværkets ansvar. Peter Lotinga har forsøgt at få optaget et punkt om stophanesagen på den kommende ordinære genralforsamling i Vemmelev-Forlev Vandværk, der skal være holdt inden udgangen af april. Vandværket har overladt al kommunikation med Peter Lotinga til deres advokat Poul Georg Laursen hos »Thyregod § Advokater« i København. Herfra har Peter Lotinga modtaget afslag på at få optaget sit forslag til generalforsamlingen:
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 11-03-2018

 

Forskellig praksis med stophaner
Slagelse: Tidligere byrådsmedlem Peter Lotinga mener, at det er i strid med gældende regulativ, når Vemmelev Forlev Vandværk ikke vil betale for vedligeholdelse af en stophane på forbrugernes egen grund. Han har været i kontakt med formændene på to andre vandværker, som begge har den praksis, at stophaner vedligeholdes af vandværket, også selv om de sidder på egen grund. Et af dem er Kirke Stillinge Vandværk.
-Vi gør det for at være flinke, siger formanden fra dette vandværk.
Næstformand i Vemmelev Forlev Vandværk Viggo Andersen ønsker ikke at kommentere sagen. Udover at påpege, at stophaner på egen grund er forbrugerens ansvar. Den praksis bliver også bakket op på et møde mellem Viggo Andersen og Slagelse Kommune.
I Danske Vandværker er der opbakning til den praksis, man har på Vemmelev Forlev Vandværk. Danske Vandværker mener klart, at stophaner på egen grund er forbrugerens ansvar. Flere værker administrerer dog anderledes.
Sjællandske, 08-03-18

 

Domstol afgør, om landbruget må fylde pesticider i drikkevandet op til grænseværdien
Flere kommuner har forbudt brug af sprøjtemidler på marker over følsomme grundvandsmagasiner, og Landbrug & Fødevarer går til klagenævn og domstole for at få medhold i, at det er i orden at belaste grundvandet med pesticider op til grænseværdien.
Information, 07-03-18

 

Danmark mangler ikke vand. Men vi risikerer at mangle rent drikkevand
Grundvandet er stadig truet på trods af alle tiltag og forsikringer fra regering og landbrugsorganisationer. Når langt de fleste danskere endnu har giftfrit drikkevand i hanerne, er det ifølge GEUS mere som følge af vandværkernes evne til at bore eller blande sig ud af problemer, end det er udtryk for, at de gennemførte tiltag i landbruget har virket. Når det gælder nitrat, taler forskere og andre for at sænke grænseværdien på grund af kræftrisikoen. Når det gælder pesticider, taler kommuner med sårbare områder for at standse brugen af sprøjtemidler, f.eks. ved omlægning til økologisk drift. Men sådanne udspil møder modstand fra L&F, fordi det indebærer indgreb i det konventionelle landbrugs praksis. L&F indklager systematisk de kommuner – der vil indføre sprøjteforbud i sårbare områder – for Miljø- og Fødevareklagenævnet og går om nødvendigt videre til domstolene. Det centrale udgangspunkt for organisationen er, at når indholdet af sprøjtemidler er under grænseværdien, så er vandet rent. De aktuelle sager ved Miljø- og Fødevareklagenævnet og kommende sager ved domstolene bliver afgørende for, om vi danskere fremover skal leve med drikkevand i hanerne, der er belastet op til grænserne. Det kan blive virkeligheden, hvis L&F vinder. Hvis kommunerne omvendt får medhold i deres sprøjteforbud på sårbare jorde, vil det fremskynde omstillingen af dansk landbrug til større bæredygtighed.
Information, 07-03-18

 

Vandværk sendte vand i åen
Vinderød Skov Vandværk opdagede, at der forsvandt vand ud af deres system, og onsdag morgen lykkedes detat lokalisere et brud på en vandledning. Det viser sig, at vandværket har pumpet vand lige ud i en år. Vandværkets kasserer anslår, at der er forsvundet omkring 15 kubikmeter vand ud af systemet i timen, og at den samlede mængde vand, der er røget i åen kan ligge på 300-400 kubikmeter. De første indikationer på problemer viste sig tirsdag aften, da vandtrykket begyndte at falde. Det er normalt tegn på et eller flere brud på ledninger, og vandværket gik straks i gang med at lokalisere problemet. Det viste sig dog sværere end forventet. – Det har taget længe at finde fejlen. Vi har brugt meste af natten på at lukke for enkelte sektioner af systemet for at, hvor vandtrykket faldt eller steg. Den manøvre gav ikke pote, siger Thomas Møller Nielsen. Samtidig har vandværket medarbejdere kigget efter store mængder overfladevand i området og på de sociale medier opfordret borgerne til at gøre det samme, da det kunne være tegn på brud på vandledningen. Vinderød Skov Vandværk har omkring 950 andelshavere,og de har alle været påvirket af, at der ikke har været normalt tryk på systemet.
Sn.dk (Sjællands Nyheder), 07-03-18

 

Nyt vandværk får ny bestyrelse
Hjerndrup og Maugstrup vandværker har fusioneret og hedder nu Fællesvandværket Maugstrup a.m.b.a. Det ny vandværk har afholdt sin første generalforsamling, hvor 65 deltagerne mødte op fra hele det nye forsyningsområde. Da det er et nyt selskab, skulle der vælges ny bestyrelse. Alle valgte er gengangere fra “de gamle bestyrelser”.
Jv.dk, 06-03-18

 

Formand fyret i Danske Vandværker: Havde mistanke om aftalt spil med målerdata
En mistanke om ulovlig karteldannelse fik Per Roth, tidligere landsformand for Danske Vandværker, til at informere Konkurrencestyrelsen om muligt aftalt spil for priser på målerdata. Nu er både han, næstformand og direktør i brancheorganisationen blevet fyret, skriver Energiwatch. Den dramatiske udvikling skyldes ifølge Per Roth, at han i sidste uge henvendte sig til Konkurrencestyrelsen for at få et møde om reglerne for deling af priser på målerdata. Ifølge ham er vandværker i flere regioner igen begyndt at indsamle de priser, som de kommunale forsyningsselskaber betaler til vandværkerne for aflæsning af vandmålere. Den praksis blev Danske Vandværkers bestyrelse dog advaret imod i 2012, da det kan være i strid med kartelregler. Han orienterede bestyrelsen om mødet med Konkurrencestyrelsen i weekenden, hvorefter han nu er afskediget. Den nye ledelse har ikke ønsket at udtale sig om sagen eller afskedigelsen over for Energiwatch eller Altinget. »Jeg ønsker ikke at uddybe årsagen til det i pressen. Der er også et personhensyn at tage. Men som sagt, så er det ikke noget, vi gør for sjovs skyld,« siger Ole Wiil til Altinget.
Ingeniøren, 06-03-18

 

Danske Vandværker rydder ud i ledelsen: Fyrer direktør og begge formænd
NAVNE: Brancheorganisationen for landets 2.000 vandværker afskediger med øjeblikkelig virkning direktør Allan Weirup samt både landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen. Den nye ledelse ønsker ikke at uddybe fyringerne.
Altinget, 05-03-18

 

Kommunen kigger på alle vandværkernes gebyrer
Egentlig skulle byrådet bare godkende takstbladet fra Ruds Vedby Vandværk på sit møde onsdag aften. Men pludselig voksede der en politisk debat op, som mundede ud i, at Sorø Kommune nu vil se vandværkstaksterne efter i sømmene.
– Det forekommer mig, at der er gebyrer, der er for høje, sagde Enhedslistens Bo Mouritzen.
– At tage 1.000 kr. plus omkostninger for at lukke for vandet og 1.000 kr. plus omkostninger for at åbne for vandet igen ser for mig ud som om, at det er noget dyrere end den faktiske pris, det koster.

Byrådet godkendte takstbladet og sender sagen til nærmere undersøgelse.

Sjællandske, 04-03-18

 

BL-advokat til L&F: Enten er I med os – eller også er I imod os
Vandplanretssagen handler om alle danske landmænds fremtid. Og skal sagen vindes, skal alle landmænd og organisationer stå sammen i retssalen, fastslog BL-advokat Hans Sønderby i går i Horsens. Med en direkte reference til den tidligere amerikanske præsident George W. Bushs retorik i kampen mod terror dagen efter 11. september 2001, skærpede Bæredygtigt Landbrug (BL) i går tonen over for Landbrug & Fødevarer (L&F). Det skete som optakt til BL’s generalforsamling i Horsens. Afsenderen var BL-advokat Hans Sønderby fra advokatfirmaet Sønderby Legal. ”Enten vil L&F vise dommerne, at de har mod og hår på brystet – ellers går de centraladministrationens ærinde. Og jeg er bare nødt til at sige til L&F: Enten er I med os – eller også er I imod os”, tordnede Hans Sønderby.
Effektivt Landbrug, 02-03-2018

 

SKANDERBORG: Vandløsningerne til hele verden skal findes i Skanderborg
Virksomhederne i Aquaglobe skal komme med bud på, hvordan fremtidens udfordringer med vand skal håndteres. Skanderborg kan blive et internationalt center for forskning i vandteknologi, når en lang række virksomheder nu samler deres innovation i det nybyggede Aquaglobe på Døjsøvej i Vrold. Ambitionen er ifølge direktør Jens Bastrup at udvikle løsninger, som kan eksporteres til hele verden. ”Vi har udviklet partnerskaber med en række virksomheder, hvoraf flere ligger i vores kommune, så vi nu har den største koncentration i verden af dygtige vandteknologiske virksomheder”, fortæller han.
JP Aarhus, 02-03-2018

 

Agri Nord: Ikke realistisk at vinde vandplan-sag
Det har ingen effekt at føre retssag mod staten for vandplanerne, mener Carl Christian Pedersen. I modsætning til Bæredygtigt Landbrug har Landbrug &Fødevarers primærbestyrelse besluttet ikke at indlede en retssag mod staten for vandplanerne. Det er sket efter en faglig vurdering. L&F-s advokat Håkun Djurhuus fastholder således, at der ikke kan indledes en retssag i dag, hvis målet er at vinde sagen. Agri Nords formand Carl Christian Pedersen uddyber: ”Vi har en anden strategi. BL har valgt deres. Forhåbentlig flytter de noget med den, og måske kan de strategier mødes på et senere tidspunkt, men for nuværende ser vores advokat ingen grund til at gå ind i en retssag”, siger han i en pressemeddelelse.
Landbrugsyd.dk, 01-03-2018

 

Merrild ikke parat til at gå med i BL-retssagen
VANDPLANER Formanden for Landbrug & Fødevarer ser ingen grund til at bi-intervenere i Bæredygtigt Landbrugs vandplansag ved Vestre Landsret. Men han lover moralsk og faglig opbakning. Formanden for Landbrug & Fødevarer (L&F), Martin Merrild, afviser, at L&F vil bi-intervenere i Bæredygtigt Landbrugs (BL) vandplanretssag, som føres til maj i Vestre Landsret. ”Det synes jeg ikke, der er nogen grund til. Det er i alles interesse, at de (BL, red.) kører den sag. Og det er godt, at sagen bliver prøvet, for vi skal have mest muligt pres på”, lyder det fra Martin Merrild. Hvis du mener, der skal mest muligt pres på, hvorfor så ikke bi-intervenere og samlet lægge maksimalt pres på? ”Sagen er startet af BL. Det er BL’s sag, og den køres af dem. Det er helt fint med mig”, lyder svaret fra L&F-formanden.

Effektivt Landbrug, 28-02-2018

 

Hvor grænseværdien for nitrat bør ligge er et spørgsmål om, hvor mange ekstra kræfttilfælde, vi vil acceptere
Engang var der en vejledende grænseværdi på kun halvdelen af den i dag gældende maksimale værdi for nitrat i drikkevandet. Men den vejledende grænse forsvandt, og nu opfattes det som legitimt at fylde grundvandet op med forurening til grænsen. Fagfolk vil have indgreb. Hvad er en grænseværdi? Er det en garanti for befolkningens sundhed? Er det snarere en licens til at forurene? Kan det være begge dele på én gang? Forleden offentliggjorde danske forskere den her i avisen omtalte store undersøgelse af kræftrisikoen ved nitrat i drikkevandet. Ved at granske data for 2,7 mio. danskere gennem 34 år har forskerne fra Aarhus Universitet og GEUS påvist, at nitratkoncentrationer langt under den gældende grænseværdi indebærer en risiko for tarmkræft. Dagens grænseværdi er 50 mg nitrat pr. liter drikkevand- forskerne Jörg Schullehner, Torben Sigsgaard, Birgitte Hansen og deres kolleger finder, at ved nitratkoncentrationer helt ned til fire mg pr. liter er kræftrisikoen forøget. På den baggrund appellerer de om, at den gældende grænseværdi overvejes.
Information.dk, 26-02-2018

 

Fynsk professor vil rense drikkevand for gift
Hver tredje danske drikkevandsboring er forurenet med rester af sprøjtegift. Boring på boring er blevet lukket. Mange steder er vandværker lukket helt ned, fordi alle værkets boringer er forurenede. Nu har den fynske professor, Christine McKenzie, imidlertid gjort en opfindelse, der måske kan være med til at sikre rent drikkevand, genåbne de lukkede vandværker og sikre verden rent drikkevand. ”I Danmark har vi forholdsvis rent drikkevand. Men engang imellem er det forurenet af giftige kemikalier for eksempel fra landbruget. Vores opfindelse kan muligvis løse problemet. Opfindelsen blev gjort ved en tilfældighed. Jeg var i gang med et grundforskningsprojekt, der handlede om at forbedre fremstilling af kemikalier, så de kemiske processer ikke forurener vandet. Vi opfandt en katalysator, der viste sig at være alt for aggressiv til formålet. Den nedbrød simpelthen alle molekyler. Men så fik jeg ideen til at anvende den i en anden sammenhæng, til at rense drikkevand med”, siger Christine McKenzie.
Fyens.dk, 25-02-2018

 

Godt og sundt drikkevand
Drikkevandet i Øster Brønderslev er fint ØSTER BRØNDERSLEV: Borgerne i Øster Brønderslev kan glæde sig over, at det er sundt og godt drikkevand, der kommer ud af hanerne. Det fortæller værkets sekretær, musiker Poul Erik Jensen. Værket har netop fået nye analyseresultater fra AnalyTech, og de viser, at vandet er helt i top. ”Indholdet af pesticid chloridazon er under 0,01, hvor grænsen er 0,1. Det vil i praksis sige næsten ingenting. Det er vi stolte over. Denne pesticide har på det seneste været meget omtalt. Nitratindholdet er 0,5 milligram pr. 100 milliliter, hvor grænsen er 50. Og vi kan være stolte over, at vandet er meget billigt i Øster Brønderslev”, lyder det fra Poul Erik Jensen.
Nordjyske.dk, 24-02-2018

 

Forsker: New public management giver ikke renere drikkevand

Pisk og gulerod er ikke vejen frem, hvis regeringen vil have vandværkerne til at levere rent og billigt drikkevand i danskernes haner. I stedet er det langt mere oplagt at sætte fokus på innovation og samarbejde i forsyningssektoren, når den kommende energiaftale skal landes. Det mener RUC-professoren Jacob Torfing, der onsdag holdt oplæg ved en forsyningskonference på Christiansborg, og som bagefter talte med Altinget om styringen af vandværker. Der er ikke meget new public management over det princip, og står det til Danske Vandværker bør det også fortsat være sådan, når den nye energiaftale lander til foråret. ”Vi mener klart, at hvile i sig selv-princippet bør fredes i forhandlingerne, fordi ingen bør tjene penge på vores drikkevand. Det er også noget af det, vi her op til energiudspillet har fokus på at få fortalt energi- og forsyningsministeren” siger Martin Gertz Andersen, politisk chef i Danske Vandværker.
Altinget.dk/Forsyning, 22-02-2018

 

Vores nye kodeks er sund fornuft sat i system
God selskabsledelse og godt bestyrelsesarbejde er i høj grad oppe i tiden som et centralt fokusområde i erhvervsliv, hos politikere og myndigheder. De børsnoterede selskaber er gået forrest med udviklingen, og siden er der kommet anbefalinger for fonde og for statens ejerskab. Og senest har de kommunalt ejede forsyningsselskaber og de større, forbrugerejede forsyningskoncerner fået deres guidelines. Nu har de forbrugerejede vand- og fjernvarmeværker også fået et kodeks, som hedder Kodeks for godt bestyrelsesarbejde i de forbrugerejede forsyningsselskaber.
Energy-Supply.dk, 21-02-2018

 

Danske Vandværker efterlyser gode politiske løsninger

Regeringens forsyningsstrategi anbefaler mere statslig styring med de danske vandværker, men dermed flyttes styringen over til embedsmænd bag skriveborde fjernt fra de håndgribelige problemer i vandværksverdenen. Vi ønsker at sætte vandsektorens fremtid til debat, og på vores konference den 21. februar byder vi op til en nuanceret debat om forsyningsstrategien. Vi ønsker at drøfte hvile i sig selv-princippet, de udenlandske erfaringer med omstruktureringer af ejerskabsforhold samt eksportmulighederne af dansk vandteknologi. Vi har indbudt en række oplægsholdere, der hver især giver deres bud på, hvad vi kan – og bør – gøre for at sikre en stærk drikkevandssektor. Baseret på disse oplæg gives mikrofonen videre til politikerne fra begge sider af Folketingssalen, så de kan komme med deres bud på den gode politik, der vil føre til god regulering af vores drikkevand til glæde for erhvervsliv og borgere.

Altinget/Forsyning/debat, 20-02-2018, kronik af Allan Weirup

 

Sidste generalforsamling i Kølvring Vandforsyning
Kølvring Vandforsyning har afholdt sin sidste generalforsamling efter 60 år som selvstændig forening. Der var mødt 13 af vandforsyningens forbruger op til generalforsamlingen på Hotel Søparken for at høre formanden Lars Kristensen fortælle, at det igen havde været et roligt år uden nogen form for brud. ”Vi har jo som alle er bekendt med afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger hvor der er blevet besluttet, at vi 1. januar skulle fusionere med Aabybro Vand”, fortæller John B. Larsen, der har været kasserer i vandværket.
Aabybro Posten, 20-02-2018

 

Sådan bør kommunerne håndtere drikkevandsbekendtgørelsen

De danske kommuner og forsyninger skal holde tungen lige i munden, når der med nye bilag justeres i ‘Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg’. Her er seks konkrete anbefalinger. Kommuner og forsyninger skal i disse år balancere på en knivsæg. På den ene side skal de honorere krav om øget effektivisering og besparelser, og på den anden side skal de sikre, at kravene honoreres uden at give køb på forsigtighedsprincipper, forsyningssikkerhed og de generelt høje danske standarder på både drikke-og spildevandsområdet.
Teknik og Miljø, 20-02-2018, Rambølls internationale vanddivision

 

Nu skal landbrugets sprøjtemidler i retten
Samfundets ret til at beskytte grundvandet, som alle ejer, under de marker, som landmændene ejer, er kernen i en historisk retssag om landbrugets sprøjtemidler. For første gang nogensinde skal landmændenes brug af sprøjtemidler på markerne nu afprøves i en retssal. Sagen kan få stor betydning for, hvordan kommunerne i hele landet beskytter drikkevandet fremover. Egedal Kommune nordvest for København er bannerfører i en kamp, der trækker tråde til en række andre kommuner. Kommunen forbød i 2016 som den første brug af sprøjtemidler på 67 hektar jord nær en vandboring ved landsbyen Søsum.

Århus Stiftstidende, 19-02-2018. februar 2018

 

Sønderby Vandværk vil dybere ned
Sønderby Vandværk på Fyn har søgt Assens Kommune om tilladelse til at lave en ny boring på vandværkets grund i jagten på rent drikkevand til forbrugerne. Nogle gange skal man gå dybt for at finde ekstra ressourcer. Det gælder også for Sønderby Vandværk, der jagter rent drikkevand til de 167 forbrugere, som er forbundet med vandværket. Sidste år blev det konstateret, at der var desphenyl chloridazon i vandet over den tilladte grænse på 0,1 mikrogram/ liter. Vandværket havde således 1,3 mikrogram/ liter af pesticidet, og vandværket blev derfor lukket, og borgerne blev nødforsynet med vand fra Ebberup Vandværk.
Fyens Stiftstidende, 19-02-2018

 

Aalborg kæmper for rent drikkevand
I Aalborg har ni vandværksboringer i løbet af 12 år måttet lukke som følge af for højt indhold af nitrat i drikkevandsmålinger. Problemerne med grundvandet har rod i 1990′ erne, men er stadig kilde til uenigheder mellem kommune, vandværker og landmænd. De har et problem med vandet i Aalborg. Danmarks fjerdestørste by har betydeligt større mængder nitrat i sit grundvand end landsgennemsnittet. Aalborg Kommune har fra 2006 til 2016 måttet lukke ni vandværksboringer, hvis vandmålinger har vist nitratkoncentrationer over den gældende grænseværdi på 50 milligram kvælstof pr. liter vand. I samme periode er yderligere syv blevet lukket på grund af for højt indhold af pesticider, viser tal fra kommunen.
Information, 17-02-2018

 

SK Forsyning nedtoner bekymring for kvaliteten af drikkevandet

Sidste år lød alarmklokkerne, efter man i Slagelse for første gang havde fundet pesticid-rester i grundvandet. Situationen i dag er stadig bekymrende, men på ingen måde alarmerende, siger driftschef Jan Jørgensen fra SK Forsyning. Vores drikkevand i Slagelse og omegn har en god kvalitet. Faktisk er den så god, at det vand, vi tapper direkte fra hanen, er langt bedre end det vand, man kan købe på flaske i forretningerne. Det siger driftschef Jan Jørgensen fra SK Forsyning til Sjællandske. Meldingen kommer, efter at kommunen.dk (en del af DK Medier og søstermedie til nyhedstjenesten dknyt.dk, red.) forleden skrev en historie om, at antallet af vandværker, hvor der er fundet det glemte pesticid desphenyl-chloridazon (DPC), er gået markant op siden efteråret 2017.
Sjællandske, 16-02-2018

 

Vandforsyning taber retssag
Halsnæs Vandforsyning må ændre vedtægter om ubegrænsede fuldmagter til bestyrelsen. Thi kendes for ret: Det var ugyldigt, at bestyrelsen for Halsnæs Vandforsyning brugte fuldmagter til at få en lovændring igennem, så bestyrelsen -modsat de enkelte andelshavere i vandværket -kan møde med et ubegrænset antal fuldmagter på generalforsamlingen. Med dommen giver Retten i Hillerød tre andelshavere medhold i den civilsag, de har anlagt mod vandværksbestyrelsen som følge af hændelser på en generalforsamling afholdt i 2016. Og paragraffen, der giver bestyrelsen lov til at møde med ubegrænset antal fuldmagter, bliver nu strøget. ”Bestyrelsen agter ikke at anke kendelsen, da teksten ikke har nogen betydning for vandværkets drift og dagligdag, og derfor ikke ser nogen grund til at bruge flere penge og mere tid på dette spørgsmål. Vandværket skal betale kr. 20.000 i sagsomkostninger til sagsøgere, og hertil omkostninger til egen advokat i forbindelse med sagen”, skriver man på vandforsyningens hjemmeside.
Frederiksborg Amts Avis, 16-02-2018

 

Efter kræftadvarsel: Kontrol med små vandforsyninger kræves genindført
For få måneder siden droppede miljø-og fødevareministeren den hidtidige pligt til at måle nitrat i små private drikkevandsboringer. Men videnskabelig rapport fortæller om øget kræftrisiko ved selv lave nitratkoncentrationer – og nu kræver fagfolk kontrollen tilbage. Op til 400.000 danskere får i dag drikkevand fra private boringer, som siden oktober sidste år har været fritaget for kontrol af nitratindhold i vandet. Men nye oplysninger om kræftrisikoen forbundet med nitrat i drikkevand betyder, at der nu fra flere sider rejses krav om, at kontrollen genindføres.
Information, 15-02-2018

 

Venstre-ordfører vil genoverveje nitratgrænseværdi
Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, siger, at han ønsker en redegørelse for nitrats betydning for kræftrisiko – for at genoverveje nitratgrænseværdier for drikkevand. Ny registerforskning viser, at risikoen for tyktarms- og endetarmskræft øges fra fem til 5,75 pct, når koncentrationer af nitrat er over 9,3 mg pr. liter. Miljøordfører Erling Bonnesen (V) siger til Information, at “disse nye oplysninger skal vi tage meget alvorligt”. Over for Landbrugsavisen.dk uddyber Erling Bonnesen, at det er for tidligt at spekulere i, om brønde skal nedlægges, så husstande i stedet skal tilsluttes almene værker. ”Vi er slet ikke der endnu. Jeg vil advare mod at rejse skræmmebilleder på nuværende tidspunkt”, siger Erling Bonnesen, der vil afvente en redegørelse fra myndighederne. Men rapporten bekymrer ham.
LandbrugsAvisen.dk, 14-02-2018

 

Små mængder nitrat i drikkevand kan give kræft, viser ny forskning. Nu reagerer myndighederne
Selv en lille smule nitrat i drikkevandet kan øge risikoen for kræft, viser banebrydende dansk undersøgelse, der omfatter 2,7 mio. mennesker. I dag må der være 50 mg. nitrat i hver liter vand i de danske haner, men selv fire mg. pr. liter forøger kræftrisikoen. Miljøstyrelsen og sundhedsmyndighederne blev tirsdag af Miljø-og Fødevareministeriet anmodet om at gennemgå de nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet og GEUS, som dokumenterer en sammenhæng mellem risikoen for tarmkræft og indholdet af nitrat i danskernes drikkevand. Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift International Journal of Cancer, viser en forhøjet kræftrisiko selv ved nitratkoncentrationer, der ligger langt under dagens grænseværdi på 50 milligram nitrat pr. liter drikkevand. Helt ned til omkring fire mg pr. liter har forskerne konstateret en øget risiko for tarmkræft.
Information, 14-02-2018

 

Kalk fra vandværk kan genanvendes i haven
Som et af de få – og muligvis det eneste – vandværk i Danmark, kan borgere kvit og frit hente pelleteret kalk hos Store Heddinge Vandværk og bruge det til at strø ud over egen græsplæne og havebed. Store Heddinge: Siden juni sidste år har borgere, som får deres vand fra Store Heddinge Vandværk, haft blødt vand i hanerne. Vandværket har nemlig investeret i et blødgøringsanlæg, som fjerner kalken fra drikkevandet.
Stevnsbladet, 13-02-2018

 

SKANDERBORG I: Samme vand – forskellig skat
Galten betaler borgere skat af deres vand, mens vandforbrugere i Skovby skattefrit kan åbne for hanen. »Danmarks største skattesag« er nu på vej i Højesteret. ”Det er helt absurd,” formanden for Galten Vandværk, Kim Kusk Mortensen, er meget utilfreds med, at borgere i Galten må betale skat af deres vandforbrug, mens husholdningerne i nabobyen Skovby slipper. Helt paradoksalt bliver det i den nye udstykning Skovby-Nygaard, som er delt og tilsluttet hvert sit vandværk. Her betaler nogle beboere skat af deres vand, mens andre ikke gør – afhængigt af hvilke af områdets to vandværker husstandenes vandrør fører hen til. Skovby Vandværk er så lille, at værket ikke skal drives under vandsektorloven, mens det større Galten Vandværk er underlagt loven. ”Derfor har vi lagt en krone på kubikmeterprisen på grund af skat,” forklarer Kim Kusk Mortensen, som kalder vandsektorloven for ”Folketingssjusk”.
JP Aarhus, 11-02-2018

 

Landets første nitratrenseanlæg til Brovst
Om få år vil indholdet af nitrat i vandet fra vandværket i Brovst være over grænseværdien. Inden for få år skal vandet fra Brovst Vand a.m.b.a. renses for nitrat. Dermed bliver værket det første i landet, der er nødt til at investere i det to millioner kroner dyre anlæg. Ingen andre vandværker renser for nitrat (kvælstof), mens en håndfuld værker har anlæg, der fjerner pesticider. Brovst Vand, der forsyner 2400 husstande i Brovst, Arentsminde, Halvrimmen og Fredensdal, har otte boringer. Vandet fra de fire af boringerne har et nitratindhold, der er over grænseværdien (50 mikrogram pr. liter). For at sikre, at det vand, som forbrugerne får ud i hanerne, er under grænseværdien, blandes vandet fra alle boringerne sammen, før det sendes ud i rørene. Men nitratindholdet er stigende i alle værkets boringer, og det er derfor kun et spørgsmål om tid, før man ikke kan blande sig til vand under grænseværdien. Det fortæller driftsleder Keld Imer.
Nordjyske Stiftstidende, 11-02-2018

 

Organisation frygter, det bliver en : Glidebane
Politikere og Danske Vandværker er bange for, at nitratrensning kan blive en sovepude. ”Det må aldrig blive en undskyldning for at give landbruget friere rammer, når det kommer til brugen af kunstgødning”. Sådan siger Allan Weirup der er direktør i interesseorganisationen Danske Vandværker, der organiserer 95 procent af de danske vandværker, om planerne om et nitratrenseanlæg ved Brovst Vand a.m.b.a. Han har dog forståelse for, at når nu skaden er sket, og grundvandet er blevet forurenet, må der gøres noget for, at forbrugerne kan få rent vand i hanerne. Men han frygter, at det kan blive en glidebane. ”Jeg kan godt være bekymret for, at hvis det bliver mere almindeligt at rense drikkevandet for nitrat, kan det blive sværere at argumentere for, at grundvandet skal beskyttes oppe på overfladen”, siger direktøren.
Nordjyske Stiftstidende, 11-02-2018

 

Bevilling: Fører nitrat i drikkevand til børneleukæmi?
Professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet får halvanden million kroner fra Karen Elise Jensens Fond til sin forskning i en eventuel sammenhæng mellem vores drikkevands nitratindhold og danske børns risiko for at få leukæmi. Nitrat er det mest almindelige forurenende stof i drikkevandoveralt i verden, men dets indflydelse på menneskers sundhed er fortsat ukendt. Med bevillingen fra Karen Elise Jensens Fond kan Torben Sigsgaard og hans forskerkolleger gennemføre et studie, der undersøger, hvorvidt der er en sammenhæng mellem højt indhold af nitrat i drikkevand og udvikling af leukæmi hos børn i Danmark. Torben Sigsgaard er miljø- og arbejdsmediciner med speciale i helbredseffekter af miljøbelastninger. Han forsker i, hvordan miljøet påvirker befolkningens helbred i forhold til forskellige sygdomme og sundhedsudfordringer.

