Sådan kan I sænke energiforbruget

Indvinding

Pumpedrift - Transport til værk og vandbehandling - Løftehøjde 

Behandling 

Iltning og afblæsning - Styreluft kompressor - Skyllepumpe - Skylleluft - Affugtning - Nødstrømsanlæg - Lys, it, varme

Distribution

RentvandspumperAfgangstrykHydroforTrykforøgerLedningsnet

----0---- 

Indvinding

Pumpedrift

  • Frekvensomformere

Frekvensregulerede råvandspumper bruges mere og mere til styring af den ønskede indvinding fra den enkelte boring. Udover at optimere driftstiden på vandværkets sandfiltre, kan den regulerede indvinding også spare på energiforbruget. En reguleret indvinding kan både nedsætte det dynamiske tryktab i råvandsledningen og begrænse afsænkningen i den enkelte boring. Jo mindre afsænkning, jo lavere energiforbrug pr. m3 vand der indvindes.

I en råvands- eller transportledninger med en lille geometrisk løftehøjde vil besparelsen ved at bruge en frekvensomformer være større end i en ledning med en stor geometrisk løftehøjde. Det skyldes, at kun det dynamiske tryktab (rørmodstanden) kan nedsættes med en frekvensomformeren. Løftehøjden kan der ikke ændres på.

Forbedring
Udover jævnlige tilsyn, opdateringer og vedligeholdelse af vandværkets frekvensomformere, bør især ældre omformerens virkningsgrad kontrolleres. Frekvensomformeren har ofte en årlig driftstid på 8760 timer så en investering i effektforbedring vil ofte kunne tjenes hjem.
Ved frekvensstyret pumpedrift ligger kan der reguleres i området 50 til 30 Hz, hvor det laveste specifikke energiforbrug, som udgangspunkt, opnås lige omkring 38 HZ. Særlige forhold for det specifikke anlæg kan dog påvirke den optimale frekvens. Søg hjælp hos din rådgiver eller pumpeleverandør.

  • Afsænkning i boringer

Driftsvandstanden og afsænkningen i en indvindingsboring kan variere. Naturlige årstidsbestemte variationer kan forekomme, men ofte ses også en generel afsænkning over tid, som kan skyldes at boringen er tilstoppet i gruskastning, filter- eller kalksætningen.

En øget afsænkning i boringen ved drift medfører et forhøjet energiforbrug på 5,5 watt pr. meter sænkning pr. oppumpede m3 vand.

Forbedring
Regenerering af boringen ved udsyring, ultralyd og/eller skylning vil ofte kunne reducere afsænkningen, hvorved virkningsgraden øges. Boringens kapacitet øges og energiforbruget pr. indvundet m3 råvand nedsættes. Regenerering bør senest iværksættes når boringens kapacitet er faldet 25 %, og helst inden da.
Derfor bør boringen pejles med jævne mellemrum pejles i drift og stilstand. Er SRO vandstandsovervågningen i boringen allerede er etableret, kan pejlefrekvensen nedsættes.

  • Passer pumpestørrelse til den ønskede indvindingsmængde?

Når I planlægger indvinding fra en boring, er det vigtigt at vælge den rigtige størrelse på råvandspumpen. Den må naturligvis ikke være for lille, men en overdimensioneret pumpe vil, udover pumpens ekstrapris, også belaste energiregnskabet negativt. Det gælder både med hensyn til pumpens volumen og løftehøjde.

Forbedring
Der skal altid være fokus på valg af pumpens volumen og løftehøjde. Begge dele skal kun være tilstrækkelig, da alt herudover kræver ekstra energi, som kun i nogen grad kan kompenseres ved at nedsætte ydelsen med en frekvensomformer. Ændres de nødvendige indvindingsmængder, er det vigtigt at genberegne den optimale pumpestørrelse med henblik på en eventuel tilpasning af råvandspumpen.

