Høring af udkast til vandforsyningsplan 2016 for Esbjerg Kommune

Danske Vandværker har modtaget udkast til vandforsyningsplan 2016 for Esbjerg Kommune i høring med frist den 15. august 2016.

Generelle bemærkninger
Danske Vandværker har fuld forståelse for, at der i Esbjerg kommune er et behov for at få en samlet opdateret vandforsyningsplan for kommunen. En sådan ny plan bør medvirke til at sikre grundlaget for en fremtidig decentral vandforsyning i kommunen, herunder sikre, at der er et rimeligt grundlag for at drive de forbrugerejede vandværker.

De forbrugerejede vandværkers økonomi er baseret på en nogenlunde konstant leveret mængde. Mange vandværker er økonomisk afhængige af, at storkunder, der fra starten ofte har været stærkt medvirkende til at vandværket blev etableret, fortsat aftager vand fra vandværket. Med et stærkt reduceret vandforbrug vil de faste omkostninger til pasning og vedligehold mv. være uforandrede, og taksterne for de øvrige almindelige forbrugere vil nødvendigvis stige kraftigt.

Danske Vandværker kan illustrere de økonomiske konsekvenser med et realistisk eksempel: Et vandværk med i alt 100 forbrugere, heraf 96 almindelige husholdninger og 4 landbrug med imellem 2.500 og 15.000 m3 i årligt forbrug. I dette eksempel vil en almindelig husholdning få en øget udgift til drikkevand på godt 2.000 kr. Altså en væsentlig stigning.

Udover de økonomiske konsekvenser for vandværket vil en løbende udskiftning af vandet ikke længere være sikret for forbrugere uden for byerne. Det kan således opstå problemer med at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet hos forbrugere yderst i forsyningsnettet, som vandværkerne jo fortsat har en forpligtelse til at forsyne.

Danske Vandværker har overfor miljø- og fødevareministeren forelagt foreningens generelle bekymring over konsekvenserne, hvis kommunerne udvider mulighederne for, at landbrug kan anvende vand fra egen boring til fx vanding af dyrehold. Miljø- og fødevareministeren har i vedhæftede brev tilkendegivet, at han har tillid til, at ”reglerne administreres tilfredsstillende af kommunerne med en balanceret vægtning af alle hensyn.”, og at ”For så vidt angår landmænds ansøgning om vandindvindingstilladelse til eget brug er det tilsvarende kommunerne, der ud fra et helhedssyn skal vurdere, om der er grundlag for at meddele en sådan.”

Danske Vandværker opfatter dette svar, som en tilkendegivelse af, at kommunerne i deres samlede vurdering også bør tage hensyn til vandværkernes økonomiske situation, og til forsyning med drikkevand af tilfredsstillende kvalitet til alle forbrugere.

Specifikke kommentarer
I overensstemmelse med foreningens generelle kommentarer henstilles det, at kommunen genovervejer udformningen af afsnit 4.8 a. Vand til dyr (side 13). Heraf fremgår, at ”Der meddeles normalt tilladelse til indvinding fra egen boring til vanding af dyr, uanset hvorvidt ejendommen er tilkoblet alment vandværk.”

Selv om der i planforslaget kun stilles forslag om brug af vand fra egen boring til vanding af dyr, hvor der ikke kræves drikkevandskvalitet, vil en ændret praksis på dette område få omfattende konsekvenser for vandværkerne i området. Foreningen har ikke et fuldt overblik over de faktiske konsekvenser, men er ud fra almindeligt kendskab til situationen og ovenstående eksempel overbevist om, at konsekvenserne vil være omfattende og ødelæggende for grundlaget for at kunne bibeholde en tilfredsstillende decentral vandforsyning i kommunen.

Danske Vandværker skal på den baggrund kraftigt henstille til, at konsekvenserne nærmere analyseres og beskrives, således at en eventuel beslutning om at ændre praksis foretages på et gennemsigtigt og forsvarligt grundlag, der også tager højde for konsekvenserne for vandværkerne. Det bemærkes, at kommunen selv allerede forventer, at den ændrede praksis vil have konsekvenser, idet der på side 19 er angivet, at mindre vandværker med en mindre udpumpning end 150.000 m3 vil opleve ”markant ændret indvindings- og udpumpningsbehov, såfremt enkelte større vandforbrugende enheder som større husdyrbedrifter til- eller frakobles.”

Selv om nogle frakoblinger kan være en følge af fx konkurser, så vil anvendelse af egne boringer til vanding af dyr være en relativt stor økonomisk belastning for de mindre vandværker. Det bemærkes endvidere, at der på side 27 angives, at et basiskrav for vandværkerne vil være at der etableres en fast nødforbindelse til vandværk eller ringforbindelse. Dette kan i mange situationer være en fornuftig løsning, men der kan også være tilfælde, hvor det medfører unødvendigt høje udgifter, og hvor løsning via fx tankbiler kan være et bedre alternativ.

Derudover mener Danske Vandværker ikke, at kommunen har den nødvendige lovhjemmel til at stille krav om en nødforbindelse.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Danske Vandværker forventer, at kommunen lægger til grund for sin administration, at opdelingen i nøgle- og basisvandværker ikke anvendes til at forskelsbehandle vandværkerne.