Stiften.dk (Århus Stiftstidende), 10-02-2018

 

Nye toner fra Venstre: Pesticidafgiften skal væk – helt eller delvist
Regeringspartiets Venstres miljø-og fødevareordfører, Erling Bonnesen, melder nu for første gang klart ud, at pesticidafgiften skal væk. Helt eller delvist. Senere i år indledes politiske drøftelser om afgiften med partierne bag den seneste pesticidstrategi. Sådan lyder det fra Venstres miljøog fødevareordfører, Erling Bonnesen, der nu melder klart ud, at han vil arbejde for at fjerne pesticidafgiften. Helt eller delvist. Det er nye toner fra regeringspartiet.
Effektivt Landbrug, 10-02-2018

 

Nu har vi en pålidelig metode til at finde mikroplast i drikkevand
Miljø- og Fødevareministeriet har nu fået udviklet en pålidelig målemetode, der kan finde mikroplast i drikkevand. Er der mikroplast i det vand, du drikker? Det kan vi nu finde ud af ved hjælp af en ny pålidelig målemetode, som Miljøstyrelsen har fået udviklet af Aarhus Universitet. Nu skal denne målemetode se på, om der er mikroplast i dansk drikkevand, oplyser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Mfvm.dk (Miljø- og Fødevareministeriet), 09-02-2018

 

S vil have overblik fra minister om pesticid i drikkevand
113 vandværker har sporet rester af et pesticid. Mængderne er ufarlige, siger Miljøstyrelsen. På 113 vandværker har myndighederne fundet desphenyl-chloridazon, der er et nedbrydningsstof fra pesticidet Chloridazon, skriver Kommunen.dk. Det får Socialdemokratiet til kræve miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til at udarbejde et overblik over, hvor udbredt stoffet er i drikkevandet.
Lea Frimann Hansen, der er kontorchef for pesticider og biocider hos Miljøstyrelsen, forsikrer, at der ikke er tale om nogen sundhedsfare i de mængder, der er målt. ”Det er en politisk fastsat grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter. Hvis man skulle fastsætte en sundhedsmæssig grænseværdi ville den være på 300 mikrogram per liter for voksen og 50 mikrogram per liter for børn”, siger hun.
Ritzau Fokus, 08-02-2018

 

Staten anlægger ny ø for at fjerne kvælstof
En ny ø skal hjælpe naturen med at fjerne 79 ton kvælstof og være yngleplads for fugle. Staten vil anlægge øen midt ude i Flade Sø i Thy, og øen vil være på størrelse med 10 fodboldbaner. Det er en del af et større miljøprojekt, der skal begrænse forureningen med kvælstof til Limfjorden. I miljøprojektet ledes vandet fra Hvidbjerg Å ind gennem Flade Sø. Dermed genskabes en særdeles effektiv udgave af naturens eget renseanlæg.
Landbrugsavisen, 08-02-2018

 

Pesticider lukker vandværk
Det lille Toftelund Vandværk lukker og slukker. Vandværket har 124 forbrugere i den sydlige del af Sæby by. På grund af forhøjet indhold af pesticider i vand fra egne boringer har værket siden april 2017 købt vand af Frederikshavn Forsyning. Da vandkvaliteten ikke er forbedret, har værket siden efteråret forhandlet med Forsyningen om at overtage forsyningspligten. Det er resulteret i en aftale, som formelt skal godkendes på vandværkets generalforsamling 14. februar. Værket er et a. m. b. a. -andelsselskab med begrænset ansvar. Selskabet skal selv stå for at lukke boringerne på kildepladsen.
Nordjyske Stiftstidende, 08-02-2018

 

Drikkevandskabler skal certificeres nu
Et kabel er vel et kabel, uanset, om det ligger i jorden eller i en pumpebrønd? Nej, lige så vel, som kabler til nedgravning skal opfylde nogle specielle krav, så er det også tilfældet for de kabler, som kommer i kontakt med drikke-, brugs- eller spildevand – og det handler om meget mere end isolering af strømførende ledere. Ejere af drikkevandsbrønde har ansvaret for at sikre, at de kabler, som kommer i kontakt med vandet er egnede til formålet – hvilket hidtil har været en noget -blød- certificering. Hans Følsgaard A/S har via sin leverandør, Unika, opbygget et fuldt program af kabler, såkaldte Clean Cables, der er certificeret til kontakt til drikkevand, hvilket er på forkant af de EU-krav og nationale certificeringer, som inden for kort tid vil blive udbredt til denne branche.
Elektronikfokus.dk, 07-02-2018

 

Kommunernes opdatering af indvindingstilladelser i Jupiter og status på udpegning af BNBO
Ros til kommunerne for opdatering af vandværkernes indvindingstilladelser i Jupiter – Miljøstyrelsen opfordrer til at fortsætte det gode arbejde. Miljøstyrelsen har kvalitetssikret alle afgrænsede BNBO, og de er nu klar til at blive udpeget i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Miljø- og Fødevareministeren udpeger, som en del af regeringens pesticidstrategi, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med næstkommende bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.
Mst.dk (Miljøstyrelsen), 07-02-2018

 

EU-Kommissionen kræver tilbagebetaling af drikkevandsrabat
Vand i hverdagen Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en håndfuld virksomheder kan komme til at skulle tilbagebetale en for længst nedlagt rabat på drikkevandsafgiften. EU-Kommissionen har afgjort, at det var i strid med EU-s statsstøtteregler, da Danmark i 2009-2011 gav omkring 7.500 danske virksomheder rabat på drikkevandsafgiften. Det er dog samtidig vurderingen, at kun en håndfuld ud af de omkring 7.500 virksomheder vil blive berørt af afgørelsen fra EU-Kommissionen. Miljøstyrelsen sender den 7. februar et lovforslag i høring, der fastsætter regler for betaling af den ulovlige statsstøtte, som den nu afskaffede rabat gav virksomhederne.
Mst.dk (Miljøstyrelsen), 07-02-2018

 

Snekkersten skal have nyt vandværk til 65 millioner kroner
Snekkersten Vandværk når lige at runde 50 år inden det afløses af et nyt, der kommer til at lige næsten samme sted. Det bliver ingeniørfirmaet Krüger A/ S, der skal bygge et nyt vandværk i Snekkersten. Firmaet har netop vundet totalentreprisen på at bygge det nye Snekkersten Vandværk. Vandværket skal bygges på Agnetevej, få meter fra det nuværende værk. Snekkersten Vandværk blev indviet i 1969, men nu er tiden løbet fra det eksisterende anlæg, der dog får lov til at fortætte driften i knapt to mere. Byggeriet af det nye vandværk går i gang i august, og det skal være i drift senest i december 2019.
Helsingør Dagblad, 07-02-2018

 

KL: Kommunalt forsyningsejerskab sikrer borgernes stemme
De kommunalt ejede forsyningsselskaber sikrer effektive løsninger og kan effektivere ligesom det private. Selskabsmodellen sørger for, at det er folkevalgte politikere, der træffer beslutningerne, som påvirker velfærden, skriver Jørn Pedersen (V), Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. En vigtig pointe, der ikke altid fylder nok i debatten om ejerskabet i forsyningssektoren, er, at selskaberne løser en lang række vigtige kommunale opgaver. Og det er ikke dem alle, der er snævert knyttet op på at levere vand, el eller varme.
Altinget, 06-02-2018, debatindlæg af Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

 

Danmarkshistoriens største skattesag handler om vand
Som lønmodtager er det ikke svært at få betalt sin skat, for det meste går automatisk og helt af sig selv. Sagen er imidlertid anderledes, når der er tale om et vandværk, for hvordan fastsætter man en skattemæssig værdi af det? Det handler danmarkshistoriens største skattesag om, og det korte af det lange er, at hvis ikke politikerne finder en løsning, kan vandforbrugerne se frem til en ekstra skatteregning på et sted mellem 500 og 1.000 kroner om året. For når vandforsyningerne skal betale skat, kan de kun sende regningen videre til forbrugeren. Det virkelige mærkelige er, at politikerne egentlig slet ikke ønsker, at vandværkerne skal betale skat i nævneværdig grad.
Viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), 05-02-2018 debatindlæg af Per Roth, landsformand

 

Folketinget må forholde sig til stigende grundvand
Vi har et aktuelt og akut problem, I gerne må forholde jer til i en fart.
Som vi har skrevet i Århus Stiftstidende og på stiften. dk, så kæmper flere og flere husejere ikke bare i Østjylland men over hele landet med, at deres grunde bliver mere og mere sumpede og deres fundamenter mere og mere fugtige, fordi grundvandet stiger. Det stigende grundvand skyldes ikke mindst, at det regner mere og mere over Danmark, men det spiller også ind, at vi er blevet gode til at spare på det gode, rene, dybtliggende grundvand, som vi får ud i vores vandhaner, brusebade og toiletter.
Århus Stiftstidende 05-02-2018, leder af redaktionschef Jens W. Møller

 

Drikkevand. Små vandværker sidder ikke med hænderne i skødet
Svar til byrådsmedlem Albert Pedersen, der for nylig i Stiftstidende opfordrede de mindre vandværker til at anlægge rørforbindelse til andre værker for at sikre forbrugerne rent vand. Dit indlæg i Stiftstidende søndag lyder, som om du beskylder bestyrelserne i de små vandværker for at sidde med hænderne i skødet og ikke gøre noget for vandets kvalitet. Du opfordrer brugerne til at møde op til generalforsamlinger og kræve rent vand. Forbrugerne er hjertelig velkomne, og jeg kan oplyse dig om, at til Maemosens Vandværks generalforsamling er der mange fremmødte, der alle er interesseret i frisk og billig vand.
Fyens.dk, 03-02-2018

 

Ny metode til rensning af grundvand
I de næste to år skal Rambøll udforske en ny metode for Region Hovedstaden til oprensning af grundvandet. I disse dage begynder injektionen – den første fase af udviklingsprojektet. Klorerede stoffer i grundvandet er en udfordring i hele Danmark. Oprensning af disse stoffer er i dag en dyr og langvarig proces. Derfor har Region Hovedstaden bedt eksperter om at byde ind med en ny og lovende metode til at oprense klorerede stoffer fra grundvandsfanerne. I efteråret vandt Rambøll udbuddet og har nu to år til at afprøve en ny metode.

Byggecentrum.dk, 31-01-2018

 

Ny liste med grænseværdier for drikkevandskvalitet
Kemikalier Ny opdateret liste over nationalt fastsatte drikkevandskvalitetskriterier. Miljøstyrelsen har udgivet en liste over nationalt fastsatte drikkevandskvalitetskriterier for stoffer, som der ikke er fastsat drikkevandskvalitetskrav for i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Listen består af to dele, hvor den ene liste er gældende for uorganiske stoffer, mens den anden er gældende for organiske stoffer. Kvalitetskriterierne er sundhedsmæssigt baserede og bør anvendes af myndighederne, hvis der er et lokalt behov for at sikre drikkevandetskvalitet i forbindelse med forureningssituationer, så drikkevandet er sundhedsmæssigt forsvarligt at drikke, ser rent ud og er uden farve, smag eller lugt.
Mst.dk (Miljøstyrelsen), 31-01-2018

 

Sag om pesticidforbud ved kildepladser på vej i retten
Sagen om forbud mod brug og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler i et område ved Bjellekær Kildeplads i Egedal Kommune lander nu i retten. Primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, der er landbrugsorganisationens øverste organ, har besluttet at forberede en stævning mod kommunen. I efteråret 2016 gjorde Egedal Kommune -som den første i landet -brug af paragraf 24 i Miljøbeskyttelsesloven for at beskytte drikkevandet i et 67 hektar stort boringsnært beskyttelsesområde til Bjellekær Kildeplads ved landsbyen Søsum. Miljø-og Fødevareklagenævnet gav kort før jul Egedal Kommune medhold i, at den kunne udstede forbuddet til lodsejerne med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24.
Frederiksborg Amts Avis, 31-01-2018. januar 2018

 

Brovst får ny skov nord for byen
Vandet fra tre af Brovst Vand amba’s otte boringer indeholder for meget nitrat. Det skyldes nedsivning fra især landbrugsarealer, der udgør den største del af værkets indvindingsopland. Forbrugerne har dog ikke noget at være nervøse over, for vandet fra boringerne blandes, så nitratindholdet ude hos forbrugerne ligger under grænseværdien. For at fremtidssikre grundvandet er der nu planer om at rejse 52 hektar skov umiddelbart nord for byen. Skov er godt for grundvandet, fordi der ikke bruges gødning og pesticider. Det forventes, at skovrejsningsprojektet vil reducere nitratforekomsten med 25 procent, og det er nok til, at koncentrationen kan holde sig under de tilladte 50 milligram pr. liter. Skovrejsningen bliver dog kun til noget, hvis lodsejerne vil sælge jorden -der kan ikke eksproprieres i denne situation -men sker det, får Brovst et nyt rekreativt område.
Nordjyske Stiftstidende, 31-01-2018

 

Før møde med ministre: S og EL står ved princippet om lav beskatning af vandsektoren
SKATTESAG: Det er imod lovens intention, hvis vandselskaberne bliver pålagt at betale store summer i skat, fastslår Socialdemokratiet og Enhedslisten. Skatteministeren og forsyningsministeren har kaldt partierne til møde i sagen. 8. februar har skatteminister Karsten Lauritzen (V) og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt inviteret partierne til møde om det, der bliver kaldt danmarkshistoriens største skattesag. Her får ordførerne mulighed for at stille spørgsmål til baggrunden for den afgørelse, der har fået vandselskaberne til at beklage sig over, at de står til at skulle indkræve op imod 36 milliarder kroner over de kommende årtier til en forestående skatteregning.
Altinget, 30-01-2018

 

Vand fra Allerslev Vandværk skal koges
Der er fundet for højt indhold af jordbakterier (coliforme bakterier) i en prøve fra Allerslev vandværk. Der er fundet coliforme bakterier i en prøve af vandet fra Allerslev Vandværk. Man bliver normalt ikke syg af coliforme bakterier, men de kan være tegn på andre bakterier. Derfor skal du koge vandet, indtil forureningskilden er fundet og fjernet. Lejre Kommune og Allerslev Vandværk arbejder på at finde årsagen til forureningen.
Lejre.dk (Lejre Kommune), 28-01-2018

 

Kræv rent vand i landområderne
Byrådsmedlem Albert Pedersen (S) opfordrer folk uden for Nyborg til oprør: Mød op til generalforsamlingen i det lokale vandværk og kræv rent vand. Han har i flere år argumenteret for, at de små vandvandværker på landet skulle bliver forbundet med rør, så de kan sikre hinanden rent drikkevand. To østfynske vandværker er allerede nødt til at hente vandet fra nabo-byen. ”Jeg vil opfordre folk i landområderne til at møde op, når vandværket holder generalforsamling for at rejse debatten om forsyningssikkerhed. For jeg er ikke i tvivl om, at det her kun bliver værre. Alt det, de hælder ud oven på jorden, kommer jo på et tidspunkt ned i vandlagene, og det er kun et spørgsmål om, hvad man måler efter -så finder man det”, siger Albert Pedersen.
Fyens Stiftstidende, 28-01-2018

 

Vandsommelier: Dansk postevand er top 5 i verden
Det danske drikkevand er unikt og blandt verdens allerbedste. Derfor skal vi passe godt på det, mener verdens førende ekspert i vandsmagning. En sommelier er en vintjener, der er særligt uddannet i at smage vin og parre den med mad, så man får det bedste ud af begge dele. En vandsommelier kan det samme – bare med vand. Danmarks Naturfredningsforening har talt med verdens førende vandsommelier om det unikke danske drikkevand.” Jeg har smagt postevand i store dele af verden, og dansk postevand er helt sikkert en af verdens fem bedste”, siger Martin Riese, der er forfatter, underviser og vandsommelier hos amerikanske Patina Restaurant Group.
DN.dk (Danmarks Naturfredningsforening), 26-01-2018

 

Skatteminister vil diskutere, om vandselskaber skal slippe for skat
Vandværkerne i Juelsminde og Hedensted kan måske slippe for at skulle afregne skat med det offentlige. De to vandværker er underlagt de såkaldte vandsektorlov, der siger, at hvis selskaberne har et overskud, skal de betale skat. Skatteminister Karsten Lauritzen vil indkalde forligskredsen bag vandsektorloven for at undersøge om grænsen for, hvornår vandselskaber skal betale skat skal hæves fra de nuværende 200.000 kbm, eller om vandsektoren helt kan fritages for skattepligt. ”Det er altid en politisk mulighed, at sektoren ikke er skattepligtigt, og hvis DF vil kræve det i et møde med forligskredsen, så vil vi drøfte det med åbne øjne”, sagde Karsten Lauritsen i Folketingets spørgetime onsdag. Han havde af Hans Kristian Skibby (DF) fået stillet spørgsmålet om det var rimeligt, at forbrugerne efter en dom i Østre Landsret risikerer at få en stor skatteregning.
Horsens Folkeblad, 25-01-2018

 

Aarhus-forskere: Oversvømmelser skyldes også den dårlige dræntilstand
Landmandens egne drænrør bærer en del af ansvaret for oversvømmelser og vandlidende marker. Derfor bør landmanden selv betale for nye drænsystemer, mens samfundet skal betale for ekstensivering af produktionen i ådalene. I Jyllands-Posten er professor Jørgen E. Olesen citeret for at have åbnet debatten om, hvorvidt Danmark skal opgive dyrkning af vandlidende arealer, eller om vi skal grave årene dybere. Det er bestemt en debat, det er på tide at tage. Dårligt drænet jord har længe været et omdiskuteret samfundsproblem. Men naturen er imidlertid ikke så simpelt indrettet, at vi kan vælge mellem to løsninger, når påvirkningerne er globale som med et ændret klima. Vi bør, som senest foreslået af ekspertudvalget for vandløb i deres indstilling til miljø- og fødevareministeren, håndtere hvert enkelt opland til et vandløb ved at lave en helhedsvurdering af miljøkonsekvenser og samfundsøkonomi for at afklare, hvad der er praktisk muligt og bedst kan betale sig.
Altinget/debat, 25-01-2018 indlæg af Søren M. Kristiansen og Brian Kronvang

 

Politikere undersøger konsekvenser ved udskydelse af vandværks-tvang
Skal brøndejere stadig have lov til at hente eget drikkevand op af jorden efter 2030? Det spørgsmål er åbnet igen, efter den gældende vandforsyningsplan fra 2011 er kommet på dagsordenen på initiativ fra Venstres Morten Thorøe. Den foreskriver, at husstande med privat boring, der bor inden for et vandværks forsyningsområde, ikke kan få tilladelse til at forsyne sig selv med drikkevand fra 2030. I stedet skal de tilsluttes vandværkerne. En praksis, foreningen Dansk Brøndejerforening tidligere har kritiseret for at være i strid med loven. Før nytår besluttede byrådet, at sagen kunne genåbnes til politisk behandling, og nu er den altså nået til teknik-og miljøudvalget.
Jydske Vestkysten, 23-01-2018

 

Forurenet drikkevand: Fund af sprøjtemiddel hos Jernvedlund Vandværk
Jernvedlund: Gennem den seneste tid er der fundet sprøjtemiddel i drikkevandet flere steder i Danmark, og nu har man hos Jernvedlund Vandværk mellem Ribe og Esbjerg fundet det samme middel i drikkevandet, der når ud til 260 ejendomme i området omkring Jernved og Jernvedlund. Det er det andet vandværk i Esbjerg Kommune, der er ramt af forhøjet værdi af sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon. Der er målt op til 0,33 mikrogram pr. liter i værkets tre boringer, hvor grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevand er på 0,10 mikrogram pr. liter, men selvom værdien overstiger grænseværdien, kan de berørte borgere fortsat drikke vandet og bruge det i husholdningen. Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse mandag formiddag.
Jv.dk (Abonnementsområde), 22-01-2018

 

En katalysator baseret på jern kan rense drikkevand for en lang række giftstoffer
En ny katalysator, der er baseret på jern, er i stand til at nedbryde uønskede stoffer fra drikkevand. Det viser forsøg på Syddansk Universitet, (SDU). Rester af sprøjtegifte, hormoner, antibiotika, farvestoffer, medicinrester og andre kemiske stoffer bliver jævnligt fundet i det danske drikkevand. For det meste findes de i mængder, der er tilladt, men det sker også, at grænseværdierne bliver overskredet. Professor og specialist i syntetisk kemi på Syddansk Universitet, Christine McKenzie, mener, at selvom det danske drikkevand generelt er af høj kvalitet, så er det uacceptabelt, at de forskellige stoffer findes, og hun mener, at de bør fjernes: ”Det allerbedste vil naturligvis være helt at undgå giftrester i drikkevandet. Men det er desværre ikke realistisk, sådan som verden ser ud, så vi må bestræbe os på at rense stofferne ud af vandet”, skriver hun i en pressemeddelelse

TV2Fyn, 22-01-2018

 

Vi er gode til at spare på vandet, derfor bliver det dyrere
Forsyning Helsingør sætter prisen op per kubikmeter i år med 2,2 procent blandt andet på grund af borgernes spare-evner. Stort tillykke til miljøet og lidt øv til tegnebogen! Sådan kan man kort opsummere nyheden om, at vandpriserne i Helsingør stiger næste år. Forsyning Helsingør sætter nemlig prisen op simpelthen på grund af, at kommunens borgere bliver bedre og bedre til at spare på vandet.12,65 kroner per kubikmeter vand ført ind i husstanden kostede Forsyning Helsingørvandet sidste år. Og en kubikmeter er jo 1.000 liter. 13,14 kroner bliver årets pris per kubikmeter vand. En liter kommer altså til at koste lidt over 13 øre. 2,27 procent ligger prisstigningen på i størrelse.

Helsingør Dagblad, 20-01-2018

 

Rester af svampemiddel kan måske true grundvandet
Rester fra nogle af de sprøjtemidler, som landbruget flittigt bruger til at bekæmpe svampesygdomme i korn, risikerer at sive ned til grundvandet. Det konkluderer en nyligt offentliggjort rapport fra det såkaldte pesticidvarslingssystem, VAP. Det er det potentielt hormonforstyrrende stof 1,2,4-triazol, som forskerne har fundet i det øverste grundvand under flere af var sl i ngs s y s temet s testmarker -på en af markerne er stoffet målt over grænseværdien for pesticider i drikkevand. Det fortæller seniorforsker fra GEUS, Annette E. Rosenbom, som er en af forfatterne bag den nye rapport. -De her testmarker repræsenterer danske forhold, så det at vi finder det under en af vores marker i koncentrationer over grænseværdien gør, at vi nu er bekymrede for, at vi finder det under et større areal under andre marker i Danmark, siger Annette E. Rosenbom til DR.
Landbrug Syd, 18-01-2018

 

Nu kommer de detaljerede krav til landmændenes gødning
En politisk aftale baner vejen for at indføre den såkaldt målrettede regulering, som deler landet op i 3000 områder med hver deres krav til begrænse mængden af kvælstof. De ramte landmænd får 84 mio. kr. i erstatning, og landbruget får desuden grønne tilskud for 115 mio. kr. Danske landmænd skal fra 2019 have forskellige krav til, hvor meget gylle og kunstgødning de må bringe ud på deres marker. Kravene skal fastlægges for hvert af 3000 områder og bunder i, hvor meget kvælstof nærliggende vandløb, fjorde og farvande kan tåle at modtage. Nogle landmænd skal skære meget ned, mens andre får lov til at bruge mere gødning. Det er konsekvensen af en aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik tirsdag om at indføre, hvad der i fagsproget hedder ‘målrettet regulering’.
Ing.dk (Ingeniøren) 17-01-2018

 

Ny kortlægning udpeger globale muligheder for dansk vandteknologi
En ny analyse fra Dansk Industri (DI) har kortlagt potentialet for den danske vandteknologi i 50 lande. Analysen bygger på de største kommercielt baserede eksportpotentialer for drikkevand, spildevand og klimatilpasningsløsninger. Kortlægningen er ifølge Michael Ramlau-Hansen, Global Brand Manager hos AVK og formand for DI-s specialudvalg for Vand, et godt initiativ: ”Det er rigtig godt at få en analyse, som ser på det globale marked. Jeg håber, den kan danne grundlag for en mere målrettet indsats og aktivitet. Den vil vi i vandbranchen kunne bruge”, siger han. Nogle af de lande, der ifølge analysen har det største potentiale, er Kina, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig og USA. Analysen kan kun læses af medlemmer af DI.
csr.dk, 17-01-2018

 

Vandselskaber taber retssag om skat på vand
Dom efterlader milliardregning hos de danske vandforbrugere. Vandselskaber kræver politisk handling. Et nederlag for den almindelige vandforbruger. Sådan kalder direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup, den dom, som Østre Landsret afsagde tirsdag. Dommen blev afsagt i en principiel sag mellem Skatteministeriet og to vandværker i Hjørring og Hvidovre, som de private vandværker i Danske Vandværker og sammenslutningen af offentlige vand og spildevandsselskaber Danva har ført. Afgørelsen betyder, at vandforbrugerne risikerer at betale skat, hver gang de åbner for vandhanen eller skyller ud i toilettet.
Århus Stiftstidende, 17-01-2018

 

Direktør: Sådan sikres innovation i forsyningssektoren
Med stigende eksport af clean-tech og en dansk styrkeposition bør der ikke være nogen debat om, hvorvidt vi skal udvikle dansk forsyning og sikre innovation. Valutaindtjening, skatter og arbejdspladser inden for dette område er allerede i dag en milliardgevinst for det danske samfund, og en fordobling af dansk clean-tech-eksport er realistisk. Baseret på vores samarbejde med forsyningsselskaber verden over har vi identificeret tre faktorer, der i høj grad er afgørende for innovation i forsyningssektoren: lederskab, eksterne krav og adgang til kapital.
Altinget/forsyning/debat, 16-01-2018, Jesper Daugaard, Kamstrup

 

Verden står midt i en vandkrise med uoverskuelige konsekvenser
Klimaforandringernes konsekvenser bliver tydeligere dag for dag med højere havniveau, grundvandsstigninger og stormflod. Men det betyder også tørke, manglende drikkevand og forurening af vandmiljø over hele verden. I Danmark er der altid rent vand i hanen, og de fleste ved, at det kommer fra det gode danske grundvand. Men sådan har det ikke altid været. Før 1850 døde mange danskere af kolera, der spredte sig fra kloakvand i gaderne til byens brønde eller ud i åerne, som blev brugt til drikkevand. Svaret var at hente drikkevand fra grundvandet og at lede spildevand i kloakrør til behandling andetsteds. Adskillelsen af drikkevand og spildevand var den bærende løsning, der skabte grundlaget for den danske vandteknologi og gav startskuddet til de livsvigtige løsninger, vi i dag eksporterer til hele verden. Ifølge Miljøstyrelsen stiger eksporten af dansk vandteknologi og vinder markedsandele for andet år i træk.
Jyllands-posten.dk, 14-01-2018

 

Landmænd klager over Aarhus Kommunes sprøjteforbud
Landbrug & Fødevarer har indbragt Aarhus Kommunes forbud mod pesticider i Beder for Miljø-og Fødevareklagenævnet. Påstand: -Afgørelsen er ulovlig. Det bliver nu op til Miljø-og Fødevareklagenævnet at afgøre, om ni landmænd i Beder skal dyrke deres jord uden at bruge sprøjtegifte. Sidste år udstedte Aarhus Kommune et forbud mod anvendelse af pesticider over sårbare drikkevandsområder. Et forbud, som Landbrug & Fødevarer anser for ulovligt. Derfor har landbrugsorganisationen nu indbragt kommunens påbud til Miljø-og Fødevareklagenævnet med den påstand, at afgørelsen er ulovlig og derfor skal ophæves.