  • Stigerørets tilstand

Stigrør, der er enten er utætte eller har indvendige belægninger, forøger energiforbruget. Utætheder forårsager en unødvendig og energikrævende recirkulation i boringen. Et tilgroet stigrør medfører et forhøjet dynamisk tryktab. I begge tilfælde falder den faktisk leverede vandmængde, og pumpens driftstid forøges.

Forbedring
Overvågning af den leverede vandmængde fra boringen sammenholdt med energiforbruget og driftstiden kan indikere om alt er OK. Stigrørets tilstand bør, når lejligheden byder sig, undersøges for utætheder og indvendige belægninger.

  • Jævn vandindvinding

En jævn og tilpasset vandindvinding vil optimere energiforbruget udover at det også sikrer en optimal vandbehandling på vandværket. Den jævne indvinding vil begrænse det dynamiske tryktab i ledningsnettet frem til vandværket. Ligeledes vil en jævn indvinding også begrænse afsænkningen af vandspejlet i boringen, hvorved løftehøjden reduceres.

Forbedring
Hvis ikke døgndrift på vandværket er muligt, anbefales det at tilstræbe en driftstid på mindst 15 timer i døgnet. Herved kan indvindingen på den enkelte boring foregå jævnt fordelt over døgnet.

  • Råvandsstationens bestykning

Den synlige del af råvandsstationen kan medføre et unødvendigt stort tryktab hvis de anvendte komponenter er underdimensioneret. Ligeledes kan ventiler fejlagtigt været stillet i en delvis lukket position og kontraventiler kan være defekte, med tryk- og energitab til følge. Andre komponenter i installationen kan være beskyttet af et filter, som ved tilstopning kan medføre et ikke uvæsentligt energitab.

Forbedring
Udover at holder øje med boringens energiforbrug i forhold til den producerede vandmængde og driftstiden, er det en god ide at kortlægge mulige energislugende fejlkilder i boringsbestykning og indføre systematisk vedligehold af disse. Eftersyn og vedligehold kan f.eks. udføres når boringen skal pejles.

  • Opvarmning af overjordisk råvandsstation

For at undgå frostskader kræver overjordiske råvandsstationer normalt en varmekilde oftest i form af en el-radiator. Den sikrer, at rørinstallationen ikke fryser, og at elektronik og måleudstyr kan fungere fejlfri i kolde perioder.

Styres radiatoren ikke korrekt, eller er råvandsstationen utæt, kan energiforbruget til opvarmning i kolde perioder blive meget bekosteligt.

Forbedring

Som det første sikres det, at råvandsstationen er velisoleret og helt tæt. Når klimaskærmen er på plads, vil en nøjagtig og driftssikker styring af el-radiatoren sikrer et fornuftigt energiforbrug. Hvor det er muligt, bør der etableres online temperaturovervågning på råvandsstationen. Det kan sikre imod frostsprængning og unødvendigt energiforbrug hvis styringen svigter.

Der kan bidrages til en tæt og velisoleret råvandsstation ved nedgravning af et et flere lodretstående rør. Rørerne bør etableres med en dybde på 1,2 meter og bør have en diameter på mindst 160 mm. Rørene skal sikres eksempelvis med en rist, så mus og rotter ikke kan komme ind.

Transport til værk og vandbehandling

  • Råvandsledningens tilstand

Tryktabet i råvandsledningen kan have stor betydning for vandværkets samlede energiforbrug. Jo længere råvandsledningen er jo større energiforbrug. Hvis ledningen er underdimensioneret eller fyldt med belægninger, hvilket forøger det dynamiske tryktab, vil det koste på energiregnskabet. En utæt råvandsledning vil også betyde, at der hældes penge og resurser lige ud i jorden. 

Forbedring
Udover at sikre at ledningens dimension passer til den nuværende driftssituation, bør råvandsledningens tilstand jævnligt vurderes. Overvågning af energiforbruget pr m3 produceret råvand og trykprøvning kan indikere tilstedeværelsen af skjulte utætheder. Regelmæssig gennemføring af rensegrise vil begrænse uønskede belægninger indvendigt i råvandsledningen.

