Skovrejsning og vandværker

At forene beskyttelsen af drikkevandet med naturprojekter er at slå to fluer med et smæk. Derfor er skovrejsning et af de initiativer, der kan indgå, hvis et vandværk skal etablere grundvandsbeskyttelse.

Enhver ejer af landbrugsjord kan umiddelbart plante skov på sin jord, med mindre jorden i kommunalplanen er udlagt til ”skovrejsning Uønsket” - dette undersøger vi dog nærmere.

Skovrejsning kan foregå på to måder:

  1. Offentlig skovrejsning
  2. Privat skovrejsning på egen grund

Offentlig skovrejsning
Der ydes tilskud til skovrejsning. Tilskudsordningen for skovrejsning administreres af kommunerne og Naturstyrelsen. Vi er ved at undersøge de nøjagtige forhold omkring tilskudsordningen.

Privat skovrejsning
Private lodsejere kan også søge tilskud til at rejse skov på deres egen grund. De færreste vandværker har dog grunde med stor nok størrelse, til at kunne komme i betragtning til at få tilskud

Men i vandværkets indvindingsopland kan der være grundejere, der kan få tilskud, hvis de ønsker at rejse skov. Læs mere om ordningen her: Naturstyrelsen - Privat skovrejsning

Vejledning om skovrejsning og grundvand

I 2003 udgav Naturstyrelsen i samarbejde med Danske Vandværker og DANVA et hæfte om skovrejsning.

Formålet med hæftet er at give især vandværker og kommuner en oversigt over fordele og ulemper ved skovrejsning i relation til grundvandsdannelsen, samt et indtryk af, hvordan der kan samarbejdes om
skovrejsning.

Hæftet indeholder en beskrivelse af viden om grundvandsdannelse under skov, samt en beskrivelse af samarbejdsmuligheder vedr. skovrejsning, og henvisninger til aftaler herom.

Udgangspunktet er den stigende interesse fra samfundets side for at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer. Skovrejsning er en oplagt mulighed, fordi skovdrift kun involverer meget få miljøfremmede stoffer.

Fredskovspligtig skov er desuden sikret som skov og kan ikke senere omlægges til landbrug eller andet.