Århus Stiftidende, 12-01-2018

 

KL-formand: Kommunalpolitikere leverer varen i forsyningsselskaberne

DEBAT: Kritikken af kommunalpolitikeres bestyrelsesposter i forsyningsselskaberne gør KL’s Teknik- og Miljø-formand knotten. De kan nemlig bidrage med et borgerperspektiv, som specialisterne ikke kan, mener Jørn Pedersen (V). De danske forsyningsselskaber har igennem mange år været garant for en meget høj forsyningssikkerhed, rimelige priser og for at skabe innovative løsninger, som både borgere og virksomheder har glæde af hver dag. En stor del af æren for, at vi har en forsyningssektor i verdensklasse kan tilskrives veldrevne selskaber ledet af dygtige bestyrelser. De mange lokale forsyningsbestyrelser har ansvaret for, at selskaberne leverer de rette ydelser til den bedste pris. Og for at selskaberne udvikler sig i overensstemmelse med ejernes ønsker.

Altinget, debat 11-01-2018

 

Forsyning: “Vandsam” klar til at levere vand til 4000 husstande
Seks vandværker sammen om nyt top-moderne anlæg ved Auning, der henter drikkevand ved boringer i Løvenholmskoven. Efter omkring en halv snes år med diverse indledende øvelser, er selskabet Vandsam A/S i løbet af en uges tid i gang med at levere den daglige vandforsyning til omkring 4000 husstande i den vestlige ende af Norddjurs Kommune. Det nye top-moderne anlæg er opført lige nord for Auning og henter vandet fra en dybde af omkring 100 meter under jorden ved Løvenholmskoven. Vandsam A/S er ejet af de seks vandforsyninger: Auning Vandværk, Hevring Vandværk, Holbæk Vandværk, Vivild Vandværk, Øster Alling Vanværk og Aqua Djurs og skal desuden forsyne Udby Vandværk med drikkevand. De seks vandforsyninger fortsætter som distributionsselskaber i den nye konstruktion og det lokale vandværk, der sørger for alt det praktiske og fastsætter prisen. Formand for Vandsam A/S Brian Pedersen fortæller, at der er etableret fire boringer og lagt omkring 50 kilometer forsyningsledninger for at nå ud i alle hjørner af det nye vand-fællesskab.

Norddjurs.Lokalavisen.dk, 09-01-2018

 

Råt vand er et kæmpe hit i USA: Men det kan være decideret farligt at drikke
Ubehandlet, ufiltreret og usteriliseret vand er blevet trendy i USA. Flere firmaer har stor succes med at tilbyde ‘råt vand’, som kommer direkte fra vilde floder, og ifølge firmaerne er både sundere og giver dig mere energi, da det fra naturens side er netop ufiltreret vand fra naturen, vi er skabt til at drikke. Men forskere og eksperter advarer. Selvom ‘råt vand’ kan lyde både lækkert og sundt, er det i virkeligheden farligt og potentielt dødeligt at indtage. ”Videnskabsfolk har i generationer arbejdet på at beskytte folk mod at drikke ufiltreret vand. Så det virker vanvittigt, at folk nu ønsker at søge tilbage til middelalderlige tider, hvor millioner af mennesker døde af infektioner, som det (ufiltreret vand, red.), som kom fra vandet”, siger Val Curtis fra London School of Hygiene and Tropical Medicine til Telegraph. Advarslerne kommer efter at sundhedsinteresserede amerikanere i især Californien er begyndt at købe og drikke ufiltreret vand i store mængder.
BT, 08-01-2018

 

Danmark drukner i vand fra oven – og fra neden
Man bør overveje at lave åerne større og dybere, så de kan flytte mere vand, mener professor. Naturfredningsforening tror ikke, man kan grave sig ud af problemet. Danmark er ved at drukne i vand. Alt for meget vand. Lige nu står marker, haver og veje under vand mange steder i landet. Nogle steder er grundvandet på få år steget med én til to meter, så man i f. eks. Sunds ved Herning på en god dag kun har 10-20 centimeter ned til grundvandet – på en dårlig dag står der blankt vand på marker og i haver. Fordi nedbøren stiger og stiger og på knap 150 år er steget 20-25 pct. Og fordi grundvandet samtidig over stort set hele landet er kravlet højere og højere op. Og alt tyder på, at fremtidens klima vil betyde endnu mere nedbør og endnu højere grundvandstand, hvilket nogle steder vil være ensbetydende med flere søer og flere sumpområder. Professoren Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet mener, at situationen er kritisk for især mange landmænd, hvis marker lige nu står under vand.
Jyllands-Posten, 08-01-2018

 

Ønsker forlig i sag
Torsdag aften holdt Maglebrænde Vandværkmøde om forureningssag. Maglebrænde Vandværksbestyrelse bakker op om andelshavernes ønske om at forsøge at indgå forlig i sagen om forurening af byens drikkevand, der begyndte 7. februar sidste år. Det blev resultatet af den ekstraordinære generalforsamling, som vandværket holdt torsdag aften. Munck Forsyningsledninger tilbød 8. december sidste år for første gang et forlig i erstatningssagen. Det var Munck Forsyningsledninger, der ved en fejl fik koblet en kloakledning på en vandledning, hvilket betød, at man i Maglebrænde kun måtte bruge vand til toiletskyl. Ved en afstemning på generalforsamlingen bestyrelse og andelshavere imellem blev det bestemt, at man ville gå efter et forlig i sagen i stedet for en dom med cirka dobbelt så mange stemmer på forlig som på dom.
Lolland-Falsters Folketidende, 06-01-2018

 

Minister: Pesticidsalg kan ikke forbydes
Esben Lunde Larsen melder klar ud i svar til Miljø-og Fødevareudvalget, at der ikke kan laves et generelt forbud mod salg af pesticider i Danmark. Svaret kommer, efter at Roskilde Kommune den 5. december henvendte sig til udvalget, i håbet om at få udvalget til at arbejde for at få vedtaget et generelt forbud mod salg af pesticider. Forleden kom det skriftlige svar fra miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen. ”Pesticidaktivstoffer skal godkendes i EU, og derefter skal selve pesticidmidlet godkendes i de enkelte medlemslande. Hvis et pesticidmiddel ikke vurderes at udgøre en risiko for sundhed eller miljø, skal medlemslandet ifølge pesticidforordningen godkende midlet. Der kan derfor ikke laves et generelt forbud mod salg af pesticider i Danmark, skrev han i svaret til Miljø-og Fødevareudvalget.
Maskinbladet, 05-01-2018

 

Ny uvildig rapport: Det virker at pumpe Cheminova-gift væk fra Limfjorden
Cheminova pumper grundvand op for at hindre forurening fra fabrikken i at nå fjorden. Det virker, viser rapport.
Cheminovas grund på Harboøre Tange er forurenet efter flere års produktion af sprøjtegifte. Forureningen truer med at sive ud i Nissum Bredning i Limfjorden. Derfor har Cheminova siden 1980’erne haft en indsats, hvor virksomheden løbende pumper grundvand op til rensning, før det siver ud i fjorden. Og det virker, viser en ny, uvildig rapport. Det er Region Midtjylland, som med støtte fra Miljøstyrelsen har fået undersøgt, om forurening fra Cheminovas nuværende og gamle fabriksgrunde påvirker vandkvaliteten i Nissum Bredning.
Dr.dk, 03-01-2018

 

Skal stemme om forlig efter vandforurening
Maglebrænde Vandværk har kaldt til møde på torsdag. Skal Maglebrænde Vandværk indgå et forlig med firmaet Munck, som sidste år var årsag til forurening af landsbyens drikkevand? Det skal værkets forbrugere tage stilling til på en ekstraordinær generalforsamling, som holdes på torsdag, 4. januar. Mødet holdes i landsbyens forsamlingshus, og det begynder klokken 19. På mødet, der er indkaldt af bestyrelsen for vandværket, skal der gøres status over forløbet af sagen, der snart har varet i et år. Derefter skal de fremmødte stemme om enten forlig med firmaet eller en domfældelse. ”Vi vil derfor have et mandat fra vores medlemmer”, siger Henrik Dalgas, der er formand for vandværkets bestyrelse.
Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende), 02-02-2018

 

Svampemidler der udvaskes til grundvandet skal forbydes
Årets rapport om varsling om udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet viser igen, at der er problemer med visse godkendte pesticider. Det er blandt andet nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der stammer fra svampemidler, som ender i grundvandet. Den årlige varslingsrapport om udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet (VAP-rapporten) er alarmerende på grund af visse godkendte pesticider. Den viser, at der i det øvre grundvand under forsøgsmarkerne er fundet overskridelser af grænseværdien for blandt andet nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol
Avisen.dk ,20-12-2017

 

Danskerne foretrækker købevand uden brus: Vandet fra hanen er både friskere og billigere
Vand uden brus er danskernes yndlings købevand. Vi køber en erstatning for vandhanevand, selvom vand fra hanen er billigere og friskere end flaskevand – og koster en brøkdel. Når danskerne køber vand på flaske til rygsækken eller bilturen, er det fortrinsvis vand uden brus, der bliver købt. Vi køber i Danmark ca. 120 millioner liter flaskevand om året. Heraf er ca. 35 millioner liter med brus og ca. 85 liter uden. Det tyder på, at vi køber vand som erstatning for det, der kommer ud af hanen, men erstatningen er ikke nær så god som det friske grundvand, og den er mange gange dyrere. Vandhanevand har færre bakterier end flaskevand. 5,8 øre koster 1 liter vand, når den kommer ud af vandhanen. Køber du en liter flaskevand, koster den i gennemsnit 15,30 kroner. Samtidig er vandhanevand friskere og har færre bakterier end flaskevand.
Samvirke.dk, 20-12-2017

 

Lokale landboforeninger i chok over Egedal-afgørelse
Nordsjællands Landboforening og Gefion betegner klagenævns stadfæstelse af pesticidforbud som -foruroligende nyt- for landbruget på Sjælland.
I Nordsjællands Landboforening og i Landboforeningen Gefion er man dybt overrasket over Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om pesticidforbud for en række landmænd og lodsejere i Egedal Kommune med jord i et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Afgørelsen går imod landbrugets interesser og betyder, at Egedal havde ret til at udstede påbud mod brug af pesticider, alene fordi der er fundet rester af gamle, nu udfasede midler.
LandbrugsAvisen.dk, 19-12-2017

 

Vandet strømmer gennem nyt vandværk
Efter en investering på ca. 8 mio. kroner i ny teknik og bygning er Liseleje Vandværk klar til at levere vand til værkets 1.500 kunder med brug af et topmoderne behandlingsanlæg. Råvandet kommer ind fra boringerne ude i plantagen som før og sendes nu gennem et helt nyt behandlingsanlæg, der er digitalstyret og testet i en slags simulator, inden det rent fysisk er sat drift i Liseleje Vandværk.
Halsnæs Avis, 19-12-2017

 

Klagenævn sikrer beskyttelse af drikkevandet
En ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet slår fast, at en kommune kan forbyde landmænd og privatpersoner at sprøjte på egen jord. En sejr for os alle, mener Danmarks Naturfredningsforening. En kommune kan godt forbyde landmænd og private haveejere at bruge godkendte sprøjtemidler i såkaldt boringsnære beskyttelsesområder – områder tæt på drikkevandsboringer. Det skriver DR, der har fået aktindsigt i en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dermed er et foreløbigt sidste punktum sat i en sag, der berører borgere i en række kommuner over hele landet.
DN.dk (Danmarks Naturfredningsforening), 18-12-2017

 

Alle vandværker skal kunne nødforsynes
I Assens Kommunes vandforsyningsplan står der, at alle vandværker senest i 2021 skal forbindes med andre vandværker, så de kan blive nødforsynet med drikkevand i tilfælde af forurening. Assens Kommune har tilsynsmyndigheden for vandværkerne. Hvad sker der, hvis bestyrelsen bag et vandværk kaster håndklædet i ringen og siger, at man ikke længere vil drive det? Normalt finder vandværkerne ud af det selv. Der nogle vandværker, der i øjeblikket bliver forsynet fra andre områder, og de har ordnet det internt indtil videre. Men principielt set, hvis et bliver nødt til at lukke, er det Miljøstyrelsen, der kan pålægge en almen forsyning at overtage et vandværk. I Assens Kommune drejer det sig om tre vandværker; Assens Forsyning samt Glamsbjerg og Haarby vandværker. De har en størrelse, hvor de kan gå ind og forsyne et andet forsyningsområde.
Fyens Stiftstidende, 18-12-2017

 

Vammen-vand har ingen spor af sprøjtegift
Vammen Vandværk har kontrolleret drikkevandet for rester af sprøjtegiften chloridazon og kan berolige forbrugerne med, at der ikke findes rester af dette stof i det vand, som kommer ud af hanerne hos vandværkets forbrugere.
Det har vakt bekymring, at flere vandværker har opdaget rester af chloridazon i vandet, når de tester for stoffet. Det er ikke obligatorisk for vandværker at undersøge, om der er chloridazon i vandet, men Vammen Vandværk valgte at gøre det for at være på den sikre side.
Viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), 17-12-2017

 

Om igen: Vestforsyning vand er fortsat alt for dyrt, ifølge landmænd
Holstebro Landmænd bruger store mængder vand. Og vand er fortsat alt for dyrt, hvis de er kunder hos Vestforsyning, påpeger Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening. Vestforsyning hæver rabatten på drikkevand til storbrugere. Men en pris på 4,52 kroner per kubikmeter er fortsat alt for højt og bør være det halve, siger formanden for Holstebro-Struer Landboforening.
Dagbladet-Holstebro-Struer.dk, 16-12-2017

 

Pesticidforbud redder ikke nødvendigvis drikkevandet
Efter fund af gamle pesticidrester i drikkevandsboringer ved Beder har landmænd fået sprøjteforbud. Men der er ingen fare på færde, vurderer Miljøstyrelsen. En flerårig debat om pesticidrester i drikkevandsboringer ved Beder har nået sin ende, efter at Aarhus Byråd i slutningen af november besluttede, at mange landmænd i området skal dyrke deres marker uden brug af pesticider. Spørgsmålet er bare, om det reelt får nogen effekt på pesticidrester i fremtidens drikkevand. Fra Miljøstyrelsen lyder det, at de sprøjtemidler der bruges i dag testes grundigt for at sikre, at det ikke sker. ”De stoffer, vi finder i dag, kan være nogle, der blev anvendt for 20-25 år siden. Derfor er der også nogle stoffer, som vi har sat begrænsning på, som er i jorden, men som vi ikke vurderer skyldes nutidens anvendelse. Dengang måtte midlerne bruges på en anden måde end i dag, siger Lea Frimann Hansen, der er kontorchef hos Miljøstyrelsens afdeling for pesticider og genteknologi.
Maskinbladet, 15-12-2017

 

Danske Vandværker: Bevar drikkevandet på borgernes hænder
Hvis vi ønsker at sikre drikkevandets kvalitet, er det vigtigt, at vand ikke gøres til en handelsvare. Forsyningerne bør derfor bevares på borgernes hænder og ikke blive udliciteret til private ejere, skriver Allan Weirup, Danske Vandværker. Danmark har en enestående forsyningssektor, der giver os lave priser og høj forsyningssikkerhed. Forsyningssektoren leverer nogle af samfundets helt vitale ydelser, og vi tager el, vand og varme i vores hjem som en helt naturlig ting. Og kan det så ikke være lige meget, hvem der ejer vandværket eller varmeværket?
De kloge hoveder fra landets tænketanke strides om ejerforholdet. Cepos taler for privatisering på forsyningsområdet, mens Cevea mener, at privatiseringer generelt vil betyde prisstigninger for forbrugerne. I Danske Vandværker er vi ikke i tvivl, vi mener, at ejerskab er nøglen til at opretholde vores effektive og innovative sektor, som vi med stor ret er så stolte af.
Altinget.dk/forsyning, debatindlæg af Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker, 14-12-2017

 

Vandforbrug i Danmark varierer kraftigt fra år til år
Ser man på det samlede vandforbrug i Danmark, varierer det kraftigt over tid. Udviklingen i forbruget afhænger dog af, hvilken del af vandforbruget man undersøger. Mens forbruget af købt vand er nogenlunde stabilt, svinger forbruget af såkaldt eget indvundet vand meget. Eget indvundet vand beskriver fx landmændenes indvinding af grundvand til vanding og dambrugenes indvinding af overfladevand. Eget indvundet grundvand udgjorde i 2016 25 pct. (180 mio. m³) af det samlede vandforbrug (741 mio. m³), mens tallet for eget indvundet overfladevand var 8 pct. (59 mio. m). For både indvinding af grundvand og overfladevand gælder det, at den del, der ikke optages i planter eller fisk, fordamper eller returneres til vandmiljøet.
Dst.dk (Danmarks Statistik) 13-12-2017

 

Politikere skal igen drøfte tvangstilslutning til vandværker
Vejen Byråd sluttede en fireårig periode af med en lang debat om, hvorvidt politikerne igen skal se nærmere på, om husejere på landet fortsat kan hente deres eget drikkevand op fra jorden. Vejen Byråd har besluttet, at de nye politikere, som tager fat på arbejdet efter årsskiftet, skal drøfte, om vandforsyningsplanen skal ændres. Venstrepolitikeren Morten Thorøe havde bedt om at få den gældende vandforsyningsplan sat på byrådets dagsorden. Thorøes anmodning var begrundet med, at der har vist sig et nyt politisk flertal. Hans ønske om at få sagen genåbnet medførte en del verbale sværdslag. Socialdemokraternes Jørgen Thøgersen og Frank Schmidt-Hansen fra de konservative konstaterede begge, at det var problematisk, hvis et byråd alene på baggrund af nogle udtalelser i en valgkamp vil begynde at rejse allerede afgjorte sager på ny. Lokalpolitikerne skal efter årsskiftet i gang med en udvalgsbehandling af tvangstilslutningen til vandværkerne.
Jydske Vestkysten, 13-12-2017

 

Vandformand spår færre vandværker

Det bliver stadig sværere for de små vandværker at klare sig, fordi kravene fra myndighederne vokser. Derfor vil flere små værker lukke hanen, forudser formand for vandråd. De seneste år er der blevet færre vandværker i Syddjurs Kommune. Den udvikling vil fortsætte, forudsiger Sven Weel Jensen, formand for Syddjurs Vandråd. I dag er der cirka 75 vandværker på Syddjursland. Hvor mange der er tilbage om fem eller ti år, ønsker Sven Weel Jensen ikke at spå om. Sven Weel Jensen peger på flere årsager til, at antallet af vandværker skrumper. Der bliver flere og flere krav fra myndighederne, og det gør livet svært for et lille vandværk uden ansatte. I øjeblikket arbejder Syddjurs Kommune på en ny vandforsyningsplan, som skal gælde de kommende år. Det arbejde sker i en dialog mellem kommunen og repræsentanter for vandværkerne.

Randers Amtsavis, 12-12-2017

 

Du kan roligt drikke vandet fra Egtved Vandværk
Egtved Vandværk har fået testet vandet for rester af sprøjtegiften chloridazon methyl-desphenyl, og der ikke er fundet rester af stoffet i vandet, oplyser vandværket i en pressemeddelelse. Chloridazon desphenyl er rester af et sprøjtemiddel, der blev det brugt i forbindelse med dyrkning af roer, rødløg og løg. Sprøjtemidlet blev forbudt for 20 år siden, men kan stadig sive ned i grundvandet, så derfor skal alle vandværker teste for stoffet fremover. Andre steder i landet er der fundet rester af midlet, men altså ikke i Egtved, hvor man derfor roligt kan drikke vandet, oplyser vandværket.
VejleAmtsFolkeblad.dk, 09-12-2017

 

Folketinget vedtager vaskeforbud – rammer anslået 100 landbrug
Folketinget er klar med forbud mod at vaske og påfylde pesticidsprøjter nær drikkevandsboringer. Snart er det slut med at vaske og påfylde pesticidsprøjter i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). De boringsnære beskyttelsesområder er områder, der ligger tæt på drikkevandsboringerne.
Det nye lovforslag giver som tidligere kommunerne mulighed for at nedlægge forbud og udstede påbud både indenfor – og udenfor – de statsligt udpegede BNBO. Den nye lov bliver fulgt op af en bekendtgørelse, der udpeger de konkrete BNBO. Forbuddet i lovforslaget træder først i kraft ca. et år efter, at de konkrete BNBO er udpeget i efteråret 2018.
LandbrugsAvisen.dk, 08-12-2017

 

Seks vandværker kæmper med ukrudtsmiddel
Seks vandværker i Middelfart Kommune har fundet for høje forekomster af pesticidrester i en eller flere boringer. i Husby får 190 forbrugere leveret forurenet drikkevand uden at vide det. Vandværker i hele landet kom på overarbejde, da pesticidet chloridazon og restproduktet chloridazon-desphenyl blev sat på den liste over 36 pesticider, som vandværker er forpligtet til at teste vandet for. Middelfart Kommune valgte som mange andre kommuner at opfordre vandværkerne til at få testet vandet for pesticidet hurtigst muligt. Og det har alle vandværker i kommunen nu gjort. Resultatet blev præsenteret for politikerne i Miljøog Energiudvalget onsdag eftermiddag, og her kunne de notere sig, at seks vandværker har fundet forekomster over den tilladte grænse.
Fredericia Dagblad, 07-12-2017

Gift i vandet: Formand er rystet over manglende interesse

Ud over den fem mand store bestyrelse var kun tre borgere mødt op til den ekstraordinære generalforsamling i Hårslev Vandværk. ”Det er lidt rystende. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der ikke er større interesse for noget så vigtigt som vores allesammens drikkevand”, lyder det fra formand for Hårslev Vandværk, Max Hansen. Vandværket havde mandag aften indkaldt til ekstraordinær generalforsamling omkring værkets aktuelle situation, hvor to boringer er ramt af hver sin sprøjtegift, og den ene er blevet lukket. Ud over den fem mand store bestyrelse mødte kun tre Hårslev-borgere op i byens idrætshal.
Fyens.dk, 07-12-2017

 

Ingen pesticider i Bjerringbro-vand

Bjerringbro Fællesvandværk ønsker at berolige forbrugerne og har foretaget en udvidet kontrol af vandet. Det har vakt bekymring mange steder, og ført til lukninger af vandboringer rundt omkring i landet, at man har fundet rester af sprøjtegiften chloridazon i drikkevandet fra en del vandværker -et stof som man ikke tidligere har testet for. Nu har Bjerringbro Fællesvandværk fået sine drikkevandsboringer kontrolleret for rester af cloridazon. Der er kommet svar på prøverne, og de viser, at der ikke er problemer med pesticidrester i vandværkets syv boringer.
Bjerringbro Avis, 06-12-2017

 

Stort fremmøde til generalforsamling i Hovedgård Vandværk
Ændring af formen på afholdelse af generalforsamling i Hovedgård Vandværk har fået stor succes. Tidligere er generalforsamling afholdt uden fællesspisning, og gennem flere år kunne der konstateres en faldende interesse for deltagere i generalforsamlingen. Den siddende bestyrelse blev træt af der kun kom bestyrelsen + 5-10 medlemmer til generalforsamlingen, og besluttede derfor for 4 år siden at ændre på formen, således der samtidigt afholdes fællesspisning. Denne ændring har betydet, at nu er der mange der møder frem, og til den netop overståede generalforsamling var der var rekord tilmelding med 101 medlemmer, der ønskede at deltage.
Østbirk Avis, 06-12-2017

 

Landmænd køber færre af de mest skadelige sprøjtemidler

PESTICIDER: Belastningen fra de pesticider, som landmændene køber, faldt i 2016, viser den nye sprøjtemiddelstatistik. Men der sprøjtes oftere. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kalder udviklingen positiv, og han peger på, at det er pesticidafgiften fra 2013, som virker efter hensigten. Miljøstyrelsen vurderer dog, at salgstallene fortsat er påvirket er den store hamstring af mere skadelige sprøjtemidler i 2012 og 2013, der kom kort før indførelsen af pesticidafgifter på de mest belastende pesticider. For ser man på det reelle forbrug – som landmændene indberetter med sprøjtejournaler – er billedet noget anderledes. Her stiger belastningen en smule det seneste år, hvilket tyder på, at der bliver tæret på landbrugets lagre. Det samlede fald siden 2011 er derfor blot på 26 procent. ”Den højere belastning fra forbrugstallene tyder på, at der anvendes belastende midler fra lager frem for nyindkøbte og mindre belastende midler,” skriver Miljøstyrelsen. Tallene viser også, at der samlet set bliver sprøjtet oftere på markerne.
Altinget.dk/Miljoe, 05-12-2017

 

FFV tunget til at sænke vandpris

Faaborg: De forbrugere, der er tilsluttet FFV Vand, slipper billigere i 2018, end forsyningsvirksomhederne havde lagt op til. FFV Vand havde tænk sig at opkræve sine forbrugere 9,70 kr. for en kubikmeter vand, men har fået det statslige Forsyningssekretariatet på nakken. Kontrolinstansen har regnet sig frem til, at FFV Vand vil tjene for meget på de klare dråber med så høj en pris, og det vil bare betyde en strafafgift. Formanden for Teknik-og Miljøudvalget, Søren Kristensen (V), kaldte det på kommunalbestyrelsesmødet mandag ” glædeligt”, at både private og virksomheder kan slippe med en billigere vandregning, end der var lagt op til, men Hans Jørgensen (S) dryppede en dråbe malurt i bægret ved at påpege, at det blot betyder, FFV Vand må lave nogle gevaldige prishop, når investeringerne kræver det, blot for så at sænke prisen ” glædeligt” igen, når regningerne for de investeringer er betalt. Den ” rene” pris for en kubikmeter vand bliver i 2018 helt præcis 8,20 kroner, dertil kommer en stribe afgifter.
Fyens Stiftstidende, 5. december 2017

 

78 ejendomme har problemer med vandet

Ifølge Faaborg Midtfyn Kommunens miljøchef, Olav Bojesen, har cirka hver femte af de 420 private brønde i kommunen problemer med vandkvaliteten. Kim Henriksen på Gærupvej er langt fra den eneste brøndejer, der har problemer med bakterier i sit drikkevand. Kommunens miljøchef, Olav Bojesen, oplyser, at der er større og mindre problemer med vandkvaliteten i cirka hver femte -helt præcis 78 af de i alt 412 private brønde/ boringer, der i 2017 er i Faaborg Midtfyn.
Fyens Stiftstidende, 03-12-2017

 

Ny lov kom for sent: Kim mistede sin brønd og 56.000 kroner

Brøndejeren Kim Henriksen i Korinth fik armen vredet om på ryggen af kommunen -og da han endelig gav sig og fik lagt vandværksvand ind, blev der indført ny lovgivning, som kunne have sparet ham for turen i byretten. Thi kendes for ret: Helle og Kim Henriksen skal betale hver 5000 kroner i bøde, og de idømmes begge månedlige tvangsbøder a 3000 kroner fra den 1. november 2017, hvis de ikke efterkommer påbuddet om at tilslutte ejendommen til Korinth Vandværk. Efter dommen i juni 2017 fik parret travlt med at blive tilsluttet vandværket. Udsigten til månedlige bøder på to gange 3000 kroner, hvis de fortsat forholdt sig passive, havde de ikke mod på. Krøllen på historien er så, at fire dage før tvangsbøderne skulle begynde at falde fra 1. november 2017, træder en helt ny lovgivning i kraft, der ophæver alle tidligere afgørelser, som er truffet. Et brev fra kommunens miljøforvaltning orienterer om, at ifølge en ny bekendtgørelse fra Miljø-og Fødevareministeriet, skal kommunerne ikke længere føre tilsyn med kvaliteten af drikkevand i private brønde/ boringer til enkelthusstande. Det er op til brøndejerne selv at sikre, at deres vand er i orden.
Fyens Stiftstidende, 03-12-2017

 

Rettelse om kalkknuser

På fredagens Ærø-sider i Fyns Amts Avis skrev vi, at Ærøskøbing Vandværks nye kalkknuser gør, at der er mindre kalk i vandet. Det var en fejl. Kalkknuseren gør, at kalkens evne til at binde sig forsvinder. Johan Røhling, vandværksbestyrer ved Ærøskøbing Vandværk, oplyser, at kalken bliver skyllet ud med vandet som pulver og i stedet for at sætte sig i systemet. .