  • Manifold for råvand på vandværk

Er der monteret en manifold, hvor råvandet kommer ind i vandværket, kan den i tilfælde af en uhensigtsmæssig udformning og bestykning forårsage et unødvendigt energiforbrug.

Forbedring
Vær opmærksom på manifoldens udformning, bestykning og dimension altid er hensigtsmæssigt i forhold til den gældende driftssituation.

  • Råvandsledning fra manifold til filtre

Energiforbruget i råvandsledningen fra indføring i vandværket frem til beluftning eller sandfilter påvirkes negativ af indvendige belægninger, underdimensionering, måleinstrumenter og unødvendigt modtryk i form af delvist lukkede ventiler eller permanente luftlommer.

Forbedring
Vær altid opmærksom på ledningens tilstand og vær kritisk hvis måleudstyr eller drosle-ventiler monteres. Måleudstyrets dimension og udformning skal energioptimeres og drosle-ventiler skal undgås. Er rørføringen udført således at luftlommer ikke kan undgås, vil problemet kunne afhjælpes ved montage af en automat udlufter.

  • Er alle råvandsventiler åbne?

En enkelt delvis lukket ventil på strækningen fra boring til vandværkets sandfiltre kan medføre et forøget energiforbrug for transport. Ligeledes kan nogle få underdimensionerede komponenter undervejs være skyld i at energiforbruget stiger.

Forbedring
Vær omhyggelig når ventiler åbnes efter brug, og vær kritisk når komponenter og måleinstrumenter monteres på råvandsledningen eller indføres i vandbanen. Et unødvendigt dykrør i vandbanen vil også forøge energiforbruget pr. produceret m3 vand.

  • Luftlommer

Ved råvandets vej fra råvandsstationen til behandlingsanlægget vil der i lokale toppunkter kunne samles luft, som vil udgøre en væsentlig og unødvendig modstand med forøget energiforbrug til følge. Luftlommer opstår typisk på råvandsledningen, hvor en bakke skal passeres, og i rørinstallationen fra indløbet i vandværket til behandlingsanlægget.

Luftlommer kan afsløres ved overvågning af ledningens modtryk. Inde på vandværket kan luftlommer også afsløres, hvis en konstant klukken kan høres i rørinstallationen.

Forbedring
Råvandledningen skal om muligt anlægges uden toppunkter. Hvis det ikke er muligt skal der ved lokale toppunkter etableres en udluftningsmulighed (gerne automatisk). Samme løsning kan vælges på vandværket hvis toppunkter ikke kan undgås.

Er det ikke muligt at montere en udlufter kan problemet afhjælpes ved at sende en rensesvamp eller -gris igennem vandrørene. Herved kan luften skubbes ud af lommen og ud af systemet. Løsningen er kun midlertidig da ny luft med tiden igen vil samles i lommen.

Løftehøjde

  • Undgå unødige løftehøjder

At løfte vandet til et højere niveau koster energi - ca. 5,5 w pr. m3. 

Forbedring
Gennemgå vandets vej igennem vandværker for at sikre, at vandet ikke løftes unødigt. Hvis det er tilfældet, kan højden i de fleste situationer nemt reduceres, og reduktion af energiforbrug vil falde med det samme.

Behandling

Iltning og afblæsning

  • Valg af beluftningstype ved eventuel ombygning

Når I bygger om eller renoverer vandværkets beluftningsanlæg, vælger I måske, at fastholde den behandlingsmetode, I har. Men metoden er måske ikke den mest energioptimale til det nuværende behov. Ny teknik kan også åbne for nye og mere energivenlige måder, at foretage den nødvendige beluftning eller afblæsning.

Forbedring
Når I planlægger en renovering eller ombygning bør I altid - ud over de driftstekniske hensyn – fokusere på at energioptimere beluftninganlægget.

  • Beluftes der for meget?

Afhængig af behandlingsmetoden kan beluftningen kræve en væsentligt del af energiforbruget på et vandbehandlingsanlæg. Ofte er fokus på at sikre rigelig beluftning, men beluftes der mere en nødvendigt? Er anlægget ikke vedligeholdt eller ikke udformet optimalt i forhold til det konkrete behov, vil energiregnskabet blive påvirket negativ.

