Ole Wiils leder i Vandposten, september 2016

Sådan sikrer vi en fortsat effektiv vandsektor

Direktør Allan Weirup har på det seneste været i forskellige aviser, radioprogrammer mm. for at udtrykke sin bekymring over, at den meget omtalte McKinsey-rapport anbefaler en privatisering af vandværker. Som du kan læse mere om i dette magasin, går bekymringerne især på én ting. Og det er, at rapporten baner vejen for, at den enkelte kommune kan sælge vandforsyningen til investorer, som på den måde kan tjene penge på vores fælles drikkevand.

Tanken om, at vores drikkevand bliver solgt til profitjægere, er fuldstændig uhørt. For det første er det et kardinalpunkt for os i Danske Vandværker, at samfundet selv har kontrol over vandforsyningen, så vi kan sikre en høj forsyningssikkerhed, lave vandpriser og gode miljøstandarder. For det andet giver et salg af kommunalt ejede forsyninger en reel bekymring for, at al lovgivning og regulering vil blive indrettet, så det bliver endnu mere bureaukratisk at drive de forbrugerejede vandværker. Og jeg må tilstå, at jeg virkelig undrer mig, for i vores interview med ministeren roser han jo vores velfungerende, decentrale vandforsyning til skyerne.

Derfor er jeg glad for at se, at beslutningstagere, journalister og forbrugere har debatteret og interesseret sig for dette vigtige emne. For når det kommer til vandforsyning, har vi meget at tale om nu og i den kommende tid, mens regeringen med forsyningsminister Lars Christian Lilleholt i spidsen udarbejder den første samlede forsyningsstrategi for Danmark. Ikke mindst hvordan vi sikrer en forsat effektiv sektor med fornuftige priser, god service og høj forsyningssikkerhed til gavn for forbrugerne. Senest har ministeren på et møde understreget over for mig, at Danske Vandværker vil blive inddraget i det kommende arbejde. Vi trækker hellere end gerne i arbejdstøjet.

Selvom forsyningssektoren i dag er blandt de mest effektive i Europa, er der en naturlig forventning om, at udviklingen vil fortsætte til gavn for forbrugerne. I Danske Vandværker har vi mange bud på, hvordan vi fortsat sikrer en effektiv sektor. Her er fem af dem.

1. Skab konkurrence ved at øge gennemsigtigheden
Vandforsyningen er et naturligt monopol og i praksis umuligt at konkurrenceudsætte, fordi den enkelte kunde ikke kan vælge at få vand fra et andet vandværk. Men der kan trods alt skabes en vis konkurrence ved at øge gennemsigtigheden, så forbrugerne kan se, om deres vandværk er effektivt og har rimelige priser sammenlignet med andre. Dermed vil ’vagthundene’ i lokalområdet få lettere ved at gøre deres arbejde og lægge det pres på vandværkets bestyrelse og ledelse, der skal til for at fastholde en fortsat effektivisering.

2. Undgå centralistisk detailstyring
Situationen på landets vandværker er ofte meget forskellig, og det kræver stor indsigt i de specifikke lokale forhold og tilsvarende komplekse problemstillinger at træffe de rigtige beslutninger i den aktuelle situation. Derfor hjælper det ikke, at man sidder på et kontor i København og laver planer for, hvordan tingene skal løses. Det er vigtigt, at lovgiverne ikke falder for fristelsen og begynder at detailstyre, men nøjes med at opstille overordnede mål og overlader detailstyringen til lokale fagfolk.

3. Gå målrettet efter gevinster
Almindeligt købmandskab tilsiger, at man bruger kræfterne der, hvor gevinsten er størst. Derfor bør man selvfølgelig også stille større krav til effektivisering af de mindst effektive frem for at bruge kræfterne på dem, der i forvejen er super effektive. Sådan er det ikke i dag, hvor alle mødes med det samme, generelle effektiviseringskrav, og hvor der er samme nidkærhed over for dem, der kun kan hente ubetydelige gevinster, som for dem med stort million-potentiale.

4. Bevar hvile i sig selvprincippet
I dag er det ikke tilladt at tjene penge på at drive vandværk. Det er på mange måder et sundt princip, som er med til at sikre fornuftige priser, og derfor bør dette princip bevares.

5. Giv ildsjælene plads
Størstedelen af landets vandværker er direkte ejet af forbrugerne og drevet af ildsjæle, der helt eller delvist ulønnet udfører en betydelig og meget professionel indsats. Disse menneskers arbejde ude i den virkelige verden er utroligt værdifuldt i forhold til både nærdemokrati og sikring af effektivitet og lave priser, og der bør på alle måder kæmpes for at bevare dette ved at give disse plads frem for at overdænge dem med bureaukrati.