Fyns Amts Avis, 02-12-2017

 

Landbrug klager over sprøjteforbud mod 11 landmænd

Landbrug & Fødevarer sender klage til Miljø-og Fødevareklagenævnet over det sprøjteforbud i Beder, Aarhus Byråd vedtog onsdag aften. Det sidste ord er ikke sagt om den indsatsplan for Beder, som Aarhus Byråd vedtog i onsdags. Indsatsplanen rummer nemlig et påbud til 11 landmænd, så de ikke længere må bruge sprøjtegift, når de dyrker deres jord. Det kan landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer ikke leve med. Derfor klager organisationen til Miljø-og Fødevareklagenævnet. ”Jeg er helt overbevist om, at vi har en god sag og ser med fortrøstning frem til at få prøvet sagen ved klagenævnet. Desværre skal vores medlemmer altså vente længe og under stort pres for at få deres ret”, siger Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer. Viser sagen sig at være knapt så god som Torben Hansen forventer, så skal Aarhus Kommune en tur i retten. Det siger Jens Gammelgaard, der er formand for Odder-Skanderborg Landboforening.
Århus Stiftstidende, 01-12-2017

 

Priskrig giver bøvl: 17.000 boligejere skal selv aflæse vand

Vejle Forbrugerne har vænnet sig til, at aflæsning af både vand, fjernvarme og el foregår automatisk og digitalt. Men nu skal 17.000 lokale boligejere igen til selv at aflæse vandmåleren og indberette tallet til Vejle Spildevand. Vejle Spildevand vil ikke betale “overpris” hos Ewii. Derfor droppes digital aflæsning, så 17.000 husstande i Vejle og Børkop selv skal til at aflæse vand. Hidtil har forbrugerne ikke skullet bekymre sig om aflæsningen af deres vandmålere. Vejle Spildevand har fået tallene digitalt fra Ewii og de mange private vandværker, men samarbejdet mellem spildevandsselskabet, Ewii og Børkop Vandværk er gået i hårknude.
Frdb.dk, (Fredericia dagblad), 30-11-2017

 

Sammenlægning kan løse drikkevandsproblemer

Nordfyns Kommunes natur-og miljøafdeling er på vej med et påbud til Nordfyns Vandværk i Krogsbølle. Vandværkets bestyrelse har i øjeblikket kommunens dispensation for forureningen til høring, og i påbuddet fremgår det, at bestyrelsen senest 1. februar skal have fundet en realistisk plan for at løse forureningen med sprøjtegifte. ”Fordi Nordfyns Vandværk står i en situation med et pludseligt og voldsomt fund af chloridazon, må vi gøre tingene i en anden rækkefølge. Normalt kan vi give dispensation, hvis et vandværk i en længere periode har haftet problem, men her har vi valgt at sætte ind med en deadline på 1,5 år, fordi problemet er så voldsomt. Vi har sagt, at der skal være rent vand i hanerne senest i juni 2019”, siger Mette Højby, der er chef for natur-og miljø i Nordfyns Kommune.
Fyens Stiftstidende, 30-11-2017

 

Sprøjtegifte er nede i vandmagasinet

Siden midt i maj har Veflinge Vandværk med hjælp fra drikkevandseksperter fra Rambøll arbejdet med at løse problemerne med vandværkets mest forurenede boring. Sagen med sprøjtegifte i landsbyens drikkevanddukkede op i marts i år, og den 6. april blev den forurenede boring lukket, efter Fyens Stiftstidende havde skrevet om forureningen. Siden har borefirmaet Awell og Rambøll arbejdet på at reparere og rense den lukkede boring, men uden den ønskede effekt. Løbende målinger fra boringerne viser, at nogle af de otte fundne sprøjtegifte findes nede i det grundvandsmagasin, der forsyner i hvert fald to af vandværkets tre boringer.
Fyens Stiftstidende, 30-11-2017

 

Interesse for at følge eget vandforbrug

Over 6000 kunder er nu tilmeldt Forsyning Helsingørs nye service, der advarer om mulige lækager eller rørsprængninger. En udendørs vandhane, der ikke er blevet slukket. Et toilet der løber. Eller et gammelt rør der er sprunget, og som lukker 500 liter vand ud i timen! Der er kommet mange gode eksempler sommeren over fra kunder, der har haft glæde af Forsyning Helsingørs nye sms-og mailservice. Det er en service, hvor kunderne modtager sms’er eller mails om mulige utætheder og/ eller rørsprængninger. På den måde kan fejlene findes og udbedres hurtigt. Kunderne slipper for vandspild – og for større vandregninger. Efter en målrettet kampagne sommeren over er der nu flere end 6000 kunder, der er tilmeldt den nye service.
Lokalavisen Nordsjælland, 28-11-2017

 

Reaktion: Det har mulige konsekvenser for havmiljø og grundvand

Analysen er rigtigt, rigtigt grundig. Der er ikke tale om en tilfældig forsker, som Bjørn Molt bliver omtalt som, men faktisk en af de få forskere, der kan dette stof. Det nye er, at regne-modellen bag landbrugspakken åbenlyst ikke er valideret rigtigt. Den er ikke holdt op imod virkeligheden. Og der er lavet en forkert sammenligning, da man ville vise, at modellen passer med forsøgene. Vi skal tage disse nye oplysninger alvorligt, fordi Bjørn Molts analyse klart viser, at vi har undervurderet, hvor stor udledning af kvælstof, der vil komme som følge af landbrugspakken. Det har potentielle konsekvenser for havmiljø og grundvand, og vi taler muligvis om flere tusinde ton. For mig at se er der to muligheder nu: Enten tilbageruller vi landbrugspakken, eller også tager vi tæskene fra EU og laver den nye målrettede regulering hurtigst muligt, så perioden med meget stor udledning bliver så kort som muligt. Hele sagen bør føre til selvransagelse inden for myndighedsberedskabet. Her tænker jeg også på, hvor hårdt et ministerium må presse dem, der laver beredskabet.
Fyens Stiftstidende, Jens Borum, lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet,27-11-2017

 

Roundup er en velsignelse. pesticider skal der til

Debat: Normalt tager vi tekniske landvindinger, bedre arbejdspladser, mindre slid, større, sundere og mere kvalitetsrigtig produktion til os med glæde. Men gælder det landbrug, går der kuk i debatten. For vi vil ha’ giftfri mad! Slut med Roundup! Fat det dog bønder! Ofte fremføres kravet i slipstrømmen på ønsker om fri adgang til cannabis på vej til eller fra smagning af de fineste vine og spirituosa. Den levestil er jo livskvalitet. Fakta er, at Roundup og lignende pesticider baseret på aktivstoffet glyphosat -rigtigt anvendt -er en velsignelse for miljø, natur og klima samt en ren og sund fødevareproduktion. Men rødgrønne organisationsfolk og venstrefløjspolitikere afsporer debatten.
Fyens Stiftstidende, debatindlæg Jørgen Lund Christiansen, 27-11-2017

 

Vandselskaber satser på eksporteventyr

Dansk vandteknologi er i høj kurs i en verden, hvor fordelingen af vand er i ekstrem ubalance. En gruppe danske virksomheder, hvoraf mange har base i Østjylland, er gået sammen om at indtage den globale scene. Vand er et udbredt problem i store dele af verden. Mange områder døjer med langstrakte tørkeperioder og alt for lidt vand. Nogle steder kan der pludselig være for meget i form af oversvømmelser. Bundlinjen er, at verden ifølge FN i 2050 kun vil have 60 pct. af den fornødne mængde vand. Alt sammen bidrager det til en kamp om vandet og – ikke mindst – en kamp for at kontrollere forbruget af vand bedst muligt. Det er her, danske virksomheder kommer ind i billedet. ”Det specielle ved dansk vandteknologi er, at vi igennem en lang årrække har udviklet metoderne til at være ekstremt ressourceeffektive. Det skyldes viden bygget op af virksomheder som Danfoss og Grundfos og en stram miljøpolitik med afgifter på de naturlige ressourcer, vi skal passe ekstra meget på, herunder vand. I dag står vi i en situation, hvor dansk vandforsyning er noget nær det mest effektive på denne jord. Vi bruger meget lidt energi og har et lavt vandforbrug. Faktisk under halvdelen af, hvad en amerikansk familie forbruger,” siger direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, der er en del af den såkaldte Water Technology Alliance (WTA) sammen med virksomheder som Grundfos, Danfoss og Kamstrup.
Jyllands-Posten 26-11-2017

 

Data fra satellitter kan forbedre vandforsyningen

Nyt udviklingsprojekt skal undersøge mulighederne for løbende at opdatere hydrauliske modeller gennem brug af satellitdata. Resultaterne kan bruges fx i forsyningsbranchen, hvor man oplever store udfordringer de steder i landet, hvor jorden synker. Rundt omkring i Danmark oplever man i disse år terrænsætninger, altså at jorden synker i afgrænsede områder. Disse landbevægelser er opdaget i Thyborøn men forekommer overalt, og resultaterne forventes at få stor betydning i forsyningsbranchen. Det skyldes, at forsyningsbranchens største aktiver, kloak- og vandrør, er placeret under jorden. Når terrænet sætter sig, sætter ledningsnettet sig også, og det kan medføre, at de hydrauliske forudsætninger, som nettet er etableret ud fra, ikke længere er gældende. I grelle tilfælde kan det endda føre til brud på de enkelte vandrør.
Byggecentrum.dk, 23-11-2017

 

Rent drikkevand på dagsordenen i Region Sjælland
Grundvandet er på dagsordenen i den politiske aftale, som er indgået af de fire konstitueringspartier i Region Sjælland. Partierne er enige om, at regionen bl.a. skal arbejde for »skærpet opmærksomhed på grundvand, så der også i fremtiden er rent drikkevand i Region Sjælland«. Og det glæder direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup. -Jeg er meget tilfreds med, at de prioriterer det højt og sætter det på dagsordenen. Vi ved jo fra de undersøgelser, vi har fået lavet, at grundvandet bekymrer mange borgere, siger Allan Weirup. Politikerne har aftalt at fremsætte initiativer og forslag til indsatser inden for en række prioriterede områder, bl.a. grundvandet. – Vi vil meget gerne i dialog og hjælpe dem med gode råd og praktisk vejledning, siger Allan Weirup.
Sjællandske, 24-11-2017

 

Fusion mellem forsyningskoncernerne i Esbjerg og Varde
22. november 2017 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en anmeldelse af en transaktion, hvorved de kommunalt ejede forsyningskoncerner i Esbjerg Kommune og Varde Kommune sammenlægges til én forsyningskoncern. Ved sammenlægningen vil de nuværende forsyningers holdingselskaber (Varde Forsyning A/S og Esbjerg Forsyning Holding A/S) blive fusioneret til ét holdingselskab DIN Forsyning Holding A/S.
Kfst.dk (Konkurrence og Forbrugerstyrelsen) 22-11-2017

 

Vandet fra Mønsted Vandværk er rent

Det er ikke en nyhed at vandet fra Mønsted Vandværk er rent, det har det altid været, fortæller Christian Steffensen, næstformand i Mønsted Vandværk. Men efter at mange vandværker gennem 2017 er blevet ramt af forurening af rester fra et ældre sprøjtemiddel, der ikke længere er tilladt at bruge, det efterhånden berygtede desphenyl-chloridazon, var det med spænding bestyrelsen så frem til resultatet af den store pesticider analyse, da der ikke før har været kontrol af desphenylchloridazon. ”Resultatet er nu kommet, og der var ikke spor af desphenylchloridazon, lige som der heller ikke var spor af de 30 andre pesticider, der blev analyseret i den normal kontrol vi fik foretaget 26. oktober. Det var en lettet bestyrelse der kunne gennemgå analyserapporten, og konstatere at alt var i fineste orden. Vi har i 2017 fået foretaget 4 analyser af vores vand, og alle har været ok”, fortæller Christian Steffensen. Analyserne kan ses på Mønsted Vand dk.
Fjends Folkeblad 22-11-2017

 

Giftfrit drikkevand i Ejstrupholm
Endnu et lokalt vandværk melder sig i koret af forsyninger, hvor drikkevandet ikke indeholder sprøjtegiften, chloridazon. Borgere, der får leveret vand fra vandværket i Ejstrupholm kan med ro i sindet tage et glas vand fra hanen. Den seneste kontrol viser, at vandet ikke indeholder sprøjtegiftstoffet chloridazon – et giftstof, flere vandværker rundt omkring i landet har fundet i drikkevandet de seneste måneder. Flere vandværker har derfor – på egen opfordring – valgt at teste vandet, de sender ud til de omkringliggende beboere.
Vandværket i Ejstrupholm har også tjekket drikkevandet en ekstra gang for at sikre, at grænseværdierne for blandt andet chloridazon holder sig under det tilladte. ”Vand er vigtigt, og det skal være i orden. Vi måtte for en sikkerheds skyld måle, om giftstoffet var i vores vand, og det er det heldigvis ikke”, siger Bent Jensen, vandværksmester i Ejstrupholm Vandværk.
Ikast Avis, 22-11-2017

 

Vær blot tryg ved vandet fra Diernæs Strands Vandværk

Du kan roligt drikke vandet fra Diernæs Strands Vandværk. Vandværket har testet for rester af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon efter, man har fundet det i drikkevandet flere andre steder i landet. Men Diernæs Strand Vandværk melder om rent drikkevand uden sprøjterester. Desphenyl-chloridazon er rester af et sprøjtemiddel, der blev forbudt for 20 år siden. Rester kan dog sive ned ned til grundvandet, så derfor skal alle vandværker teste for stoffet fremover.
Haderslev Ugeavis, 22-11-2017

 

Danskerne kan nu donere et træ til statslige folkeskove

Alle borgere og virksomheder kan nu være med til at donere et eller flere træer via folkeskoven.dk til de statslige folkeskove. Formålet med skovene er at beskytte grundvandet og give nye friluftsoplevelser. Der bliver nu sat yderligere skub i arbejdet med at plante træer i de statslige folkeskove. Alle borgere og virksomheder kan for 20 kroner donere et træ på folkeskoven.dk og dermed få sat turbo på skovrejsningen på statens arealer. Formålet med skovrejsningen er at beskytte grundvandet og samtidig give danskerne nye frilufts- og naturoplevelser i fremtiden.
Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende), 21-11-2017

 

Sprøjtemiddel fundet i drikkevandet hos Vilslev Vandværk

Vilslev vandværk har fundet sprøjtemiddel i drikkevandet. Cirka 150 ejendomme er ramt. borgerne i det berørte område kan stadig drikke vandet og bruge det i husholdningen. Her er der undersøgt for mængder af desphenyl-chloridazon, i drikkevandet, og den er alt for høj. Mængden af sprøjtemiddel i vandet fra Vilslev Vandværk er målt til 0,81 mikrogram pr. liter. Grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevand er på 0,10 mikrogram. Vandværkets forbrugere har fået direkte besked om forureningen. Selv om vandet indeholder sprøjtemiddel over grænseværdien, kan de berørte borgere fortsat drikke vandet og bruge det i husholdningen, oplyser Esbjerg Kommune. Miljøstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der ikke er nogen akut sundhedsfare ved at drikke vandet, før mængderne findes i langt højere koncentrationer end dem, der er konstateret her. Vilslev Vandværk arbejder på højtryk for at få tilsluttet en forsyningsledning til Vilslev fra Gredstedbro Vandværk, så de berørte borgere kan få rent drikkevand. Indtil da giver kommunen midlertidig dispensation til, at Vilslev Vandværk må sende vand med rester af sprøjtemiddel over grænseværdien ud til forbrugere.
Ugeavisen for Bramming og Omegn, 21-11-2017

 

Alle vandværker frikendt

Samtlige otte almene langelandske vandværker overholder grænseværdien for sprøjtegiften desphenyl-Chloridazon. Først var Langeland Forsyning ude med en melding om, at der i de fire offentlige vandværker ikke var problemer med rester efter sprøjtegiften Desphenyl-Chloridazon. Og det er der heller ikke i de fire private vandværker, kan Langeland Kommune nu tilføje. De fire private vandværker er Lohals, Snøde/ Stoense, Tullebølle og Humble. Dermed overholder drikkevandet fra samtlige otte almene vandværker på Langeland grænseværdien for denne sprøjtegift.
Ugeavisen Øboen, 21-11-2017

 

Pesticid-rester lukker vandværk

Vandprøver fra Sønderby Vandværkseneste boring afslører rester af ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon på 1,3 mikrogram pr. liter. Det er 13 gange mere end den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. Borgere, der er koblet på Sønderby Vandværk, modtager indtil videre vand fra Ebberup Vandværk. Her er der ikke fundet forhøjet indhold af desphenyl-chloridazon ved den sidste vandprøve, fremgår det af en pressemeddelelse fra kommunen. Assens Kommune har kontaktet embedslægen. Embedslægen henviser til Miljøstyrelsens udtalelse om, at den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse af stoffet i drikkevand er 50 mikrogram pr liter for små børn og 300 mikrogram pr. liter for voksne.
Fyens Stiftstidende, 17-11-2017

 

Dansk Fjernvarme: Al erfaring taler imod privatisering af forsyningssektoren

DEBAT: Nyt CEPOS-notat konkluderer, at en privatisering af forsyningssektoren vil skabe besparelser for forbrugerne. Notatet er for teoretisk og mangler indblik i virkeligheden. Erfaring taler for, at en privatisering er en dårlig idé, skriver Rune Moesgaard. Er de kommunalt ejede forsyningsselskaber drevet af inkompetente bestyrelsesmedlemmer, der alene sidder der, fordi konstitueringsaftalerne ude i kommunerne falder ud til udvalgte byrådsmedlemmer, eller har vi i virkeligheden en sund og kompetent forsyningssektor? Det er spørgsmålet, der rejses her i Altinget, der 10. november bringer et netop udgivet notat fra CEPOS. Med notatet i hånden konkluderer CEPOS, at der ligger et væsentligt besparelsespotentiale for forbrugerne, hvis man enten privatiserer forsyningssektoren eller inddrager bestyrelsesmedlemmernes vederlag for det arbejde, de lægger. Om det enkelte forsyningsselskab skal være ejet af forbrugerne eller af kommunerne, skal jeg ikke gøre mig til smagsdommer over. Der er fordele og ulemper ved begge konstellationer. Fælles for dem begge er, at de overordnet set gør det ret godt.
Altinget, debat Forsyning, 16-11-2017

 

Tiden er løbet fra 34 små vandværker

En strammere kontrol og centralisering af vandværkerne i kommunen skal sikre drikkevandet i fremtiden, lød budskabet fra flere politikere ved Stiftstidendes valgmøde. På vælgermødet i Hårslev blev drikkevandet naturligvis også diskuteret, for hvordan sikrer man, at indbyggerne på Nordfyn i fremtiden trygt kan tage sig et glas vand uden at skulle tænke på pesticider. Det spurgte ordstyrer Peter Haugmund Franz Rohde (K), Anne-Lise Sievers (SF), Mette Hjorth (R) og Jens Otto Dalhøj (LA) om. Og i det store hele var politikerne enige: strammere kontrol og færre vandværker er løsningen.
Fyens Stiftstidende, 15-11-2017

 

Billund Vand er Danmarks bedste arbejdsplads

Danmarks bedste arbejdsplads ligger i Billund. Tirsdag aften blev prisen overrakt af Great Place to Work, som kunne udnævne Billund Vand A/ S til den bedste arbejdsplads i kongeriget. Det er 17. gang, at Great Place to Work kårer Danmarks bedste arbejdsplads. En kåring, der kommer efter anonyme trivselsmålinger og analyser af kulturen på arbejdspladsen.
Jydske Vestkysten, 15-11-2017

 

Regeringen gransker gamle kvælstof-tal: Landbrugspakken kan bygge på forkert grundlag

VANDMILJØ: Der er muligvis fejl i kvælstof- og fosforanalyser helt tilbage fra 2012, oplyser Miljøstyrelsen, der endnu ikke har overblik over konsekvenserne. DN frygter fejl bag vandplanerne og landbrugspakken. Historien om fejlagtige kvælstof- og fosforanalyser kan bevæge sig ind på en ny og sprængfarlig arena. Miljøstyrelsen oplyser nemlig, at man har informationer, der peger på mulige ”afvigelser” i analyserne af ferskvand fra 2012-14 og at der kan være ”uregelmæssigheder” i de marine prøver i samme periode. Det kan i yderste konsekvens betyde, at der er fejl i grundlaget for vandplanerne og regeringens landbrugspakke. Men Miljøstyrelsens vicedirektør, Mads Leth-Petersen, understreger over for Altinget, at det er for tidligt at sige noget om konsekvenserne.
Altinget/Miljø, 14-11-2017

 

Milliardbombe under danskernes vandafgift for retten

Vandselskaber har hevet staten i retten i Danmarks største skattesag om 36 milliarder kroner.
En skjult skatteskrue trækker 36 milliarder kroner op af vandforbrugernes lommer.
Det er penge, som politikerne næppe havde tænkt sig, at Skat skulle kradse ind. Men de ender alligevel i statskassen som konsekvens af effektiviseringen af vandsektoren, der gjorde vandselskaberne til offentligt ejede selskaber. Sådan lyder kritikken fra vandsektoren, som har stævnet staten i en kæmpe skattesag, der netop er startet ved Østre Landsret.
Nordjyske.dk, 14-11-2017

 

Landmænd bindes til dyre vandværker

Trods skarp kritik fra landbruget – og krav om rabat til storforbrugere af vand, så vil kommunen fastholde landmænd til dyre vandværker. Det gælder også kommunens eget, Vestforsyning, som har de højeste vandpriser. Flere landmænd har ønsket at forlade et alment vandværk og i stedet etablere deres egen vandboring. Det skyldes, at vandpriserne hos nogle vandværker er højere end den pris, de kan få vand til fra egen boring. Men de får ikke lov at slippe. Fremover vil kommunen give afslag på at lave egen boring, hvis en landmand én gang har tilmeldt sig et vandværk. 4
Dagbladet-Holstebro-Struer.dk 12-11-2017

 

Kampen om jorden: Kommuner og landbrug i indædt strid om retten til at sprøjte

Lige nu arbejder flere kommuner på at forbyde brug af ellers godkendte sprøjtemidler på udvalgte områder. Men landbruget kæmper imod med nævnsklager og trusler om retssager.
Dr.dk, 12-11-2017

 

Minister i medvind på stormøde i Billund

Der var massiv ros til miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen og regeringen generelt, da Landbrug & Fødevarer i samarbejde med landboorganisationerne i Midt-og Sydjylland, havde inviteret til ministermøde i Billund. Ros, klapsalver og mange anerkendende kommentarer for både hans og regeringens landbrugspolitik. Miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen var i den grad blandt venner, da han forleden sammen med L&F-formand, Martin Merrild, var indlægsholdere ved et ministermøde hos Sagro i Billund, arrangeret af netop Landbrug & Fødevarer i samarbejde med landboorganisationerne i Midt-og Sydjylland. ”Det er en fornøjelse med dig og den regering du er en del af, der virkelig vil landbruget”, lød det fra formand for Jysk Landbrug, Bjarne Larsen, der indledte mødet.
Landbrug Syd, 09-11-2017

 

Omstridt Aarhus-professor mener, at landbruget fejllæser evaluering

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet mener ikke, at det bliver i vores levetid, hvis målrettet regulering skal funderes på et fuldt ud velbegrundet fagligt grundlag. Han nedtoner internationale forskeres kritik af fagligt grundlag. Stiig Markager tager nu endelig bladet fra munden ovenpå den internationale evaluering af det faglige grundlag bag vandområdeplanerne. Det sker i et debatindlæg på netavisen Altinget. For få uger siden afviste Stiig Markager at kommentere evalueringen over for Effektivt Landbrug. Fra det internationale ekspertpanel har det lydt, at de modeller, som Aarhus Universitet, heriblandt Stiig Markager, har været med til at udvikle, ikke er tilstrækkeligt pålidelige til at danne grundlag for beslutningstagning og planlægning af reduktionstiltag i de 119 vandområder, som de danske kystvande er opdelt i. Og som også bliver brugt i udformningen af den kommende målrettede regulering. I debatindlægget preller kritikken fra det internationale forskerpanel dog tilsyneladende af på Stiig Markager. Også selvom han erklærer sig enig med de internationale forskere i, at der er behov for bedre datagrundlag i flere af de 119 vandområder.
Effektivt Landbrug, 08-11-2017

KOMMENTAR : Sæt pris på grundvandet

Raske kapitalister har fået øje på postevandet. Der kan effektiviseres, hedder det. Og ikke mindst kan der tjenes penge. Mere lukrativt end at beherske adgangen til rent drikkevand kan det næsten ikke blive. Det globale salg af plast-flasker til vand og sodavand er nu oppe på en million i minuttet, under ti procent er lavet af genanvendt plast. Rent vand er den største sællert og tegner sig for cirka halvdelen. I 2016 løb det op i 241 mia. flasker. Manglen på brøndvand og ledningsført vand af ordentlig kvalitet er en vigtig forklaring på flaskevandets salgstal. En anden forklaring er livsstil, et begreb som dækker over blandt andet mode, dovenskab og hjernevask. I Danmark blev der i fjor solgt 114 mio. liter drikkevand på flaske eller 21 liter pr. indbygger. Det er langt under EU gennemsnittet på 112 liter pr. indbygger, men dobbelt så meget som svenskernes 10 liter.

Information, 08-11-2017, kommentar af Nils Enrum er lektor, cand. polit.

 

Så er kalkknuseren gået i aktion

Fredag middag tog Skibby Vandværk fat på at afprøve et nyt kalkknuseranlæg. Et kalkknuseranlæg på cirka 100 gange 50 centimeter skal de næste tre måneder tage kampen op mod for meget kalk i vandet hos Skibby Vandværks kunder. Anlægget, der blev monteret fredag eftermiddag, består af impulsklodser, der er monteret på det store afgangsrør til forbrugerne. Testperioden er på tre måneder”, forklarer værkets bestyrer, Renè Stjerne Hansen. ”Anlægget koster 350.000 kroner plus moms. Set i lyset af, at det koster mange penge, er vi meget interesseret i, at borgerne svarer på de spørgeskemaer, der kommer i midten af januar”.
Hornsherred Lokalavis, 07-11-2017

 

Vi har mistanke til gammel boring

De 550 forbrugere tilkoblet Flødstrup Vandværk opfordres til at koge vandet, inden det bruges i husholdningen. Men samtidig mener vandværkets formand Kaj Agertoft, at man er tæt på at vide, hvorfra forureningen med coliforme bakterier stammer fra. ”Vi har mistanke til vores ældste boring, der er fra 1971. Det er ikke vandet i selve boringen, der er forurenet, men det kan stamme fra en utæt samling på rørforbindelsen fra boring ind til selve værket”, forklarer han. Vandværket pumper ikke længere vand fra den boring, der er mistænkt for at give anledning til forureningen.
Fyens Stiftstidende, 07-11-2017

 

Ærøskøbingboerne er glade for deres nye kalkknuseranlæg

Den 27. september blev et kalkknuseranlæg koblet på vandværket i Ærøskøbing, så de omkring 1000 forbrugerne kan blive fri for kalkproblemer i husholdningen. Anlægget er på prøve frem til sidst i november, og i prøveperioden har bestyrelsen fra vandværket bedt forbrugerne om en tilbagemelding på, hvad de synes om vandkvaliteten. Ærøskøbing Vandværk har blandt andet indrykket et spørgeskema i ugeavisen, hvor forbrugerne kan svare på, om de kan mærke forandringerne i vandet. Frank Pedersen, formand for Ærøskøbing Vandværk, fortæller, at de tilbagemeldinger, som bestyrelsen indtil videre har fået, langt overvejende har været positive.
Fyns Amts Avis, 07-11-2017

 

Kogeanbefaling er ophævet

I godt en måned har det været anbefalet forbrugerne af Bevtoft Vandværk at koge drikkevandet, men den seneste prøve af vandet har vist tilstrækkelige forbedringer til, at anbefalingen nu er ophævet. ”Man må da sige, at vi er lettede. Heldigvis var det aldrig lige så alvorligt, som det har været i tidligere tilfælde andre steder”, siger Jørgen Christensen, driftsansvarlig og bestyrelsesformand for vandværket. Kogeanbefalingen blev i første omgang sendt ud torsdag den 5. oktober, da to vandprøver havde vist for høje værdier på det såkaldte kimtal 22, der angiver mængden af kuldeelskende bakterier i vandet.
Jydske Vestkysten, 07-11-2017

 

Endnu et fynsk vandværk ramt af sprøjtegift

Der er fundet rester af sprøjtegift i Søby og Omegns Vandværk ved Assens. Det oplyser Assens Kommune mandag. Vandprøver foretaget på Søby og Omegns Vandværk har afsløret indhold af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon på 1,0 mikrogram/l. Den tilladte grænseværdi er 0,1 mikrogram/l. Vandprøverne er foretaget den 23. oktober, og resultat af prøverne er nu kommet, skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse. Søby og Omegns Vandværk er lige nu i gang med at informere de berørte borgere om situationen.
Tv 2 Fyn, 06-11-2017

 

Miljøprofessor: Vi skal gøre op med dysfunktionelle vandafgifter

Barriererne mod tilstrækkelig finansiering består af flere elementer, der er vanskelige at overskue: en dysfunktionel betalingslov, fordelingspolitik, herunder skattepolitik, og en meget kompliceret og restriktiv ramme fra Forsyningssekretariatet for hvor mange penge vand- og spildevandsselskaberne må bruge til indsatsen.  Hvad drikkevandsafgiften angår, kan man i modsætning til spildevandet selv afgøre vægtningen mellem en variabel afgiftstyret af drikkevandsforbruget, kubikmeterafgiften, og en fast afgift til de generelle forbrugs-uafhængige udgifter.