Forbedring
Gennemgå beluftningsanlæggets funktion og vedligeholdelse. Optimering af den anvendte luftmængde (forholdet mellem vand og luft) kan foretages ved at måle iltindholdet i vandet ved forskellige luftmængder. Når iltindholdet er ca. 11 mg O2/l, og gasserne i råvandet er afblæst, skal luftmængden ikke øges yderligere.

Hvis beluftningsanlægget er frekvensreguleret, kan luft/vand-forholdet fastholdes ved varierende råvandsmængder. Tag jævnligt kontrolmålinger af iltindholdet.

  • Er luftfiltrene rene?

Tilstoppede filtre til beluftningsindtag medfører unødvendigt energiforbrug.

Forbedring
Efterse og udskift jævnligt filtrene efterses og udskiftes. Vær opmærksom på, at årstidsvariationer for nødvendig udskiftningsfrekvens kan forekomme.

  • Bundbeluftning renholdes

Lufdysser i bundbeluftningsanlæg tilstoppes ofte over tid. Tilstopning medfører, at anlæggets modtryk øges, og dermed stiger energiforbruget pr. leverede m3 luft.

Forbedring
Bundbeluftningsanlægget skal renses og rengøres med jævne mellemrum. Frekvensen for nødvendigt vedligehold kan variere, men behovet kan overvåges ved at måle lufttrykket ved tilgang til anlægget. Stigende tryk kan betyde, at luftdysserne er tilstoppet.

Ved at grave et eller flere lodretstående rør i råvandstationen, kan I   Der kan bidrages til frostsikring af en tæt og velisoleret råvandsstation ved nedgravning af et eller flere lodretstående rør i råvandsstationen. Rørene bør etableres med en dybde på

Visuel inspektion af beluftningen kan afsløre helt eller delvis manglende beluftning, som ofte er resultatet af tilstoppede luftdysser, som medfører faldende iltindhold. Det kan konstateres ved at måle jævnligt.

  • Kompressor iltning

Kompressorer bruges i mange vandbehandlingsanlæg til ventilstyring og beluftning af lukkede sandfiltre. For at styre ventilerne optimalt, er kompressortrykke højere end de ønskede beluftningstryk, hvilket kræver en trykreduktion inden beluftningen.

Forbedring
Den største luftmængde i sådanne anlæg bruges til beluftning, derfor kan det betale sig at have en særskilt kompressor med lavt afgangstryk til filterbeluftningen - især hvis der er tale om et større anlæg.

Styreluft kompressor

  • Er det indstillede tryk korrekt

Hvis komponenter styres med trykluft, er det vigtigt at have opmærksom på, at trykket er korrekt indstillet. Trykket skal være tilstrækkeligt til at kunne løse styringsopgaverne, men heller ikke mere.

Forbedring
Undersøg det nødvendige tryk for de enkelte komponenter, som skal styres, og afprøv styringen med det indstillede tryk.

  • Er styreluftslanger tætte

En utæt styreluftslange, en utæt aktuator eller anden komponent vil forårsage, at kompressoren kører mere end nødvendigt, hvilket medfører både unødvendigt slitage og energiforbrug.

Forbedring
Styreluftslanger og komponenter i installation bør jævnligt kontrolleres ved at påføre lækagespray eller sæbevand på samlinger og bevægelige dele. Hvis der er en utæthed, skal den udbedres hurtigst muligt.

Skyllepumpe

  • Er skyllevandsmængden korrekt?

Skyllehastighed, -tid og -frekvens er ofte fastsat for flere år siden, hvilket kan betyde, at skyllevandsmængde ikke længere er korrekt. Ændrede indvindingsforhold og -mængder kan betyde, at der bruges for meget skyllevand og derfor også for meget energi.

