Danske Vandværkers synspunkter på regeringens udkast til en fælles strategi på forsyningsområdet

Effektiviseringer er som udgangspunkt altid fornuftige, men i dens nuværende form vil regeringens forsyningsstrategi føre til dyrere vand for danskerne. Derfor er det vigtigste budskab fra Danske Vandværker, at politikerne bevarer non-profit tankegangen på vandområdet. En undersøgelse, vi har foretaget, viser, at den danske befolkning er helt enig i, at man ikke skal kunne tjene penge på vores fælles drikkevand.

Lav pris og høj produktivitet
Forsyningsstrategien baserer sig på en rapport fra McKinsey, som fremhæver, at sektoren er meget effektiv, og at vandselskaberne allerede har effektiviseret for milliarder. Sammenligner man de danske drikkevandspriser med priserne i vores nabolande, er vores vand billigere. Produktiviteten i vandsektoren er også højere sammenlignet med produktiviteten i industrien generelt, det fremgår af en rapport fra DAMVAD Analytics. Derfor er opfordringen fra os krystalklar: Vandbranchen har brug for arbejdsro, så vi kan få implementeret vandsektorlov 2 helt i bund. Vi ønsker generelt en ensartet regulering på forsyningsområdet, men det er vigtigt, at reguleringen anerkender, at der er forskelle på forsyningsområderne. Vandværkerne har allerede vist, at de løbende effektiviserer, og det skal de nok blive ved med.

Skær fedtet de rigtige steder
Med udgangspunkt i vandsektorlov 2 er det Danske Vandværkers forslag, at politikerne fokuserer på de steder, hvor effektiviseringspotentialet er størst. Vi mener, at vi skal tage udgangspunkt i de enkelte forsyningsselskaber og målrette arbejdet mod de vandværker, som er de mindst effektive. Vi bør altså differentiere og stille større effektiviseringskrav til de mindst effektive og ikke spilde kræfterne på dem, der i forvejen er meget effektive. Forsyningssekretariatet har allerede de nødvendige data, så vi kan målrette indsatsen. Lad os populært sagt skære fedtet dér, hvor det sidder.

Vandværkerne effektiviserer allerede i stor stil
I et non-profit drevet system, som vi har i dag, sikrer vi, at vandværkerne leverer vand af høj kvalitet. Der er stort fokus på både drifts- og forsyningssikkerheden. Derudover er vandsektoren med til at sikre lokaldemokratiet og er med til at holde liv i erhvervslivet i landområderne. Vi siger ikke, at alt er godt, og at der ikke skal ske forandringer, for man kan jo altid gøre tingene bedre, og vi er allerede godt i gang ude på landets vandværker. Men vi efterspørger arbejdsro og sikre rammevilkår i sektoren, der fortsat bør drives uden, at nogen kan tjene penge på drikkevand.

Sammenlægninger af vandværker giver ikke billigere vand
Ifølge rapporten fra McKinsey skulle det give store økonomiske besparelser at samle landets vandforsyninger i store enheder. En rapport fra Copenhagen Economics viser imidlertid, at der kun er små gevinster ved at lægge drikkevandsselskaberne sammen i store enheder med nuværende ejerskabsformer. I rapporten vurderer Copenhagen Economics fordele og ulemper ved øget samarbejde og sammenlægninger af drikkevandsselskaber i Danmark. Rapporten tager udgangspunkt i eksisterende analyser og konkrete erfaringer fra gennemførte fusioner. Hvis vi starter med det sidste, nemlig sammenlægninger af selskaberne, så viser rapporten, at den ekstra gevinst, der kan hentes ved egentlige sammenlægninger til store forsyninger kun er omkring 1 %. Med udsigt til så beskedne gevinster ved sammenlægning, mener Danske Vandværker, at det er klogere at fokusere på at hente de gevinster, der ligger i at optimere driften i de enkelte selskaber frem for at kaste sig over sammenlægninger.

Gevinster ædes af finansieringsomkostninger
Regeringen har flere gange udtalt, at de ikke vil blande sig i, hvem der ejer vandselskaberne, men strategien skaber rammerne for, at investorer vil kunne komme til at tjene penge på vand. En kommercialisering af vandet vil efter al sandsynlighed betyde, at kommunerne ikke længere vil kunne stille garanti for vandværkernes låntagning til investeringer, og så kan vandværkerne ikke låne til billige penge hos KommuneKredit. Udover at det vil betyde dyrere lån, skal egenkapitalen også kunne forrentes og trækkes ud af selskabet, hvilket vil kunne friste økonomisk trængte kommuner. Danske Vandværker har lavet en analyse af finansieringsomkostningerne, som vil lande på omkring 21 milliarder kroner, for det er store værdier, som skal refinansieres. Det vil altså koste 21 milliarder kroner at opnå effektiviseringer for 3,2 milliarder. Gevinsten ved effektiviseringer bliver med andre ord ædt op mange gange af øgede finansieringsomkostninger. Og den udgift kan jo kun lægges på forbrugernes regning.

Man skal ikke tjene penge på vores fælles drikkevand
Regeringens udspil vil, som tidligere omtalt, åbne op for, at vandværkerne kan blive solgt til private investorer, der får lov til at tjene penge på salg af drikkevand. Og sker sammenlægningen på denne måde, frygter Danske Vandværker, at det vil ramme forbrugerne på flere måder. For det første vil den nye ejer formentligt forvente at kunne opnå en indtjening, der er væsentlig højere end den ene procent, der kan hentes i ekstra gevinst ved sammenlægningen. Forventningen til højere indtjening vil naturligt føre til, at forbrugerne kommer til at betale en højere pris for deres vand.
For det andet vil en centralisering af vandværker let føre til, at de nye enheder bliver så store, at nærheden til forbrugerne forsvinder, og lokalkendskab mistes. Resultatet bliver, at forbrugerne vil opleve en ringere service, hvilket kan blive forstærket af ejerens ønske om at tjene penge på monopolvirksomheden.
For det tredje kan ønsket om at tjene penge på vores drikkevand føre til kortsigtede optimeringer, manglende investeringer og vedligehold af anlæg. Og det kan betyde en stor trussel for forsyningssikkerheden. Danske Vandværker mener, at det absolut er i forbrugernes interesse, at det nuværende hvile i sig selv-princip bevares, så man ikke kommer til at kunne tjene penge på forsyning af drikkevand. Hvis det bliver gjort muligt, kan vi ende med at få højere priser, dårligere service og ringere forsyningssikkerhed.