Altinget.dk/Forsyning, 06-11-2017

 

Sikre efter test: Vandet er rent i Ebberup

Ebberup Vandværk blev tidligere på efteråret kritiseret massivt for ikke at ville teste sit vand for gammelt roesprøjtemiddel. Nu er vandet testet. Og det er rent. Vandet i Ebberup er rent for desphenyl-chloridazon. Det viser prøver, som netop er kommet tilbage fra laboratoriet. ”Vi er glade for resultatet. Vi var jo klar over, at vores vand er rent. Men nu har vi dokumentation for det”, siger Tage Rasmussen, formand for Ebberup Vandværk. I september kritiserede eksperter og endda de danske vandværkers egen formand i skarpe vendinger bestyrelsen for Ebberup Vandværk.
Tv2 Fyn, 01-11-2017

 

Vandet i Vedsted fri for sprøjtegift

Efter fund af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon i drikkevand i store dele af Danmark har andelsselskabet Vedsted Vandværk testet sit vand for rester af sprøjtegiften. Resultatet af testen viser, at der ikke er fundet rester af stoffet i vandet. ”Og det vil sige, at alle trygt kan drikke vandet”, lyder det fra vandværkets formand, Henry Schmidt i en pressemeddelelse. Desphenyl-chloridazon blev forbudt for 20 år siden. Inden da blev det blev brugt i forbindelse med dyrkning roer, rødbeder og løg. Sprøjtemidlet er i dag forbudt, men kan stadigvæk sive ned til grundvandet, så derfor skal alle vandværker teste for stoffet fremover.
Jydske Vestkysten, 31-10-2017

 

Du kan roligt drikke vandet fra Eskilstrup vandværk

Det fejler nemlig ikke noget. Vandværket har nemlig testet vandet for rester af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon. Resultatet er, at der ikke er fundet rester af stoffet. På det seneste er der fundet rester af dette sprøjtemiddel i store dele af landet. Men heldigvis ikke i Eskilstrup.
Desphenyl-chloridazon er rester af et sprøjtemiddel, der blev forbudt for 20 år siden. Inden da blev det blev brugt i forbindelse med dyrkning roer, rødbeder og løg. Sprøjtemidlet er i dag forbudt, men kan stadigvæk sive ned til grundvandet, så derfor skal alle vandværker teste for stoffet fremover.
Nordfalsters Avis, 31-10-2017

 

Ingen fare for drikkevandet

Man kan roligt drikke vand fra vandhanerne i Brønderslev. Det slår formand for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard (V), fast. Efter at der andre steder i landet er fundet rester af pesticidproduktet chloridazon, har Brønderslev Forsyning sat gang i en ekstra kontrol for at vurdere situationen i selskabets egne tre vandværker. ”Vi har nu fået de endelige rapporter fra analyseinstituttet”, fortæller Lasse Riisgaard. Og vi kan med glæde konstatere, at vi ikke hos Brønderslev Vand har fund af chloriadazon og to nedbrydningsprodukter herfra. Lasse Riisgaard fortæller, at stofferne ikke tidligere er indgået i de faste drikkevandskontroller, men er blevet aktuelle efter at de er fundet på andre vandværker rundt om i landet. ”Det er derfor besluttet, at stofferne fremover indgår i den obligatoriske kontrol”, tilføjer Lasse Riisgaard.
Chloridazon og de to tilknyttede nedbrydningsprodukter (desphenyl-chloridazon samt methyl-desphenylchloridazon) stammer fra et nu forbudt ukrudtsmiddel, der tidligere er blevet brugt ved dyrkning af roer, rødbeder og løg.
Oplandsavisen, 31-10-2017

 

Fusion giver billigere vand

Prisen på vand i Osted sænkes markant næste år, efter at Osted og Kirkebjerg vandværkerne er blevet fusioneret. Det er ti måneder siden, at Osted og Kirkebjerg Vandværker gik sammen. Bag sammenlægningen lå erkendelsen af, at de to vandværker ved at stå sammen står stærkest. ”Takket være et grundigt forarbejde af de to bestyrelser i sommeren 2016, er fusionen af vandværkerne heldigvis gået smertefrit. Nu er vi klar til at høste den første gevinst i form af billigere vand til forbrugerne”, siger formand for Osted Vandværk, Thomas Stokholm.
Dagbladet, 30-10-2017

 

EU-Kommissionen foreslår ukrudtsdræber forlænget i fem år

EU-Kommissionen har fredag foreslået at forlænge tilladelsen for glyfosat med fem år. Glyfosat er aktivstoffet i den topsælgende ukrudtsdræber Roundup. Det fremstilles af den amerikanske landbrugskemiske koncern Monsanto. Kommissionen har længe uden held forsøgt at skaffe kvalificeret flertal for en forlængelse på ti år. Men det forslag har vist sig ikke at have tilstrækkelig opbakning fra EU-landene. I denne uge kiksede også et forsøg på at opnå en forlængelse for brugen af glyfosat på mellem fem og syv år. EU’s Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevare og Foderstoffer, der onsdag skulle stemme om en mulig forlænget brug af glyfosat, har således endnu engang udskudt sin afgørelse. Den nuværende EU-godkendelse af glyfosat udløber 15. december. I en erklæring skriver kommissionen, at den nu har præsenteret EU-landene for et forslag om en femårig godkendelse. Derfor ventes der nu en afstemning 9. november, når den stående EU-komité mødes igen.
Børsen.dk, 28-10-2017

 

Vandværk beroliger: Nu er vandet fint nok

Der er fundet rester af sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon i vandet fra Nr. Lyndelse Vandværk, og derfor har vandværket lukket to boringer, mens der er to boringer tilbage, som stadig kører. ”Der blev taget prøver af alle fire boringer i september. I to af boringerne var indholdet af sprøjtemidlet over grænseværdien, og de to boringer lukkede vi med det samme”, fortæller næstformand i vandværket Allan Nielsen. Men der er ingen grund til at være bekymret. De seneste prøver viser, at vandet i de to boringer, der stadig kører, ligger langt under grænseværdien, siger han til almindelig beroligelse for forbrugerne.
Fyens Stiftstidende 28-10-2017

Højrup Vandværk lukket med øjeblikkelig virkning

Højrup Vandværk er lukket med øjeblikkelig virkning, fordi en vandprøve har afsløret indhold af nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon på 0,88 mikrogram per liter. Det er mere end otte gange over den tilladte grænseværdi, som er på 0,1 mikrogram per liter. Vandprøven er foretaget den 16. oktober, og det endelige resultat er nu kommet, oplyser Assens Kommune i en pressemeddelelse. Højrup Vandværk er lige nu i gang med at informere de berørte borgere om situationen. Vandværket er straks blevet koblet på en nødforsyning fra Bregnemose Vandværk, så borgerne er sikret rent drikkevand. Bregnemose Vandværk fik taget vandprøver midt i september, og der er ingen overskridelser i vandværkets boringer. Assens Kommune har taget kontakt til embedslægen, men har endnu ikke fået svar.
Fyens Stiftstidende 28-10-2017

 

Venstre-forslag skurrer i ørerne ude på vandværkerne

Venstre får ikke held med at ændre vandforsyningsplanen, hvis det står til vandværkerne. En principsag, lyder det fra deres sammenslutning, Vandrådet. Venstres forslag om at ændre vandforsyningsplanen bliver ikke taget godt imod ude på vandværkerne. Den nuværende plan bestemmer, at husstande med privat boring, der bor inden for et vandværks forsyningsområde, ikke kan få tilladelse til at forsyne sig selv med drikkevand fra 2030. I stedet skal de tilsluttes vandværkerne. Det vil Venstre – som stemte imod planen i sin tid – nu have ændret.
Jydske Vestkysten 27-10-2017

 

Tre fejl førte til risiko for forurenet drikkevand

Tre tekniske fejl viste sig at have spillet ind, da Langeland Forsyning onsdag konstaterede, at dræn-og overfladevand var endt i en tank med rent drikkevand på Strynø. Fejlene bliver nu udbedret og forsyningens anlæg på Strynø fremtidssikret. Onsdag havde Langeland Forsyning rutinemæssigt folk på Strynø for at tilse sine anlæg, og i den forbindelse blev det konstateret, at dræn-og overflade var løbet tilbage i en tank med rent drikkevand. Risiko for forurening i vandet fik forsyningen og Langeland Kommune til at advare strynboerne via sms og e-mail, ligesom kommunen på sin hjemmeside anbefalede folk på Strynø til at koge deres vand.
Fyns Amts Avis 27-10-2017

 

I dag træder drikkevandsreglerne i kraft – men branchen savner vejledning

I dag træder de nye ændringer i drikkevandsbekendtgørelsen i kraft. Her på Ingeniøren har vi de forgangne uger dækket flere aspekter af reglerne, som af næsten hele branchen er blevet mødt med stor kritik.
Primært to punkter har været fremhævet i tidligere artikler. Det ene er, at vandforsyninger, som kun leverer vand til enkelte husstande, ikke længere behøver at undersøge deres egen vandkvalitet. Det andet punkt, som har været stærkt kritiseret, er beslutningen om, at taphanen fra i dag skal være det primære kontrolsted for vandforsyningen.

ing.dk 26-10-2017

 

Venstre vil sætte stopper for vandværks-tvang

Fra 2030 vil mange ejendomme på landet med egen boring blive tvunget på vandværk. nu vil v have ændret vandforsyningsplan, så det ikke sker. Partiet ser ud til at have flertal bag sig. Folk skal fortsat have lov til at hente deres eget drikkevand op fra jorden. Sådan lyder det fra Venstre, der ønsker kommunens vandforsyningsplan for årene 2011 til 2030 ændret. Den foreskriver, at husstande med privat boring, der bor inden for et vandværks forsyningsområde, ikke kan få tilladelse til at forsyne sig selv med drikkevand fra 2030.
Jydske Vestkysten 26-10-2017

 

Liberal alliance kræver valgfrihed på vandfronten

Et fremstød i byrådssalen skal åbne for, at landmænd får mulighed for at anvende vand fra egne boringer til dyrehold. det vil være et opgør med den nuværende vandforsyningsplan, som partiet i sin tid selv har stemt for. Vi vil gerne være en erhvervsvenlig kommune, det må også gælde i forhold til landbruget. Sådan lyder en af begrundelserne for, at Liberal Alliance forud for torsdagens byrådsmøde i Tønder spiller ud med et forslag om at åbne op for, at landmænd får en generel tilladelse til at anvende vand fra egne boringer til dyrehold.
Jydske Vestkysten 26-10-2017

 

Analyse viser at forbrugsdata skaber værdi

En undersøgelse, foretaget af Dansk Fjernvarme, DANVA, Danske Vandværker og Kamstrup viser, at udnyttelsen af eksisterende teknologi omkring. Undersøgelsen har vist potentiale for besparelser inden for investeringer i infrastruktur, administration, kundeservice, driftsoptimeringer og energiforbrug. Ved løbende intelligent aflæsning af målerdata kan forsyningerne optimere driften og energiforbruget samtidig med spild af vand og varme begrænses. Samtidig viser undersøgelsen et besparingspotentiale på op til 4.000 kr. pr husstand baseret på best practice eksempler inden for hver af undersøgelsens kategorier. Den gennemsnitlige besparelse for en husstand ligger på 1.300 kr. pr husstand.

Kamstrup.dk 25. oktober 2017 

 

Ikke sprøjtegift i vand fra Nr. Snede

I den senere tid har flere vandværker fundet rester af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon i drikkevandet, og det har ført til, at mange vandværker landet over har tjekket vandet en ekstra gang for dette ukrudtsmiddel. Det gælder også Nørre Snede Vandværk, som nu har fået resultatet af en test, der blev gennemført for få dage siden. ”Resultatet er, at der ikke er fundet rester af stoffet i vores drikkevand. Det vil sige, at du trygt kan drikke vores vand”, lyder det fra vandværketsdriftsleder Erik Lund.
Den Lille Avis (Nr. Snede) 25-10-2017

 

EU kan trække tæppet væk under nye danske drikkevandsregler

Miljøstyrelsen begrunder de stærkt kritiserede ændringer af drikkevandsbekendtgørelsen med krav i et EU-direktiv. Men det selvsamme direktiv står over for en revision, som kan trække det i den modsatte retning af de ændringer, Danmark nu gennemfører. Miljøstyrelsen risikerer at blive overhalet indenom af selvsamme EU-direktiv, som styrelsens udskældte ændringer i drikkevandsbekendtgørelsen læner sig op ad. For mens Miljøstyrelsen er ved at rykke den primære kontrol af det danske drikkevand ud til forbrugernes taphaner, så ser EU ud til at være på vej i den anden retning.
I et forslag til kommende ændringer af det direktiv, som Danmark i disse dage er ved at tilpasse sig, hedder det blandt andet, at ‘end-point testing’eller taphanekontrol har vist sig langt fra fyldestgørende, og at »for stor afhængighed af taphanekontrol er utilstrækkeligt til at beskytte menneskers sundhed ().«
Men med den nye bekendtgørelse, som træder i kraft fredag 27. oktober, vil taphanen netop blive det primære kontrolsted for de danske vandforsyninger i fremtiden.
Ing.dk (Ingeniøren) 24-10-2017

 

Knebels vand kan igen drikkes

Nu behøver borgerne i Knebel ikke længere koge vandet, inden de drikker det. Kogepåbuddet, der blev indført 11. september efter fund af uønskede bakterier, er ophævet. Det er en god og tiltrængt nyhed, fortæller Niels Wermuth, formand for Knebel Vandværk. ”Det har godt nok været møg-træls, siger han om perioden fra 11. september, hvor knap 500 husstande har måttet koge vandet. Det har været et bøvl for borgerne, og trukket store veksler på bestyrelsen. Det har tappet os for energi”, siger Niels Wermuth og fortæller om alle de vandprøver, der er taget i perioden, og om håndteringen af alle de løbende henvendelser fra folk. Det har taget længere tid at fjerne sporene efter forureningen, end bestyrelsen lige regnede med i begyndelsen.
Århus Stiftstidende 24-10-2017

Vandværkerne får beredskabsplan

En fælles beredskabsplan, som beskriver hvordan myndigheder og vandværker skal reagere ved forurening af drikkevandet, for alle vandværker i Favrskov Kommune er på vej til at blive godkendt i Favrskov Byråd.
Beredskabsplanen dækker ikke kun vandværkerne i Favrskov Kommune.
Planen gælder også vandværkerne i Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner og dækker dermed det fælles beredskabsområde for brand og redning. Planen sikrer, at arbejdet er organiseret ens i alle fire kommuner.
Samtidig kan de fire kommuner bistå hinanden i tilfælde af omfattende forurening af drikkevandet.
Midtjyllands Avis 23-10-2017

 

Nu bliver skoleskemaet vådt: Unge undervises i vand

Et samarbejde mellem syddjurs Vandråd og kommunen skal gøre folkeskolens ældste klogere på vand. De unge på skolerne i Syddjurs kan se frem til at blive klogere på vand. Et nyt samarbejde mellem Syddjurs Vandråd og kommunen betyder, at der sættes fokus på vand og vandkvalitet. En del af aftalen går ud på, at de unge kan besøge det lokale vandværk som led i undervisningen. Sven Weel Jensen, der er formand for Syddjurs Vandråd, glæder sig over samarbejdet. Vi tog kontakt til skoleforvaltningen med vort tilbud om dette forløb, da vi gennem arbejdet med at sikre drikkevandskvaliteten for vandværkernes forbrugere blev opmærksomme på vigtigheden i at lære de kommende forbrugere om betydningen af rent og sikkert drikkevand. Vores tanke var, vi gennem børnene kan påvirke forældre og bedsteforældre til en mere bevidst omgang med vores allesammens drikkevandsressource og undgå forurenende stoffer, siger han i en pressemeddelelse.
Randers Amtsavis 23-10-2017

 

7 øre!

Skallede 7 øre er hvad fru Hansen skal betale for at få leveret én liter ren drikkevand på 3 sal. Vandet er rent og koldt lige til at drikke eller bruge til alle andre formål. Når det er brugt, tager Frederikshavn Forsyning vandet retur, renser det og leder det rensede spildevand ud i Kattegat, for i alt 7 øre pr liter. Købmanden kunne nok sælge dig den samme vare, bare til 10 kr. for 1 liter, og så skulle du selv bære den hjem og skaffe dig af med emballagen. Rent drikkevand har været den naturligste ting i verden, som vi i årtier har taget for givet. Desværre trækker der mørke skyer op i horisonten. Flere og flere vandværker i Danmark melder om pesticider i drikkevandet.
Nordjyske Stiftstidende 23-10-2017, læserbrev af Jens Hedegaard Kristensen, byrådsmedlem.

 

11 landmænd får nu påbud: – dyrk jeres jord uden sprøjtegift

På mandag giver Aarhus Kommunes magistrat embedsmænd i Teknik og Miljø lov til at meddele påbud mod brug af sprøjtegift på jorde ved Beder. – Fremover må I hverken anvende, opbevare eller håndtere sprøjtegift. Sådan står der i et brev, Aarhus Kommune snart kan sende til 11 landmænd i Beder-området. På mandag giver magistraten Teknik og Miljø tilladelse til at meddele landmændene pålæg om pesticidfri drift efter miljøbeskyttelseslovens § 26 A. Når byrådet har gjort det samme, kan Teknik og Miljø sende pålæggene ud til landmændene. Forbuddet mod sprøjtegift skyldes et kommunalt ønske om at beskytte sårbare drikkevandsområdet mod nedsivende sprøjtegifte.
Men der kommer til at gå år og dag, inden landmændene må opgive sprøjtningen. Ja, spørgsmålet er, om de nogensinde kommer til det. Deres organisation, Landbrug & Fødevarer, agter nemlig at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Det oplyser Jens Gammelgaard, der er formand for Odder-Skanderborg Landboforening. Og hvis nævnets afgørelse går landmændene imod, bliver næste skridt domstolene.
Stiften.dk (Århus Stiftstidende) 22-10-2017

 

Vandværker informerer om sprøjtegift og forurening i drikkevandet

I et læserbrev i JydskeVestkysten den 18. oktober 2017 skriver Christian Rabjerg Madsen, at vandværkerne ikke er gode nok til at informere brugerne om sprøjtegiftog forurening i drikkevandet. Jeg ved ikke, hvilke vandværker DR har været i kontakt med, men jeg ved, at vandværkerne i Vejen Kommune generelt informerer om vandkvaliteten på deres hjemmesider. Man kan se de analyser, der er blevet taget igennem en længere periode. Bestyrelserne har pligt til at informere om vandkvaliteten, og den pligt opfylder man naturligvis. Som formand for Vandrådet i Vejen Kommune er jeg jævnligt i kontakt med vandværksfolk i Vejen Kommune, og jeg kan garantere CRM, at alle tager deres opgave alvorligt og sætter en stor ære i at få vandværkerne drevet således, at der er rent vand i hanerne. Den 27. oktober træder nye regler i kraft, der betyder, at husstande, som alene leverer vand til sig selv, ikke længere skal kontrolleres af myndighederne. Det betyder, at man ikke længere har styr på, om de her ca. 50.000 anlæg forsyner borgerne med vand, som er forurenet er hans kommentar. Mon ikke det er politikkerne, der skal hankes op i.
Jydske Vestkysten 22-10-2017, læserbrev af Arne Welcher Christensen, formand for Vandrådet i Vejen Kommune

 

Tre mindre vandværker overvejer et samarbejde

Tre mindre vandværker overvejer at indlede et fast samarbejde for at kunne leve op til kravene fra myndighederne. De tre vandværker i Ørslev, Sneslev og Præstbro har på et møde aftalt at hyre det rådgivende ingeniørfirma IGS til at udarbejde et forlag til en model for et samarbejde. De tre vandværkers bestyrelser har taget dette skridt med henblik på at blive bedre i stand til at leve op til stigende myndighedskrav. Hvis det aftales at arbejde hen mod ét fælles vandværk med én bestyrelse, vil der være brug for færre folkevalgte, og der kan tilbydes bedre aflønning. Det gør det nemmere at finde kandidater til bestyrelsesarbejdet. Man vil også kunne nøjes med én person til at passe vandværkerne. De stigende myndighedskrav er der et frisk eksempel på. Alle vandværker har modtaget krav fra kommunen om etablering af bundfældningstanke til filterskyllevand. Prisen for dette er cirka 300.000 kroner per vandværk. Pengene vil i givet fald blive opkrævet over vandregningen. Hvis vandværkerne er en enhed, skal der kun investeres i én bundfældningstank. De tre vandværker har i øjeblikket et salg af vand på cirka 90.000 kubikmeter per år. Det er hensigten, at der skal tages en beslutning om projektet på næste års generalforsamlinger i de tre vandværker.
Dagbladet 20-10-2017

 

Forurenet drikkevand på Helnæs

Grænseværdi overskredet seks gange – embedslæge afviser akut risiko. Vandprøver foretaget på Helnæs Vandværk har afsløret indhold af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon på 0,64 µ g/ l (mikrogram/ l). Den tilladte grænseværdi er 0,1 µ g/ l (mikrogram/ l), så man er altså over seks gange det tilladte. Vandprøverne er foretaget den 10. oktober, og det endelige resultat af prøverne er nu kommet, oplyser Assens Kommune. Helnæs Vandværk er ikke forbundet med andre vandværk. Derfor er det ikke muligt, at de berørte borgere her og nu kobles på en nødforsyning fra et andet vandværk. Assens Kommune har derfor straks taget kontakt til embedslægen. Embedslægen udtaler i den forbindelse ifølge pressemeddelelsen, at det vurderes, at det ikke vil udgøre en akut sundhedsmæssig risiko for borgerne at drikke vand med 0,64 µ g, mens vandværket undersøger forholdene omkring overskridelsen.
Fyens Stiftstidende 19-10-2017

 

Forsyningssikkerheden på drikkevandet ikke god nok i Kolding

I samarbejde med kommunens almene vandværker er kommunen i gang med at sikre, at nødforsyning og vedligehold er på plads, så Koldings borgere altid og ubekymret kan drikke vand af hanen. Borgere i hele den vestlige del af Kolding Kommune og omkring Hejls og Grønninghoved lever hver dag med en forsyningssikkerhed på deres drikkevand, som bare ikke er god nok. Det fremgår af en statusopgørelse om forsyningssikkerheden på de almene vandværker.
Jydske Vestkysten 19-10-2017

Vand i Brejning er uden pesticider

Brejning Vandværk fik mandag en dejlig besked fra Eurofins Miljø A/ S. For det firma havde lavet test på alle syv drikkevandsboringer i Brejning, og alle syv boringer er blevet totalt frikendt. Vandet er lige til at sætte tænderne i, eller ok, lige til at skylle halsen med. Der er blevet testet for det stof, som for nogle måneder siden lukkede vandværker på blandt andet Fyn og i Vestjylland. Det hedder cloridazon, og når det stof kommer i jorden omdannes det til methyldespenyl-cloridazon og desphenyl-cloridazon, og det hele er der blevet tjekket efter.
Vejle Amts Folkeblad 18-10-2017

 

Intet chloridazon i Farsø drikkevand

Drikkevandet i Farsø Vandværks fem boringer indeholder ikke rester af sprøjtegiften chloridazon, meddeler vandværkets formand Teddy Rønaa Det har vakt bekymring mange steder og ført til lukninger af vandboringer, at man har fundet rester af sprøjtegiften chloridazon i drikkevandet fra en del vandværker. Der er tale om et stof, som man ikke tidligere har testet for.
Farsø Avis 18-10-2017

 

Vandværkerne skal oplyse om grundvandet

For mange af landets mindste vandværker er ikke gode nok til at informere deres forbrugere om sprøjtegiftog forurening i drikkevandet. Det kan i sidste ende undergrave tilliden til kvaliteten af urenset dansk drikkevand. Danskerne har ret til viden om, hvad der er i det vand, vi drikker. For nyligt belyste DR problematikken. To tredjedele af de 44 danske vandværker, der indgik i undersøgelsen, mente ikke, at de behøver at gøre forbrugerne opmærksomme på et forhøjet pesticidniveau i drikkevandet. Der er behov for, at de danske vandværker hanker op i sig selv. Det er et afgørende dansk princip, at vores grundvand kan drikkes urenset. Og at dansk vand fra hanen er blandt det reneste i verden. Jeg tror, at grundvandet er det miljøspørgsmål, danskerne går allermest op i. Og hvis den høje tillid til dansk grundvand skal bevares, påhviler der vandværkerne et kæmpe ansvar.
Jydske Vestkysten 18-10-2017, læserbrev af Christian Rabjerg Madsen, MF (S)

 

Miljøstyrelsens forsvar for nye regler om drikkevand bliver stemplet som politisk spin

Miljøstyrelsen udsendte i sidste uge en pressemeddelelse med et forsvar for de ændringer af drikkevandsbekendtgørelsen, som møder kritik i hele branchen. Men også selve pressemeddelelsen får nu kritik. Kritikken af Miljøstyrelsen tager nu en ny drejning, hvor styrelsen beskyldes for at bedrive politisk spin.