Forbedring
Tjek jævnligt at skylletid og -hastighed er optimal. Der kan også spares både vand og energir ved at overvåge opstemning eller trykforhold i filtret op til en forestående skylning. På den måde kan det undgås, at filtret skylles for tidligt med forøget vand- og energiforbrug til følge. Fungerer filterskylleprocessen automatisk, kan opstemning i åbne filteranlæg overvåges med ultralyd eller en tryktransducer, som giver besked til SRO, når der skal skylles.

Hvor det er muligt, kan skyllevandets indhold af faststof ved skylleafslutning kontrolleres visuelt eller ved analyse (turbiditet) for at sikre, at skylletiden er optimal.

Skylleluft

  • Er blæsertid korrekt?

Hvis der blæses længere på filtret end nødvendigt i forbindelse med en skylleprocedure, bruges der for meget energi.

Forbedring

Juster blæsertiden til det nødvendige og vær opmærksom på eventuelle årstidsvariationer.

  • Rengøring af luftfiltre

Tilstoppede filtre til beluftningsindtag kan medføre et forhøjet energiforbrug.

Forbedring
Efterse og udskifte filtre efter behov. Vær opmærksom på, at årstidsvariationer for nødvendig udskiftningsfrekvens kan forekomme.

  • Passer blæserstørrelse til luftmængden

En overdimensioneret eller forkert indstillet blæser vil medføre et unødvendigt energiforbrug.

Forbedring
Vær opmærksom på at skylleluftblæseren passer til de nødvendige luftmængder og trykforhold. Frekvensstyring af skylleluftblæseren er en mulighed, men vær opmærksom på, at det årlige antal driftstimerne normalt er få, hvilket betyder, at investeringen ikke altid er rentabel.

  • Er kapselblæserens sikkerhedsventil justeret korrekt

Anvendes en kapselblæser skal sikre mod et for højt anlægstryk f.eks. i opstartsfasen. Er sikkerhedsventilen indstillet for lavt vil den ikke lukke igen før kapselblæseren stopper, hvorved der spildes luft og energi.

Forbedring
Overvåg jævnligt skylleprocessen herunder også at sikkerhedsventilen ikke åbner unødvendigt.

  • Er dysser rengjort?

Hvis skylleluftdysserne tilstoppes vil anlæggets modtryk stige og skylleluftblæserens energiforbrug øges.

Forbedring
Overvågning af trykket i luftledningen og visuel overvågning af skylleluftens fordeling (hvor dette er muligt) kan afsløre hvis luftdysserne skal renses.

Affugtning

  • Er affugterens indstillinger korrekte

Et velfungerende og korrekt dimensioneret affugtningsanlæg sikre at vandværket kan holdes fri for fugt og kondens hele året. Fugtproblemerne er størst om sommeren og anlægget skal styres korrekt få at undgå unødigt energiforbrug.

Forbedring
Affugteren bør være udstyret med automatik, således at der kun affugtes når det er nødvendigt. Det kan normalt anbefales at benytte sig af dugpunktstyring, som er energioptimal om sommeren, hvor problemet med fugt normalt er størst. Er der om vinteren problemer med fugt på kolde ydervægge eller et uisoleret loft, kan det i kolde perioder være nødvendigt at styre efter den relative luftfugtighed i vandværkbygningen
For at opnå en energieffektiv affugtning er det vigtigt, at luftudskiftningen, i lokalet som affugtes, begrænses til et minimum.

  • Service og vedligehold

For at opnå en energioptimal affugtning er det vigtigt, at anlægget vedligeholdes og serviceres korrekt.

Forbedring
Hvis den nødvendige ekspertise ikke er til rådighed på vandværket anbefales det at indgå en serviceaftale med et kompetent firma.

Nødstrømsanlæg
Flere og flere vandværker anskaffer et nødstrømsanlæg så vandforsyningen kan opretholdes i tilfælde af svigtende strømforsyning. Udover at sikre vandforsyning til vandværkets forbrugere vil trykstød, ledningsbrud og brunt vand i ledningsnettet kunne undgås efter strømafbrydelser.
For at nødstrømsanlægget hurtigt kan overtage strømforsyningen er det nødvendigt at anlægget er forvarmet til minimum driftstemperatur, hvilket normalt ligger omkring 40 oC. Forvarmningen kræver en del kWh. Afhængigt af hvor anlægget er placeret.

