Udvidet vandbehandling

Teknisk Forum har undersøgt fire forskellige former for udvidet vandbehandling. 

De fire udvidede vandbehandlingsformer er:

1: UV-bestråling

Bestråling af vandet med ultraviolet lys er en metode til at uskadeliggøre bakterier (som coliforme og E.coli) i vandet. Flere store vandværker benytter i dag metoden som sikkerhedsbarriere eller tilkoblet returskyllevandet, så det kan genbruges. Der findes transportable anlæg, som kan stilles op midlertidigt og passer til mindre vandværker også.

Læs gennemgang af UV-behandling.

2. Aktivt kulfilter

Er det ikke muligt for vandværket at blande sig ud af pesticidproblemer eller finde nye kildepladser, er rensning med aktivt kul en mulighed. På grund af risiko for bakterievækst i kulfiltrene skal der altid monteres et UV-filter efterfølgende.

Læs gennemgang af filtrering med aktivt kul.
Læs case-historie: Frederiksberg Forsyning renser med aktivt kul.

Membranfiltrering

Filtrering med membraner bruges til at fjerne flere forskellige ting fra vandet, afhængig af modellen. Det kan være salt, bakterier, kalk eller andre uønskede stoffer.

Læs gennemgang af osmoseanlæg

Blødgøring (kalkindholdet ønskes nedbragt)

Ved blødgøring fjerner man calcium (kalk), og ved ionbytning samt nanofiltrering også magnesium fra vandet. Der findes andre metoder, som ikke gør vandet blødt, men ændrer kalkens struktur, så det har sværere ved at danne belægninge.

Læs gennemgang af metoder til blødgøring/ændring af hårdt vand.