Ing.dk (Ingeniøren) 17-10-2017

 

Drikkevandet er rent igen

De husstande, som den seneste uge har været ramt af den formodede forurening af vandet fra Torsted Vandværk, kan nu igen drikke vand direkte fra hanen i stedet for at koge det først. Det oplyser vandværket, der har fået svar på den seneste prøve fra fredag i sidste uge. Det skriver TV2 Østjylland. Prøven viser, at der ikke er noget i vejen med vandet. Ved en rutinekontrol blev der konstateret for stort kimtal i vandet fra Torsted Vandværk. Kimtal er et udtryk for mængden af bakterier i drikkevandet. CC.
metroXpress 17-10-2017

 

Her er stoffet, der lukker for vandet

Desphenyl-chloridazon er fundet i drikkevand på Fyn. Læs her mere om det stof, der har lukket både vandboringer og vandværker på ubestemt tid. Fund af rester fra det nu forbudte pesticid chloridazon i vandboringer i Jylland gav anledning til, at flere fynske vandværker i august på eget initiativ begyndte at undersøge deres drikkevand for stoffet desphenyl-chloridazon. Det viste sig, at det fynske drikkevand ikke bare indeholdt stoffet, men at der også var eksempler på mængder langt over grænseværdien. Flere boringer på Fyn er nu lukket på ubestemt tid på grund af desphenyl-chloridazon, og på vandværkerne, der hører under Vandcenter Syd, tjekkede man hurtigt for stoffet, og de kan stadig levere vand uden de boringer, der nu er lukket på ubestemt tid.
Fyens Stiftstidende 16-10-2017

 

Intet sprøjtemiddel i Dyngbys vand

Forbrugerne kan helt roligt drikke vand fra Dyngby Strands Vandværk.
Vandværket har fået testet sit vand for den meget omtalte sprøjtegift desphenyl-chloridazon. Resultatet er, at der ikke er fundet rester af stoffet, oplyser vandværket. Desphenyl-chloridazon er rester af et sprøjtemiddel, med handelsnavnet var Pyramin. Sprøjtemidlet blev forbudt i 1996, men kan stadigvæk sive ned til grundvandet, så derfor skal alle vandværker teste for stoffet fremover. Dyngby Strands Vandværk har i dag 970 forbrugere og dækker Dyngby Strand, Dyngby by, Hølken og Boulstrup by, Bjergager og land.
Hsfo.dk (Horsens Folkeblad) 15-10-2017

 

Torsted-borgere henter gratis vand: – Ikke for at være nærig, men vand fra hanen smager bedre

1800 husstande har pga. vandforurening i snart en uge ikke kunnet bruge vandet direkte fra hanen. Kog vandet, lyder det fra embedslægen, men Torsted-borgerne har i højere grad fundet alternative løsninger. Poul Skov Pedersen hiver fem to-liters vanddunke op fra sine cykeltasker på hver side af bagagebæreren. Han har taget turen fra hjemmet på Merkurvej til Gotlandsvej for at hente rent vand. På Gotlandsvej har vandværkets formand Hermann Hockerup en udlejningsejendom, der p.t. står tom. Den får vand fra et andet vandværk, og der er en udvendig hane. Så derfor har formanden tilbudt, at alle Torsted-borgerne, der er ramt af vandforurening og det gældende kogepåbud, må komme og tappe.
Stiften.dk (Århus Stiftstidende) 14-10-2017

 

Vandværker tjekker, om der er pesticid i vandet

Både i Holeby og Tirsted på Sydlolland vil de private vandværker have undersøgt vandet for berygtet stof. Holeby Vandværk får taget en vandprøve indenfor de kommende par uger, og hos Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk bliver næste vandprøve også undersøgt for indholdet af desphenylchloridazon -et potentielt sundhedsskadeligt nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, der blev udfaset i 1996. Nedbrydningsproduktet er kommet i søgelyset efter at være fundet i vandboringer andre steder i landet, og derfor vil også de lokale private vandværker have set efter.
Lolland-Falsters Folketidende, 12-10-2017

UØNSKET STOF I VANDET

HUNSEBY Der viste sig at være lidt desphenyl-chloridazon i den vandprøve, Hunseby-Maglemer Vandværk har fået analyseret. ”Men det ligger et godt stykke under grænseværdien, konstaterer vandværketsformand”, Jørgen Jensen. Stoffet med det besværlige navn er et nedbrydningsprodukt efter et pesticid, der blev anvendt indtil 1996 -blandt andet i roemarker. Den tilladte grænseværdi er 0,1 mikrogram pr. liter. I Hunseby er der konstateret 0,035 mikrogram pr. liter -nogenlunde halvdelen af, hvad der tidligere er konstateret på regionalvandværket i Vesterborg. ”Nu undersøger vi fremover også for dette stof i de prøver, der løbende tages af vandet -så kan vi se, hvordan det udvikler sig”, siger Jørgen Jensen, Hunseby-Maglemer Vandværk.
Lolland-Falsters Folketidende, 12-10-2017

 

Harme over slam

Frederikshavn Kommune har foranlediget, at en landmand er blevet politianmeldt for udbringning af spildevandsslam klos op mod drikkevandsboringer ved Lindetvej ved Gærum. Boringerne hører under Aasted Vandværk, som leverer en stor del af Frederikshavns drikkevandsforsyning. Anmeldelsen kommer, mens en tidligere anmeldelse indgivet i slutningen af 2016 fortsat er under behandling af politi og anklagemyndighed.
Nordjyske Stiftstidende 12-10-2017

 

Advarer mod mindre kontrol af drikkevand

Den 27. oktober træder nye regler i kraft, der betyder, at husstande, som alene leverer vand til sig selv, ikke længere skal kontrolleres af myndighederne. I stedet kan borgere selv teste vandet. Det vil ifølge miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) være med til at sikre en afbureaukratisering af vandforsyningerne. Walter Brüsch, der er geolog ved Danmarks Naturfredningsforening, er kritisk over for de nye regler. ”Det betyder, at man ikke længere har styr på, om de her cirka 50.000 anlæg forsyner borgerne med vand, som er forurenet, « siger han. /RITZAU
metroXpress 11-10-2017

 

Ingen antydning af pesticidrester i vandet

Det har vakt bekymring mange steder og ført til lukninger af vandboringer, at man har fundet rester af sprøjtegiften chloridazon i drikkevandet fra en del vandværker. Der er tale om et stof, som man ikke tidligere har testet for. Nu har Ørum Vandværk fået drikkevandet kontrolleret for rester af chloridazon, og vandværkets forbrugere kan roligt slå koldt vand i blodet -eventuelt ved at drikke det -for der er ikke fundet antydning i stoffet i prøverne fra Ørum Vandværk.
Viborg Stifts Folkeblad, 11-10-2017

 

S kalder på svar i sag om mindsket kontrol af drikkevand

Miljøministeren er gået uden om Folketinget med nye regler for kontrol af drikkevand. Det får S op ad stolen. Senere i oktober kommer der nye regler for kontrol af drikkevand. Det sker i en drikkevandsbekendtgørelse. Reglerne betyder, som de står for nuværende, at mindre vandværker ikke er forpligtet til kontrol, og at reglerne for vandværkers kontrol ændres. Mindre vandværker leverer vand til omkring 400.000 danskere. Da der er tale om en bekendtgørelse, er det ikke en regelændring, der har været forbi Folketinget. Men nu råber Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, vagt i gevær.
B.dk 10-10-2017

 

Vandet i Helle er rent igen

Forbrugerne i 1.332 husstande i Årre, Rousthøje, Roust, Hjortkær, Fåborg og Næsbjerg kan igen drikke vandet uden at koge det først. Det skriver Helle Vest Vandværk i en pressemeddelelse. Resultatet af kontrolprøver fra Helle Vest Vandværk og forsyningsområdet viser ifølge pressemeddelelsen, at vandet er rent. Vandværket har fået den besked fra embedslægen, at beboerne i området igen trygt kan drikke vandet og bruge det til madlavning uden at koge det først.
Jydske Vestkysten 10-10-2017

 

For højt bakterieindhold i drikkevandet fra Bevtoft Vandværk

Prøveresultater fra BevtoftVandværk viste både mandag og torsdag i sidste uge for høje værdier i det såkaldte kimtal ved en temperatur på 22 grader celsius. Det fik fredag Haderslev Kommune til at udsende en anbefaling til forbrugere om at koge drikkevandet før brug. Kimtallet angiver det totale antal bakterier fundet ved 22 grader, og vandværket kender endnu ikke årsagen til den forhøjede værdi i vandet. Onsdag skal der tages en ny vandprøve, men en analyse herfra tager tre til fire dage om at være klar, så Jørgen Christensen, driftsansvarlig og bestyrelsesformand for BevtoftVandværk, forventer først at have et resultat mandag den 16. oktober.
Jydske Vestkysten ,10-10-2017

 

Forurening i vandværk: 1.800 hustande skal koge drikkevandet

Der er konstateret vandforurening i Torsted vandværksforsyningsområde, og derfor må flere borgere i Horsens-området mandag ikke drikke vandet eller bruge det til madlavning. Det oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.
‘Der er ved en rutinekontrol konstateret for stort kimtal i vand fra Torsted Vandværk. Kimtal er et udtryk for mængden af bakterier i drikkevandet. Det er endnu ikke kendt hvilken type af bakterier, der er tale om, men der er ikke tale om e-coli bakterier,’ lyder det blandt andet fra kommunen.
BT.dk, 09-10-2017

 

Eksperter: Kontrol med drikkevandet forringes med nye regler

Snart flyttes tjek af drikkevandet ud til forbrugerens taphane – og dermed forsvinder kontrol med ledningsnettet. Med sprogbrug som »forenkling,« »direktivnærhed « og »afregulering,« er der ifølge flere eksperter og organisationer store forringelser på vej i kravene til det danske drikkevand. For under disse termer lempes kravene for kontrol af drikkevandet kraftigt. Det fremgår af et udkast til ændringer af to bekendtgørelser fra Miljøstyrelsen henholdsvis om vandkvalitet og miljømålinger. Ændringerne træder i kraft den 27. oktober, det vil sige om blot et par uger.
Ing.dk (Ingeniøren) 09-10-2017

 

Vandværker må vente på pesticid-analyser

Over halvdelen af vandværkerne i Middelfart Kommune har stadig ikke fundet ud af, om drikkevandet indeholder for store mængder af pesticidet chloridazon og dets restprodukter. Mange har bestilt nye analyser, men må vente på resultatet. Søndag er det præcis én måned siden, at Middelfart Kommune opfordrede alle vandværker i kommunen til hurtigst muligt at tjekke drikkevandet for rester af pesticidet chloridazon -et middel som i dag er ulovligt, men tidligere er blevet brugt som ukrudtsmiddel.
Fyens Stiftstidende 09-10-2017

 

Vandværksformand beklager manglende information om forurenet drikkevand

Beredskabsplanen for Helle vest vandværk var mangelfuld, hvorfor vandværket ikke via alle lokale medier fik advaret om forurenet drikkevand. Allerede fredag skrev Helle Vest Vandværk på sin hjemmeside, at vandværket var ramt af en forurening forårsaget af colibakterier. Men mange af vandværkets 1.332 husstande anede intet om forureningen, medmindre de havde lyttet til DR Syd i radioen, der som det eneste lokale medie blev orienteret om forureningen. Men derved lever vandværket ikke op til reglerne om at informere de lokale medier, så advarslen når ud til så mange som muligt. For det kan handle om liv og død.

Jydske Vestkysten, 09-10-2017

 

Teknikdirektør efter pesticidfund: – Vi sidder tilbage som ét stort spørgsmålstegn

Kirsten Johansen, teknikdirektør i Ærø Kommune, mener ikke, staten gør nok for at vejlede kommunerne, efter der er fundet for høje mængder af pesticidet Desphenyl-Chloridazon i halvdelen af øens vandboringer. Der er fundet for høje mængder af sprøjtemidlet Desphenyl-Chloridazon i 15 ud af 30 vandboringer på Ærø, lød det fra Ærø Vandråd torsdag. På trods af at fundene ikke påvirker vandværkernes målsætning om at kunne levere vand til hele øens forbrugere under grænseværdien, er kommunens teknikdirektør, Kirsten Johansen, frustreret.

Fyens.dk, 07-10-2017

 

Giver dit vandværk besked om sprøjtegift i drikkevandet?

“Min opfordring er helt klart, at man informerer med det samme og samtidig informerer om, at man har været i dialog med embedslægen, så der er tillid til vandværket og vores drikkevand, siger direktør i Danske Vandværker”, Allan Weirup.
DR.dk 06-10-2017

 

Flertal vil vente med at undersøge vores drikkevand for giftstoffer

Vejle: Et massivt flertal i natur- og miljøudvalget har afvist at undersøge de 65 største drikkevandsboringer i Vejle Kommune for giftstoffer. I stedet henviser flertallet til, at der ligger et skærpet fokus på drikkevands-kvalitet i det nyeste budgetforlig, som skal udmøntes senere.

VejleAmtsFolkeblad.dk, 05-10-2017

 

Ingen pesticider i Magtenbølles vand

Borgerne i Magtenbølle og Kelstrup-området har ingen grund til at frygte pesticider i deres drikkevand. Det oplyser Hans Peder Christiansen, som er kasserer i Magtenbølle-Kelstrup Vandværk. Vandværket har valgt at få taget prøver for desphenylchloridazon og en række andre kemikalier, fordi netop førstnævnte stof er begyndt at dukke op i mange af landets boringer. Blandt andet i Assens, Brylle og Verninge. Men vandet i Magtenbølle og Kelstrup er altså rent. Alle prøver, bortset fra turbiditet og klarhed overholder grænseværdierne, fortæller kassereren.
Fyens Stiftstidende 05-10-2017

 

Ikke sundhedsskadeligt niveau

Det er ikke sundhedsskadeligt at drikke vand med stoffet Desphenyl-Chloridazon i flere år, vurderer ekspert.
Et glas rent vand fra hanen. Det er nærmest en selvfølgelighed i Danmark. Men mange vandværker i hele landet har de seneste måneder fået taget prøver, som har afsløret pesticidrester af stoffet Desphenyl-Chloridazon i drikkevandet. Vandværker, der ikke har mulighed for at lukke boringer, har fået dispensation for at fortsætte med at levere vand til borgerne. Det kan de få lov til, indtil der findes en løsning, på trods af at de altså overskrider de lovpligtige grænseværdier. Men man behøver ikke at være bekymret for at drikke vandet, vurderer Anne Hempel-Jørgensen, der er overlæge ved Styrelsen for Patientsikkerhed. ”På de aktuelle overskridelser har man været inde og vurdere sundhedsfagligt, og på de niveauer vi ser i øjeblikket, er der ikke nogen akut sundhedsrisiko”, siger hun.
DR.dk, 04-10-2017

 

Forsker: Grænseværdierne er vigtige

Det er vigtigt at overholde grænseværdierne for giftstoffer som desphenyl-chloridazon i vores drikkevand, fortæller Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet. Hvordan opfører giftstoffer som desphenyl-chloridazon sig i vores krop? ”I virkeligheden ved vi ikke så meget om det. Alle sprøjtemidler bliver jo testet, når de bliver godkendt i nogle dyreforsøg. Men det er ikke alle effekter, de bliver testet for. Og vi ved faktisk ikke særligt meget om, hvad lave eksponeringer over lang tid betyder. Og det er derfor, at man som udgangspunkt har det sådan, at drikkevandet, som vi alle sammen indtager hver eneste dag, skal være fri for kemikalier”.
Fyens Stiftstidende 04-10-2017

 

Voldsomme problemer på nordfyns Vandværk

Alle vandværkets fire boringer er ramt af overskridelser på mellem 30 og 50 gange grænseværdien. Man kan ikke længere fortynde sig ud af problemerne. ”Vi er blevet taget med bukserne nede. Jeg er faktisk noget chokeret over situationen. Det her er kommet meget hurtigere, end vi havde troet”, siger Frans Tange, der er formand for Nordfyns Vandværk, der leverer vand til forbrugere i Krogsbølle-området. Mandag eftermiddag udsendte Nordfyns Kommune en meddelelse om fund af rester af sprøjtegiften chloridazon i drikkevandet fra fire nordfynske vandværker. Det drejer sig om Hasmark, Hårslev, Tørresø og Nordfyns Vandværk, hvor sidstnævnte er målt med en overskridelse på 40 gange grænseværdien. Dermed placerer det nordfynske vandværk sig på en noget tvivlsom førsteplads på landsplan, når det kommer til rester fra chloridazon.
Fyens Stiftstidende 04-10-2017

 

Vandet er helt rent

På er bestyrelsesmøde i Godthåb Vandværk I/ S oplyste formanden Henrik Højlund Larsen, at der er foretaget en vandanalyse efter det stof, der blev fundet på Fyn – Desphenyl-Chloridazon. Analysen viste, at der heldigvis ikke er spor af det stor i vandet fra Godthåb. I følge vandværkets hjemmeside www.godthaabvand.dk har forsyningsområdets vand er hårdhed på 10,6, hvilket svarer til middelhårdt vand.
Ugeavisen Svenstrup 04-10-2017

 

Esben Lunde presses af S og DF i sag om dansk grundvand

Dansk Folkeparti sætter spørgsmålstegn ved uvildigheden af rapport trods løfte fra Esben Lunde Larsen. Oven på en debat om tilstanden i det danske grundvand i foråret lovede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) Folketinget en fuldstændig uvildig rapport udført “uafhængigt af ministeriet”. Men dokumenter fra kommunikationen mellem konsulentfirmaet Cowi og Miljø- og Fødevareministeriet viser nu, at ministeriet har været tæt involveret under det meste af forløbet. Derfor stiller flere partier spørgsmål til kontakten mellem ministeriet og konsulenthuset Cowi i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, skriver Politiken.
Politiken, 03-10-2017

 

Ingen pesticider i Magtenbølles vand

Borgerne i Magtenbølle og Kelstrup-området har ingen grund til at frygte pesticider i deres drikkevand. Det oplyser Hans Peder Christiansen, som er kasserer i Magtenbølle-Kelstrup Vandværk. Vandværket har valgt at få taget prøver for desphenyl-chloridazon og en række andre kemikalier, fordi netop førstnævnte stof er begyndt at dukke op i mange af landets boringer. Blandt andet i Assens, Brylle og Verninge. Men vandet i Magtenbølle og Kelstrup er altså rent. Alle prøver, bortset fra turbiditet og klarhed overholder grænseværdierne, fortæller kassereren.
Fyens.dk 02-10-2017

 

Pesticidrester på fire nordfynske vandværker

På hele fire vandværker overskrider fundet af pesticidresterne, desphenyl-chloridazon, grænsen for, hvad der må være i nordfynboernes drikkevand. Nordfyn: Hasmark, Hårslev, Nordfyns og Tørresø. Det er de vandværker, hvor der foreløbig er fundet en mængde af pesticidresterne, desphenyl-chloridazon, som overskrider den fastsatte grænseværdi. Dermed bliver Nordfyn en del af den bølge af vandværkssager, der har rullet over Danmark den seneste måneds tid. Men selvom pesticidresterne overskrider grænseværdien, udgør det ikke nogen akut sundhedsrisiko, fortæller Henrik Boesen, direktør for Teknik, Erhverv og Kultur:
Fyens.dk, 02-10-2017

 

Vand fra hanen stadig det bedste valg

” Vi håber, de får styr på det”. Sådan lød det, da en af vores kunder blev interviewet til TV2/ Fyn, da vi i Vandcenter Syd i august måtte lukke to vandværker efter fund af pesticidresten desphenyl-chloridazon. Stoffet har siden trukket mange overskrifter, og derfor er det forståeligt, hvis man som kunde står bekymret tilbage. Generelt er der dog ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af vores drikkevand. Vores kunder kan trygt drikke vand fra hanen. VandCenter Syd har overblik over indholdet af desphenyl-chloridazon i vandet, alle vores værker er tilbage i drift, og alle vores værker overholder grænseværdien for stoffet. Det er også vigtigt at slå fast, at der er vand nok. Vandcenter Syd leverer vand i og omkring Odense, og er et af Danmarks største forsyningsselskaber.
Fyens Stiftstidende 30-09-2017, læserbrev af Andreas Bassett, driftschef, Vandcenter Syd

 

Ørnhøj-vand tilbage i hanerne

Siden august har 380 forbrugere i Ørnhøj og omegn på herningegnen fået deres vand fra værkerne i Vind og Abildå, efter at der var fundet bakterier i vandet fra Ørnhøj Vandværk. Men i denne uge kunne det lokale værk omsider åbne for sit eget vand igen. Det meddeler Bendt Mikkelsen, der er formand for Ørnhøj Vandværk. Efter at have gjort rentvandstanken rent én gang mere, og efter at have fået foretaget nye prøver, er tallene dog så fine nu, at værket altså har åbnet for sit eget vand ud til forbrugerne.
Aoh.dk (Abonnementsområde) 30-09-2017

Risiko for okker i Udbys drikkevand

De sidste par uger er drikkevandet i Udby begyndt at blive okkerfarvet. Men der er ingen grund til panik, lyder det fra det lokale vandværk. Når man tænder for vandhanen i Udby i Vordingborg Kommune, er der risiko for, at vandet har en noget anden farve end normalt. Spørger man Ørslev Vandværk, der leverer vand til Udby, er der ingen tvivl om, at der er tale om okker.
TV Øst 30-09-2017

For få tester vandet

Kun hvert fjerde vandværk har testet drikkevandet for despenyl-chloridazon. Forbrugernes tillid er på spil, mener brancheorganisation. I løbet af de seneste to måneder er en lang række fynske vandværker blevet lukket på grund af fund af pesticid-rester i drikkevandet. På trods af en opfordring fra Miljøstyrelsen om hurtigst muligt at teste drikkevandet er det ifølge brancheorganisationen Danske Vandværker kun en fjerdedel af Danmarks 2.000 vandværker, der er begyndt at teste drikkevandet for giftstoffet despenyl-chloridazon. ”Jeg er ked af, at det ikke er alle, der følger opfordringen fra Miljøstyrelsen. Forbrugernes tillid til vandet skal være i orden”, siger direktør Allan Weirup til DR.
Tv2 Fyn.dk, 29-09-2017

KL om nølende vandværker: Så må vi tage grovfilen frem

På baggrund af sidste måneds afsløringer af, at Desphenyl-Chloridazon var begyndt at dukke op i drikkevandsboringer mange steder i landet, opfordrede Miljøstyrelsen i et brev til alle landets kommuner og vandværker om at gå i gang med at teste drikkevandet med det samme. Men nu viser en stikprøverundringning foretaget af DR, at 28 ud af 88 adspurgte vandværker, at de ikke har planer om at teste vandet for Desphenyl-Chloridazon, før en kommende ændring af drikkevandsbekendtgørelsen tvinger dem til det. Kommunernes Landsforening ser med bekymring på, at mange vandværker ikke frivilligt tester for “glemt” pesticid. Tvang kan være nødvendigt, lyder meldingen.
DR.dk 29-09-2017

 

Manglende test af det “glemte” pesticid, Desphenyl-Chloridazon, bekymrer nogle af de vandforbrugere, DR har talt med.

Familien Binderups vandværk vil ikke frivilligt teste for “glemt” pesticid-rest: “Nogen burde tvinge dem”
Vi er på besøg hos nogle af de vandforbrugere, som er særligt optaget af, at dråberne er helt fri for det “glemte” pesticid-rest Desphenyl-Chloridazon. Et stof, som alle vandværker for nylig er blevet opfordret til at teste for, fordi det efterhånden er fundet over grænseværdien på mindst 28 vandværker landet over.
Dr.dk, 29-09-2017

Flertal tvinger vandværker ind i forening

Vandværker i Aarhus Kommune skal være medlem af det kommunale vandplanudvalg, fastslår byråds flertal. Lokale vandværkerne i Aarhus Kommune skal være medlemmer af den frivillige sammenslutning af kommunens vandværker. Det vedtog et byrådsflertal onsdag, hvor afdelingen for Teknik og Miljø havde bedt om politikernes mandat til at tvinge Hasselager-Kolt Vandværk og Stavtrup Vandværk til igen at melde sig ind i Vandplanudvalget (VPU). De borgerlige partier Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stemte imod forslaget, som derimod fik opbakning fra bl. a. Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF. ”Vand har ingen grænser, og det giver ikke mening, hvis man ikke samarbejder om vandmiljøet i Aarhus Kommune”, fastslog byrådsmedlem Jan Ravn Christensen.
JP Aarhus, 28-09-2017

 

Efter international evaluering: L&F indkalder til høring om vandplaner

Landbrug & Fødevarer vil søge foretræde for Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg og desuden indkalde alle relevante politikere og interessenter til en høring på Christiansborg, når den internationale evaluering af det faglige grundlag bag vandplanerne foreligger i endelig og offentlig udgave. Det fortæller L&Fs formand Martin Merrild.
Landbrugsavisen, 28-09-2017

 

Eksperter roser stort dansk fokus på vandmiljøet

Danmark er i førertrøjen i Europa mht. til gennemførelse af Vandrammedirektivet, konstaterer det internationale panel. Selvom den internationale evaluering af vandplanerne giver landbruget ret i en lang række kritikpunkter, er rapporten ikke en nedsabling af de danske vandplaner og deres faglige grundlag. Tværtimod fremhæver panelet i sin afsluttende konklusion, at Danmark sammenlignet med andre europæiske lande har »glimrende databaser, modeller og videnskabelig ekspertise« som grundlag for at implementere Vandrammedirektivet.
Landbrugsavisen, 28-09-2017

 

Tre års kamp om vandspild er afgjort

I 2014 fik en familie i Strøby Egede en regning fra det lokale vandværk på 19.000 kroner. Deres forbrug over fem måneder var målt til over 1.000 kubikmeter vand. Det chokerede familien Kris og Rikke Kachchad, idet en hustand på tre normalt har et samlet årligt vandforbrug på 120 kubikmeter. Familien Kachchad blev opkrævet et samlet beløb på 85.000 kr. inklusiv afgift. En nabo blev opkrævet 65.000 kr. Det udviklede sig til en retssag, der startede i 2015, og som blev endelig afgjort i slutningen af august i år med at Strøby Egede Vandværk, ifølge dommen, ikke havde ret til at opkræve for det voldsomme forbrug.
Stevnsbladet, 27-09-2017

 

Udenlandske forskere: Danske kvælstof-krav hviler på solidt fundament

Et internationalt hold af eksperter uddeler stor ros til den dokumentation og de modeller, der danner baggrund for kvælstofreduktionerne i de danske vandplaner. Hele øvelsen blev besluttet med Landbrugspakken, hvor partierne i blå blok afsatte fire millioner kroner til at gennemføre en international evaluering af kvælstofmodellerne bag vandplanerne.
Altinget.dk/Miljoe 26-09-2017

 

Know-how fra Skanderborg til Sydafrika

11 sydafrikanske ledere har besøgt Skanderborg for at få know-how til at løse landets vandkrise. Med ca. 300 mia. kr. på lommen over de næste 10 år leder de efter løsninger til en voksende befolkning på vej mod 50 mio. med en grundlovssikret ret til vand og et vandtab på 35 pct. og regn, der ikke falder som det plejer. Med en vandreserve, der er reduceret med 20 procent over få år har flere sydafrikanske byer været nødsaget til at rationere vandet. En egentlig vandkrise har ramt landet. Derfor planlægger den sydafrikanske regering at investere ca. 300 mia. kr. over de næste 10 år til forbedring og udbygning af vandinfrastrukturen. Danmark eksporterer allerede termostater, ventiler og pumper, men også vandmålere, software og know-how til Sydafrika for cirka100 mio. kroner om året.
Århus Stiftstidende 26-09-2017

 

Drikkevandet igen helt rent i Ribe

Efter i mange dage ikke at have kunnet drikke vand fra vandhanerne, har Din Forsyningmandag ved middagstid ophævet den kogeanvisning, der siden torsdag har været for drikkevandet i Ribe, der var forurenet både e-coli og coliforme bakterier. Dog er det vigtigt, at du lader vandhanen løbe i ti minutter, før du bruger vandet første gang, forklarer afdelingsleder i DIN Forsyning Eric Lauridsen.
Jydske Vestkysten 26-09-2017

 

Vandværker kan forbyde gift

Fremover bliver det muligt for vandværkerne i Aalborg Kommune at forbyde brug af pesticider i byområder. Det besluttede et enigt miljø-og energiudvalg på det seneste møde. Forbuddet kan med miljøbeskyttelsesloven i hånden udstedes inden for de beskyttelseszoner, der allerede er fastlagt i kommunens indsatsplaner. ”Det er grundlæggende for at passe på vores grundvand, og det er en god ide, for vi kan se, at der også er problemer med pesticider på de vandværker, hvor der primært er bebyggelse i indvindingsoplandet”, siger miljø-og energirådmand Lasse P. N. Olsen (EL). Tidligere har kommunen pålagt lodsejere dyrkningsrestriktioner uden for byområderne, mens indsatsen i byområderne primært har bestået af information fra vandværkerne om pesticider og alternative bekæmpelsesmetoder mod ukrudtet.
Nordjyske Stiftstidende, 26-09-2017

 

Klar sammenhæng mellem kvælstofudnyttelse og grundvandskvalitet

Målinger af de seneste 70 års udvikling taler deres tydelige sprog: Når landmænd anvender mere kvælstof i markerne, end afgrøderne kan optage, stiger indholdet af kvælstof i de øvre grundvandslag. Når der udvaskes mindre kvælstof fra jorden, enten som følge af forbedrede driftssystemer eller reduceret anvendelse af kvælstof, så falder mængden af kvælstof i grundvandet. Det fandt fem dNmark -alliance-forskere fra Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS) frem til på grundlag af data, der dækker 70 år i dansk landbrug og tilsvarende målinger af grundvand. Resultaterne er beskrevet i en artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports under Nature. Det er unikt, at denne type af resultater er vist over så lang en tidsperiode. Forskerholdet fra De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS) samt Institut for Agroøkologi og Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet fandt også, at socioøkonomisk udvikling stimulerer indførelsen af virkemidler, der beskytter miljøet, og at økonomisk vækst kan begrænse forringelser af miljøet.