Forbedring
Det er vigtigt at forvarmeren styres korrekt så temperaturen ikke overstiger den af leverandøren oplyste minimumstemperatur for hurtig opstart. Temperaturen skal overholdes for ikke at skade generatoren ved opstart, men en defekt termostat kan betyde et ekstra og unødvendigt energiforbrug. Det anbefales derfor at overvåge generatorens temperatur, som også kan tilsluttes SRO, hvorfra en alarm kan udsendes hvis noget er galt.

Placering af nødgeneratoren er, ud fra et energimæssigt synspunkt, ikke ligegyldig. Placering indendørs i et dertil indrettet rum, eller op af en sydvendt væg beskyttet imod vejr og vind, vil nedsætte energibehovet til at opretholde den nødvendige temperatur på generatoren.

Lys, it, varme m.m.

  • Intelligent styring af belysning

I vandværkets bygning kan energibesparelser opnås ved at installere intelligent styring af lyskilder både inde og ude.

Forbedring
Simpel styringen kan ske ved installation af lys og bevægelsesføler. Lysdæmpning er også en mulighed for at spare på energien. Arbejde i faste installationer skal altid udføres af en aut. El-installatør

  • LED lyskilder

Belysning, både ude og inde, kræver med en glødepærer ca. 10 gange mere energi en tilfældet er med en LED lyskilde. Er lyses tændt en stor del af døgnet vil energiforbruget være værd at kigge nærmere på.

Forbedring
LED lyskilder lyser, i modsætning til sparepærer, med fuld styrke straks de tændes. Udskiftning af glødepærer til LED lys vil derfor, uden gener, give en besparelse på energiforbruget. Eksempelvis vil udskiftning af en 60 watt glødetrådspære til en 10 watt LED pære give en årlig besparelse på 91 kWh, hvis pæren skal lyse 5 timer om dagen.

  • Styret opvarmning

Sammen med isolering er styring af opvarmning en effektiv måde at spare på varmen og dermed også vandværkets energiforbrug. Varmebehovet på vandværket kan skyldes tekniske installationer, som kræver opvarmning i kolde perioder, samt opvarmning af kontor- og opholdslokaler

Forbedring
Hvor det af tekniske årsager er nødvendigt at have varme på i de kolde perioder, er det vigtigt at varmekilden er termostatstyret, så temperaturen kun akkurat er tilstrækkeligt høj til at opfylde varmebehovet. Nat- og weekendsænkning af varmen i kontor- og opholdslokaler vil også kunne give en energibesparelse. Udover indendørs termostatstyring kan det også være en fordel med en udendørs føler, som kan kompensere for perioder med stor afkøling af lokales ydervægge. En vvs-installatør / energikonsulent vil kunne rådgive i den konkrete sag.
Allervigtigst er det dog at lokalerne med et opvarmningsbehov er velisolerede og tætte. Først når det er tilfældet bør der kigges på energistyring.

  • Energibesparende it-udstyr

It udstyr bruger strøm både i drift og standby. Det gælder både skærm, pc, switch, server, router og trådløst netværk.

Forbedring
Ved køb af nyt IT-udstyr bør der altid være fokus på energiforbruget. IT udstyr er energimærket, så vælg så vidt muligt udstyret med det bedste energimærke.
Udstyret bør slukkes når kontoret eller opholdslokalet forlades. Tekniske løsninger til hjælp for dette findes på markedet.

Distribution

Rentvandspumper

  • Er pumpen korrekt dimensioneret

Ved valg af rentvandspumper skal tages hensyn til den ønskede volumen, det eksisterende modtryk på ledningsnettet samt døgn- og årsvariationer.
Udpumpning af det færdigbehandlede vand kræver en betydelig del af vandværkets samlede energiforbrug, og med tiden vil slitage medføre at den enkelte pumpes energieffektivitet vil falde.

