Vi mener

Vi arbejder for at forbedre de forbrugerejede vandværks arbejdsvilkår og for at sætte fokus på drikkevand i Danmark.

Fjern barrierer for grøn omstilling

Hvad: Det må ikke være besværligt at tænke og handle med omtanke for miljøet. Det er for eksempel ikke i orden, at et vandværk bliver beskattet og opfattet som el-producent blot fordi, det sætter et par solceller på sit tag for at drive produktionen af drikkevand mest miljøvenligt.

Hvorfor: Miljøet skal beskyttes, for et godt miljø betyder godt grundvand. Hverken skat eller bureaukrati bør gøre det besværligt for vandværkerne at omlægge til grøn produktion eller foretage miljøvenlige foranstaltninger på vandværket.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for, at hverken skatteregler eller anden lovgivning må skabe barrierer for en grøn omstilling, til gavn for forbrugerne.

Væk med bøvl og unødig administration

Hvad: Det bør være enkelt at drive vandværk. De danske vandværker udfører en meget vigtig samfundsmæssig opgave, og lovgivningen på området bør gøres mere enkel og gennemskuelig. Reglerne for drift af vandværker er fortsat meget komplicerede, og vi arbejder for, at politikerne forenkler lovgivningen.

Hvorfor: Bøvl og unødvendig administration tager tid og fjerner fokus fra at drive vandværket bedst muligt. Som ejer og forbruger har man krav på det bedste vand til den bedst mulige pris.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for at minimere bureaukrati og bøvl, så ledelse og ansatte på vandværkerne kan bruge deres kræfter på det de er bedst til, nemlig at sikre vandforsyningen til forbrugerne på en sikker, effektiv og billig måde, frem for at bruge tiden på unødig administration.

Pas på grundvandet

Hvad: Danske Vandværker har en specielt interesse i at passe på grundvandet, eftersom det er vores råstof.

Hvorfor: I Danmark drikker vi vand direkte fra hanen. Det kan vi, fordi vi har noget af det bedste drikkevand i verden. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor skal vi på den bedst mulige måde værne om vores grundvand.

Hvordan: I et moderne samfund er det naturligt at tage hensyn til både landbrug og erhvervsliv, da dette er forudsætningen for at sikre arbejdspladser og indtægter til velfærd. Dette må imidlertid aldrig ske på bekostning af vores grundvand. Danske Vandværker arbejder for, at sikre grundvandet bedst muligt, da forbrugerne altid har krav på rent drikkevand. Danske Vandværker anbefaler at kommuner, regioner og staten samt private haveejere bekæmper ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

Forbrugereje leverer varen

Hvad: Forbrugereje virker som koncept

Hvorfor: Når ejer og forbruger er den samme, opstår der en god synergi, da deres interesser stort set er identiske. Ejeren vil gerne have et effektivt og veldrevet vandværk, forbrugeren vil gerne have sit vand til den bedst mulige pris, uden at det går ud over sikkerheden. På denne baggrund overrasker det heller ikke, at en rapport fra Copenhagen Economics viser, at de forbrugerejede vandværker er de mest effektive og samtidig de billigste i Danmark. Driftsomkostningerne er omkring 17 % lavere, og vandpriserne er omkring 30 % billigere end ikke forbrugerejede værker. Vi tror på, at en decentral vandforsyning er bedst for både pris og kvalitet. Vi tror også på, at forbrugerne er bedst stillede i forbindelse med eventuelle forureninger, da færrest mulige forbrugere rammes, når vandforsyningen er decentral. Og så er forbrugereje godt for lokaldemokratiet.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for, at fremme en effektiv vandværksdrift til gavn for forbrugerne, ved at sikre at vandværkets ledelse og medarbejdere har fokus på forbrugerens interesse, optimalt set ved at forbrugerne selv ejer vandværket.

Væk med beskatning af vandværker

Hvad: Da vandværker er underlagt et såkaldt ”hvile i sig selv-princip” der gør at de ikke må tjene penge, bør der heller ikke skulle betales skat.

Hvorfor: Alle skal betale skat når de tjener penge. Men da vandværker ikke må tjene penge, og således heller ikke gør det, er det ikke rimeligt at der opkræves skat af et fiktivt overskud, der alene fremkommer ved at SKAT har valgt en anden værdiansættelse end deres kolleger i konkurrencestyrelsen.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for at afskaffe skattebetalingen for vandværker, da det er en skjult omkostning til ugunst for forbrugerne.

Videregående vandbehandling

Hvad: Vandværksdrift skal følge med tiden og kunne nyde godt af den teknologiske udvikling.

Hvorfor: Nye metoder gør, at vi kan fjerne kalk fra vandet til glæde for både forbrugere og miljø. Samtidig kan vandværkerne som en ekstra sikkerhed fjerne eventuelle bakterier fra vandet.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for ensartede regler, som skal rumme moderne og naturlige metoder til efterbehandling af vand. Som et minimum skal vandværkerne selv kunne bestemme, om de vil fjerne eller knuse kalk i drikkevandet og om de vil benytte UV som ekstra sikring mod at sende forurenet vand ud til forbrugerne. Sådanne metoder ser vi som en del af en moderne, simpel vandbehandling.