Dca.au.dk (DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug), 25-09-2017

 

Fund af pesticid i drikkevand

Lolland Forsyning har fundet pesticidet desphenyl-chloridazon i vandværk.
Lolland Forsyning har fået analyseret drikkevandet i de kommunale vandværker, hvor det er konstateret, at pesticidet desphenyl-chloridazon er påvist i ét af de fire vandværker. De mange private vandmærker i Lolland Kommune er ikke omfattet af den kommunale undersøgelse.
Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende) 25-09-2017

 

Hver anden vandboring er forurenet

Ti procent af private vandboringer har været så forurenede med bakterier, at vandet skal koges, og lige så mange er forurenet med nitrat. Det viser resultatet, efter 400 har fået testet vandet. En del private vandboringer har været så forurenede, at det kan skade sundheden. Resultatet af analysen af 400 private boringer i Holstebro Kommune viser, at der i ti procent af tilfældene er så mange bakterier i vandet, at borgerne har fået en kogeanbefaling. I andre 40 procent har der været en mindre overskridelse af bakteriegrænsen.
Dagbladet Holstebro, 25-09-2017

 

Syv vandværker går fri: Men nyt fund af pesticid lukker vandboring

Vejlby Fed Vandværk har måttet lukke en vandboring efter fund af pesticidet chloridazon. Seks vandværker er foreløbigt gået helt fri, mens man på et andet har fundet chloridazon i mængder under den tilladte grænse. Pesticidet chloridazon og dets nedbrydningsprodukt desphenyl-chloridazon fortsætter med at skabe problemer for vandværkerne. Pesticidet, der frem til 1996 blev brugt som ukrudtsmiddel i landbruget, er blevet fundet i forekomster over den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter på en række vandværker på Fyn og førte tidligere på måneden til lukningen af Staurbyskov Vandværk, der ligger mellem Middelfart og Strib. Nu er det også fundet i for store forekomster hos Vejlby Fed Vandværk. Det oplyser Middelfart Kommune, der har opfordret alle omkring 20 vandværker til at få tjekket vandet for pesticidet.
Fyens.dk 24-09-2017

 

Langøvand skal ikke koges -Dalbyvand skal

Folk i Bogensø, Langøhuse og Langøstrand kan godt holde op med at koge deres drikkevand. det blev de opfordret til, efter at der blev fundet colibakterier i vand fra Dalby Vandværk. Men prøver har nu fastslået, at der ikke er coli-bakteriet i Langø-og Bogensø-vandet, oplyser Kerteminde Vandværk. Samtidig oplyser de, at kunderne hos Dalby Vandværk, Klintegårdens Vandforsyning og Fynshoveds Vandforsyning fortsat anbefales at koge det vand, de har tænkt sig at drikke.
Fyens Stiftstidende 24-09-2017

 

Forsker tvivler på mikroplast i grundvandet

Drikker vi hver dag bittesmå stykker plastik? Og skal vi i givet fald være nervøse for det? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig, efter mindre studie har antydet mikroplast i drikkevandsprøver fra 16 husstande i Nordsjælland og hovedstadsområdet. Forsker Nanna B. Hartmann fra DTU Miljø mener, at der er behov for at lave nogle mere grundige analyser af drikkevandet, før man konkluderer noget, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Sn.dk (Sjællands Nyheder) 23-09-2017

 

Udvalgsformand er ikke bekymret for vandet

Formand for teknikudvalget på Ærø, Lennart Mogensen (V), bekymrer sig ikke over pesticidfundene på Ærøs vandværker. Det er først sundhedsskadeligt, hvis man drikker 500 liter vand om dagen, forklarer han. Lennart Mogensen (V), der er formand for Ærøs Erhvervs-, Teknik-og Havneudvalg, er ikke bekymret over, at der i Ærøs drikkevand er fundet pesticidet Desphenyl-Chloridazon, der blev forbudt for mere end 20 år siden, i drikkevandet. ”Nej, det er jeg faktisk ikke. For det første ligger de grænseværdier, vi har i Danmark, utroligt lavt. Det er politisk bestemt. Hvis sammenligner med andre EU-lande, ligger de væsentligt højere”, siger han.
Fyns Amts Avis 23-09-2017

 

Knebels kogekedler er stadig på overarbejde

Vandet driller fortsat i Knebel, men vandværket satser på rent drikkevand i næste uge. Hvis alt går vel, kan borgerne i Knebel i løbet af næste uge atter drikke vand direkte fra hanen. Sådan har det ikke været de seneste dage. 11. september afslørede en prøve, at der var E-colibakterier i vandet. Det betyder, at vandet skal koges, inden det drikkes, bruges til tandbørstning og opvask i hånden. Knap 500 ejendomme er berørt af kogepåbuddet.
Randers Amtsavis, 21-09-2017

 

Mikroplast i drikkevandet skal undersøges

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sætter gang i arbejdet med at få undersøgt, om det danske drikkevand indeholder mikroplast. Der skal være en pålidelig måling af, om der er mikroplast i det danske drikkevand. Det vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sætte i gang efter, at en undersøgelse i denne uge viste, at der kan være mikroplast i dansk drikkevand.
Mst.dk, 20-09-2017

 

Vandværk tvinges til at teste drikkevand

Mens vandværker på hele Fyn står i kø for at få testet deres vand for roesprøjtemidlet desphenyl-chloridazon, forholdt det sig indtil i går stik modsat hos Ebberup Vandværk. Selvom man den seneste tid har fundet sprøjtemidlet i vandet hos ti fynske vandværker, ville Ebberup Vandværk først teste sit vand, når der foreligger et påbud fra Miljøstyrelsen. Vandværket får nu testet vandet.
TV2Fyn.dk 20-09-2017

 

Danmark indgår samarbejdsaftale med Californien om vandteknologi

Ny vandaftale med Californien skal sikre, at danske firmaer vinder ordrer på det tørstige amerikanske milliardmarked. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver i dag under på en vandsamarbejdsaftale med guvernøren for Californien, verdens sjettestørste økonomi. Aftalen skal styrke danske vandvirksomheders muligheder i Californien. ”Samarbejdsaftalen skærper Californiens opmærksomhed på danske virksomheders vandløsninger. Her kan de præsentere deres teknologi til vandrensning, bekæmpelse af vandspild og kortlægning af grundvandover for de californiske vandforsyninger, der er potentielle aftagere af teknologien”, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Mfvm.dk (Miljø- og Fødevareministeriet) 20-09-2017

 

Efter nærmere gennemlæsning af Cowi’s grundvandsrapport

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen opfordrede mig forleden i Altinget til at vende tilbage, når jeg havde nærlæst Cowi’s grundvandsrapport, så jeg ikke drog forhastede konklusioner. Det har jeg nu haft lejlighed til, og desværre forbliver helhedsbilledet det samme som ved første gennemskimning, nemlig at der er en række vigtige forhold, som ikke adresseres i rapporten. Stik imod det kommissorium, der er givet. Jeg undrer mig for eksempel over, at Cowi ikke forholder sig til de forhold, som burde være vurderet nærmere, før data blev indberettet til EU.
Altinget, 20-09-2017 Replik af Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F

 

Vandværk: Vandet er rent i Oksbøl

Efter den seneste tids skriverier i pressen om, at der kan være rester af nedbrydningsstof fra et pesticid kaldet desphenyl-chloridazon i drikkevand, har Oksbøl Vandværk valgt at teste deres vand. ”Vandet er helt rent”, fortæller Ole Wiil, der er formand for Oksbøl Vandværk, der har fået Eurofins Laboratorium i Vejen til at teste vandet. ”Det er rettidig omhu, for vi accepterer ikke pesticider i vores drikkevand, og vi vil vise forbrugerne, at vi tager det alvorligt”, siger OleWiil, der glæder sig over, at vandet er rent. ”Det giver ro i sjælen”, siger han.
Jydske Vestkysten 20-09-2017

 

Der er mikroplast overalt i vores omgivelser

Derfor er det også vanskeligt at fastslå, hvor mikroplast kommer fra, når vi finder det i øl, honning og drikkevand. I stedet bør vi fokusere på, at det er et generelt problem, at plasten er overalt, siger forsker. For et par uger siden viste en international undersøgelse, at der er mikroplast i drikkevandet i flere lande, og nu har en stikprøve fra 16 husstande i Københavnsområdet afsløret, at der også er mikroplast i danske drikkevandshaner.
DR.dk 19-09-2017

 

Afslag til landmand på at lave egen vandboring

Vandforsyning: En svineavler i Stenderup vil løsrives for Nybøl Vandværk, fordi vandet der er alt for dyrt, men det har han fået afslag på til glæde for vandværket og til brøndejernes fortrydelse.
Jydske Vestkysten 19-09-2017

 

Ny skov skal værne om drikkevandettil Aarhus

Drikkevand til vandhanerne i Aarhus kommer fra Topkærgaards marker nær Skejby. Ejerne vil rejse en skov for at værne om vandet i undergrunden, og de opfordrer borgere og virksomheder til at tage ansvar og hjælpe. Lige under jordoverfladen gemmer marken ved Kasted nær Skejby på et stort drikkevandsmagasin, der hvert eneste sekund sender leverancer til vandhaner i boliger, institutioner og andet i hele Aarhus. Ejerne har skarpt fokus på drikkevandet i undergrunden, og de har tænkt tanker for at give vandet den bedst mulige beskyttelse. De vil rejse en skov med hjælp fra borgere og virksomheder i Aarhus.
Stiften.dk (Århus Stiftstidende) 17-09-2017

Staten giver boligejere ansvar for oprydning efter forsvarets miljøsynder

Det er forsvaret, som har forurenet grundvandet under Flyvestation Værløse, men det er de kommende beboere og erhverv i området, som kommer til at betale for oprydningen. De kommende beboere i det, der engang var Sydlejren på Flyvestation Værløse i Nordsjælland, får masser af natur og adgang til friluftsaktiviteter lige uden for døren. Naturstyrelsen har overtaget det meste af området, og her er overdrev, eng, skov og søer. Men ud over naturskønne omgivelser får de kommende beboere en anden arv fra flyvestationen: De skal betale udgifterne til at holde forurening af grundvandet under området væk fra nærliggende drikkevandsboringer. Forurening, som stammer fra årtiers spild af blandt andet flybrændstof. Forsvaret fik i 1991-92 påbud om at gøre noget ved grundvandsforureningen. Derfor er der i 25 år blevet pumpet grundvand op i såkaldte afværgeboringer, som hindrer, at det forurenede vand løber hen til drikkevandsboringer. Det er ansvaret for og finansieringen af driften af disse anlæg, som de kommende beboere og erhvervsområdet skal overtage.
Politiken 17-09-2017

Tre af fire vandværker tjekker boringer for gift

Undersøger for rester af gammelt ukrudtsmiddel til roer.
På mandag får Idestrup Vandværk undersøgt, om der er rester af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon i det grundvand, vandværket leverer til sine cirka 1.200 forbrugere. I løbet af små tre uger kender formand for værket Hans Henrik Kaare resultatet af undersøgelserne, som er blevet aktuelle i hele landet på grund af adskillige fund af giften, der blev brugt i landbruget – og især i roedyrkningen – tilbage i 1990-erne. Også Væggerløse Vandværks 958 forbrugere kan i løbet af seks uger få svar på, om deres vand har rester af pesticidet.
Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende) 16-09-2017

 

Politikere risikerer svært dilemma om rent drikkevand

Forureningen af en lang række vandværker med pesticidet chloridazon kan sætte politikerne i et svært valg. formand for miljø-og energiudvalget i Middelfart kommune frygter, at det ikke længere vil være realistisk at kunne levere drikkevand, der er helt fri af pesticider. Forurenet, men ikke skadeligt drikkevand eller slet ingen drikkevand. Sådan kan valget komme til at se ud for politikerne i Middelfart Kommune, efter at man en lang række steder har fundet rester af pesticidet chloridazon, der overskrider den tilladte grænse på 0,1 mikrogram pr. liter.
Fredericia Dagblad 16-09-2017

Vandforsyninger slår pesticidalarm

Desphenyl-chloridazon, der er et nedbrydningsprodukt af midlet chloridazon, dukker op i et stadig større antal vandboringer. Stadig flere vandforsyninger landet over finder nu stoffet desphenyl-chloridazon i vandet. Og lukker boringerne. Ifølge en opgørelse, som DR står bag, har mindst 16 vandværker fundet stoffet over grænseværdien. Men vandbranchen anslår, at under 100 af landets 2.500 vandværker har nået at teste vandet.
Effektivt Landbrug 16-09-2017

Hver anden vandboring er forurenet

Ti procent af private vandboringer har været så forurenede med bakterier, at vandet skal koges, og lige så mange er forurenet med nitrat. Det viser resultatet, efter 400 har fået testet vandet. En del private vandboringer har været så forurenede, at det kan skade sundheden. Resultatet af analysen af 400 private boringer i Holstebro Kommune viser, at der i ti procent af tilfældene er så mange bakterier i vandet, at borgerne har fået en kogeanbefaling. I andre 40 procent har der været en mindre overskridelse af bakteriegrænsen. Når borgere får en kogeanbefaling, skal de finde kilden til forureningen og inden for fire måneder indsende en ny analyse. Alternativt skal ejendommen have en anden vandforsyning – typisk fra et privat eller kommunalt vandværk, hvis det er muligt. 45 husejere har valgt denne løsning.
Dagbladet-Holstebro-Struer.dk 15-09-2017

 

Vandformand: – Lad nu være at gå i panik

Formand for Danske Vandværker Region Fyn, Palle Christensen, som desuden er formand for Strib Vandværk, synes, at fundene af desphenyl-chloridazon i drikkevandet på blandt andet Fyn er blevet blæst op i medierne. Som noget nyt bliver vandværker i Danmark pålagt at teste for desphenyl-chloridazon. ”Det koster mere besvær og flere penge, for nu kommer der et parameter mere, der skal testes for ud over de mange pesticider, vi allerede tester for. Det er vildt overdrevet, for det (desphenyl-chloridazon, red.) har ingen betydning. Du skal drikke 300 liter vand om dagen, før det er sundhedsskadeligt. Hos Strib Vandværk har vi testet med det samme for at skabe tryghed – men pas nu på ikke at overdrive det, fordi det er blevet blæst op i medierne. Det skaber i hvert fald ikke panik hos os”.Alt andet lige er det vel vigtigt, at vores drikkevand er frit for pesticider? ”Ja, og det er også meget tiltalende. Selvfølgelig retter vi os efter de retningslinjer, der er. Men vi skal passe på, at der ikke går fuldstændig panik i folk”.
Fyens.dk 14-09-2017

 

Forslag: Test drikkevand oftere

Verninge Vandværk er blevet lukket, efter der blev fundet e-coli-bakterier i en rutinemæssig vandprøve. Kundernes haner er nu i stedet fyldt med vand fra Brylle Vandværk. Fire rutinemæssige prøver af vandet årligt. Det er, hvad der indtil nu bliver lavet på Verninge Vandværk. Men det kan være, at det fremover bliver mere. Sådan lyder i hvert fald et forslag, efter en undersøgelse af en vandprøve viste E-coli-bakterier i vandet, og Verninge Vandværk derfor måtte lukke torsdag morgen, og at der i flere vandværker er fundet desphenyl-chloridazon -senest i Marienlyst Vandværk og Kildebakken Vandværk i Assens. Forslaget kommer fra Karsten Pedersen, der som smed arbejder og reparerer Verninge Vandværk og hjælper bestyrelsen.
Fyens Stiftstidende 15-09-2017

 

Nye resultater på vej: Vandværker skal teste vandet hurtigst muligt

Alle 20 vandværker i Middelfart Kommune er blevet bedt om at teste drikkevandet for ukrudtsmidlet chloridazon. Foreløbigt har man hos Strib Vandværk kunnet ånde lettet op. Efter at chloridazon er blevet tilføjet til en overvågningsliste med nu 36 pesticider, skal alle vandværkerne teste for forekomster af pesticidet inden for det næste år. Middelfart Kommune har dog i et brev fra fredag den 8. september opfordret vandværkerne til at få testet vandet hurtigst muligt. Det fortæller teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen.
Frdb.dk (Fredericia dagblad) 14-09-2017

 

Vejledning genåbner kritik af sprøjteforbud i Aarhus

Aarhus Kommune har ikke undersøgt tingene godt nok, før de er kørt frem med pesticidforbud af hensyn til drikkevand, mener L&F. En kommune kan forbyde landmænd at sprøjte markerne i et vist område, men ikke bare fordi kommunen har lyst. Der skal meget gode grunde til at forbyde landmænd at sprøjte deres marker, så længe landmændene følger de gældende regler. Det cementerer en ny ‘ vejledning om den kommunale indsatsplanlægning for sikring af drikkevandsinteresser’, som Miljøstyrelsen har sendt i høring. Derfor kritiserer Landbrug & Fødevarer igen, at Aarhus Kommune har vedtaget indsatsplaner med mulighed for at udstede forbud mod sprøjtemidler. Hvis der vedtages planer for alle drikkevandsområder i Aarhus kan det omfatte 6.000 hektar hos cirka 300 landmænd.
Landbrugsavisen 14-09-2017

 

Vandforbrugere: -Vi har sejret efter kamp med SK Forsyning

Med notat fra advokatfirma i ryggen mente SK Forsyning, at vandforbrugere i Kelstrup og Næsby Strand burde overtage målerbrønde og bekoste udskiftning til 10.-15.000 kroner. Men dialoggruppe har pillet notat fra hinanden og fundet gamle papirer frem, så nu har SK Forsynings bestyrelse lavet særordning for området, som er videreførelse af praksis siden overtagelsen.
Dagbladet 13-09-2017

 

Esben Lunde med stikpille til Hvidtfeldt: Vend tilbage, når du har nærlæst Cowi-rapport

Cowi leverer som aftalt, lyder det fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) efter kritik af ny grundvandsrapport. Han opfordrer Landbrug & Fødevarer til at sætte sig grundigt ind i rapporten, før man drager forhastede konklusioner.
Altinget, Fødevarer, 12-09-2017

 

Flere end 1.000 husstande berørt af forurenet vand

Husstande, der får vand fra enten Knebel Vandværk i Syddjurs Kommune eller Ørsted Vandværk i Norddjurs, skal koge vandet, lød det mandag aften. der er fundet coliforme bakterier i vandet hos begge vandværker, der arbejder på sagen. Syddjurs Kommune har i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed udstedt et kogepåbud til vandværket, der betyder, at vandværket skal informere sine forbrugere om, at det anbefales at koge drikkevandet.
Århus Stiftstidende 12-09-2017

 

Region Sjælland skal opspore gamle pesticidpunktkilder

Region Sjælland vil i 2017-2020 gøre en særlig indsats for at opspore gamle pesticidpunktkilder på Nordvestlolland, Femø, Fejø og Askø. Gamle punktkilder er steder, hvor der førhen er håndteret pesticider i høje koncentrationer på samme sted, f. eks. på vaskepladser og i kemikalierum. I samarbejde med ingeniørfirmaet Orbicon vil regionen gennemgå lokale arkiver og interviewe folk med kendskab til pesticidpraksis i lokalområdet. Herudover vil man besigtige en del landbrugsejendomme, og på nogle af disse vil der være behov for at foretage tekniske undersøgelser for at se, om jorden og grundvandet er forurenet. Hvis der er væsentlig forurening med pesticider, skal det håndteres, så den ikke længere udgør en trussel mod grundvandet. På Vestlolland er det nemlig svært at finde godt grundvand: Syd for Nakskov er der stort set ikke noget grundvand og i resten af området er der mange steder salt i grundvandet. Dette er en udfordring for de vandforsyninger, som skal levere vand til borgere og virksomheder på Lolland.
Landbrugsnyt 12-09-2017

 

Landbruget får begmand i vandundersøgelse

Landbrugets voldsomme kritik af indberetningerne til EU om grundvandets tilstand lider et knæk med en ny uvildig analyse fra Cowi. Analysen slår fast, at landmændene ikke er blevet reguleret fejlagtigt på baggrund af de danske indberetninger til EU mht. grundvandets indhold af nitrat siden 1989. Den såkaldte grundvandsanalyse blev sat i gang af miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) efter hårdt pres fra landbruget. Erhvervet mener, at de danske indberetninger til EU om nitratindholdet i grundvandet var forkerte.
BT, 09-09-2017

 

Kerteminde Forsyning lukker tre boringer

Vi har i dag fået testsvar for det pesticid, desphenyl-chloridazon, som man også har fundet i Slagelse, Esbjerg, og som der nu testes landsdækkende for. Det skriver Kerteminde Forsyning i en meddelelse. Selvom det viser at fundet af pesticidrester i kertemindeområdets drikkevand ikke har udsat forbrugerne for sundhedsmæssig risiko, så løber Kerteminde Forsyning ingen risici. Her og nu gør vi det, at vi lukker de tre boringer, der har den højeste koncentration. Og så samarbejder vi med Kerteminde Kommune om den langsigtede løsning, skriver selskabet i meddelelsen. Fundet af desphenyl-chloridazon ligger på 0,74 mikrogram pr. liter. Den tekniske grænseværdi er 0,1 mikrogram pr. liter. Men det skal holdes op imod, at Miljøstyrelsen angiver 240 mikrogram pr. liter som en sundhedsmæssig grænseværdi.
Energy-Supply.dk 08-09-2017

 

Minister efter kritik: Vi skal have et bedre grundlag

Miljø-og Fødevareministeriet er på flere punkter ved at rette op på fejl, L&F i kronikserien »De syv synder«, har påpeget i vandplanerne. Det faglige grundlag bag vandområdeplanerne skal være bedre. Det fastslår miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Dermed imødekommer han Landbrug & Fødevarer der i kronikserien »De syv synder« har rettet en voldsom kritik mod den måde, Aarhus Universitet har regnet på vandmiljøet. Med universitetets modeller vil landbruget mange steder sættes under stort pres i miljøindsatsen på et ifølge L&F alt for tyndt og fejlagtigt grundlag.
Landbrugsavisen 07-09-2017

 

Spor af ukrudtsmiddel fundet i drikkevandet i Christiansfeld

”Det er selvfølgelig ikke opmuntrende. Men det kunne være værre”, siger direktør Per Holm fra BlueKolding om fund af gift i drikkevandet. Der er fundet spor af ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon i Christiansfeld Vandværk. Målingerne ligger dog langt under grænseværdierne, og der er ingen sundhedsrisiko forbundet med at drikke vandet, oplyser BlueKolding. Det er efter fund af ukrudsmidlet desphenyl-chloridazon i vandboringer andre steder i landet, at BlueKolding har undersøgt vandboringerne i Christiansfeld, og nu er resultaterne altså kommet.
Frdb.dk (Fredericia dagblad) 06-09-2017

Vandværker mødes om håndtering af pesticidrester

Kolding Kommune inviterer kommunens 34 vandværker til fællesmøde i den kommende uge om kontrol af drikkevandsboringerne for nedbrydningsstoffer fra ukrudtsmidlet Chloridazon. Foreløbige resultater viser, at der er spor fra ukrudtsmidlet i vand fra et enkelt vandværk, men forbrugerne kan fortsat trygt drikke vand fra hanen. ”Vi har i sidste uge, efter vi hørte om problemerne med boringer på Fyn, opfordret vandværkerne til at få kontrolleret deres drikkevand. Hovedparten af vandværkerne er allerede i fuld gang, og vi følger op i forhold til de sidste, så vandværkerne og vi i løbet af de kommende uger får et komplet overblik over evt. udfordringer,” fortæller miljøchef Jakob Weber fra Kolding Kommune.
Kolding.dk (Kolding Kommune) 06-09-2017

Fund af plastfibre i drikkevand understreger behov for mere dansk forskning

Et amerikansk studie har fundet plastfibre i drikkevand i flere lande verden over. Problemets omfang i Danmark er dog ukendt. Vi har brug for at afsætte flere midler til dansk forskning på området, lyder det samstemmende fra Plastindustrien og NGO-erne Plastic Change og Det Økologiske Råd. Forskere har i ny undersøgelse fundet mikroskopiske plastfibre i prøver fra vandhaner i en lang række lande verden over. I USA var andelen af forurenede prøver på 94 procent, mens de fælles tal for Europa ligger på 72 procent. Undersøgelsen indeholder ikke danske data.
Plast.dk 06-09-2017

 

Trods nyt pesticid-fund: Vandværk kører videre

Fangel Vandværk, sydøst for Odense, har fundet rester af sprøjtemidlet desphenyl chloridazon i drikkevandet. Alligevel har de ikke lukket ned for vandværket. I løbet af de seneste to uger har der været problemer med drikkevandet på en række fynske vandværker. Fangel Vandværk er således det fjerde fynske vandværk, der har fundet pesticidrester i drikkevandet. Mængderne af pesticider, der er fundet i boringen ved Fangel Vandværk, ligger over de tilladte grænseværdier, men myndighederne har vurderet, at der ikke er en direkte sundhedsrisiko forbundet med fortsat at drikke vandet fra Fangel Vandværk. Vandværket har derfor besluttet ikke at lukke boringen.
Tv2 Fyn, 06-09-2017

Ingen pesticider i viborg-vandet

Prøver af drikkevandet viser, at kommunevandet i Viborg ikke indeholder ukrudtsgiften desphenyl-chloridazon. Drikkevandet i Viborg er rent. I hvert fald for så vidt angår giftmidlet desphenyl-chloridazon, som er konstateret i for høje mængder hos en række andre vandværker landet over. Forårsaget af disse alarmerende fund har Energi Viborg Vand, et datterselskab under det kommunalt ejede Energi Viborg, taget prøver af sit vand for at finde ud af, om dette pesticide også er et problem for det lokale byvand. Heldigvis er svaret nej.
Viborg Stifts Folkeblad 06-09-2017

 

Vandværk vil undersøge drikkevandet for rester af sprøjtegift

Efter at der er fundet spor af sprøjtegiften chloridazon flere steder i landet, vil Børkop Vandværk undersøge, om sprøjtemidlet findes hos dem.
Vi har aldrig tidligere undersøgt om dette sprøjtemiddel findes hos os, da det ikke er med i drikkevandsbekendtgørelsen over stoffer, vi skal holde øje med. Men når det er dukket op flere steder i landet, så vil tjekke hos os, udtaler Per Møller, der er driftsleder, Børkop Vandværk til Fredericia Dagblad.

Fredericia Dagblad, 31. august 2017

 

Drikkevand skal tjekkes for sprøjtemiddel

Vandværker skal i fremtiden tjekke drikkevandet for rester af sprøjtemidlet chloridazon.
Det blev besluttet efter møde i Miljøstyrelsens Drikkevandpanel, som holdt møde torsdag 30/8. Panelet består blandt andet af sundhedsmyndigheder, kommuner, Danske Vandværker og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sprøjtemidlet er fundet hos flere vandværker blandt andet i Odense, Esbjerg og Slagelse, og har medført at flere vandboringer er midlertidigt lukket.

Ritzau, 31. august 2017

 

Reaktion på beslutning om at tjekke for chloridazon

Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker, udtalte sig i P4 Sjællands eftermiddagsprogram efter mødet i Miljøstyrelsens Vandpanel. “Det er godt, at stoffet chloridazon nu bliver en fast del af det obligatoriske prøveprogram for vandværkerne. Samtidig er det aftalt, at branchen og Miljøstyrelsen vil gå i en meget tættere dialog, så der kan reageres hurtigere i andre eventuelle sager i fremtiden.
Du kan høre, hvad Weirup sagde – DR P4 Eftermiddag Sjælland torsdag den 31. august 2017 efter sangen What about us med Pink kl. 15.09 (http://www.dr.dk/radio/p4sjaelland/p4-sj-eftermiddag/p4-eftermiddag-2017-08-31-15-03-6/)

Minister om forsinket vejledning til vandværker: Den er klar inden 2018

På et samråd torsdag lovede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt at, vejledningen til vandværker er klar inden årets udgang.
Vejledningen skal sikre, at vandselskaber omfattet af vandsektorloven, bliver klædt godt på til at foretage langsigtede investeringer, så vandforsyningernes penge på lang sigt bliver brugt på bedste vis. Vejledningen skal med andre ord fremme fokus på totaløkonomien – Total Cost of Ownership (TCO).

Altinget Forsyning, 25. august 2017

 

87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

De seneste 5 år er der fundet 87 tilfælde, hvor drikkevandet indeholder pesticider i koncentrationer over grænseværdien. Det viser en opgørelse, som forskningsinstitutionen GEUS har lavet for Miljøministeriet. De 87 tilfælde udgør en meget lille andel af de tusindvis af prøver, der hvert år bliver analyseret. Men alligevel er eksperterne bekymrede, fordi pesticiderne slet ikke burde være i drikkevandet i de koncentrationer. Professor ved DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen, mener, at det er alvorligt, fordi vi i mange år har talt om, at det var på grund af fortidens syndere. Men når sprøjtemidler, der stadig er tilladte, findes i vores drikkevand, viser det, at vi ikke kan forhindre forurening. Især er sprøjtemidlet glyphosat meget udbredt.

Ingeniøren, 25. august 2017

 

Styrelse: Vand er ufarligt trods fund af sprøjtegift

Efter vandværket Dalumværket ved Odense torsdag blev lukket på grund af fund af sprøjtemidlet, melder Styrelsen for Patientsikkerhed ud.

Forbrugerne kan forholde sig stille og roligt, for der er ikke et akut problem. Rester af sprøjtemidler kan medføre sygdom, hvis man indtager dem i mange år og i store mængder, forklarer Henrik L. Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed, men han understreger, at de aktuelle fund ikke bør give anledning til bekymring.