Forbedring
En konkret beregning af pumperne og en tilpasset styring vil være et krav for at opnå en energieffektiv rentvandsudpumpning. Ændres forbrugsmønstret eller trykforholdene på ledningsnettet skal det sikres, at de eksisterende pumper fortsat er korrekt dimensioneret til det konkrete anlæg.
Bemærk, at der bør vælges en pumpe som ligger på toppen eller på bagsiden af den specifikke pumpekarakteristiks optimale virkningsgrad. Hvis pumpen ligger lidt på bagsiden vil slitage og den heraf følgende kapacitetsnedsættelse i starten medføre at pumpens virkningsgrad stiger. Søg råd hos din rådgiver eller pumpeleverandøren.

  • Er der frekvensstyring

Frekvensstyring ved direkte udpumpning på ledningsnettet kan ske ved ekstern regulator eller direkte indbygning i pumpen, hvorved en energieffektiv styring kan opnås.

Forbedring
Kontroller om vandværker har uregulerede rentvandspumper, som med fordel kan frekvensstyres.
Ved driftsforhold hvor flere pumper anvendes samtidigt bør der etableres frekvensstyring på alle pumperne og en passende indbyrdes styring af disse. På den måde kan pumperne driftes ved den - samlede set - optimale virkningsgrad. Herved kan energiforbruget sænkes og driftssikkerheden øges.

  • Service og vedligehold

De fleste rentvandspumper har rigtigt mange driftstimer hvert år. Køre pumpen hele året vil driftstiden nå over 8.000 timer om året. Driften vil naturligvis slide på pumpen hvilket betyder at effektiviteten med tiden ændres. Pumper med mindre årlig driftstid men mange start og stop, vil også blive slidt.

Forbedring
Overvågning af pumpens energiforbrug og driftstid i forhold til den udpumpede vandmængde kan afsløre når en renovering eller udskiftning af pumpen er hensigtsmæssig. I dagligdagen bør også observeres om der forekommer unormale vibrationer og støj fra pumpen, hvilket kan medføre forhøjet energiforbrug og øger risikoen for havari.

  • Er kontraventil velfungerende

En defekt kontraventil kan være skyld i tilbageløb eller et forhøjet modtryk. Begge dele betyder et øget energiforbrug til vandværkets rentvandsudpumpning

Forbedring
Kontrol af rentvandspumpens driftstid og energiforbrug i forhold til den udpumpede vandmængde vil kunne indikere systemfejl, herunder også fejl i kontraventilen. En prøvehane kan kontrollere kontraventilens tæthed. Ved adskillelse kan ventilsædet og åbne/lukke funktionen kontrolleres.

  • Er afspærringsventiler fuldt åbne

En afspærringsventil som ved en fejl ikke er blevet åbnet helt kan forårsage et stort tryktab og dermed forøget energiforbrug. Tryktabet kan også fremkomme i tilfælde med en defekt ventil.

Forbedring
Vær omhyggelig med at åbne ventilerne helt når de har været anvendt. Kontroller med jævne mellemrum ventilerne ved at lukke og åbne. Herved bliver ventilen også motioneret og lukkefunktionen afprøvet.

Afgangstryk

  • Er afgangstryk tilpasset forbruget

Det valgte afgangstryk på rentvandsudpumpningen har sammen med vandmængden stor betydning for energiforbruget. Jo højre modtryk pumpen skal overvinde jo mere energi bruger den. Et for højt afgangstryk vil også påvirke vandtabet i et utæt ledningsnet, hvilket igen vil øge udpumpningen og energiforbruget.

Forbedring
En styring af afgangstrykket kan ske ved et dynamisk tilpasset styresystem, hvor afgangstrykket stiger og falder med den udpumpede vandmængde. En SRO styring hvor afgangstrykket indstilles time for time kan også spare energi.
Trykovervågning på ledningsnettet, hvor trykforholdene er mest kritisk, kan afsløre om der kan ske en yderligere reduktion af afgangstrykket. En sådan reduktion vil spare yderligere på energiforbruget og vandspildet.

  • Natsænkning

Ved at sænke afgangstrykket i timerne, hvor vandforbruget er lavest, spares både energi og vandspild.