Skifergas, atomaffald m.v.

Hvad: Det er som udgangspunkt bekymrende når farlige stoffer risikerer at påvirke vores grundvand, uanset om der er tale om nedgravning af atomaffald, eller boring efter skiffergas.

Hvorfor: Danske Vandværker er bekymret for, at kemikalier der anvendes ved udvindingen af skiffergas, trænger ned i grundvandet, og gør uoprettelig skade på dette, så vores drikkevandsforsyning bliver truet. Tilsvarende bekymring har vi, når andre farlige stoffer risikerer at påvirke grundvandet, eksempelvis ved nedgravning af atomaffald.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for, at alle væsentlige miljøproblematikker i forbindelse med udvinding af skifergas, nedgravning af atomaffald o.l. afklares inden der foretages yderligere på området, og at nærliggende vandværker inddrages i processen.

Indsatsplaner

Hvad: Danske Vandværker er positiv over for målrettede planer, som beskytter miljøet. Danske Vandværker er også positiv over for indgreb, hvor der kan indgå offentlige tilskud, som fx skovrejsning.

Hvorfor: Danske Vandværker mener, at et godt miljø giver godt grundvand, og særlig sårbare områder skal beskyttes.

Hvordan: Danske Vandværker indgår aktivt i samarbejde med kommunerne om beskyttelse i indsatsområderne. Danske Vandværker er positiv overfor grundvandsbeskyttende tiltag, men understreger, at der skal vælges det mindst indgribende tiltag, og at en indsatsplan alene vil kunne bestå af overvågning med en beslutning om indgreb i tilfælde af en opadgående forureningstendens.

Skovrejsning

Hvad: At forene beskyttelse af drikkevandet med naturprojekter er at slå to fluer med et smæk. Og skovrejsning er et af de initiativer, vandværkerne kan indgå, hvis grundvandet skal beskyttes i et givent område.

Hvorfor: Danske Vandværker har en speciel interesse i at passe på grundvandet, eftersom det er vores råstof, og i den forbindelse er skovrejsning ofte et relevant element.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for, at samfundet generelt har fokus på området, da det er en fælles opgave at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer.

BNBO - Boringsnære beskyttelsesområder

Hvad: Danske Vandværker er grundlæggende tilhænger af individuelt fastsatte boringsnære beskyttelsesområder. Som udgangspunkt er Danske Vandværker tilfreds med fredningsbæltet på 25 meter og er tilhænger af BNBOér, hvor det er relevant. Behovet skal fastsættes ud fra ensartede, tekniske beregningsmetoder.

Hvorfor: De individuelle fastsatte grænser giver større beskyttelse, da der er meget store forskelle på jordforholdene i Danmark.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for, at BNBO´er indføres på et oplyst grundlag og efter gældende miljølovgivning. Det betyder, at kommunerne skal påtage sig rollen som myndighed og påbyde tiltag, hvis restriktioner eller kompensation til jordejer kommer på tale.

Brandhaner

Hvad: Brandhaner bruges mange steder ikke mere og udgør en potentiel forureningsrisiko for vandværkerne. Der er ingen tvivl om, at det er kommunerne, som er ansvarlige for at få fjernet nedlagte brandhaner.

Hvorfor: Danske Vandværker mener, at kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for at få fjernet de brandhaner, som udgør en risiko for forurening af drikkevandet.

Hvordan: Danske Vandværker arbejder for nedlæggelse af ubenyttede brandhaner og opfordrer til, at man lokalt indgår i et samarbejde, så nedlæggelserne fx sker, når vandværket alligevel skal foretage reparationer på ledningsnettet. På den måde begrænses udgifter for skatteborgerne betydeligt. Danske Vandværker mener endvidere, at brandhaner bør gennemskylles jævnligt af kommunen, såfremt de ikke er sikre med tilbagestrømningsventil.

Ubenyttede boringer og brønde

Hvad: Kommunerne som vandmyndighed påbyde grundejeren at sløjfe en ubenyttet boring.

Hvorfor: Ubenyttede boringer og brønde kan virke som lodrette dræn og dermed udgøre en forureningstrussel overfor grundvandet.

Hvordan: Danske Vandværker mener, at vandværkerne i samarbejde med kommunen skal udarbejde en handlingsplan for sløjfning af ubenyttede boringer og brønde som udgør åbne sår til grundvandet.
Boringer og brønde, der ikke længere anvendes, f.eks. fordi ejendommen er blevet tilsluttet et vandværk, kan af kommunen påbydes sløjfet jf. Vandforsyningslovens § 36. Sløjfningen skal foretages korrekt af en brøndborer efter reglerne i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
Vandværkerne kan i samarbejde med kommunen indgå frivillige aftaler om opsparing af midler til sløjfning.