Pressemeddelelse efter Regionsvandrådsmødet 12. maj i Region Syd

Vandfolk i Region Syd:
Landmænd skal forblive hos vandværket

Repræsentanter fra vandværker og kommuner i Region Syd var i går aftes samlet til møde. Højt på dagsordenen over emner til debat var udmeldingen fra nogle landmænd om, at de vil kunne etablere deres egen vandforsyning og melde sig fra det lokale vandværk. Tilbagemeldingen fra vandfolkene er krystalklar og blev slået fast på mødet af landsformanden for Danske Vandværker, Ole Will:

”Det er et fuldstændig uacceptabelt angreb på den decentrale vandforsyning. Jeg ved naturligvis godt, at mange landmænd har det hårdt økonomisk, men jeg synes ikke, det er i orden, at de skal kunne melde sig fra deres vandværk, og så sende en årlig regning på flere tusinde kroner videre til deres naboer”, sagde han.

Ole Will mener, at vandværkerne har en god sag, for man har før forsøgt sig med lignende angreb på den decentrale vandforsyning, men en lang række afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at myndighederne afslår, at landmænd, som allerede er tilsluttet et vandværk, kan melde sig ud af fællesskabet. Og det er der rigtige gode grunde til, mener Danske Vandværker.

De store får allerede rabat
Hovedtanken bag den danske forsyningslov er, at så vidt muligt alle skal sikres godt drikkevand fra et alment vandværk. Og de almene vandforsyningsanlæg er enten ejet af kommunerne eller som andelsselskaber af den kreds af forbrugere, der er tilsluttet vandværket. Driften af vandværkerne skal hvile i sig selv.

”Vandværkerne har investeret mange penge i ledningsnet ud til landejendommene, og det er en logisk konsekvens, at en forbruger ikke uden videre kan melde sig fra sit vandværk, hvis det væsentligt forringer vandværkets økonomi og skader de øvrige forbrugere. Vandværkerne er forpligtede til at fordele udgifterne ud fra et rimelighedsprincip, og mange vandværker giver derfor allerede rabat til de helt store kunder”, siger Ole Wiil.

”Når vi lægger så stor vægt på det her, så handler det for os om forbrugerbeskyttelse. For hvem skal betale, hvis landmænd, eller andre store forbrugere, ikke længere vil være en del af vandværkets fællesskab? Ja, det svar kan jeg sagtens give. For det skal forbrugerne, der er jo ikke andre til at samle regningen op. Vi har naturligvis stor respekt for, at Dansk Landbrug sikrer store eksportindtægter og arbejdspladser og skal sikres fornuftige rammevilkår. Men det bør altså ikke ske ved at lade fællesskabet i lokalområdet i stikken og overlade regningen til naboerne”, slår Ole Wiil fast.

En beregning fra et modelvandværk med 100 forbrugere viser, at hvis de fire største melder sig fra, skal de resterende forbrugere hver betale mere end 2.000 kroner om året.

Spørgsmål
Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder i Danske Vandværker, mobil 2670 7106, mail: dr@danskevv.dk