Forbedring
Natsænkning kan foregå med en dynamisk tilpasset styring, hvor afgangstrykket stiger og falder med den udpumpede vandmængde. En SRO styring hvor afgangstrykket indstilles time for time kan også spare energi.

Hydrofor

  • Er den korrekt dimensioneret

En underdimensioneret hydrofor vil medføre flere start/stop end nødvendig, hvilket udover at belaste pumpen mekanisk også vil medføre et forhøjet energiforbrug.

Forbedring
Kontroller og overvåg pumpens energiforbrug pr. leveret m3, og antallet af pumpestart og -stop. Øges energiforbruget pr. m3 og antallet af pumpestart, kan det indikere et misforhold imellem pumpestørrelse, hydrofor og driftsforholdene på ledningsnettet.

Trykforøger

  • Frekvensstyret

En frekvensstyret trykforøger, vil i modsætning til en hydrofor sikre ensartet afgangstryk.

Forbedring
Hvor der er muligt ændres hydrofor-styrede trykforøgeranlæg til frekvensstyring. Dette vil spare energi da pumpens modtryk gennemsnitligt vil nedsættes.

  • Dynamisk trykstyring

Et trykforøgeranlæg leverer ofte også til et ledningsnet med varierende forbrug. Et ensartet afgangstryk fra anlægget vil derfor medføre at trykket ved ledningsnettets mest tryksvage punkt vil være unødvendigt højt i perioder med et lille dynamisk tryktab, som forekommer når vandforbruget er lavt.

Forbedring
Dynamisk trykstyring kan indbygges i trykforøgeranlægget eller direkte i pumpen. Herved tilpasses afgangstrykket til det aktuelle vandforbrug, hvorved der kan spares energi.

  • Service og vedligehold

Pumpen, styring og komponenter i et trykforøgeranlæg skal vedligeholdes. Manglende vedligehold kan påvirke energiforbruget negativt.

Forbedring
Overvågning af trykforøgeranlæggets energiforbrug pr. leverede m3 vand, vil indikere energiforbrugende fejl i pumpen eller andre komponenter. Jævnlig servicering og forebyggende vedligehold af anlægget anbefales.

Ledningsnet

  • Begræns vandspild (Se Idekatalog til begrænsning af vandspild)

Vandspild er spild af penge og resurser. Udover energiforbruget i vandværkets behandlingsanlæg er forbruget til transport af det spildte vand ca. 5,5 w pr. m3 pr. m. løftehøjde. Hvis vandet hentes fra boringen i kote 2 og udpumpes fra vandværket i kote 10 med en modtryk på 3 bar, vil det anvendte ekstra energiforbrug ikke være under 5,5 x 1 x 48 w = 264 W. pr. spildt m3 vand.

Forbedring
Fasthold fokus på at begrænse vandspildet også selvom vandværket ikke overskrider 10 % i vandspild. Se ”Idekatalog til begrænsning af vandspild”.

  • Luftlommer

I ledningsnettet gælder det, ligesom i råvandsledningerne, at der i lokale toppunkter vil kunne samles luft, som kan udgøre en væsentlig og unødvendig modstand med forøget energiforbrug til følge. Luftlommer opstår typisk på rentvandsledningen, hvor en bakke skal passeres.
Luftlommer kan afsløres ved overvågning af ledningens modtryk. Inde på vandværket kan luftlommer også afsløres, hvis en konstant klukken kan høres i rørinstallationen.

Afhjælpning
Rentvandsledningen skal om muligt anlægges uden toppunkter. Hvis det ikke er muligt skal der ved lokale toppunkter etableres en udluftningsmulighed. Anvendes automatudluftere er det vigtigt, at funktionen af disse kontrolleres jævnligt.Er det ikke muligt at montere en udlufter kan problemet afhjælpes ved at sende en rensesvamp eller -gris igennem vandrørene. Herved kan luften skubbes ud af lommen og ud af systemet. Løsningen er kun midlertidig da ny luft med tiden igen vil samles i lommen.