Jyllands-Posten, 25. august 2017

 

Miljøstyrelsen kalder vandværker til møde om pesticider

Miljøstyrelsen indkalder drikkevandspanelet efter at Dalumværket ved Odense torsdag blev lukket, fordi der blev fundet for høj koncentration af sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon. Stoffet er også fundet i for højt indhold i vand fra vandværker i Slagelse, Odense og Esbjerg.

Jyllands-Posten, 25. august 2017

 

Ny analyse: Forsyningssikkerhed er topprioritet hos forsyningsselskaberne

Ledelserne i danske forsyningsselskaber ser forsyningssikkerhed som deres absolut vigtigste opgave. De oplever et massivt krav om at effektivisere driften for at imødekomme kravene fra politikerne. Men de oplever samtidig, at de politiske og regulatoriske rammer hæmmer deres mulighed for at blive mere effektive. Analysesen er udarbejdet af EY og PLUSS blandt de danske forsyningsselskaber i fjernvarme-, vand- og affaldssektoren.
Læs mere om analysen på pluss.dk, 22. august

https://pluss.dk/da/nyheder/pluss-og-ey-survey-effektivisering-er-topprioritet-i-alle-forsyningsselskaber

 

Minister garanterer grundvandet

En tilladelse til at bore efter olie og gas må aldrig true grundvandet, forsikrer minister. Hvis en efterforskning eller udvinding af olie, gas eller geotermi kan true grundvandet, vil energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ikke tillade det. Det fastslog han flere gange på et samråd torsdag om muligheden for, at et hollandsk firma vil bruge fracking på Lolland-Falster. ”Jeg kan garantere, at der bliver overhovedet ikke givet tilladelser, hvis der er fare for grundvandet eller andre ressourcer i undergrunden. Det er et helt grundlæggende grundvilkår. Det skal være 100, 100, 100 procent i orden”, sagde han blandt andet. Det var SF-s formand, Pia Olsen Dyhr, der havde indkaldt til samrådet, og som hun ser det, er fracking dermed udelukket.
Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende) 19-08-2017

 

Ny teknologi og masser af data gav smukt vand til en smuk fest

Skanderborg Forsyningsvirksomhed sørgede for rent og smukt vand under festen i bøgeskoven. Når musikglade mennesker fra hele verden en uge om året kommer til Smukfest ryger vandforbruget i Skanderborg let op det det dobbelte af normalen. Vandforbruget varierer enormt fra time til time, og det er naturligvis noget af en udfordring for Skanderborg Forsyningsvirksomhed, som i år tog helt nye teknologier og store mængder data i brug for at håndtere udfordringen og sikre rent og smukt vand til de glade gæster. Også tidligere har Skanderborg Forsyningsvirksomhed anvendt datadrevne teknologier og intelligent, automatiseret styring på vandforsyningen.
Nytomostjylland.dk 18-08-2017

 

Vandværker under pres for lavere priser

Til gengæld for at vandværker bedre kan fastholde landmænd og andre storforbrugere af vand, lægger kommunen op til, at storkunderne skal have mere end symbolske rabatter. Sådan set kan kommunen ikke blande sig i, om vandværkerne giver rabatter til deres storkunder. Men nu vil Holstebro Kommune mødes med små og store vandværker for at drøfte vandpriserne. Og kommunen vil komme med en opfordring til at vedtage en prisliste, så der er en væsentlig rabat til storkunder. ”Vi vil invitere repræsentanter for vandselskaberne til et møde, hvor vi ønsker en drøftelse af deres prispolitik. Hvis vi skal sætte en prop i storkunders ønske om at forlade vandværker, så er det også fair, at vi ønsker at diskutere deres mængderabatter”, siger Karsten Filsø (SF), formand for natur- og miljøudvalget.

Dagbladet-Holstebro-Struer.dk 17-08-2017

 

Boreprojekt på Lolland-Falster sættes på pause

Planerne om at give tilladelse til at lede efter olie og gas i den danske undergrund har mødt stærk modstand på grund af skepsis over for brugen af omstridte fracking-metoder. Beslutningen om at give Nail Ressources tilladelse til at bore på Lolland-Falster blev i første omgang udskudt, da medlemmer af Energi-, Forsynings-og Klimaudvalget savnede svar på en række spørgsmål. I dag skal energi-og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) så svare på spørgsmål om sagen under to åbne samråd. ”Jeg håber, at ministeren tager planerne helt af brættet eller udsætter dem, mens man går tilbage til maskin rummet og tænker sig rigtigt godt om”, siger Holger Schou Rasmussen, borgmester (S), Lolland, der kun vil støtte boringer, hvor målet er at finde geotermisk energi, og hvor brugen af frakturering er udelukket.
Berlingske, 17-08-2017

 

Minister vil se på at blokere for ansøgninger om fracking

Et hollandsk firma forsøger at få tilladelse til at undersøge Lolland-Falster for blandt andet olie og gas. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) forsøger nu at komme kritikerne i møde. Af oppositionen og lokalpolitikere er han kritiseret for sin rolle i sagen om et hollandsk firma, som vil søge efter termisk energi, olie og gas på Lolland-Falster. Ministeren siger nu, at han vil finde en model, hvor man fremover kan få lov til at søge efter olie og gas, uden at man senere kan søge om tilladelse til at gøre brug af den omstridte fracking-metode, der også kaldes fakturering. “Selv om det er en helt klar forudsætning for at få tilladelse til fakturering, at de miljømæssige forhold er i orden, så er der stadig en skepsis.” “Så lad os få undersøgt, hvad det her vil betyde i forhold til fortsat at søge tilladelse,” siger ministeren. Meldingen kommer forud for to samråd om emnet torsdag.
Ritzau Finans 16-08-2017

Drikkevandet i Ørnhøj skal koges efter fund af bakterier

Cirka 380 forbrugere i Ørnhøj og omegn har kedlerne i brug for tiden, efter at der er fundet bakterier i vandet fra Ørnhøj Vandværk. Bakterierne blev opdaget i forbindelse med en rutinekontrol hos en forbruger, og en efterfølgende prøve fra såvel forbruger som vandværkbekræftede mandag bakteriernes tilstedeværelse.
De fundne bakterier er sjældent sygdomsfremkaldende, men Herning Kommune har alligevel udsendt en anbefaling til forbrugerne om at koge vandet, før de drikker det eller bruger det til madlavning.
Aoh.dk (Abonnementsområde) 16-08-2017

 

Landmænd må gøde ved drikkevand

Ved Forumlund mellem Esbjerg og Varde er der et område med særlige drikkevandsinteresser. Nu er der lavet en indsatsplan for at redde drikkevandet i området. I nogle tilfælde har indsatsplaner ført til restriktioner for landmænd, men i dette tilfælde er vurderingen, at drikkevandet godt kan beskyttes, selvom landmændene gøder som normalt. ”Her er det lykkedes at gøre det, så vi både tager hensynet til grundvandet og hensynet til de landbrugsinteresser, der kan være i området. Det har vi fået til at gå op i en højere enhed”, siger Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik.
Jydske Vestkysten 16-08-2017

Fra forsyning til service med et kommercielt mindset

Skanderborg Forsyningsvirksomhed vil være Danmarks mest moderne vandselskab. Et af midlerne er innovative partnerskaber med relaterede virksomheder, og her spiller det nye videncenter Aquaglobe en afgørende rolle i bestræbelserne på at skabe den intelligente vandby. Ude på byggepladsen har Skanderborgs kommende videncenter for vandteknologi efterhånden taget sin form. Første spade gik i jorden i januar, rejsegildet blev holdt i juni, og den officielle indvielse er sat i kalenderen til engang i december.
Århus Stiftstidende 15-08-2017

Verdens største vand-marked kræver sin egen fabrik

For første gang bygger den succesrige måler-virksomhed fra stilling ved Skanderborg en fabrik og flytter produktion uden for Skandinavien. Det foregår i USA for at imødekomme en enorm forventet vækst over there. Samtidig vil Kamstrup runde to mia. kroner i omsætning og sælge vandmåler nummer to million, inden året er omme.
Århus Stiftstidende 15-08-2017

 

Vandværksfusion

Bestyrelserne i Frederikshøj Mark Vandværk og Frejlev Vandværk er blevet enig om at fusionere. Frederikshøj Mark Vandværk køber i forvejen vand fra Frejlev Vandværk, og de 21 nye forbrugere fra Frederikshøj er blevet budt velkommen hos Frejlev Vandværk, der nu nærmer sig 1100 forbrugere. Det er de stigende krav og arbejdsbyrde til vandværkernes bestyrelse, der gør det vanskeligt at tiltrække medlemmer til bestyrelsen i de mindre vandværker. Frederikshøj Mark Vandværk vil nu blive afviklet, og da de ikke har haft selvstændigt vandværk eller boringer de seneste 15 år, vil der ved fusioneringen ikke være særlige miljøforhold, der skal tages højde for.
Nordjyske Stiftstidende 15-08-2017

 

1800 tons forurenet byggeaffald gravet ned tæt på drikkevand

Sidste år benægtede firmaet overfor TV 2, at der var gravet forurening ned. Nu slår rapport fast, at der ligger masser af giftigt affald. 470 meter. Så kort er der fra 1800 tons forurenet byggeaffald til en drikkevandskilde, som årligt leverer vand til 30.000 danskere i hovedstadsområdet. ”Jeg synes, det er en alvorlig sag. Når der bliver begravet en masse forurening tæt på vores boringer, så er det noget, vi skal undersøge og være sikre på, ikke skaber en fare for vores drikkevand”, siger Anne Scherfig Kruse, der er afdelingschef for Vandressourcer og Miljø i HOFOR, som forsyner hovedstadsområdet med vand.

TV 2 /Nyhederne Online 12-08-2017

 

Risiko for drikkevandet: Regionen renser jord for klor

Der er risiko for forurening af 2.800 Virum-familiers vandforsyning. 13.000 ton jord er nemlig så kraftigt forurenet, at regionen er i gang med at rense den. I 30 år frem til 1964 holdt en industrivirksomhed til på Kongevejen 155. Her blev der fremstillet maskiner, malkeudstyr og metalvarer, og arbejdet med at rengøre materialerne inkluderede klorerede opløsningsmidler. Nu kryber fortidens synder dog ind på nutiden, da jorden gennem de mange års aktiviteter blev så forurenet, at det nu kan give problemer for drikkevandet i området.

Lyngby.taarbaek.lokalavisen.dk 10-08-2017

Snogebæk Vandværk undersøger ny placering

Snogebæk Vandværk er i gang med at undersøge om vandværket kan flytte til en ny placering på Kannikegårdsvej 39, fremgår det af en afgørelse fra fredningsnævnet på Bornholm. Værket ligger i dag på Skærerivej 6. Bornholms Regionskommune har i juli bedt fredningsnævnet om en vurdering af, om Snogebæk Vandværk kan etablere et nyt vandværk på en ejendom, der ligger på Kannikegårdsvej i det fredede område i Hundsemyre ved Snogebæk. Ejendommens eksisterende bygningsmasse er på 705 m2. Det nye vandværk forventes at blive ca. 300 m2, fremgår det.
Bornholms Tidende 09-08-2017

 

EnviDan købt førende svensk specialist indenfor vand-afløbsteknik

Den danske rådgiver indenfor vand, spildevand, energi og miljø EnviDan har opkøbt det førende svenske ingeniørfirma AquaP Teknikkonsulter AB, indenfor vand – og afløbsteknik, med kontorer i Malmø og Helsingborg. AquaP blev for 10 år siden etableret af Peter Magnusson og Mattias Svensson og selskabet har i dag 13 ansatte med de to ejere i spidsen. Med opkøbet styrkes Envidan i Sverige, hvor de i forvejen har selskaberne EnviDan og Purenova, der sammen med nu opkøbte AquaP betegnes som et perfekt mach. Det nye EnviDan AB bliver en del af den danske virksomhed EnviDan A/ S med 220 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark, Norge og Sverige.
Mandag Morgen News 07-08-2017

 

Vandværker er klar til at slå sjatterne sammen

Både i Maugstrup og Hjerndrup er man nu enige om at fusionere vandværkerne. Det er ca. et år siden, at Hjerndrup kontaktede Maugstrup Vandværk og foreslog en fusion. Hjerndrup skulle enten bygge nyt vandværk eller købe vandet fra et andet vandværk. Samtidig er forbruget faldende på begge vandværker på grund af nedlæggelse af husdyrproduktioner i området, og Maugstrup Vandværk har kapacitet til også at forsyne Hjerndrup. Det vil samtidig betyde en besparelse på drifts-og administrationsomkostninger. Nu skal kommunen blot godkende planen, og så ventes sammenlægningen at være en realitet fra 2018. Maugstrup Vandværk byggede nyt vandværk i 2014 og har 205 forbrugere. Efter sammenlægningen vil der være i alt 330 forbrugere.
Jydske Vestkysten 05-08-2017

 

Vestegnskommune får blødt vand til efteråret

Et nyt blødgøringsanlæg er nu færdigbygget og testet, og efter sommerferien er det klar til drift, så borgerne kan få vand med mindre kalk i. Brøndby er et af de områder i landet, hvor der er allermest kalk i vandet -til gene for forbrugerne, der døjer med kalk i husholdningsmaskiner og på fliser. Mange Brøndby-borgere ser derfor frem til at få blødere vand fra det nye blødgøringsanlæg på Brøndbyvester Vandværk. Igennem de sidste måneder er anlægget blevet tjekket grundigt igennem, og inden for et par måneder er det klar til at levere blødere vand til Brøndby. Det oplyser Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Søndagsavisen Vestegnen 03-08-2017

 

Lille vandværk giver stor rabat til storkunder

Efter kritik fra især landmænd for manglende rabat på vand til storkunder, sænker Husby Vandværk prisen med 33 procent ved forbrug over 2000 kubikmeter. For et par måneder siden kritiserede Holstebro-Struer Landboforening, at mange vandværker ikke giver rabat – eller kun en symbolsk rabat – til storkunder som ofte er landmænd eller fødevarevirksomheder. ”De bør give en rabat, som svarer til omkostningerne. Ellers går det ud over vores konkurrenceevne”, sagde Kristian Gade, der er formand for landboforeningen. Den høje pris gør, at flere landmænd ønsker at trække sig ud af den kollektive vandforsyning for at lave deres egen vandboring, fordi de dermed kan få billigere vand. Den mulighed har Holstebro Kommune ønsket at bremse for – men sagen blev udsat på et byrådsmøde i juni. Siden har Husby Vandværk haft generalforsamling, og her blev det besluttet at sænke vandprisen med én krone per kubikmeter ved et forbrug over 2000 kubikmeter. Det svarer til en rabat på 33 procent ved et stort forbrug. ”Der var 60 til generalforsamlingen, og langt de fleste er sommerhusejere, så jeg er imponeret over, at de bakkede op om at give en rabat til storforbrugerne, selv om det i princippet betyder, at de skal betale lidt mere”, siger Aksel Gade, der er formand for Husby Vandværk.
Dagbladet-Holstebro-Struer.dk 02-08-2017

 

Misinformation om forurenings-sagen vedrørende Maglebrænde Vandværk

Ifølge artiklen ” Vandværk er klemt” (Folketidende 27. juli) udtaler Henning Kamper: ” Det er rigtigt, at vi hyrede Munck, men det er en sag mellem dem og vandværket. Det er også blevet aftalt med vandværket”. Det har Henning Kamper misforstået eller er blevet misinformeret. Der er aldrig hverken mundtligt eller skriftligt lavet aftale mellem vandværket og Guldborgsund Forsyning. Vandværket har sendt mail til Guldborgsund Forsyning og Munck Forsyningsledninger, hvor vi skriver, at vi gør dem ansvarlige. Vandværket har derimod skriftligt aftalt med Guldborgsund Forsyning, at de udgifter, denne sag påfører Maglebrænde Vandværk, og de bilag, som vi modtager, skal sendes til Guldborgsund Forsyning. De vil så tage dialogen med Munck og samtidig tage dialogen med forsikringsselskaber. Det er derfor uforståeligt, at regninger bliver sendt tilbage til vandværket, inklusiv en stor regning fra Guldborgsund Forsyning, som nu er endt med inkasso og yderligere udgifter. Det er sørgeligt, at Maglebrænde Vandværk skal ofre penge på advokat mod Guldborgsund Forsyning og stævne Munck.Jeg havde forventet, at Guldborgsund Forsyning betalte regningerne og derefter krævede dem af Munck og deres forsikringsselskab. Hvad med fremtiden -når alle løber fra ansvaret, med millionregninger til følge -vandværker skal give gravetilladelser.
Læserbrev af Dines Kappel tidligere formand for Maglebrænde Vandværk
Lolland-Falsters Folketidende 02-08-2017

 

Egeskov kæmper med arsen i drikkevandet

Gennem længere tid har der været for meget af det sundhedsfarlig stof arsen i drikkevandet fra Egeskov Slots eget vandværk, og derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune nu stillet krav om, at slottet får styr på arsen-problemet inden 1. november. Rundt om i verden strides eksperter om, hvor farligt arsen er, men der er almindelig enighed om, at arsen i et eller andet omfang er kræftfremkaldende. Arsen er et stof, der forekommer naturligt i undergrunden, nogle steder i højere grad end andre, og i Danmark må der højst være fem mikrogram arsen i en liter drikkevand. Siden foråret 2016 har prøver fra vandværket på Egeskov Slot vist et arsenindhold på mellem 5,4 og 6,8 mikrogram, og selv om det ikke er nogen alarmerende overskridelse, så er det nok til, at kommunen nu udsteder et påbud om at forbedre drikkevandkvaliteten.
Fyens Stiftstidende 31-07-2017

 

Nyt vandværk skal indvies 15. september

Forsyningsvirksomheden Aalborg Vand oplyser, at opførelsen af det nye vandværk i Lundby Krat nu er så langt fremme, at der er planlagt en officiel indvielse fredag den 15. september. Det betyder, at den lagte tidsplan holder til det sidste, da der var planlagt en indkøring og test af anlægget på nuværende tidspunkt. Den nye vandværksbygning er således færdigopført. Det store vandbehandlingsanlæg er installeret og under indkøring samt afprøvning i de næste par måneder for at opnå den rette vandrensning for, at drikkevandet kan blive distribueret til forbrugerne. Udendørs er terrænet helt færdiggjort, og der er plantet og sået græs, så det er detaljerne, der mangler. Det nye vandværk får naboen -det nye universitetshospital -som storkunde, men bag opførelsen ligger også et stort ønske om at kunne øge forsyningssikkerheden af drikkevand til det hastigt voksende Aalborg Øst for både de private forbrugere og virksomheder.
Nordjyske Stiftstidende 31-07-2017

 

Dropper forsynings-firma efter stor vand-forurening

Guldborgsund Forsyning har droppet selskabet Munck Forsyningsledninger som underentreprenør. ”Vi vil ikke bruge dette selskab mere. Det må du gerne citere mig for”, siger Henning Kamper (S), der er formand for bestyrelsen i Guldborgsund Forsyning, til Folketidende. Han lægger ikke skjul på, at beslutningen skyldes den rolle, som Munck-selskabet har haft i forureningssagen fra Maglebrænde fra februar i år. Her koblede ansatte fra firmaet, som forsyningen havde hyret til et kloakarbejde, ved en fejl to forskellige ledninger sammen. Den ene var en kloakledning, mens den anden var en ledning med drikkevand fra Maglebrænde Vandværk.
Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende) 28-07-2017

 

Vandværk i klemme efter forureningssag

Maglebrænde Vandværk venter på afklaring. Bestyrelsen for Maglebrænde Vandværk er frustreret. Her næsten et halvt år efter, at landsbyens drikkevand blev forurenet, har man stadig ikke fået afklaret, hvem der skal betale for forureningen. Det var et par ansatte fra firmaet Munch Forsyningsledninger, som ved en fejl koblede en spildevandsledning på en drikkevandsledning. Landsbyens husstande fik forurenet deres drikkevand, og nogle måtte vente i ugevis, før de igen kunne drikke vandet. Henrik Dalgas, der er formand for vandværket, mener, at Guldborgsund Forsyning, der hyrede Munch-firmaet, har en del af ansvaret i sagen. Det afviser Henning Kamper (S), der er formand for forsyningen.
Folketidende.dk (Lolland-Falsters Folketidende) 27-07-2017

Skiftet til sprøjtemidler får kritik

Vejen Kommunes skift fra gasbrændere til en maskine med sprøjtegifte falder ikke umiddelbar i god jord hos indehaveren af Envo-Dan i Vejen, Ole B. Jensen. For Ole B. Jensen rejser der sig nogle væsentlige spørgsmål, når der skiftes fra ukrudtsbrændere til sprøjtemidler. ”Det er rigtig nok, når formanden for Vejen Kommunes tekniske udvalg, Jørgen Bruun i en pressemeddelelse fra kommunen fastslår, at kemisk bekæmpelse belaster miljøet. Men det er et spørgsmål om afvejning af, hvad der er mest skånsomt for miljøet, og hvad der er mest brugbart i forhold til den pågældende opgave”, siger Ole B. Jensen.
Han føjer til: ”Jeg mener derfor ikke, at man ensidig kan fremstille ukrudtsbrændere som miljøsynder”. Det er rigtigt, at der opstår CO2-udledning i forbindelse med anvendelse af ukrudtsbrændere, men når der fremstilles sprøjtemidler, så udledes der også CO2, samtidig med at sprøjtegiften skaber miljømæssige konsekvenser for grundvandet.

Jydske Vestkysten 26-07-2017

 

Stor lækage på Studsgård Vandværkfundet på kirkegård

Det var en lettet Henning Larsen, der i formiddag endelig havde fundet det hul, som har plaget ham og Studsgård Vandværk i halvanden måned. 10. maj gik målerne amok på det lille vandværk. Pludseligt strømmede en kubikmeter vand ud hver time – også om natten. Med Hennnig Larsen som formand for Studsgård Vandværk gik den lille bestyrelse på jagt efter lækagen. Tirsdag formiddag kunne Henning Larsen og vandværksbestyrelsens sekretær, Finn Kronbo, sætte fingeren på hullet, som er på kirkegården. Vandværket har nu lukket for vandet til selve kirkegården. Og der bliver ikke lukket op igen, før menighedsrådet ved Studsgård Kirke selv har fundet lækagen. Der vil fortsat være åbent for vandet til kirken og kirkehuset. Henning Larsen fortæller, at menighedsrådet selv må bekoste en udbedring af vandrørene på kirkegården.
Aoh.dk (Abonnementsområde) 25-07-2017

 

Svineproduktion en ulempe for landet

Debat: I Opinion 21. juli angriber Jørgen Lund Christiansen (JLC) økologi og Danmarks Naturfredningsforening (DN) – igen. Det konventionelle landbrug prises. Det konventionelle landbrug med alt for store sammenhængende kornmarker med brug af kunstgødning og sprøjtegifte er skyld i den store tilbagegang i biodiversitet i Danmark blandt planter og dyr. En forarmelse af den danske natur. Mon ikke trods alt der er fornuft i, at vandværker, kommuner og Naturstyrelsen (under Miljøministeriet) ikke stoler på konventionelt landbrug, men opkøber store arealer og tilplanter disse med skov for at redde vores grundvand. At grundvandet oftest er ødelagt af tidligere godkendte sprøjtegifte ændrer ikke ved den kendsgerning, at nuværende godkendte sprøjtegifte er mange år om at nå grundvandet. Og herefter vil man traditionen tro finde ud af, at de desværre også var skadelige. Den alt for store satsning på konventionel svineproduktion er en trussel mod vores grundvand.
Århus Stiftstidende 25-07-2017, læserbev af Niels Jørgen Sørensen

 

DN: Sprøjtefrie zoner ved vandværker nu

Står det til Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokale forening, bør Langeland Kommune straks etablere større sprøjtefrie zoner ved vandværkerne. I dag er disse zoner på 25 meter ved boringerne. Ifølge DN er der allerede konstateret rester efter sprøjtegifte ved et par vandværker. ”Vi er slet ikke trygge ved situationen. Hvis vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden, bør der gribes ind nu. Det hjælper jo ikke meget at etablere sprøjtefrie zoner, når giftene først er nået helt ned til grundvandet. Flere siger, at der ikke vil ske noget på grund af det tykke lerlag, vi har på Langeland. Men lerlaget giver bare en forsinkelse. Det fjerner ikke noget”, siger Carsten Friager, næstformand for DN Langeland. Hans drøm er store sprøjtefrie zoner med økologisk drift.
Fyns Amts Avis 25-07-2017

 

Vandtabet er alt for stort

BRØNDERSLEV FORSYNING oplever for afregningsåret 2016 et stort vandtab på 9 procent. Det er noget højere end de foregående år. ”Da vi har overtaget tre mindre private vandværker, har forsyningen kalkuleret med et større vandsalg, men dette har ikke været tilfældet”, fortæller formand for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard (V). Forsyningen har i runde tal i 2016 produceret 997.000 kubikmeter vand og solgt 901.000 kubikmeter vand. Forsyningen har analyseret de solgte tal for at se, om der kan findes en mængde vand, der ikke er afregnet. Samtidig viser nye tal for afregning og udpumpning i januar 2017 også et uacceptabelt stort vandtab.
Oplandsavisen 25-07-2017

 

Kommunen bagatelliserer problem

Landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug er fortsat ikke imponeret over Faaborg-Midtfyns Kommunes håndtering af forureningen af Ølsted Bæk, og organisationens analyser af det forurenede vand, tyder på, at miljøbelastningen er væsentlig højere, end kommunens anslår. ”Det er fint, at der endelig kommer alarmer på spildevandsbassinet ved Ølsted Bæk, men skaden er jo sket”, konstaterer Stig Sandholt Andersen, miljøkonsulent for Bæredygtigt Landbrug i Fredericia, som er gået ind i sagen på anmodning af landmand Erik Larsen, Brobyværk. ”Det er som om, kommunen bagatelliserer problemet”. Havde det nu været hos en landmand at uheldet var sket, ville der være blevet sat ind med fuldt beredskab, og man havde ikke stoppet før det hele var renset op, siger han.
Fyens Stiftstidende, 20-07-2017

 

Regeringen kæmper for at ændre direktiv

Regeringen har taget hul på et opgør med EUs Vandrammedirektiv og har allerede taget kontakt til både EU-Kommissionen og en række medlemslande for at få opbakning til, at direktivet justeres ved en planlagt evaluering i 2019. Det oplyser miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen i et brev til Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild. ”Regeringen arbejder for, at EU-lovgivningen skal passe til danske forhold og ikke pålægge danske virksomheder unødige omkostninger. Herunder arbejder Danmark for, at indsatser kan udskydes til efter 2027”, skriver ministeren.
Landbrugsavisen 20-07-2017

 

Vandværk leder på tredje måned efter læk: 1000 liter fosser ud i timen

I tre måneder har Studsgård Vandværk ledt efter et hul i ledningsnettet. Henning Larsen er formand for det lille private Studsgård Vandværk. Gennem de seneste måneder har han og den fem mand store bestyrelse været på jagt efter en lækage i landsbyens net af vandledninger. ”Vi har nu den teori, at lækagen må ligge et sted ude ad Momhøjevej. Derfor vil vi natten til fredag lukke for vandet til forbrugerne ude ad Momhøjevej. Hvis vi lukker for alle huse, og vores flow ikke falder, så må det være der, lækagen er” fortæller Henning Larsen. Det er snart tre måneder siden, at Studsgård Vandværk fik mistanke til, at der et eller andet sted løber vand ud i jorden og ikke vandhanerne rundt hos forbrugerne. Henning Larsen fortæller, at omkring en kubikmeter vand forsvinder hver time døgnet rundt fra ledningsnettet. Det svarer til, at 1000 liter rent drikkevand løber ud til ingen verdens nytte et eller andet sted hver time. Normalt pumper Studsgård Vandværk 130 kubikmeter vand op til forbrugerne i døgnet. Studsgård Vandværk er nyt og moderne, men et sted ude i nettet af vandrør er der et hul.
Aoh.dk, 19-07-2017

 

Esben Lunde giver L&F medhold i pesticidsag

PESTICIDKRAV En skrivelse til Folketingets miljø-og fødevareudvalg er vand på Landbrug & Fødevarers mølle i kampen mod især Aarhus Kommune. Miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen understreger i en skrivelse til Folketingets miljø-og fødevareudvalg, at der skal en konkret vurdering til i hver enkelte landmands sag, før en kommune kan blande sig i hans brug af pesticider på markerne. Og det betragter Landbrug & Fødevarer som en lille landvinding i kampen mod nogle kommuners rumlen med generelle påbud eller forbud i større områder omkring drikkevandsboringer.
Effektivt Landbrug 19-07-2017

 

Vil du vide mere?

Kontakt pressemedarbejder

 

Dorthe G. Rasmussen

 

Tlf. 26 70 71 06

 

Mail: dr@danskevv.dk

Publiceringsdato: 25/08 2017