Gå til indhold

Blødgøring – teknikker og udfordringer

Leverer I drikkevand med en høj hårdhedsgrad? Eller klager forbrugerne over kalk i vandet? Deltag i kurset og bliv klogere på blødgøring.

Kurset afholdes online

Du kan også deltage fysisk på kurset

I store dele af landet er indholdet af kalk og magnesium så højt, at drikkevandet kan betegnes som temmelig hårdt (hårdhed over 12 odH). Når drikkevandet er hårdt, fælder kalk ud i vandinstallationen. Derfor bliver vandværker ofte mødt med et ønske fra forbrugerne om at blødgøre vandet, så problemer med tilkalkning af bruser, kaffemaskine og fliser undgås.

I disse år er der stort fokus på blødgøring af drikkevand, men selvom det er forholdsvis nyt i Danmark, findes der allerede både kendte og gennemprøvede metoder og nyudviklede metoder.

På kurset får du svar på, hvad fordelen er ved at vælge den ene metode fremfor den anden? Og hvad økonomien er ved anskaffelse og drift af et blødgøringsanlæg, samt om der er nogle samfunds- og sundhedsmæssige gevinster ved blødt vand?

Udbytte

Når du har deltaget i kurset, har du fået en grundlæggende viden om blødgøringsbegreber og -teknikker samt en introduktion til, hvad man skal holde sig for øje ved valg og etablering af blødgøringsanlæg f.eks. økonomi og samfundsmæssige gevinster.

Målgruppe

Kurset henvender sig til medlemmer i vandværkets bestyrelse og driftsfolk, der ønsker en grundlæggende viden om teknikker og metoder indenfor blødgøring, inden en beslutning om valg af leverandør til indkøb af et anlæg skal tages.

På kurset gennemgår vi

  • Teknologier til fjernelse af kalk i vandet
  • Samfunds- og sundhedsmæssige betragtninger
  • Økonomien ved anskaffelse og drift af blødgøringsanlæg
  • Vigtige forhold ved valg og etablering af et blødgøringsanlæg

Underviser

Peter Borch Nielsen

Peter Borch Nielsen

Peter Borch Nielsen fra Krüger er uddannet civilingeniør (kemi) og har arbejdet med vandbehandling i +25 år. Han underviser på flere kurser i Danmark og Grønland.

Forudsætning

For at være med som fjerndeltager kræver det en computer eller en tablet med internetadgang. Du kan anvende pc’ens eller tablettens mikrofon og højtaler, men et headset med mikrofon mindsker baggrundsstøj, og er derfor at foretrække.

Du vil få tilsendt et link til Teams, som du skal bruge til at tilgå kurset. Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål og deltage i en eventuel debat ved at benytte chat-funktionen.
Nærmere information og link sendes til dig dagen inden kurset.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med online forløbet kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.

Udgivet 06. dec. 2022