Gå til indhold

Bestyrelsen i Nygård Omegns Vandværker arbejder med en tiårsplan

Fire vandværker blev til et. Og som formanden fortæller, kræver det en indsats at få enderne til at mødes, når alle vandværker har noget med i bagagen.

Nygård Omegns Vandværker består af fire vandværker, som er lagt sammen.

Her fortæller formand Martin Quist Hjort om opgaven, udfordringerne og status på processen.

Jeg overtog en af min fars ejendomme, og i den forbindelse sagde den tidligere formand halvt i spøg, at der jo fulgte en bestyrelsespost med ejendommen. Min far havde tidligere siddet i det lokale vandværks bestyrelse. Men jeg tog op­fordringen til mig, kom ind i bestyrelsen og begyndte at interessere mig for både vand og bestyrelsesarbejde. Jeg opleve­ de også, at det var min fars generation, der sad på posterne over hele linjen ­- også på de andre vandværker i området.

Der har tidligere været taget initiativ til at tale om nødforsyning og sammenlæg­ning, som bare aldrig var blevet ført ud i livet. Jeg var menigt medlem i et år, og så blev jeg formand for vandværket. I forlængelse af det, tog jeg teten op, rin­gede til det ene af vores nabovandværker og spurgte, om vi ikke skulle lave nødfor­syning. Og det fik vi hurtigt klappet af. Så kunne jeg sætte flueben ved det.

Efter nødforsyningen var etableret, tog vi den næste ting op, som lå for: Sam­menlægninger. Vi startede med at snakke med et vandværk, og så var vi pludselig fire. En af de andre formænd og mig hav­ de de næste to-­tre år et tæt samarbejde om sammenlægningen. Det mundede ud i en hensigtserklæring, som vi fremlagde på et informationsmøde i 2021.

Briste eller bære


På den senere generalforsamling skulle vi se, om det kunne briste eller bære, men det holdt heldigvis hele vejen rundt, så alle fire vandværker stemte for. Da der skulle vælges en ny bestyrelse, blev jeg valgt til formand.

Det kører jo langt fra snorlige med sådan en proces. Der var et andet stort vandværk ud over det, jeg tidligere var formand for, og så to små, som lå midt imellem. De små havde sværest ved at se ideen i begyndelsen. De havde svært ved at gennemskue det hele og se forbruger­nes fordel ved det. Det var den største hurdle. Men det endte med, at alle vand­ værker gik ind i samarbejdet.

Hvert vandværk kom med sine fordele og udfordringer. Nogle havde forurenede boringer, nogle havde nedslidte værker. Det brugte vi mange aftener på at få snakket igennem. Vi landede på, at alle havde både udfordringer og også goder, og at jo flere hænder, vi var til at løfte, desto bedre. Det handlede om at få åb­net snakken og sørget for, at tingene blev modnet, men hvis man ikke tager hul på det, så sker det heller ikke.

Derudover var der også en udfordring i forhold til at få selve tinglysningen til at fungere, og det er først lykkedes i 2023.

Det er jo helt almindelige lægfolk, som laver referater af generalforsam­lingerne, men når det skal tinglyses, er kravene til dokumentation meget større. Så at få alt dokumenteret og skrevet ned alle steder og få den rette dokumentation til tinglysningen var en udfordring.

    Der er også meget historik, som skal tages med, når man laver en sammen­ lægning. Her har de erfarne bestyrelses­ medlemmer været gode at have med i forhold til at kaste lys over processen.

    Vi har både lavet en hensigtserklæring og et sammenlægningsdokument. De første fem år er der repræsentanter fra alle de tidligere bestyrelser, så bestyrelsen pt. består af otte personer. Når de første fem år så er gået, skal antallet af bestyrelses­ medlemmer reduceres til fem. I bestyrel­sen arbejder vi altid med en dagsorden og med, hvem der følger op på tingene. Bestyrelsen er godt fordelt aldersmæs­sigt. Halvt yngre kræfter og halvt mere erfarne.

    Da vandværkerne blev lagt sammen, præsenterede jeg en tiårsplan. Den går ud på, at vi i de første fem år har vores fokus nede i jorden, så vi får vandværker­ne koblet sammen. De sidste fem år skal bruges på at få bygget et nyt vandværk, der ligger centralt. Vandværket er tre år inde i den plan nu og har god likviditet, så vi skal ikke låne penge, men kan egen­ finansiere sammenkoblingerne.

    Udgivet 24. apr. 2024